Kronik

Her er 11 episoder, hvor jeg blev ydmyget og mistænkeliggjort på grund af min hudfarve

Hverdagsracismen har sat sine spor i min krop. De kommentarer, man hører på gaden, i skolen, på arbejdet, i politik, på fodboldbanen, i køen, på stationen og på de sociale medier giver mig en klump i maven, som jeg ofte forsøger at undertrykke. Her er 11 episoder, som jeg har svært ved at glemme, skriver Kashif Ahmad i dette debatindlæg
’Følelsen af at blive ydmyget, mistænkeliggjort og uretfærdigt behandlet planter et giftigt frø, der altid skal forhindres i at gro,’ skriver Kashif Ahmad i denne kronik om oplevelsen af hverdagsracisme. Her er han fotograferet under optagelsen af en kampagnevideo forud for folketingsvalget i 2019.

’Følelsen af at blive ydmyget, mistænkeliggjort og uretfærdigt behandlet planter et giftigt frø, der altid skal forhindres i at gro,’ skriver Kashif Ahmad i denne kronik om oplevelsen af hverdagsracisme. Her er han fotograferet under optagelsen af en kampagnevideo forud for folketingsvalget i 2019.

Peter Hove Olesen

19. juni 2020

»Er det virkelig så slemt med al den racisme, Kashif?«

Det spørgsmål fik jeg under en samtale for noget tid siden. Det var ikke første gang og nok heller ikke sidste. Jeg var midt i en samtale, hvor jeg ihærdigt var i gang med at fortælle om de mange former for racisme og diskrimination, der længe har fundet og stadig finder sted i Danmark. Men spørgsmålet kom prompte: »Er det virkelig så slemt?«

Spørgsmålet fik mig til at tænke over hændelserne i mit liv. De utallige hændelser. Små episoder og kommentarer jeg har glemt, undertrykt eller grinet væk.

For vi kan jo godt lidt brune mennesker, der kan grine ad sig selv og tåle en god joke. Brune, der ikke tager alt så højtideligt og alvorligt. Som ikke piber, er tyndhudet eller trækker offerkortet.

Efter at have gravet lidt i min fortid og underbevidsthed, har jeg fundet 11 episoder frem. Det er nogle af de særlige oplevelser, der har sat sig i min krop og sjæl, og som den dag i dag giver mig en klump i maven.

1. I mine unge år ringede jeg til en fastfoodrestaurant i forbindelse med et jobopslag. Efter at jeg havde præsenteret mig og spurgt ind til den ledige stilling, spurgte manden i den anden ende: »Hvad var det du hed?« Stillingen var allerede besat, svarede han, efter at jeg fortalte, hvad jeg hed.

Min mavefornemmelse var dårlig, og en halv time efter ringede jeg op igen og introducerede mig selv med et andet navn: »Hej, det er Kasper.« Nu var stillingen pludselig ikke længere besat, jeg kunne kigge ned forbi butikken.

2. Ret tidligt begyndte jeg at skrive debatindlæg til den lokale avis. Allerede efter de første par indlæg modtog jeg et brev hjemme på min adresse. Jeg blev truet og fik besked på, at jeg skulle rejse hjem, hvis jeg var utilfreds med at være her i landet. Brevet var ikke frankeret, men lagt personligt i postkassen. Der stod blandt andet ’Danmark for danskerne’.

3. Da jeg for mange år siden arbejdede på McDonald’s, skulle vi til en fødselsdagsfest, som nogle af vores kolleger havde inviteret os til i København. Festen var på en natklub, og jeg stod på listen som gæst. Da vi ankom med blomster og gaver, blev jeg stoppet og bedt om at vente. Herefter blev jeg nægtet adgang, fordi de mente, »at jeg havde været der og lavet ballade tidligere«. Jeg havde aldrig været der før.

Både mine kolleger og ledere kom ud og gjorde indsigelser, men det nyttede ikke. Politiet blev tilkaldt, men af dem fik jeg at vide, at jeg bare skulle forlade stedet og ikke ødelægge min aften.

4. I mine gymnasieår kom vi en del ind til byen for at feste i nattelivet. Jeg blev afvist 99 ud af 100 gange – og det er ikke en overdrivelse. Til sidst spurgte jeg oprigtigt dørmændene, om de ville fortælle, hvad der gjorde, at de nægtede mig adgang. Var der noget, jeg kunne ændre? Jeg prøvede alle konstellationer – pænt tøj, hvide venner, alt – men intet hjalp.

5. I 1998 kørte jeg en racismesag mod min gamle rektor og en underviser på Avedøre Gymnasium. Samme dag som jeg blev student, kaldte underviseren og rektoren min ven og mig ’en flok aber, der ikke kunne formulere sig grammatisk korrekt’. Jeg anmeldte det til politiet, og til trods for at jeg havde flere vidner og optagelser fra hændelsen, blev jeg aldrig afhørt af politiet. Underviseren og rektoren blev ikke dømt for at overtræde racismeparagraffen. Jeg blev bortvist og kom aldrig til translokation eller ud at køre med min klasse.

Herefter kørte jeg sagen videre til FN’s racediskriminationskomité, som gav mig medhold i min sag mod staten Danmark. Det medførte dog ikke yderligere konsekvenser for de tiltalte, men FN konkluderede, at vi ikke havde fået den nødvendige beskyttelse mod racistiske overgreb, som FN’s racediskriminationskonvention ellers skulle sikre os. Yderligere anbefalede FN den danske stat at sikre, at politi og anklagemyndighed i fremtiden i højere grad skulle undersøge sager om påstået racisme.

6. For år tilbage fik jeg annulleret mine billetter til Champions League, fordi man mente, at mit »fremmedklingende navn var til fare for sikkerheden i Parken«. Jeg lagde sag an, men tabte i retssystemet igen.

Ligebehandlingsnævnet traf efterfølgende en stik modsat afgørelse. Jeg valgte nemlig at fortsætte sagen og klagede til Ligebehandlingsnævnet, og i september 2014 afgjorde de, at der var tale om »indirekte diskrimination på grund af etnisk oprindelse«. Jeg kom dog aldrig ind at se fodbold.

7. En dag blev en ven og jeg standset meget dramatisk af en civil bil ved nedkørslen til motorvejen. Ud kom to mænd med trukne pistoler. Den ene mand stak sin pistol ind ad vinduet, mens han råbte: »Hænderne fremme og ud af bilen!«

Vi blev holdt op mod bilen, mens vi blev kropsvisiteret. Forsigtigt prøvede jeg at spørge, hvad der var sket, men jeg fik intet svar. En anden bil kom farende efter og ud steg endnu flere civilbetjente. Til mit store held genkendte en af betjentene mig fra fodboldholdet i vores yngre dage og sagde: »Kashif? Det er de forkerte, vi har fat i.«

Vi blev efterladt stående, målløse og chokerede, og fik at vide, at de søgte nogle mistænkte efter et røveri.

8. Utallige gange er jeg ’tilfældigvis’ blevet stoppet til tjek i lufthavnen. Én gang spurgte jeg, om de ville forklare, hvorfor jeg blev hevet ud som den eneste. Mit spørgsmål resulterede i røde klistermærker på min baggage og endnu længere udspørgning i modtagerlufthavnen, inden min familie og jeg kunne komme ind i landet.

9. Som ret ung spillede jeg cricket på en boldbane sammen med min lillebror, som er fem år yngre end jeg. Der sad nogle ældre mennesker på en bænk tæt ved boldbanen, som pludseligt råbte, at vi skulle rejse hjem til vores eget land og spille det »perkerspil«. Vi spillede videre, og min lillebror kom nogle år senere på det danske ungdomslandshold.

10. I skolen og på arbejdspladser har jeg tit oplevet at skulle forsvare eller forklare mig efter et tv-program om æresdrab eller terror. Det virkede som om, at jeg var en personificering af de mange forfærdelige handlinger andre med samme hudfarve som jeg havde begået uden for Danmark.

I mange år hoppede jeg med på legen og gjorde alt for at tydeliggøre, at jeg var lige så forfærdet over de handlinger, som dem der spurgte mig. Det gør jeg ikke længere.

11. Da jeg for alvor gik ind i politik, nåede jeg dårligt at træde ind på scenen, før jeg modtog et hav af racistisk motiverede trusler om at rejse hjem, og at jeg ellers kunne få en kugle i nakken. Det var både online, men jeg fik også breve i postkassen, ligesom jeg oplevede det for over 20 år siden. Jeg gik til politiet, som sagde, at jeg skulle vænne mig til at gå i lidt større sko, nu hvor jeg var blevet en offentlig person.

