Læserbrev

Tillad lesbiske par selv at vælge, hvordan de får børn. Tillad partnerægdonation

Når en kvinde får taget et æg ud, som befrugtes og sættes op i hendes kvindelige partner, er begge mødre biologisk forbundet til barnet. Barnet er genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor. Den metode bør også være lovlig i Danmark, skriver biolog Alex Thorn i dette debatindlæg
26. maj 2020

Når to kvinder planlægger at få et barn sammen, melder spørgsmålet sig hurtigt omkring, hvem der skal være gravid. Spørgsmålet handler både om, hvem der har lyst og mulighed for at blive gravid, og hvis gener barnet skal have. For de to ting hører vel sammen?

Men sådan behøver det ikke at være. Det er faktisk muligt, at den ene part får taget et æg ud, som så befrugtes og sættes op i den anden part, som bliver gravid og føder barnet – en almindelig procedure i blandt andet USA og Storbritannien. Det er dog ikke muligt i Danmark.

Juridisk set betragtes partnerægdonation som dobbeltdonation, som indebærer, at et barn undfanges ved hjælp både donorsæd og donoræg. Det er i Danmark kun tilladt for par at få et barn ved hjælp af dobbeltdonation, hvis det er medicinsk umuligt for dem selv at få børn med egen sæd eller æg.

Et af argumenterne for denne regulering er, at det anses for at være det bedste for et barn at være genetisk beslægtet med mindst en af sine forældre.

Ved partnerægdonation vil barnet blive genetisk beslægtet med sin ene mor og født af sin anden mor og dermed være biologisk forbundet til begge. Situationen er altså en helt anden end med generel dobbeltdonation, og derfor giver det ikke mening, at også partnerægdonation kun må foretages af medicinske grunde.

Som heteroseksuelt par kan nogle af fertilitetslovene omgås ved, at man tager til udlandet for behandling – for eksempel hvis man selv ønsker at stå for inseminationen af donorsæd i hjemlige omgivelser.

Men dette er ikke en mulighed for to kvinder. Tager man til udlandet, mister den ikkefødende mor muligheden for medmoderskab fra fødslen, hvilket blandt andet medfører, at hun ikke har ret til barsel, og ingen juridiske rettigheder har i forhold til barnet, før hun kan gennemgå en omstændig stedbarnsadoption – uanset om parret kan påvise, at den ikkefødende mor er genetisk mor til barnet.

Der er på tide, at loven om dobbeltdonation ændres, så partnerægdonation bliver muligt i Danmark. Det vil ikke medføre nogen ekstra udgifter for det offentlige, da der ikke gives tilskud til den type fertilitetsbehandlinger, hvis ikke det er strengt medicinsk begrundet.

Det er på tide at kvinder, der får børn med kvinder, selv kan bestemme, hvordan de vil skabe deres familie.

Af Alex Thorn, biolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Ikke mere familiær hemmelighedskræmmeri. Det er på tide at nogen varetager børns rettigheder i forhold til at kende deres ophav, senest når de bliver myndige. Nu er det bare de voksnes behov der bliver tilgodeset.
Forældre burde under strafansvar afgive en erklæring til en myndighed om, hvem der har bidraget til at bytte æg og sæd, og senest når barnet bliver myndig, skal barnet have adgang til denne viden om deres herkomst.