Kronik

Test frivillig deltagelse i jobcentrenes tilbud. Alt tyder på, det er bedre end tvang

Frivillighed frem for tvang i beskæftigelsesindsatsen fører til flere i job, viser forskning fra flere lande. Derfor er det ærgerligt, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ikke vil lade os forske i effekten her i Danmark, skriver direktør i Center for Social Nytænkning, Steffen Rasmussen, og ph.d.-studerende Rasmus Schjødt i dette debatindlæg
Frivillighed frem for tvang i beskæftigelsesindsatsen fører til flere i job, viser forskning fra flere lande. Derfor er det ærgerligt, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ikke vil lade os forske i effekten her i Danmark, skriver direktør i Center for Social Nytænkning, Steffen Rasmussen, og ph.d.-studerende Rasmus Schjødt i dette debatindlæg

Illustration: Sara Houmann Mortensen

28. maj 2020

Under coronakrisen har beskæftigelsesindsatsen været sat på pause, og de arbejdsløse har derfor været midlertidigt fritaget fra de sædvanlige krav. Selv om store dele af beskæftigelsesindsatsen nu er genåbnet, åbner den usædvanlige situation for, at vi kan gøre os erfaringer med nye måder at tænke aktiv beskæftigelsespolitik på.

For eksempel førte situationen ifølge et indslag i onlinemediet Zetland til et interessant eksperiment med en beskæftigelsesindsats baseret på frivillig deltagelse i Rudersdal Kommune.

Kommunens erfaringer er indtil videre, at de fleste borgere gerne vil deltage i indsatsen, og at samtalerne mellem borgere og sagsbehandlere er langt mere konstruktive, end når samtalerne er obligatoriske. Det er en tilgang, der er god grund til at teste mere systematisk i et større nationalt forsøg.

I Center for Social Nytænkning ansøgte vi sidste år i samarbejde med tre kommuner og med en række anerkendte organisationer som forskningspartnere om at få lov til at gennemføre et treårigt forsøg under frikommuneordningen med netop en indsats baseret på frivillig deltagelse for kontanthjælpsmodtagere.

Forsøgsdesignet var baseret på en gennemgang af den eksisterende forskning og omfattede en kontrolgruppe og to indsatsgrupper. Begge grupper ville i forsøgsperioden blive fritaget fra de eksisterende krav og sanktioner.

Den ene gruppe ville stadig have adgang til de ordinære beskæftigelsestilbud, mens den anden gruppe ville få adgang til en række nye indsatser, som har vist lovende resultater i tidligere forsøg. Forsøget ville altså dels teste effekten af frivillig deltagelse og dels effekten af en forbedret indsats med nye tilbud til de ledige.

Baseret på den eksisterende forskning på området kan man forvente, at frivillig deltagelse vil føre til en mere effektiv beskæftigelsesindsats af flere årsager. Blandt andet undgår man, at borgerne spilder tid på indsatser, som ikke er relevante for dem, og folk kan også antages at være mere motiverede for indsatser, som de selv har valgt at deltage i.

Relationer mellem sagsbehandlere og borgere kan forventes at forbedres, og vi kan forvente, at mange vil opleve mindre stress og angst, hvilket vil forbedre mulighederne for at søge arbejde eller starte uddannelse.

En forudsætning for at komme i job eller uddannelse er, at man har en tro på egne evner og formår at handle for at forbedre sit liv. Det får man ikke ved, at andre træffer beslutninger for én, men ved, at man bliver givet reelle handlemuligheder og kontrol over sit liv.

Det viser blandt andet tidligere danske forsøg som Empowermentprojektet i en række kommuner og det århusianske forsøg Langtidsledige tager teten.

Vores forsøgsdesign er desuden inspireret af tilsvarende forsøg i blandt andet Finland, Holland, Spanien, USA og Canada. Resultaterne af det finske forsøg med ubetinget arbejdsløshedsunderstøttelse, som netop er blevet offentliggjort den 6. maj, viste, at de borgere, der blev fritaget fra de sædvanlige krav og sanktioner, kom i arbejde i lidt højere grad end andre, og at deres velbefindende blev forbedret. 

Blokerer for forskning

Umiddelbart vil vi forvente de samme resultater i Danmark som i Finland. Men efter to års hårdt arbejde har vi desværre mødt en mur: I marts fik vi afslag fra Beskæftigelsesministeren på vores ansøgning om et forsøg med kontanthjælp uden krav og sanktioner.

