Kronik

Sæt en FN-vagthund til at vogte over indhug i frihedsrettigheder, der sker i ly af corona

Verden over udnytter både demokratiske og autoritære regeringer coronakrisen til at fratage befolkningerne frihedsrettigheder. Der er brug for en international vagthund, der sikrer, at tiltagene er proportionale, og at de rulles tilbage efter pandemien, skriver direktør og juridisk chef i DIGNITY i dette debatindlæg
I en række lande – som her i Filippinerne – er borgerrettigheder rullet tilbage og politiet slår hårdt ned på borgere, der bryder påbud og særlove i forbindelse med pandemien. Når den er overstået, er det nødvendigt at have en uafhængig ’vagthund’ i FN-regi til at sørge for, at borgerne genvinder deres fulde rettigheder, mener dagens kronikører.

I en række lande – som her i Filippinerne – er borgerrettigheder rullet tilbage og politiet slår hårdt ned på borgere, der bryder påbud og særlove i forbindelse med pandemien. Når den er overstået, er det nødvendigt at have en uafhængig ’vagthund’ i FN-regi til at sørge for, at borgerne genvinder deres fulde rettigheder, mener dagens kronikører.

Maria Tan

12. maj 2020

Kriser skaber politiske muligheder, og coronakrisen er ingen undtagelse. Lige nu ser vi talrige eksempler på regeringer, som udnytter krisen til egen fordel.

Regeringerne undertrykker civilsamfund og medier, indskrænker uforholdsmæssigt befolkningens rettigheder og øger overvågningen af borgerne.

Vi frygter, at det vil få omfattende konsekvenser for kampen for menneskerettighederne. Derfor opfordrer vi til at skabe et internationalt kontrolorgan – en vagthund, der kan holde øje med, at stater sikrer den rette balance mellem rettigheder og smittebekæmpelse og afvikler deres tiltag, når sundhedstruslen reduceres.

Det er helt nødvendigt for at beskytte retsstaten og menneskerettighederne – også næste gang en pandemi rammer.

For det er vigtigt at understrege, at coronapandemien naturligvis kræver omfattende myndighedsindgreb i en midlertidig periode. Både for at inddæmme smitten og for at forhindre sundhedsvæsenets sammenbrud.

Mange steder er det en enorm udfordring. Særligt i lande med store slumområder, flygtningelejre og overfyldte fængsler, hvor mennesker i forvejen er stuvet sammen på få kvadratmeter – uden adgang til vand, desinficerende midler eller ordentlig sundhedsbehandling.

Det er en balancegang, som er svær at finde, og det er ikke alle, som kan eller vil finde den.

Regeringer krænker rettigheder

Allerværst ser vi regeringer, som bevidst misbruger krisen til at konsolidere eller udvide deres magtbase. På verdensplan har foreløbigt 84 stater indført undtagelsestilstand, og regeringscheferne har givet sig selv ekstraordinære magtbeføjelser – ofte uden demokratisk kontrol.

Et af de grelleste eksempler er Ungarn, hvor premierminister Viktor Orbán har overbevist parlamentet om at suspendere demokratiet uden tidsbegrænsning, og nu styrer han landet pr. dekret.

Samtidig har regeringer verden over enten suspenderet eller indført uforholdsmæssige indgreb i en bred vifte af civile, politiske, sociale og økonomiske rettigheder.

I mange lande krænkes forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling på daglig basis af politi og sikkerhedsstyrker, som har taget brutale metoder i brug for at håndhæve tiltagene mod coronapandemien. Fra slummen i Filippinerne til Indien, Egypten, Kenya, Sydafrika, Nigeria og Paraguay er politivolden eskaleret.

Retten til ytringsfrihed og information er ifølge Human Rights Watch også blevet stækket. I Bangladesh, Kina, Egypten og Venezuela har regeringerne taget repressive skridt over for journalister og andre kritiske røster, der bliver udsat for trusler, vilkårlig fængsling eller retsforfølgelse. Det sker for at undgå kritiske historier om myndighedernes håndtering af coronakrisen.

Samtidigt har regeringer i både Thailand og Bolivia, officielt for at mindske fake news, indført øget censur, hvilket også fører til en voldsom underrapportering om COVID-19. I Thailand er den øgede censur også blevet brugt til at retsforfølge kritiske røster.

I forhold til menneskerettighedernes forbud mod diskrimination ser vi eksempler på, at stater har brugt coronapandemien til at forskelsbehandle bestemte befolkningsgrupper såsom etniske minoriteter, asylsøgere og politiske fanger.

