Kommentar

Alle ser til forskningen for løsninger på krisen, men samtidig skrumper vores budgetter

For forskningen er det et stort problem, at dens offentlige bevillinger er afhængige af BNP. For i krisetider som denne betyder det besparelser på netop den forskning, der kan få os bedst ud af krisen, skriver koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, i dette debatindlæg
»Det tager ti til 20 år at bygge et stærkt forskningsmiljø op, men kun én dag at lukke det ned.« skriver Ida Sofie Jensen, koncernchef for Lægemiddelstyrelsen.

»Det tager ti til 20 år at bygge et stærkt forskningsmiljø op, men kun én dag at lukke det ned.« skriver Ida Sofie Jensen, koncernchef for Lægemiddelstyrelsen.

Joachim Rode

23. maj 2020

Det tager ti til 20 år at opbygge et stærkt forskningsmiljø, men kun én dag at lukke det ned.

Det står allerede nu klart, at Danmarks bruttonationalprodukt vil falde i 2020 som følge af COVID-19. Og da bevillingerne til den offentlige forskning er fastsat til én procent af BNP, er der udsigt til, at de offentlige investeringer i forskning dermed også falder – i hvert fald hvis man følger den gældende logik.

Sker det som forventet, er det ikke kun dårligt nyt for Danmarks forskningsmiljøer, men også for den helt nødvendige økonomiske genstart af Danmark. I dag er det nemlig den banebrydende forskning, der driver vores vækst og velfærd. 

Forskning er vores vej ud af krisen. Derfor er der mere end nogensinde brug for at fastholde og videreudvikle vores nuværende investeringer i forskning og innovation.

Invester mere i forskning

Offentlig forskning bevilges én procent af Danmarks BNP. Det svarer til 22,6 milliarder kroner, og selv om det lyder som mange penge, så er de offentlige forskningsbudgetter, som særligt grundforskningen på universiteterne er afhængige af, allerede pressede. Buddet fra Nationalbanken lyder på, at væksten som følge af COVID-19-krisen vil falde med mellem tre og ti procent, og det kommer til at koste den offentlige forskning dyrt. I et worst case scenarie betyder det, at bevillingerne bliver skåret med mere end en milliard næste år.

Hvis universiteterne, der i forvejen er trængt på økonomien, bliver tvunget til at spare yderligere, så betyder det, at både omfanget og kvaliteten af forskningen mindskes. Det vil have konsekvenser for vores muligheder for at løse de store udfordringer, som samfundet står overfor. For hele uddannelsesområdet, for vores muligheder for at tiltrække nye forskningsinvesteringer til landet, for de danske virksomheders innovationsevne og i sidste ende for vores konkurrenceevne. Det har vi slet ikke råd til.

Derfor skal der herfra lyde en kraftig opfordring til, at man fastfryser enprocentmålsætningen, og at Folketinget som et minimum fastholder niveauet for forskningsbevillingerne, som blev vedtaget i Finansloven 2020, i de kommende år. På den måde sikrer vi, at vi ikke spænder ben for forskning og innovation, der potentielt kan få os ud på den anden side af krisen i god behold.

Hvis jeg skal trække et eksempel frem fra min egen bane, så går der fra lægemiddelindustrien en lige linje fra offentlig forskning til ny og bedre behandling af patienterne. Men også til en stærk dansk lægemiddelindustri, der er med til at bidrage til både vækst og velfærd, og som er med til at holde hånden under vores samfund – også i svære tider. Det havde vi aldrig opnået uden det stærke samarbejde med den offentlige forskning. Tiden er derfor nu til at investere mere – ikke mindre – i forskning.

Usikker finansiering

COVID-19-krisen har også vist os vigtigheden af at have en bredde og et beredskab i forskningen, som kan aktiveres, når samfundet har brug for det, og derfor er en reducering i forskningsbevillinger ikke en farbar vej.

For én ting er her-og-nu-påvirkningen af forskningsbevillingerne – vi bliver også nødt til at forholde os til de langsigtede konsekvenser. Hvad der vil ske, hvis krisen trækker ind i 2021 og dermed resulterer i yderligere fald i BNP og økonomisk stilstand i flere år?