Jeg kunne fortsætte listen, hvis jeg skulle skrive om den hverdagsracisme, jeg har oplevet i mange år. De kommentarer, man hører på gaden, i skolen, på arbejdet, på fodboldbanen, i køen, på stationen, på de sociale medier, dem orker jeg ikke at liste op.

Tal åbent om racismen

Følelsen af at blive ydmyget, mistænkeliggjort og uretfærdigt behandlet planter et giftigt frø, der altid skal forhindres i at gro. Det er smertefulde erfaringer, som jeg ikke ønsker for andre, men jeg ved, at jeg ikke er alene om at have dem.

Vi skal tale åbent om dette tabubelagte emne. Jeg vil ikke længere være ham, man godt kan lide, fordi ’jeg ikke er som alle de andre’, ’ham, som godt kan tåle en joke’.

Jeg ved, at mine oplevelser har sat sig i mig for altid og formet mig som menneske – på godt og ondt. Racismen er fortsat en fast del af min virkelighed, og jeg ved, at det er et spørgsmål om tid, før mine børn får deres første oplevelse.

Jeg vil være ’ham, som fortalte åbent om alle sine oplevelser’ i håbet om, at det gør en forskel. I håb om at mine og andre minoriteters børn kan vokse op uden så mange episoder, der sætter sig fast i kroppen.

Kashif Ahmad er politiker for De Radikale. Tidligere blandt andet formand for Nationalpartiet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Gløde
  • Kim Folke Knudsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Hans Larsen
  • Marie Mollerup
  • Thomas Andersen
  • Ib Christensen
  • Torben Ethelfeld
  • Søren Nielsen
  • H.C. (Hans Christian) Ebbe
  • Ruba Altawil
  • John Scheibelein
  • Jakob Sulsbrück Møller
  • Olaf Tehrani
  • Martin E. Haastrup
  • Anders Reinholdt
  • Flemming Berger
  • Torsten Jacobsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Bjarne Jørgensen
  • Viggo Okholm
  • Malan Helge
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Carsten Munk
  • Gert Romme
  • Ulla Nielsen
  • Freddie Vindberg
  • Dorte Sørensen
  • Maiken Guttorm
  • Katrine Damm
  • Steffen Gliese
  • Luiza Labouriau
  • Ib Gram-Jensen
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Frank Borchorst
  • Christian Mondrup
  • Rune Palm
  • Henning Kjær
  • erik pedersen
  • Troels Ken Pedersen
Peter Gløde, Kim Folke Knudsen, Klaus Lundahl Engelholt, Hans Larsen, Marie Mollerup, Thomas Andersen, Ib Christensen, Torben Ethelfeld, Søren Nielsen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Ruba Altawil, John Scheibelein, Jakob Sulsbrück Møller, Olaf Tehrani, Martin E. Haastrup, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Jørgensen, Viggo Okholm, Malan Helge, Maj-Britt Kent Hansen, Carsten Munk, Gert Romme, Ulla Nielsen, Freddie Vindberg, Dorte Sørensen, Maiken Guttorm, Katrine Damm, Steffen Gliese, Luiza Labouriau, Ib Gram-Jensen, Kurt Nielsen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Frank Borchorst, Christian Mondrup, Rune Palm, Henning Kjær, erik pedersen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ninna Maria Slott Andersen

-Ja, det er virkelig så slemt. Og hvor er det langt ude, at mennesker skal udsættes for den slag! Jeg mistede min 'uskyld' i den henseende for knap 15 år siden, -samtidig med, at jeg også lidt mistede troen på menneskeheden. -Jeg var jo så naiv at tro, at 'vi bevægede os fremad'. Jeg fik en kæreste, en meget sort mand, og i de 7 år, vi var sammen opdagede jeg ting om mit land og sider af mine landsmænd, som jeg ville have forsvoret var historie. Men nej. Det har været mit 'hvide privilegie' såvel som mit kontekstuelle privilegie, at leve i dyb uvidenhed og i en naiv forestilling om 'det gode' i mine landsmænd og i menneskeheden generelt. De 7 år ændrede mit verdenssyn, da jeg blev tvunget til, at forholde mig til den ondskab min kæreste, såvel som alle mulige andre bliver udsat for på hverdagsplan - den måde 'de' bliver italesat, endda i medierne og af politikere! Ondskab praktiseret på baggrund af frygt og uvidenhed er stadig ondskab. Ingen skal udsættes for det, du Kashif Ahmad, min ex-kæreste eller så mange andre bliver udsat for. Vi må lære af vores historie, tage ansvar, sige til og fra, gå i dialog og så må vi simpelthen sige fra. "Den der tier samtykker" - den der er medløber har også ansvar.

Vibeke Nissen, Sine Jacobsen, Kim Folke Knudsen, Elisabeth From, Jens Erik Vestergaard, Mohamud Shire, Hans Larsen, peter juhl petersen, Marie Mollerup, Steen Meyer, Jane Nielsen, Annette Barfred, Sus johnsen, Torben Ethelfeld, Søren Nielsen, Ruba Altawil, Peter Mikkelsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Martin Rønnow Klarlund, Christel Gruner-Olesen, Martin E. Haastrup, erik pedersen, Søren Christensen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Per Klüver, Liselotte Paulsen, Susanne Kaspersen, Malan Helge, Lisbeth Larsen, Anna Brieva, Marianne Søby, Gitte Loeyche, Gert Romme, Ole Frank, Benthe Hurup, Jacob Johansen, Ruth Sørensen, Herdis Weins, Michael Waterstradt, Jens Nielsen, Freddie Vindberg, Dorte Sørensen, Egon Stich, Katrine Damm, Mette Parum og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Nielsen

Kære Kashif.
Tak for at dele din fortælling. En fortælling alt, alt for mange mennesker i dette land deler.
At gøre som du, at påpege problemer og handle, har en meget høj pris.
Jeg har desværre ikke nogen løsninger kun spørgsmål som;
Hvordan tolererer vi de intolerante?
Hvordan får vi flertallet i dette land til at forstå at vi ikke lever i et eventyrland?
For som Freddie så sarkastisk siger, er alt for mange mennesker overfladiske og uvidende.
Alle i dette land har adgang til viden og mulighed for at blive klogere og vokse som mennesker.
Men meget få benytter sig af det.
Nej tværtimod har vi en række politikere og medier som helt bevidst og på mest kyniske facon udnytter uvidenheden for at lukrere politisk og økonomisk på denne.
Det er medier som BT, Ekstrabladet, Jyllandsposten, Berlingske og TV2. Det er partier som DF, NB, Konservative, Venstre, Socialdemokraterne og SF. Ja der skal navn på og vi skal tale om det ellers sker der aldrig en forandring. Vi skal konfrontere folk vi kender og folk vi ikke kender, vi skal reagere når vi møder uretfærdighed, dumhed og racisme, både den rendyrkede og "hyggeracismen" hos venner, familie og på arbejdspladsen. Altid og hver gang vi møder den, koste hvad det vil.
Endnu en gang en stor tak for at dele en flig af dine oplevelser, min første impuls var at græde, men i stedet valgte jeg at skrive dette, selvom det slet, slet ikke er nok.

Sine Jacobsen, Peter Gløde, Kim Folke Knudsen, Elisabeth From, Mohamud Shire, peter juhl petersen, Marie Mollerup, Steen Andersen, Thomas Andersen, Jane Nielsen, Annette Barfred, Sus johnsen, Søren Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Martin E. Haastrup, erik pedersen, Anders Reinholdt, Jette Kjældgaard, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Karsten Aaen, Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Susanne Kaspersen, Herdis Weins, Gitte Loeyche, Lars Løfgren, Gert Romme, Ole Frank, Benthe Hurup, Ninna Maria Slott Andersen, Ruth Sørensen, Ulla Nielsen, Steffen Gliese og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Spot on, Jens Nielsen.

Kim Folke Knudsen, Mohamud Shire, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Benthe Hurup, Ninna Maria Slott Andersen, Ulla Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi er absolut ikke forundrede over, at dette er blevet et statement i Danmark.