Ministeren skriver i sit svar, at han ikke vil give tilladelse til forsøget, da det bryder med princippet om ’ret og pligt’ og rådighedskravet.

Princippet om ’ret og pligt’ går langt tilbage i arbejderbevægelsens historie. Men som tidligere arbejdsmarkedsforsker Erik Christensen har beskrevet, så betød ’ret og pligt’ oprindeligt noget helt andet, end den måde nutidens socialdemokrater bruger begrebet.

Det henviste oprindeligt til arbejdernes krav om flere rettigheder og krav om, at overklassen skulle være forpligtet til at bidrage til samfundet ved at betale skat.

Princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, har også ændret sig markant over tid. Som beskrevet af Jørn Loftager fra Aarhus Universitet så har det sociale system altid indeholdt et krav om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men før indførslen af den aktive beskæftigelsespolitik i midten af 1990’erne betød rådighedsforpligtelsen, at de arbejdsløse skulle stå til rådighed for job på normale betingelser.

I dagens beskæftigelseslovgivning bliver rådighedskravet fortolket langt bredere, så det også omfatter obligatorisk deltagelse i møder, vejledning, jobtræning, uddannelse og forskellige former for mere eller mindre meningsfuld aktivering.

Det er svært at se denne udvidelse af rådighedskravet som andet end en mistillidserklæring til de ledige. Det er paradoksalt, fordi den danske befolkning, både dem, der er i beskæftigelse, og dem, der er arbejdsløse, har et af verdens højeste niveauer af motivation for at arbejde.

Noget tyder altså på, at det måske slet ikke er nødvendigt med et juridisk rådighedskrav for at håndhæve det moralske krav om, at arbejdsløse skal gøre deres bedste for at finde arbejde.

En anden relevant indvending mod rådighedskravet, som det fortolkes i den nuværende beskæftigelseslovgivning, er, at ’ret og pligt’ oprindeligt henviste til, at man har ret til universelle ydelser, når man har betalt sin skat. Denne fortolkning gælder i øvrigt stadig i forhold til offentlige ydelser som folkepension, børnepenge og ydelser i sundhedsvæsnet.

Normen om sammenhængen mellem rettigheder og pligter behøver altså ikke betyde, at man skal deltage i obligatorisk aktivering for at have ret til understøttelse. Pligten kan også fortolkes som en pligt til at bidrage gennem skatten.

Ud over ’ret og pligt’-princippet er begrundelsen for de forskellige krav og sanktioner, at de skal hjælpe borgerne videre. Det er også derfor, vi i vores forsøgsdesign har bibeholdt alle de forskellige tilbud og endda foreslået at teste en række nye værktøjer.

Al eksisterende forskning peger dog på, at denne hjælp kun er effektiv, når den sker på borgernes egne præmisser. Den eneste måde at sikre, at dette sker i praksis, er at gøre det frivilligt at deltage.

Lad os prøve, om tillid virker

Der er efterhånden meget bred enighed om behovet for at afsøge nye veje i beskæftigelsesindsatsen. Det er derfor ærgerligt, hvis meget snævre forståelser af begreber som ’ret og pligt’ og rådighedskravet kommer til at stå i vejen for forsøg med nye tilgange, som kan pege på mere effektive og værdige måder at indrette indsatsen på.

Coronakrisen giver en unik mulighed for at høste erfaringer med nye tilgange. Man kunne for eksempel lade nogle jobcentre fortsætte med en indsats baseret på frivillig deltagelse ligesom i Rudersdal Kommune i en forsøgsperiode, mens andre vender tilbage til den normale indsats.

Det vil give os solid evidens for effekterne af forskellige typer af indsatser og håndgribelig viden om et område, de fleste efterhånden er enige om har en række fundamentale fejl.

Hvis vi vil have, at vores beskæftigelsesindsats, som allerede er verdens dyreste, også bliver verdens bedste, så er vi nødt til at lytte til forskning, til medarbejderne på området og til borgerne, som hver dag møder indsatserne. Og når de samstemmigt giver udtryk for, at tillid rent faktisk virker, så er vi nødt til at afprøve det. 