For et område som den offentlige forskning er det et stort problem, at dens bevillinger er afhængige af BNP. Ikke så meget i opgangstider, hvor væksten kaster yderligere forskningsmidler af sig, men derimod i nedgangstider, hvor et fald i BNP fører til reducerede offentlige forskningsbevillinger. De fleste år vil være præget af en vækst på en til to procent. Det, vi imidlertid ser ind i nu, er helt anderledes alvorligt.

Hvis økonomien skrumper, gør det offentlige forskningsbudget det også fra det ene år til det andet. Måske er det tid at se på, hvordan vi ellers kunne skrue et budget sammen, så vi sikrer et stabilt og fornuftigt grundlag for den offentlige forskning.

Jeg indledte med det, men det er værd at gentage: Det tager ti til 20 år at bygge et stærkt forskningsmiljø op, men kun én dag at lukke det ned. Det skal vi huske, når vi kommer ud på den anden side af krisen og igen skal diskutere forskningsprioriteringer. Her kan det ikke nytte noget, at vi giver alle forskningsmidlerne til de områder, som er hotte lige nu og her. Det er hele tiden vigtigt at prioritere ressourcer til den brede, grundlagsskabende vidensbase.

Forskning er det, der skal fremtidssikre Danmark. Det er det, Danmark skal leve af. Forskning og innovation er grundlaget for vores allerstørste virksomheder.

Derfor skal vi øge de offentlige og de private investeringer i forskning, så vi kan sikre vores vækst og velfærd på den anden side af COVID-19.

Ida Sofie Jensen er koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Steen K Petersen
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Andersen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

I en tid hvor mange virksomheder er truet på deres eksistens, mange mennesker mister deres job og BNP falder, beder forskningen om at blive holdt skadesfri og beder enda om flere penge.
Det virker ikke seriøst!

Torben K L Jensen

Medicinalindustrien er den branche der klarer sig bedst her i krisen - feks. i USA steg Johnson & Johnson´s aktiekurs med 35,5 % på bare én dag fordi de havde en mulig vaccine unde udvikling og hvad den danske industri angår er den et kapitalmarked der ikke aner hvor de skal placere de moneter - så det er bare at række hånden i vejret og den hånd skal sgu ikke rækkes ud mod staten.

Torben K L Jensen

Med andre ord - udvid aktiekapitalen (Nåh,nej - den enkelte aktie bliver mindre værd og det kan man naturligvis ikke være bekendt overfor de nuværende aktionærer - så et det lettere at skatteyderne får værdien til at stige i stedet for.)

Niels Jakobs

Er så ISJ faktisk koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen ELLER ( vel nok trods alt ikke OG), som angivet under fotoet ; "koncernchef for Lægemiddelstyrelsen"!?

Niels Jakobs

- Pyt. Men jeg mener hun grundlæggende har helt ret:
" Forskning er det, der skal fremtidssikre Danmark. Det er det, Danmark skal leve af. Forskning og innovation er grundlaget for vores allerstørste virksomheder."
Apropos job: Det er ikke landbrug, fiskeri og turismen der holder lønkompensation og firma understøttelser og beskæftigelsen igang.
For atter har ISJ ret med: "Men også til en stærk dansk lægemiddelindustri, der er med til at bidrage til både vækst og velfærd, og som er med til at holde hånden under vores samfund – også i svære tider. "

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg er desværre ikke optimistisk. Under især den nuværende Corona krise, har vi netop set mange steder, at forskere og offentlige vidensens institutioner, er under pres. Politikerne har efterhånden fået så god og grundig kontrol, med tingene at man jo bare sidder og venter på, hvornår tyngdeloven afskaffes med et stort flertal i folketinget. Og hvornår der skal undervises om at jorden muligvis er flad.

Det er bare blevet værre og værre siden Ander Fogh lancerede smagsdommer swadaen mod folk der faktisk ved hvad de snakker om.

// Jesper