I Tyrkiet vil man løslade en række fanger i erkendelse af, at fængsler kan være epicentre for smitte, men det inkluderer ikke politiske fanger som journalister og systemkritikere, selv om de er lige så udsatte for smitte. I Uganda, hvor homoseksualitet er ulovligt, har man brugt tiltag mod coronapandemien til at arrestere en gruppe hjemløse, som boede i et shelter for LGBT+-personer. Begrundelsen fra politiet er, at de er skyldige i en »uagtsom handling, der sandsynligvis spreder infektion med sygdommen«.

Endelig sker der indgreb i retten til privatliv.

Kina, Iran, Rusland og andre lande har indført masseovervågning, og i både Israel og Armenien har man pålagt televirksomheder at overdrage personlige oplysninger til myndighederne – også uden dommerkendelse. Samtidigt har regeringer i flere lande krævet, at befolkningen installerer apps til at opspore smittede, så de kan træffe de nødvendige forholdsregler.

Verden over har regeringer altså taget skrappe midler i brug for at inddæmme smitten. Men det må ikke resultere i omfattende menneskerettighedskrænkelser, en afmontering af retsstaten eller en konsolidering af autoritær undertrykkelse.

Behov for international vagthund

Som ugerne er gået, og de bekymrende eksempler har hobet sig op, er det blevet tydeligere for os, at verdenssamfundet har brug for en international vagthund eller en slags overvågningsmekanisme til at holde øje med staternes håndtering af pandemier.

Der er brug for bedre dokumentation af overtrædelser af rettighederne, mere kritisk dialog og brugbare anbefalinger til staterne. Der er også brug for, at man indsamler best practices for at fremme den rette balance mellem smitteforebyggelse og frihedsrettigheder.

Det kan ikke alene gøres nationalt eller regionalt. Krænkelsen af befolkningernes rettigheder er en global tendens.

Derfor foreslår vi, at man i FN-systemet udpeger en såkaldt special rapporteur – en uafhængig ekspert – for menneskerettigheder og smitteforebyggelse, på samme måde som der i dag findes rapportører for en række andre grænseoverskridende områder, blandt andet for menneskerettigheder og terrorbekæmpelse.

Det bliver nødvendigt at rydde op efter coronapandemien, og en uafhængig ekspert vil kunne styrke det internationale samfunds muligheder for at lægge pres på de stater, som skamløst udnytter situationen. Dette bør selvfølgelig ske i tæt samspil med det øvrige menneskerettighedsarbejde i og uden for FN.

Det kan samtidigt være med til at sikre, at verdenssamfundet er bedre rustet til at imødegå den næste pandemi, uden at basale menneskerettigheder sættes over styr.

Danmark, der er et foregangsland på menneskerettighedsområdet, og lige nu synes at være blandt de mest succesrige lande inden for smittebekæmpelse, kunne passende være bannerfører for en sådan konstruktion.

Ideen er derfor til fri afbenyttelse for udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S). Danmark er i øjeblikket medlem af FN’s Menneskerettighedsråd, og det er oplagt, at vi bruger medlemskabet til at sætte dette på dagsordenen her. Vi håber, at der bliver handlet hurtigt. Ikke mindst fordi det liberale demokrati allerede var på et globalt tilbagetog før krisen.

I de sidste 15 år har vi set kontinuerlige fremskridt for autoritære regimer på alle kontinenter. Vi skal handle resolut på smittetruslen, men vi skal lige så resolut forhindre, at coronapandemien avler en autoritær epidemi.

Rasmus Grue Christensen er direktør i DIGNITY
Therese Rytter er juridisk chef i DIGNITY

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Ib Gram-Jensen
  • Steen K Petersen
  • Johnny Christiansen
  • Kurt Nielsen
Lillian Larsen, Ib Gram-Jensen, Steen K Petersen, Johnny Christiansen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ervin Lazar

Lodret løgn: "Et af de grelleste eksempler er Ungarn, hvor premierminister Viktor Orbán har overbevist parlamentet om at suspendere demokratiet uden tidsbegrænsning, og nu styrer han landet pr. dekret." Blablabla...

Der er lande i EU, hvor politikerne har indskrænket borgernes basale frihedsrettigheder, medens borgerne taknemligt har bifaldet det.

Og der er andre lande, også sammenlignelige med Danmark, hvor grundloven ikke giver mulighed for dette.

Jeg syntes, det er meget betænkeligt. Sagen er jo, at disse "nødvendige' love aldrig fjernes igen, men udnyttes af efterfølgende regeringer, der blot bygger ovenpå for at tilfredsstille sine aktuelle behov.