Rasmus Schjødt er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, og Steffen Rasmussen er direktør i Center for Social Nytænkning og stifter af Fundamentet i Aarhus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Freddie Vindberg
  • Carsten Svendsen
  • Chris Ru Brix
  • Werner Gass
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anker Nielsen
  • Ebbe Overbye
  • Eva Schwanenflügel
  • Morten Wieth
Freddie Vindberg, Carsten Svendsen, Chris Ru Brix, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Anker Nielsen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er fuldstændig ligegyldigt, at Danmark spenderer milliarder af kroner på beskæftigelsesindsatsen, når det i sidste ende handler om at stigmatisere arbejdsløse og syge, og bibeholde et kunstigt arbejdsudbud.

Private firmaer som supermarkeder, job- og lægekonsulenter og 'private aktører' er dem, der i virkeligheden skummer fløden ved at malke de offentlige finanser, samt de uheldige udenfor det lyksaliggørende 'fællesskab', som det bevidstløst påstås at virksomhedspraktik og nyttejob udgør.

De ledige og syge fastholdes i netop ledighed på så lave ydelser som muligt, så længe som muligt, altimens deres rettigheder forsvinder til fordel for PLIGTEN til at slave i de private virksomheder.

Selv i medbragt seng.

Trine Hjelbak, June Beltoft, allan christensen, Steffen Gliese, Carsten Svendsen, Carsten Munk, Chris Ru Brix, Werner Gass, Mikkel Zess, Egon Stich og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er prisværdigt at ville undersøge og skaffe bevis for, at tvang har en iboende modsatrettet effekt, hvis man ønsker at gøre godt for mennesker.
Men vi ved det jo allesammen godt.
Hvis vi er tvungne til at gøre etellerandet og der er en tydelig instans ud over nødvendighede, som tvinger dig, det kunne være en sagsbehandler eller en kommunalt instans,, bliver det aldrig med andet end halvlunken indsats, at opgaven udføres.

Det er jo ikke en beskæftigelsespolitisks opgave at hjælpe de ledige.
Beskæftigelsespolitik handler om at skaffe virksomheder den arbejdskraft, de skal bruge.
i nutiden betyder det i praksis, at man kan tvangsudskrive arbejdskraft til virksomheder, som ikke kan/vil betale en løn for at få udført et stykke arbejde.

Trine Hjelbak, June Beltoft, allan christensen, Freddie Vindberg, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Ebbe Overbye, Chris Ru Brix, Werner Gass, Mikkel Zess, Ivan Mortensen og Jens Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Nielsen

Man skal heller ikke undervurdere betydningen af angsten for at miste sit arbejde og blive et nummer på jobcenteret. Det er med til at dæmpe mange medarbejderes kritik/protest over dårlige arbejdsvilkår.
Samtidigt har store dele af arbejdsmarkedet udviklet sig til et "vikar" marked. Du bliver tildelt for få timer til reelt at kunne leve af det, så du altid springer til når ekstra timer viser sig i tilfælde af sygdom og lign. med dertil hørende forringelse i muligheden at planlægge eget liv og økonomi.

Tilsidst en undren; i går kunne man i flere medier læse at arbejdsløse igen er underlagt pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed de dertil hørende sanktionsmuligheder. Noget der i følge artiklerne skulle træde i kraft samme dag (27/5) som meddelelsen blev udsendt, men her 24 timer senere er hverken jobnet.dk eller A-kassernes hjemmesider opdateret. Heller ikke en officiel meddelelse er sendt ud via E-boks til ledige...!?

Trine Hjelbak, June Beltoft, allan christensen, Steffen Gliese, Carsten Munk, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Lise Lotte Rahbek og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Jeg har hørt en seriøs mængde af socialrådgivere sige at beskæftigelsesindsatsen er helt på hovedet.
At det der vil virke bedre/bedst er at folk får 6 måneder uden krav, hvor de selv kan søge job som de vil og kan, kan bede om hjælp hvis de har behov.
Derefter træder systemet til med en større indsats, så folk ikke går helt i stå.
Det vil også give folk mere tid til at søge jobs de ønsker, og ikke bare smide ligegyldige ansøgninger til højre og venstre.
Men det passer jo ikke ind i de riges ide om at der skal pisk til de fattige og gulerødder til de rige for at få det bedste resultat.