Vi bor ikke i landet, og i denne omgang har vi ikke gjort det i en årrække. Og måske derfor er det lettere for os, der kommer 2-4 dage om året, at konstatere, at holdningerne, både til udlandet, til EU, - måske især til Sverige, til udlændinge og især flygtninge, samt ikke mindst til grønlændere, langsomt men sikkert forandres over tid.

Men det er ikke noget, man mærkede tidligere, det er simpelt hen kommer ind og så-og-sige blevet hvermandseje gennem de seneste 15-18 år.

Det man tidligere kaldte bodega-historier eller skurvogns-historier med underlige postulater om udlændinge - især flygtninge - er blevet helt legalt, og kan siges i et selskab, som om det er fakta, og helt uden at blive modsagt.

Det rører sig typisk om vandrehistorier fra "lokalsamfundet", som et familiemedlem selv har oplevet. Og det er ofte helt groteske og stærkt racistiske historier og ofte noget med at malke det danske samfund for penge. Kommer man, som vi gør på et Danmarks-besøg, til en anden landsdel, findes præcis den samme historie der - også med hændelse i lokalsamfundet og oplevet af et nært familiemedlem.

Vi tror, at de fleste ikke tror, der er nogen som helst sandhed i disse udokumenterede vandrehistorier. Men ingen protesterer, og ofte motiverer den ene historie til at fortælle om den næste. Men begynder vi at bede om dokumentation, eller blot fortæller, at netop denne historie, har vi lige hørt i et par andre landsdele, er reaktionen ofte, at vi danskerhadere bliver bedt om at tage vores udenlandske skrammel af en bil og køre hjem til det uland, som vi kommer fra.

Dette er desværre ubehageligt for nogle, men ikke egentligt farligt. Men det ændrer altså borgernes bevidsthed og holdninger, så borgerne accepterer mere og mere. Og Nazi-tyskland samt andre folkelige ekstremist-styrer startede også med ord. Og fra ord om holdningsændringer gik der ganske få år til, at dette samfund kom til at koste verden mange milioner tabte liv.

Kim Folke Knudsen, Elisabeth From, Mohamud Shire, peter juhl petersen, Marie Mollerup, Steen Andersen, Annette Barfred, Rikke Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Jette Kjældgaard, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Karsten Aaen, Freddie Vindberg, Susanne Kaspersen, Marianne Jespersen, Herdis Weins, Carsten Munk, Ruth Sørensen, Steffen Gliese og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Jeg har som buschauffør smidt folk ud af bussen for racisme. Er selv blevet kaldt racist fordi jeg ikke kendte en vej i Hellerup. Er blevet overdænget med sten til stor fare for mig og passagerne. At mange vender ryggen til farvede er jeres egen skyld!

Ninna Maria Slott Andersen

@ Kim Houmøller -Jeg anerkender, at der forekommer masser af lortet opførsel derude, og ligeledes, at der er mennesker, der vil kalde andre mennesker 'racist' i stedet for blot 'idiot'. Og der er nemt, at komme til, at give efter for generaliseringerne, vreden og den indre svinehund, og glemme det større perspektiv i hverdagens overlevelse.
Men vi er nødt til, at prøve. Vi er nødt til, at holde fast i det større perspektiv og alle nuancerne - også selvom det er så pokkers besværligt. Vi er nødt til, at holde fast i vores værdier og stå ved dem, vi kan ikke give køb på alt det bare fordi "de andre startede", eller den slags forsimplede undvigelser.

At forklare lortet opførsel med hudfarve og generaliser over det er simpelthen så dumt, og simpelthen så forsimplet. -Der er rigtig levende mennesker bag, med et liv, følelser, en historie og bagage - og selvom det er besværligt, er vi nødt til, at forstå, at mennesker gør som de gør af en grund, og selvom lortet opførsel er usympatisk, er det måske et menneske i en overlevelseskamp, der handler...

Som Kashif Ahmad skriver "Følelsen af at blive ydmyget, mistænkeliggjort og uretfærdigt behandlet planter et giftigt frø, der altid skal forhindres i at gro. Det er smertefulde erfaringer, som jeg ikke ønsker for andre, men jeg ved, at jeg ikke er alene om at have dem."
-Jeg tror, at det giftige frø - og den måde, det bliver sået på - er rigtig centralt i denne snak. Mennesker har brug for anerkendelse og accept, at vide, de høre til, nogen gang 'på trods' - føler de ikke det, vil de forsøge, at få de længsler dækket et andet sted - og vil nogen gange end med uhensigtsmæssig adfærd, i frustration og vrede over denne fundamentale menneskelige uretfærdighed.
Det er i hver fald mit syn på det.

Som du skriver Kim Houmøller, "At mange vender ryggen til farvede er jeres egen skyld!" - det er trist, syntes jeg, for hvis vi vovede, at sige fra, når vi oplevede uretfærdighed, uanset om den skete overfor Fatima eller Frederikke, men sagde fra, fordi vi oplevede en Uretfærdighed overfor et andet MENNESKE, så ville vi begynde, at se mennesket bag alt det ydre, vi ellers så nemt kan kategorisere verden, og jeg tror, at vi ville opdage, at vi til syvende og sidst, er så utrolig lig i vores menneskelighed, der er så meget mere der kunne binde os sammen, end der adskiller os. Det handler hvilke briller man vælger at se på verden igennem og hvilke værdier man ligger til grund for sin færden her på jord.

Vi må prøve så godt vi kan.
Vi må selv være den forandring i verden, vi ønsker, at se.

Sine Jacobsen, Elisabeth From, Mohamud Shire, Minna Rasmussen, peter juhl petersen, Thomas Andersen, Viggo Okholm, Annette Barfred, erik pedersen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Freddie Vindberg og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Kim Houmøller, er det din opgave at smide folk ud af bussen for racisme? Det virker ikke rimeligt, at du som buschauffør skal gøre dig til dommer over, hvad der er racisme eller ej. Du skal vel ret beset bare køre bus.

Hvis du snakker om, at du har smidt folk af bussen for at opføre sig truende, så er det naturligvis en anden sag.

Kim Houmøller

@Anders Sørensen - når en ung pige med tørklæde bliver overfuset? Du har sikkert et rigtigt godt politisk svar!

Mohamud Shire, erik pedersen, Steffen Gliese, Birte Pedersen og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Kim Houmøller, hvis en ung pige med tørklæde bliver overfuset i en grad, så der er tale om truende adfærd, gør du naturligvis ret i at smide vedkommende af bussen. God stil i øvrigt.

Jeg ved ikke helt, hvor du vil hen med din kommentar om, at det er "jeres egen skyld", at mange vender ryggen til farvede, dog. "Jeres" virker som en underlig bred term og en underlig forestilling om, at they're all alike.

Marie Mollerup, Rikke Nielsen, Ruth Sørensen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kære Kashif Ahmad

Tak for denne gode - og rystende - kronik.
De eksempler på racisme du oplister, er selvfølgelig langt fra enestående, som du selv skriver, men desværre legio.

Det er ikke helt tilfældigt, at anti-racisme demonstrationer for en uges tid siden fyldte så meget.
Men som det sædvanligvis sker i mediebilledet, fjernedes fokus næsten totalt fra den nødvendige debat om den omfattende racisme både i USA og herhjemme, af et enøjet fokus på forkvinden for Black Lives Matter og hendes noget uheldige optræden, samt på smittefaren ved store forsamlinger.

Vi undgik derfor igen-igen at diskutere det brændende emne, der var hele formålet med demonstrationerne.
Og således offentligt udskammet af medierne, vil det være sværere at gentage protesterne.

Det er det samme, der sker hele tiden; fokus fjernes fra legitime klager med whataboutisme og modanklager om at 'det er jeres egen skyld' at andre er racister..
En velafprøvet herskerteknik, der altid tages i brug, når etniske mindretal, minoriteter og kvinder undertrykkes.

Vejen er lang.
Hårdt må vi kæmpe.

Kim Folke Knudsen, Elisabeth From, Mohamud Shire, Egon Stich, Marie Mollerup, Steen Andersen, Viggo Okholm, Annette Barfred, Freddie Vindberg, Søren Nielsen, Ulrik Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ruth Sørensen, erik pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

For at et giftigt frø kan spire og gro, så bliver man nødt til at vande og gøde. Og det kan man jo undlade.

Morten Voss, Randi Christiansen, Minna Rasmussen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Den eneste sag hvor man kan høre sagen fra flere sider er punkt 5, som er beskrevet i https://www.elov.dk/media/betaenkninger/Inkorporering_af_menneskerettigh...

Den tredje sag (klagesag 16/1999, Kashif Ahmad mod Danmark, afgørelse af 13. marts 2000, CERD/C/56/D/16/1999) udsprang af en episode, hvor en gruppe personer af udenlandsk oprindelse, herunder klager, i juni 1998 opholdt sig på Avedøre Gymnasium uden for nogle klasselokaler, hvor elever blev eksamineret. Klager og klagers bror stod med et videokamera uden for et lokale, hvor en ven var til eksamen. Gruppen var meget støjende, og flere lærere var flere gange kommet ud fra lokalerne, og havde bedt gruppen om at dæmpe sig. En lærer bad herefter gruppen om at forlade gangen. Klager og gruppen nægtede imidlertid at forlade gangen. Ifølge læreren havde de herefter optrådt truende over for ham.

Læreren tilkaldte skolens inspektør, der ligeledes forgæves forsøgte at få gruppen til at forlade
gangen. Ifølge inspektørens og lærerens forklaringer optrådte klager og gruppen råbende,
fornærmende og truende over for inspektøren.

Ifølge klager havde inspektøren kaldt klager og hans bror for ”en flok aber”. Læreren havde
ligeledes kaldt klager og hans bror for ”en flok aber, der ikke kunne udtrykke sig korrekt”.
Klager indgav anmeldelse til Hvidovre politi mod læreren og inspektøren for overtrædelse af
straffelovens § 266 b.
Politiet afhørte læreren og inspektøren.
Læreren forklarede, at han ikke kunne huske, om han havde udtalt, at klager og hans bor var en flok aber eller lignende. Han udtalte videre, at hvis han havde sagt noget sådant, havde det intet at gøre med gruppens race, religion, etniske oprindelse m.m., men var snarere benyttet som betegnelse for en gruppe, der opfører sig unormalt.

Inspektøren kunne under afhøringen ikke afvise, at han skulle have omtalt gruppen som ”en flok aber”, men kunne ikke huske det. Inspektøren forklarede, at hvis han havde benyttet ordet ”aber”, var det blot benyttet på grund af gruppens opførsel, og havde ikke på nogen måde noget at gøre med gruppens religiøse overbevisning, hudfarve, etniske oprindelse eller lignende. Inspektøren forklarede, at han også kunne have benyttet udtrykket om en gruppe danskere, der opførte sig på den måde.

Jeg kan bekræfte at gymnasielærere af den generation jeg trådte lærdommens haller under både havde en patologisk mani med at forlange ro til eksamenerne og en beklagelig tendens til at kalde drengene - af uransagelige årsager især mig - for enten uregerlige aber eller dovne labaner (også/især uden for eksamensperioden).
Hvis de havde været klar over de uheldige, potentielt injurerende, genetiske og bibelske konnotationer, og vi (1980-er blege drenge) tilsvarende havde haft fantasi til at forestille os muligheden af at retaliere med anmeldelse til politi og FN, ville de nok have valgt den mindre belastende term "uromagere".
Men det synes at være gået tilbage for gymnasielærere siden - dem jeg gik under ville nok næppe have givet sig ud i at kritisere elevernes grammatik, når de ikke selv var i stand til at sondre mellem et par og en flok.

Morten Voss, Randi Christiansen, Christian Larsen, Finn Sørensen, Mette Poulsen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Jeg vil dog gerne lancere den teori at Kashif Ahmad og hans bror har misforstået gymnasielæreren, og at de, sammen med de øvrige i gruppen blev kaldt en flok aber der ikke kunne finde ud af at opføre sig korrekt. Det giver ligesom mere mening i sammenhængen.

Morten Voss, Flemming Haagensen, Bent Nørgaard, Christian Larsen og Bo Kelting anbefalede denne kommentar
Emilie Poulsen

Jeg er vokset op et sted, hvor der kun var hvide børn på skolefotoet og danske navne på villaernes postkasser. Da jeg, som ung voksen, flyttede til København og fik job i en dagligvareforretning, fik jeg min første kollega af mellemøstlig oprindelse. En flink fyr, som levede et liv meget langt fra det jeg levede, men som var en god kollega, som jeg klikkede godt med.
En weekend har vi planlagt en fælles bytur, alle kollegerne imellem. Jeg er ikke super stedkendt i Indre By, så de andre vælger den bar vi skal på og jeg følger bare med. Alle kommer ind uden problemer, men min mellemøstlige kollega bliver stoppet af dørmanden, som ikke vil lukke ham ind - på grund af hans bukser, tror jeg. Min kollega siger, at vi andre bare skal hygge os, og så tager han hjem, men det er der heldigvis ikke nogen der vil høre på. Så vi tager videre. Det kræver to eller tre stop mere, før vi finder en bar, som vil lukke os alle sammen ind. Hvor min kollegas bukser/sko/frisure/whatever ikke bliver brugt som en undskyldning for, at hans etnicitet er forkert.

Jeg havde aldrig haft venner, klassekammerater eller kolleger som ikke var pæredanske, før. Og jeg var derfor på ingen måde vant til, at se racisme og diskrimination SÅ tæt på og fuldstændig uden omsvøb. Så oplevelsen satte sig i mig. Det føltes så uretfærdigt, og gjorde mig rasende og gav mig følelsen af magtesløshed.

Så i dag er jeg hende den mærkelige fremmede, som forsvarer unge af mellemøstlig herkomst, når gamle, sure mænd skælder dem ud for at hedde Ali i bussen. Eller når kunderne beskylder dem for at være "racist mod hvide", fordi de ikke smiler stort nok, når de bare prøver at passe deres job nede i fakta. Eller når folk råber efter piger og kvinder med tørklæde.

For jeg bliver stadig rasende. Men jeg har lært, at jeg ikke er magtesløs. Ikke helt, i hvert fald.

Morten Voss, Marie E. Rasmussen, Kim Folke Knudsen, Jens Nielsen, Elisabeth From, Mohamud Shire, Minna Rasmussen, Mikael Velschow-Rasmussen, Christel Gruner-Olesen, Steen Andersen, Eva Schwanenflügel, Thomas Andersen, Steffen Gliese, Jane Nielsen, Annette Barfred, Ruth Sørensen, Rikke Nielsen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Mon ikke vi kan blive enige om, at der findes ondskabsfulde enkeltindivider blandt alle former for grupperinger; både blandt hvide, sorte, brune og røde er der enkeltindivider, der ikke forstår almindelig normal adfærd og omgangstone. Der, hvor det bliver "racisme" er når disse enkeltindividers adfærd bliver brugt til at karakterisere og nedgøre hele grupperingen. Og selvom ansvaret for at opføre sig ordentlig er et fælles ansvar, har majoriteter et særligt ansvar for at sikre at minoriteter ikke bliver stigmatiseret, da der ligger et skævt magtforhold der. Og det er her, vi har (haft?) et problem i Danmark med "DF propaganda."

Der er dog også et andet perspektiv i det her, som jeg også kender som kvinde; at når man har været udsat for chikane/fravælgelse/nedgørelse i flere situationer, med baggrund i køn, så kan der godt opbygge sig en følsomhed overfor dette i andre sammenhænge, og et behov for ekstra selvreflektion og for ekstra motivvurdering. At man skal tænke sig godt om, for netop ikke at placere sig selv i en offerrolle, da det er et rigtig dårlig sted at være.

Her tænker jeg især på punkt 5, hvor det jo rent faktisk lyder til, at du og dine venner havde en grænseoverskridende adfærd. Så husk talemåden, at i kampen mod de onde monstre, kan du risikere selv at blive et monster.

Morten Voss, Mette Poulsen, Steffen Gliese, Christian Larsen og Annette Barfred anbefalede denne kommentar

Racismen er indlejret i den vestlige verdens historie. Se på film og serier f.eks. Vi bliver opflasket med hvem de gode og hvem de farlige er. Med streaming tjenester bliver vi yderligere bombarderet med stereotyper
jeg siger ikke der er mange undtagelser, men se her - et eksempel på stereotyper i hollywood . https://youtu.be/cefdgEGDinA

Ib Christensen

Det er ikke afhængigt af hudfarve, partifarve eller religion om der er et røvhul.

Men det er til, røvhullerne iblandt os, deres fordel at gå og pege fingeren væk fra dem selv.
Og det gør det kun svære at få bugt med røvhullerne der gemmer sig bag/i blandt os.
Trænger man rotter op i en krog, så vil de bide fra sig. Og der er folk i de forskellige grupperinger, der har travlt med at presse andre ind i kroge.
Og når mennesker så også reagere med, at bide fra sig, så er det det bliver fremstillet som, "der kan i selv se hvordan de er" og de nævner aldrig deres egne forudgående gerninger.

Men er det noget vi skal erkende som vores natur da?

For det er jo vitterligt de samme ting vi ser i andre sammenhænge.
Tag f.eks. de røde er nasserøve de blå er berettiget.

Og vi har jo fået den her kategori/stempling "u kvalificeret dansker" der ikke rigtig er nogen kriterier for bortset fra hvem der har retten til at definere.

Racisme er når vi reager på hinanden udfra det synlige. Men jeg tror at det der foregår i os, er det samme vi ser andre steder. Ser mange indlæg hvor andre affejes med at de er røde eller bål, og derfor er det forkert hvad de siger og gør. Eller man kan i det mindste tillade at skide dem et stykke med det som begrundelse. Vi kalder det ikke racisme, men proceduren er da den samme.

Skal vi racismen til livs, så skal vi gøre noget for at vi kan få røvhullerne frem i lystet så alle kan se hvad de laver af provokationer og tillader sig gemt bag racismens argumenter. Og hvad jeg mener med provokation er Paludan et fremragende eksempel på.

Han er en af vores, og har vi vist at vi evner at feje for egen dør?

Ruth Sørensen

@Ib Christensen: Der hvor hudfarve adskiller fra partifarve og religion, er at du kan skifte partifarve og religion, men du kan ikke skifte hudfarve. Man, kan heller ikke se på folk (hvis de ikke gå klædt på en bestemt måde) om de er kristne, katolikker, muslimer, buddhister eller ateister, men hudfarven er ikke noget du kan skjule, og sidst, men ikke mindst, kan du lade være med at gå op i politik og religion og derved undgå at blive placeret i en bås, men du kan ikke melde dig ud af din hudfarve. Derfor er det så meget mere urimeligt at blive sat i bås pga hudfarve, og få tillagt specifikke værdier, blive mistænkeliggjort, og skulle stå skoleret fordi der nogen (de ikke har valgt at være i gruppe med) ikke kan opføre sig ordentligt. De mænd (og det er desværre hovedsagelig mænd) der synes at det er ok at mistænkeliggøre og kritisere alle farvede over én kam, fordi nogle farvede ikke kan opføre sig ordentligt, må også synes det er ok at mistænkeliggøre alle mænd, og lade mænd skulle stå skoleret hver gang en mand voldtager eller begår en voldelig handling, fordi mænd er overtal i voldtægts- og voldsstatistikkerne.

Jeg tror ikke det er vores natur at være racistiske, men at det er noget der kommer igennem de værdier vi får indpodet gennem vores opvækst (både fra medier, skole, familie og venner) og en manglende omgang med folk med forskellige hudfarver.

I dag bør man heller ikke slavisk kæde hudfarve med kultur, da mange hvide og farvede deler de helt samme værdier, levemåde og tankegang: Der findes masser af hvide muslimer, og masser af farvede kristne og ateister.

Kim Folke Knudsen, Jens Nielsen, Elisabeth From, Viggo Okholm, Sus johnsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Ruth Sørensen
Helt enig.!
Men kan vi gøre noget ved at det er forkert at sætte folk i bås p.g.a. hudfarve, og samtidigt forklare, at det er ok at sætte folk i bås?

Thomas Andersen

Hej Emilie Poulsen

Sådan sgu! Uden at kende dig eller at det skal lyde nedladende, så er jeg stolt af dig og det du gør!

Vi er nødt til at sige fra i det offentlige rum, hvis folks adfærd skal ændres.

Selvom du er hende den mærkelige nu, så vil nogle andre måske blive inspireret af dig, og måske vil de så åbne munden næste gang de oplever en uretfærdighed.

Kim Folke Knudsen, Minna Rasmussen, Christel Gruner-Olesen, Steen Andersen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ruth Sørensen

@Ib Christensen: Jeg tror vi har en tendens til at sætte personer i bås og betragte de personer vi ikke kender så godt som mindre vigtige (uanset om det drejer sig om hudfarve, køn, vægt eller handikap).
Jeg tror den eneste løsning er, at vi får en tættere hverdag sammen. Jeg kan derfor godt forestille mig at det bliver bedre i fremtiden (i forhold til hudfarve) jo mere farvemæssigt blandede vi bliver, og hvor det forhåbentlig ikke længere vil give mening at tale om racer. Vi vil herigennem forhåbentlig opdage at der findes lige så mange søde mennesker og idioter blandt folk med andre hudfarver som med sin egen, og hvor vi ikke konstant giver hudfarve og kultur skylden for dårlig opførelse, men også formår at inddrage variabler som fattigdom, krigstrauma og dysfunktionel opvækst.

Man kan vel sammenligne det med, at vi kvinder ikke kun hører om hvordan mænd er fra medier, og derfor godt kan nuancere vores forståelse af mænd og forstå at nogen mænd opfører sig voldelige pga eksempelvis deres opvækst, fattigdom, etc. At der er lige så mange fantastiske mænd som kvinder, selvom mændene fylder meget i voldsstatistikkerne.

Thomas Andersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

@Ruth Sørensen

Jeg skal langt fra kunne afvise at mit forsøg på at inddrage mere end et synspunkt i beskrivelsen af hændelsesforløbet omkring punkt 5 vidner om en utrolig mangel på menneskelig forståelse og psykologisk indsigt.

Blot forekommer det mig, at for at der kan være tale om racisme, skal man behandles anderledes på baggrund af sin hudfarve eller race. Og intet i episoden tilsiger mig at Kashif er blevet behandlet anderledes af læreren og inspektøren end etnisk danske elever der måtte have opført sig på tilsvarende vis.

Jeg erindrer ikke tilsvarende episoder fra min gymnasietid. Jovist, lærerene kom ofte ud og tyssede på gangen, men folk rettede sig generelt efter henstillingen og undlod at skændes med/true læreren fordi det videre forløb ellers ville være til at forudse:
Læreren ville tilkalde rektor og beklage sig med brug af nedsættende termer som vilde aber og uforbederlige tugthuskandidater (der var flere mandlige lærere dengang), rektor ville true med at kontakte forældrene og ultimativt skride til bortvisning og tilkaldelse af politiet. Som det vel også skete her, men hvor læreren så begik den fodfejl ikke at udvise menneskelig forståelse og psykologisk indsigt ved at gøre sin beklagelse mere politisk korrekt og hensyntagende. Det var trods alt i 1998, og han er dog i noget omfang blevet behørigt straffet ved at indgå i den europæiske menneskerettighedskommisions annaler som et eksempel på beklagelig opførsel.

Men det gør stadig ikke episoden til et eksempel på racisme, udover at Kashif havde en dør åben til at få sidste ord i diskussionen med lærer/rektor, som ikke nødvendigvis ville stå åben for alle hudfarver/racer.

Givet at ovenstående indlæg præsenterer punkt 5 i listen over oplevet racisme (som er det eneste jeg i noget omfang kan verificere) noget endimensionelt, kan jeg godt blive i tvivl om hvor meget troværdighed der kan lægges i de øvrige punkter.

Ruth Sørensen

@Thomas Østergaard:
Jeg har ikke på noget tidspunkt forsøgt at udråbe læreren eller rektoren som racister, blot forsøgt at påpege den menneskelige adfærd, at nogen naturligt reagerer mere kraftigt på visse ord end andre - alt efter hvad du har med i bagagen. Er du vant til at folk kalder dig abe med fuldt overlæg pga din etnicitet, kan det være afsindigt svært at vide hvornår en person, der vælger at bruge det ord mod dig, refererer til din etnicitet eller blot er én der kalder alle uromagere for aber. Hvordan skal Kashif kunne skelne mellem det ene og det andet i forhold til lærerens/rektorens bemærkning?

Det er også interessant, at du finder rektorens og lærerens forklaringer mere troværdige end Kashifs. Er det fordi Kashif lavede ballade da dette skete, og derfor ikke har samme krav på troværdighed, eller finder du det blot sværere at sympatisere med én der ikke ligner dig selv? For man kunne også forestille sig, at det ville have store konsekvenser for læreren og rektoren at indrømme at deres brug af ordet aber var racistisk, og derfor klogt af dem at undskylde sig med at de kalder alle uromagere for aber.

Jeg vil lige tage lidt mere af historien med, som du så fint har linket til - En historie, der får én til at tænke på det amerikanske retssystems håndtering af sager vedrørende sorte, der klager over diskriminerende oplevelser:

”Klager (Kashif) gjorde i den forbindelse gældende, at hverken politimesteren eller statsadvokaten specielt havde undersøgt a) i hvilket omfang læreren og inspektøren havde sagt, at klager og klagers bror var ”en flok aber”, og at de ikke kunne udtrykke sig korrekt, b) i hvilket omfang udtalelserne var blevet fremsat på grundlag af klagers pakistanske oprindelse, c) i hvilket omfang sådanne udtalelser var udtryk for en diskriminerende holdning til klager. Ifølge klager indskrænkede politiet sig til at afhøre læreren og inspektøren, men overvejede ikke at afhøre klager og klagers bror samt 6 vidner, hvis navne og adresser var politiet bekendt. ”

Og følgende afgørelse i forhold til klagesagen:

” The District Public Prosecutor did not establish whether the author (Kashif) had been insulted on the grounds of his national or ethnic origin, contrary to the provisions of article 2, paragraph 1 (d) of the Convention. It is the opinion of the Committee that if the police engaged in the case had not discontinued its investigation, it might have been established whether the author was indeed insulted on racial grounds. […]

Due to the failure of the police to continue its investigations, and the final decision of the prosecutor against which there was no right to appeal, the author was denied any opportunity to establish whether his rights under the Convention had been violated. From this it follows that the author has been denied effective protection and remedies against racial discrimination by the State party […]
The Committee recommends the State party to ensure that the police and the public prosecutors properly investigate accusations and complaints related to acts of racial discrimination which should be punishable by law according to article 4 of the Convention.”

Så, manglende interesse i Kashifs sag har præget behandlingen af hans klage til politiet. Og, du finder stadig Kashifs beskrivelser mindre troværdige end læreren og rektorens, og sammentidigt så skråsikkert kan sige, at det ikke er racisme, nu hvor sagen aldrig blev behandlet ordentligt, er ret interessant.

Viggo Okholm

Jeg har læst mange af kommentarerne og kan se flere sider af problematikken er inddraget og også her tydeligt ud fra de oplevelser og erfaringer vi har haft.
Episoden fra gymnasiet har sat sig i Kashif og vi kan aldrig vide hvilke oplevelser som sætter dybe spor og når han beskriver den oplevelse og vælger at klage må det have været en sand oplevelse. Vi andre tolker så anderledes og forsøger en mere spiselig forklaring.
Johnny Hansen kan ikke lide Islam og beskriver her næsten Paludans tankesæt uden at være helt så grov.. Men selvfølgelig er der mennesker med den tro som er racistiske, hvorfor skulle der ikke være det,når mange her i landet og andre steder der er det med modsat fortegn.
Men vi har valget til at ændre det og det starter med at se i eget sind og vi kan til en hver tid ændre opfattelser og erkendelser livet igennem. Dialog er vejen frem og en smule tolerance og empati skader ikke..

Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

@Ruth Sørensen

Så vidt jeg ved er der ikke nogen uoverenstemmelser i forklaringerne om hvad der er foregået. Khalif har ikke nægtet at gruppen larmede uden for eksamenslokalerne, blev bedt om at skride, og nægtede at gøre det, mens læreren ikke har benægtet at han kaldte gruppen for nogle aber, men siger at han ikke kan huske at han har gjort det, og hvis han har gjort det er det med baggrund i gruppens opførsel, ikke deres race.

Da det som sagt ligger fint i tråd med mine erindringer om et haddocksk sprogbrug hos gymnasielærere når de spottede opførsel de ikke brød sig om, vælger jeg at kaste mit lod ved at

a) Khalif taler sandt når han siger at at læreren sammenlignede gruppen med aber
b) læreren taler sandt, når han siger at han ikke forsøgte at fornærme Khalifs herkomst, men udelukkende hans evner til at opføre sig civiliseret.

b) er så stridens æble. Teknisk set er det kun læreren der med sikkerhed kan sige hvad han mente med at kalde uromagerne for aber. Han KUNNE naturligvis lyve om det. Men der vil jeg så sige, at hvis man kaster sit lod i den anden skål, så HAR man netop på noget tidspunkt forsøgt at udråbe ham til racist.

Politiet har afhørt de involverede parter, men det strander på at læreren kun kan dømmes for racisme hvis han medgiver at det var begrundet i race/hudfarve at han kaldte gruppen for en flok aber. Længere er den faktisk ikke, det er da en absurd ide at bruge flere penge på at efterforske sagen når det kræver at man giver læreren sandhedsserum, underkaster ham tortur, eller smider ham ud i en sø for at checke om han flyder eller synker for at finde ud af om han taler sandt. At EUs menneskerettighedskommite synes at mene noget andet er vel betegnende for effektiviten i organisationen.

Jeg er selv imod undertrykkende udgaver af religioner, også hvor man påberåber sig religionsfrihed, til at undertrykke sin ægtefælle eller børn. Der hvor racismen kommer ind er hvis man forholder sig til folk efter deres etniske eller geografiske oprindelse, og tillægger dem særlige politisk-religiøse kendetegn. Det er f.eks ikke alle hvide i US, der vil undertrykke sorte og røde, eller undertrykke andre kvinders mulighed for abort. Tilsvarende er det forkert at tillægge alle mennesker fra muslimske lande, de undertrykkende udgaver af religionen.
Det er vigtigt at skelne mellem ens gode ret til at foretrække en religion frem for andre. Ens gode ret til at påpege hvad man finder forkert i religiøse eller politiske ideologier. Ens gode ret til at påpege undertrykkelse. Og ens ikke så gode ret til at tillægge andre særlige egenskaber der ikke er konkrete belæg for.

Thomas Andersen

Forresten Thomas Østergaard,

Mht. den debat I har kørende, så afhørte politiet jo netop IKKE alle parter. Havde de gjort det, så havde det nok været en større følelse af at være blevet taget alvorligt.

Du har ret i at vi kun hører en side af sagen, men hele præmissen for indlægget er jo at det er oplevede episoder.

"Det er nogle af de særlige oplevelser, der har sat sig i min krop og sjæl, og som den dag i dag giver mig en klump i maven."

Jeg har f.eks. også oplevet ting, som andre ville bagatellisere mens de er større eller mindre traumer for mig. Vi er nødt til at anerkende at vi kan opleve den samme ting forskelligt.

Og, nå ja, så var jeg sgu også blevet pissesur hvis jeg havde følt mig uretfærdigt behandlet.
Og jeg var også blevet endnu mere sur, hvis min side af sagen ikke blev hørt.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Ruth Sørensen

@Thomas Østergaard:
Med en nærmest Trump’istisk klarsyn formår du hurtigt at vurdere om en sag er værd at bruge tid og penge på, selvom den forurettede part og vidner aldrig blev afhørt, og selvom du hverken har vidnet situationen eller kendt de involverede parter – Jeg fornemmer at du finder farvede folk, der klager over diskrimination, som krænkelsesparate individer, der ikke besidder hvide menneskers overlegen mentale styrke i ikke at tage racerelaterede krænkelser så tungt. Ak, først de besværlige kvinder, der stiller spørgsmål til værende omgangsformer, og nu også de besværlige farvede. Men du stopper ikke her. Baseret på denne misundelsesværdige klarsyn, stiller du spørgsmål til alle Kashifs øvrige personlige beskrivelser (Trump ville dog nok i dette tilfælde havde betegnet hele Kashifs indlæg som fake news).

Selvom du finder menneskelig forståelse unødvendigt, vil en lille smule nysgerrighed i forhold til hvor ødelæggende en opvækst med gentagen diskrimination og mistænkeliggørelse er, næppe skade. Men, du finder det vel spild af tid at interessere sig for emner, der hverken rammer dig eller dine, og som måske ovenikøbet er lutter mistforståede oplevelser, skabt i de krænkelsesparate farvedes menneskers hoveder.

Det er vist i sandheden rigtigt, at store strukturelle ændringer i verden tager tid, men med de nye generationer af børn og unge ser der heldigvis ud til at være håb.

Steffen Gliese, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Kashif Ahmad

Tak for dit indlæg, som viser den anden knap så pæne side af Danmark.

Dog repræsenteret af et mindretal af etniske hvide danskere.

Vær stolt af din baggrund og vær den du er.

Om du så havde brugt 500 år på at hoppe og springe for de personer, som synes at der er alt muligt galt med dig og at du påtager dig en offerrolle og alt deres vås og bortforklaringer. Drop det: Det er ligegyldigt: Du kan ikke gøre dem tilfreds nogensinde, for de er som fastfrosset i deres egen verden af fordomme og forestillinger, som de ivrigt klamrer sig til.

De lever i en endimensionel verden, hvor du kun kan være " Dansk " på deres eneste korrekte måde og kun kan være troende på deres måde. Hvad angår troen har flere af dem travlt med at henvise til kristendommen uden at ane det mindste om, hvad denne tro egentlig indebærer.

Den politiske korrekthed, som de pågældende påstår at de afskyr dyrker de selv til det fuldendte.

Dit indlæg trist læsning men indskrænkethed og intolerance trives i rigt flor. Den ene idiot bekræfter den anden idiot i at netop deres opfattelse af omverden ( de brune mænd ) og (muslimer ) er helt OK.

De samme idioter tager til udlandet og smiler pænt og høfligt i fremmede lande med ikke så mange borgere af deres egen hudfarve, for udenlands der kan de godt være tolerante men hjemme i hønsegården får piben sandelig en anden lyd !.

Det er ikke kun i Danmark det sker: desværre det sker overalt.

Skal vi protestere over det ja selvfølgelig. Skal en person med en liberal overbevisning protestere over det ja selvfølgelig for ellers er personen ikke af liberal overbevisning men det modsatte.

Ethvert menneske må bedømmes på dets gerninger og ikke på det hudfarve, religion, nationalitet etniske baggrund køn og sexualitet.

Til dem der har så travlt med at retfærdiggøre deres indædte had mod muslimer og alt det sydfra som er dem fremmed og imod.

Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje. (Luk. 6, 41-42)

Tak for en glimrende men trist artikel.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Thomas Andersen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Til dem der har så travlt med at retfærdiggøre deres indædte had mod muslimer og alt det sydfra som er dem fremmed og imod.

Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje. (Luk. 6, 41-42)"

Nu har jeg adoptivbørn af asiatisk oprindelse. De der har overfaldet min søn , den ene gang foran en noget chokeret skolelærer på en skoleudflugt, har alle været af mellemøstlig oprindelse. Ve den efterfølgende afhøring var kommentaren fra politiet: "Dem kender vi godt. De har lært det af deres fædre og storebrødre" De der har spyttet på min datter og kaldt hende luder har være af mellemøstlig oprindelse.

Så hvad er det for en splint jeg ikke ser?

Thomas Andersen

Nils Bøjden,

Bl.a. at politiet medvirker til stigmatisering.

Derudover har du vel ingen anelse om de pågældende, der har chikaneret og overfaldet dine børn, har mellemøstlig oprindelse, eller om du bare tror det.

Men mener du så egentlig at man kan have mellemøstlig oprindelse, hvis man er født i Danmark?

Det ligger nemlig mellem linjerne at du mere giver hudfarven (Mellemøsten) skylden for deres opførsel, og ikke det at de er nogle idioter.

Kim Folke Knudsen, Hans Larsen, Rikke Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

@Ruth Sørensen

Ja, jeg synes jo ikke at jeg har gjort så meget andet end at undre mig over at det virkelig stod så galt til med racismen i Danmark at Khalif åbenbart kunne blive fornærmet på det groveste og bortvist fra gymnasiet uden anden påviselig grund end at han ikke var hvid, undersøgt sagen, og påpeget at Khalif undlod ret væsentlige detaljer i sin summering af forløbet. Jeg finder som sagt, med udgangspunkt i egen erfaring, skolelærerens/inspektøren forklaring (om at han generelt bruger/brugte ordet "en flok aber" om elever der skændes med lærererne om reglerne og udviser udpræget flokadfærd) sandsynlig.

Til det svarede du at jeg og inspektør/lærer var nogle afstumpede grobrianer, der ikke forstår hvor hårdt det var at være en etnisk minoritet (indlægget er af uvisse årsager nu forsvundet, men det var essensen. Jeg fandt det ikke stødende, og aner ikke hvorfor).
Jeg svarede, at min afstumpethed var irrelevant for hvorvidt der var tale om racisme eller ej, hvis lærer/inspektør behandlede/nedgjorde gruppen på samme vis som etnisk danske elever med samme opførsel, var det ikke tilfældet.
Du hinter at jeg holder med lærer/inspektør pga mere eller mindre ubevidst racisme, og citerer korrekt Khalif for at han ikke mener at sagen er blevet undersøgt til bunds.
Jeg anfører - ligeledes korrekt - at der ikke er deciderede uoverenstemmelser i forklaringerne, kun forskellige meninger om hvorvidt udtrykket "en flok aber" er blevet brugt om opførsel i al almindelighed, eller om race/etnicitet, hvorfor det ikke giver mening at køre sagen videre (da den er så godt som umuligt at få opklaret, med mindre lærer/inspektør er medlemmer af den lokale Ku Klux Klan afdeling)
Du sammenligner mit livssyn med Donald Trumps, og fornemmer at jeg er hvid supremacist når det kommer til evnen til at tage fornærmelser uden at blinke (selvom det vistnok udelukkende er dig der har bragt den teori på banen at minoriteter er særlig følsomme i den retning). Og muligvis også sexist, jeg kan ikke helt finde ud af hvordan kvinderne kom ind i billedet. Og lader forstå at min og lærer/inspektørens slags bliver de første op mod muren når revolutionen kommer.

Jeg finder det beklageligt symptomatisk for niveauet når det kommer til disse emner. Al denne selvretfærdige harme og indædte mistænksomhed. En anden effekt af at sagen er umulig at afgøre, er jo at den stakkels lærer og inspektør aldrig kan rense sig for anklagen om at have opført sig racistisk og at anse etniske minoriter for en laverestående art.

Det er muligt at der er "store strukturelle ændringer" på vej, men jeg synes mere at de har retning af den spanske inkvisition og USSR, end noget egentlig storslået.

Nils Bøjden

"Derudover har du vel ingen anelse om de pågældende, der har chikaneret og overfaldet dine børn, har mellemøstlig oprindelse, eller om du bare tror det."

Jo, det ved jeg . Og vi ved også hvem det er .

Hvorfor vil du ikke se sandheden når den danser foran dine øjne?

Nils Bøjden

"Men mener du så egentlig at man kan have mellemøstlig oprindelse, hvis man er født i Danmark?"

Ja.

Min søn havde på et tidspunkt en rigtig god ven (og har ham stadig som ven selvom han er flyttet fra vestegnen) af pakistansk oprindelse. På et tidspunkt brugte denne dreng ordet "perkere". Jeg spurgt ham hvem "perkerne" var. Og svaret fra en 11 åring dreng var : Det er alle dem fra de muslimske lande der kommer hertil og ikke kan lide Danmark, som ikke ønsker uddannelse og at være en del af fællesskabet.

Så indtil videre har en 11 åring dreng med pakistanske rødder udvist mere omtanke end dig ved at erkende at der findes kulturer i Danmark med et ønske om at hade Danmark

Ruth Sørensen

@Thomas Østergaard:
Jeg husker ikke at jeg på noget tidspunkt har kaldt dig, inspektør eller lærere afstumpede grobrianer (hvor har du det fra?).

Jeg kan godt forstå at du undrer dig over om racisme virkelig står så galt til i Danmark, når du blankt afviser mulige racistiske oplevelser ud fra egne mavefornemmelser og personlige anekdoter. Lige så vel som du ikke kender den faktiske hændelse, kender du heller ikke lærerens og inspektørens tanker bag valgte af ordet ”aber”. Det var jo ikke din barndomslærere, der kaldte Kashif og hans bror for ”aber”, men fremmede mennesker du ikke kender. At påstå at du kender deres tankegang er måske at tage munden lidt for fuld, når du nu ikke har mødt dem. At vurdere fremmede menneskers udtalelser og sag ud fra egne mavefornemmelser og personlige oplevelser fra barndommen, er vel ikke særlig sagligt eller objektivt. Havde sagen været undersøgt til bunds, hvor Kashif, hans bror, og vidner var blevet afhørt, kunne vi måske havde haft en bedre billede af hvad der foregik. Men, du synes at mavefornemmelser og private erfaringer fra 80’rne er helt ok til at vurdere om der bør ”spildes” tid og penge på en sag. Heraf min sammenligning med Trump, der heller ikke er bleg for skråsikkert at dømme sager han intet kendskab har til. Din inddragelse af white supremacists, revolutionens komme og ”først op mod muren”, må stå for din egen regning.

Jeg inddrog udelukkende kvinder i indlægget, da jeg synes problematikken er meget sammenlignelig. Her, har man også længe betragtet kvinder som over-følsomme individer, hvis de reagerer på de nedsættende ord de ofte har mødt i forbindelse med deres køn (spørg bare mange af de kvinder, der har haft mod på at sige fra overfor hvad de fandt sexistisk – uagtet om afsenderen mente det sexistisks eller ej).

Du skriver også at Kashif betragter bortvisningen som racistisk. Hvor gør han det? Det er udelukkende den måde hvorpå han blev tiltalt, han finder racistisk. Om Kashif er en person, der let bliver fornærmet og ser racistiske spøgelser alle steder, er noget hverken du eller jeg kan eller bør afgøre, da vi jo kun har påstand mod påstand, som det spinkle grundlag. Men, her er vælger du så at favorisere læreren og rektorens påstande fremfor Kashifs. Om læreren og rektoren er stakkels ofrer, og om sagen er umulig at opklare, vil vi muligvis bedre kunne vurdere, hvis politiet havde valgt at inddrage de vidner de både havde navne og kontaktinformationer på.

Med mit forrige indlæg ville jeg bare påpege at nogen mennesker (helt naturligt) rammes hårde af visse ytringer end andre (og oversat til dine ord; nogle mennesker bliver hurtigere fornærmede end andre), og at det kan have betydning for at nogen gør visse ytringer til en sag, mens andre finder dem ligegyldige. Dette handler ikke kun om over-følsomme mennesker, men også om hvilken tidligere oplevelser man har haft med de pågældende ytringer. Er du som spastisk lammet blevet drillet med ordet ”spasser” tilstrækkelig mange gange, bliver du selvsagt hurtigere ”fornærmet” når nogle kalder dig spasser. Bliver du som arbejdsløs ofte i medierne betegnet som doven, bliver du selvsagt hurtigere ”fornærmet”, hvis en tilfældig person kalder dig doven af helt andre årsager. Sådan, har de diskrimerede folk det med at ødelægge den gode stemningen. Jeg efterspørger herefter blot en lille smule nysgerrighed fra dig på, hvor denne tendens til at blive fornærmet mon kunne komme fra? Kunne det måske have noget at gøre med at visse nedsættende ord er noget nogen menneskegrupper møder oftere end andre i deres hverdag? Du må jo mene at farvede mennesker er specielt mere følsomme individer end hvide, da det jo næsten kun er dem, der klager over racisme? For hvis racisme jo ikke særlig udbredt i Danmark (som du påstår), hvor kommer denne over-følsomhed så fra? Og, hvis du oprigtigt undrer dig over hvor slemt det står til med racisme mod farvede mennesker i Danmark, kunne du som udgangspunkt starte med at læse Ninna Maria Slott Andersen og Emilie Poulsen indlæg her i kommentartråden, der meget fint beskriver hvad der sker med ens horisont, når man rent faktisk hænger ud med farvede mennesker.

Jeg er derfor slet ikke så radikal som du gør mig til, men ønsker blot at nuancere den sag du selv startede. Du har ret i, at mistænksomhed ofte præger denne type samtale. I dette eksempel er det en mistænksomhed overfor Kashifs påstand om at have oplevet racisme. Og, aner jeg ikke også lidt selvretfærdig harme i din beklagelse over at nogen tillader sig at reagerer kraftigt på at blive kaldt ”abe” og herefter spilder penge og tid på at gøre det til en sag? Samt, selvretfærdig harme over at der bliver gået lidt i dybden med de emner du selv har bragt på banen.

Thomas Andersen

Niels Bøjden,

Oprindelse og rødder i, det er for mig to forskellige begreber. Jeg har f.eks. oprindelse der hvor jeg er født og vokset op, mens mine rødder er mine forældres land/hjemegn.
Så ud fra hvad du skriver, så vil jeg antage at den 11 årige er født og opvokset i Danmark af nogle pakistanske forældre.
Dvs. i min optik, så har han ikke mellemøstlig oprindelse. Nej, han er dansk. Tilfældigvis er hans forældre fra et andet land, men drengen er dansk.

Okay, så det er nogle "kendte" ballademagere. Tror du at de laver ballade alene fordi at de er fra Mellemøsten, eller fordi de har andre problemer at slås med?

Mht. kulturer der hader Danmark. Hvad "Danmark" så end er. Men jo selvfølgelig er der da folk der modarbejder de værdier jeg synes at Danmark hviler på.

Det har bare ikke noget med hudfarve, oprindelsesland, eller religion at gøre.

Randi Christiansen

Det, som er kærsgård og co’s store fejl er, at de er helt utrolig overfladiske i deres problemanalyse. De fatter åbenbart ikke, at arv og miljø spiller sammen og nogen gange i en uheldig kombination.

Man kan ikke bare sige til andre mennesker, at nu skal de fgm opføre sig ordentligt, ’skik følge eller land fly’ og så forvente, at problemtyngede, traumatiserede mennesker retter ind på kommando. Og det gælder begge veje.

Det, vi må tale med hinanden om, er, hvordan vi håndterer udfordringerne med f.eks. flygtninge og indvandrere. I den samtale må vi være voksne mennesker, lytte til hinanden uden at fordømme og huske det brede perspektiv.

Mennesker, som har hvad de skal bruge, laver ikke ballade. Færdig. Punktum. Og for at finde ud af, hvor det individuelle og det kollektive ansvar er, må vi fredeligt og nøgternt analysere situationen.

Hold nu op med at være pattebørn, vi har da dimitteret fra børnehaven ik?

Nils Bøjden

"Oprindelse og rødder i, det er for mig to forskellige begreber. Jeg har f.eks. oprindelse der hvor jeg er født og vokset op, mens mine rødder er mine forældres land/hjemegn."

Så danskere er racistiske mod danskere?? Det giver ingen mening.

Kim Folke Knudsen

@Nils Bøjden

Jeg anerkender dine oplevelser men idioter findes der desværre alle vegne også i indvandrermiljøet.

Der er ikke et land her på Jordkloden, hvor der ikke findes mennesker som begår overgreb på hinanden og opfører sig skidt. Desværre.

også de personer som har overfaldet dit adoptivbarn.

Men hvorfor skal det sættes ind i en mellemøstlig sammenhæng ?

Kan vi ikke nøjes med at tage afstand fra overfaldet og forvente af dem som har overfaldet din søn, at de bliver straffet for dette og forældrene får en alvorlig påtale for ikke at tage sig af deres børns opdragelse.

og hvis det ikke virker og forløbene fortsætter igen og igen så er svaret håndfast handling fra myndighedernes side og indsats om nødvendigt fra Politiet.

Ligeså med Kashifs triste erfaringer herhjemme fra.

Jeg er ligeglad med om de pågældende personer har mellemøstlig baggrund eller kan fremvise et stamtræ tilbage fra Thyra Danefæs dage. Hvis de har lavet noget lort så skal de behandles med samme målestok og drages til ansvar for deres U(gerninger).

Så undgår vi diskussionerne om racisme mod de brune mænd og omvendt danskere som siger, at de er udsat for racisme den anden vej, ved at de svines til af personer som ikke har den samme hudfarve som dem selv.

Mads Brydegaard

Jeg møder også hverdagsracisme - og i øvrigt også hverdags chauvinisme. Det sker på arbejdspladsen og i omklædningsrummet og til arrangement på skolen og andre almindelige steder med almindelige mennesker. Før lod jeg som ingenting for sådan var det bare. Nu siger jeg fra og gør opmærksom på problemet. Som regel får jeg en sviner for min moralisering. Men tit ændre det faktisk folks sprog og så er vi da kommet så langt. Godt du siger fra Kashif!

Nils Bøjden

"eg anerkender dine oplevelser men idioter findes der desværre alle vegne også i indvandrermiljøet."

Så hvis det er fra invandrer miljøet er det idioter, hvis det er etniske danskere er det rascister? Det giver ingen mening.