Trine Hjelbak, June Beltoft, allan christensen, Steffen Gliese, Carsten Svendsen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Jens Nielsen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Chris Ru Brix og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

Flere får efterhånden øjnene op for at Fru Frederiksen under dække af den løgnagtige fortælling om ret og pligt har afskaffet rettighederne for kontanthjælpsmodtagerne. Hvis man ikke kan opfylde de såkaldte pligter har man ingen rettigheder. Det er ikke til forhandling. Det er derfor man kan se eksempler på, at de "sociale myndigheder" læs Jobcentre sanktionerer folk ud af deres bolig til et liv på gaden. Før i tiden var det vel utænkeligt at de sociale myndigheder, der skulle hjælpe folk i nød ligefrem gjorde det stik modsatte.

allan christensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Svendsen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det handler om at bibeholde et så ekstremt skræmmebillede af at være arbejdsløs, at de fleste vil gøre hvad som helst for at undgå Jobcentret.

Ghettopakken bibringer endnu et element af trusler om at undgå overførselsindkomst, for så ryger man automatisk ud af køen til en ledig almen bolig (der er til at betale) i visse områder, eller risikerer tvangsflytning eller udsmidning.

Kontrol og pisk holder pøblen i kort snor, og de store virksomheder tilfredse.
Næsten ingen taler om at virksomhederne er på støtten med alle de gratis job de får tilbudt af Jobcentret.
Det er omkring 200.000 om året.

Arbejdsløse har de facto ingen rettigheder, kun pligter til at hoppe og danse på kommando.
Og det bliver der ikke lavet om på foreløbigt.

June Beltoft, allan christensen, Freddie Vindberg, Ebbe Overbye, Carsten Munk, Carsten Svendsen, Mikkel Zess og Werner Gass anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte Rahbek:
“Beskæftigelsespolitik handler om at skaffe virksomheder den arbejdskraft, de skal bruge.”
Og @Eva Schwanenflügel:
“Arbejdsløse har de facto ingen rettigheder, kun pligter til at hoppe og danse på kommando.
Og det bliver der ikke lavet om på foreløbigt.”

Ja rigtigt, 30 års konkurrencestats-ideologi har sat dybe rødder i det socialdemokratiske projekt.

Men dette er et kærkomment og sobert forsøg på at ændre ved det. Og faktisk interessant læsning fordi forskning som denne empirisk underbygger, at konkurrencestatens ensidige fokus på udbudssiden ift beskæftigelsesindsatsen har spillet fallit. Og interessant når forskningen forholder sig kritisk og proaktivt til dette. Rom blev ikke bygget på en dag, men med konstant og vedholdende pres fra videnskaben, interessenter, borgere er det ikke umuligt at 3 årtiers formynderisk aktiveringsmantra, som har fået så dybt rodfæste i den danske velfærdsmodel, en dag vil blive afløst af den rette forståelse af “ret og pligt” og socialdemokratiet vil genvinde noget af sin rygrad og selvrespekt. Og det er tiltag som disse i høj grad med til. Så thumbs up til dagens kronik herfra.

Trine Hjelbak, June Beltoft, allan christensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Ron Levy

Åh ja, bestemt thumbs up til kronikken. (Den er da også blevet anbefalet af mange af kommentatorerne)

Det er ikke kronikørens intentioner, der kritiseres hér, snarere den optimisme, man aner er bagvedliggende.

Der skal såvisseligt mere til end pres fra videnskabeligt hold for at ændre de stålsatte overbevisninger hos politikkerne om pligt fremfor ret, der ganske enkelt har overtaget frontallapperne hos de folkevalgte.

Når ikke engang coronavirus og klimakrise kan flytte overbevisningerne, skal der vist andre boller på suppen end venlige opfordringer.

Mantraet er jo ikke at gøre hvad der virker bedst, men at forsøge at ændre resultatet ved at begå de samme fejl om og om igen.

June Beltoft, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Det er netop nu, der skal tænkes anderledes.
Dybt skuffende af S.

June Beltoft, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Eva Schwanenflügel
Optimisme skaber mirakler og forandringer, nogle gange revolutioner, og højrefløjen er sendt til tælling. Og venlige opfordringer? Tja måske men bredt og empirisk velunderbygget. Og det er nu der er momentum til at pille ved de fasttømrede ideer og modeller for velfærdsstaten udformning.

Steffen Gliese

Dagpenge er kompensation for arbejdsmarkedets manglende efterspørgsel på arbejdskraft. Det glemmer man. Hvis man ønsker at gøre brug af arbejdskraften, har den en pris, der er forhandlet mellem interessenter, baseret på overenskomstaftaler.

Mikkel Zess, June Beltoft, allan christensen, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar