Kronik

Vi har behov for en ny folkebevægelse, hvor vi sammen investerer i vores fælles, danske jord

Kapløbet om at eje dansk jord er begyndt. Hvis ikke vi handler nu, er Danmark snart på udenlandske hænder, skriver Rasmus Willig, formand for Andelsgaarde, og Kim Qvist, direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, i dette debatindlæg
I de seneste år er udenlandske investorer og kapitalfonde for alvor begyndt at købe dansk landbrugsjord. Mon de investerer, fordi de vil beskytte vores drikkevand og sikre en rigere natur? Mon de stiller op til lokale valg eller er medlemmer af lokale foreninger? Mon de bor på deres jorde eller har en vækststrategi, der går ud på at bidrage til landdistriktsudviklingen, spørger dagens to kronikører.

I de seneste år er udenlandske investorer og kapitalfonde for alvor begyndt at købe dansk landbrugsjord. Mon de investerer, fordi de vil beskytte vores drikkevand og sikre en rigere natur? Mon de stiller op til lokale valg eller er medlemmer af lokale foreninger? Mon de bor på deres jorde eller har en vækststrategi, der går ud på at bidrage til landdistriktsudviklingen, spørger dagens to kronikører.

Claus Fisker

5. juni 2020

Hvem ejer lærken? Hvem ejer drikkevandet? Hvem er herre over den danske natur? Det er svære spørgsmål, som der helt sikkert vil være mange meninger om. Nogle vil nok svare »ingen« og komme med mange overbevisende argumenter. Andre vil svare »alle« og have lige så gode grunde til at bakke svaret op.

Landmanden kan med rette sige: »Jeg har købt og betalt min jord, så det må være min.« Men hvor langt ned i mulden må han pløje, hvad sker der med dit og mit drikkevand, og hvad sker der med insekter og fugle? Det er ikke sikkert, at det er let at finde svar, og diskussionen hen til svaret vil helt sikkert være svær. Men vi vil opfordre til, at både politikere, interesseorganisationer og civilsamfundet tager snakken om ejerskabet til naturen og anvendelsen af vores fælles naturgrundlag. Det haster.

Når et land som Danmark, som har omkring 60 procent af sit areal under plov, og mere end 80 procent er underlagt anvendelse af kunstgødning og sprøjtegift, så vil det gå ud over naturen. Det er sådan, det er nu. Vi er bekymrede for, at det kan blive meget værre, og at det kan gå hurtigt.

Hvad de færreste nemlig ved er, at vores land er ved at blive opkøbt af udenlandske investorer. Dansk landbrugsjord er blevet populær hos udenlandske kapitalfonde, som har opkøbt hele 66.500 hektar i Danmark. Det viser et notat fra Danmarks Statistik. Til sammenligning er Dyrehaven uden for København lige over 1.000 hektar. Gribskov, som er en af Danmarks største skove, er på cirka 5.500 hektar. Hele Fyns areal er lidt over 300.000 hektar.

Kamp om vores jord

Der er i dag intet til hinder for, at alt, hvad der er til salg af landbrugsjord, bliver opkøbt af kinesere eller anonyme kapitalfonde, for dansk landbrug er via års strukturudvikling blevet til meget store enheder, som binder storkapital. Det kan få den konsekvens, at næste generation af unge danske bønder ikke kan komme til at eje jord, fordi det kun er kapitalfonde eller store udenlandske investorer, der har råd.

I de seneste år er kapitalfonde nemlig for alvor begyndt at købe dansk landbrugsjord. Mon de investerer, fordi de vil beskytte vores drikkevand og sikre en rigere natur? Mon de stiller op til lokale valg eller er medlemmer af lokale foreninger? Mon de bor på deres jorde eller har en vækststrategi, der går ud på at bidrage til landdistriktsudviklingen? Stiller de mon op til dans i forsamlingshuset?

Motiverne bag de udenlandske opkøb kan vi kun gisne om, men ét er sikkert: Der vil blive kamp om vores jord, i takt med at klima- og biodiversitetskrisen tager til, og fødevareproduktionen og forsyningssikkerheden kommer under pres.

Klimaforskerne forudsiger, at store dele af verdens produktive jorder enten vil blive oversvømmet eller tørre ud til ørken. Det vil også ske i Europa. Og det sker allerede i Danmark, hvor vi oplever ekstremt skiftende vejrforhold, som går ud over høsten. Det ene øjeblik har vi rekordmeget regn, det næste øjeblik en ny tørkerekord. Det kan vi ikke styre, men vi kan bestemme, om vores jord, ja, om vores land skal forblive dansk.

Hvis ikke, hvad vil vi så overhovedet forstå ved begreber som suverænitet eller den jord, vi er rundet af? Det kan derfor også forekomme som noget af et paradoks, at en tysk familie ikke kan købe et sommerhus på et 1.000 kvadratmeter grundstykke, svarende til kun en tiendedel af en enkelt hektar. Hvorfor bruges der så mange politiske kræfter på at holde tyske sommerhusgæster væk fra de danske kyster, men ingen kræfter på at sikre resten af landet?

En ny folkebevægelse

Vi har alle sammen en mening om, hvordan vores jord skal dyrkes: konventionelt, økologisk, biodynamisk eller permakulturelt. De forskelle må vi lægge til side for en stund, for forudsætningen for, at vi kan have de vigtige diskussioner, er, at vores jord er på danske hænder.

Det skylder vi vores børn og børnebørn – især når det drejer sig om at imødegå klima- og biodiversitetskrisen. For ikke så mange år siden var såkaldt landgrabbing et afrikansk problem, men nu er turen kommet til vores eget land.

Vi har behov for en helt ny folkebevægelse, hvor vi alle sammen bliver gårdejere og investerer i vores fælles jord, så vi selv tager ansvaret for at drive klima- og biodiversitetspolitik og producerer fødevarer af høj kvalitet, der ikke udleder de enorme mængder af CO2, som det er tilfældet i dag. Alt demokrati bygger på den grundsten, at der er dialog, så vi appellerer nu til dialogen om vores alle sammens fælles natur- og fødevaregrundlag.

Vi repræsenterer henholdsvis Danmarks Økologiske Jordbrugsfond og Foreningen Andelsgaarde. Vi er som søskende. Danmarks Økologiske Jordbrugsfond råder nu over syv gårde, og Andelsgaarde er lige startet med den første og forventer at erhverve flere i de kommende år.

Men det er slet ikke nok, hvis vi skal forblive danske på dansk jord. Vi kan sagtens lave et opråb og bede alle om at gå sammen med os, men det er lige så vigtigt, at der kommer endnu flere initiativer fra politisk og privat hold. Og er man ikke til os, så vil vi varmt anbefale, at man giver en donation til for eksempel Den Danske Naturfond, for vi er under et tidspres for at beholde vores jord.

Manglende informationsniveau

Det er tid til at udvise rettidig omhu. Vi kan ikke lave dansk klima- eller naturopretningspolitik, hvis jorden er kinesisk. Når først jorden er afhændet, har vi ikke kontrollen, og den skal vi bevare. Det kan vi, men vi skal skynde os, for den udenlandske kapital er ubegrænset, og den vil accelerere i købekraft, i takt med at fødevareforsyningen bliver mere ustabil.

Vi ved ikke, om de udenlandske kapitalfonde dyrker jorden økologisk og laver naturopretning, for der er ikke viden på området, eller tilgængelige databaser, der kan oplyse det. Men vi kan sige så meget, at vi ikke har mødt nogen på vores vej.

Vi ved, at der har været kinesiske investorer i mink, men vi kender ikke omfanget. Vi ved heller ikke, om der betales skat, eller i hvilket land skatten afregnes. Vi kender ikke til de bagvedliggende skattekonstruktioner, men det bør undersøges.

Vi ved faktisk ikke så meget, og det er det, som bekymrer os, for vi kan være nervøse for, at vi og naturen ikke nyder godt af det manglende informationsniveau. Vi har jo intet imod, at en hollandsk familie etablerer sig med en økologisk gård, de vil være berigende og deltage aktivt i lokallivet, ligesom de kan have grønne ambitioner. Det tror vi bare ikke, spekulanterne har.

Rasmus Willig er formand for Andelsgaarde, og Kim Qvist er direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Steen K Petersen
  • Pia Nielsen
  • Henrik Günther
  • Esben Lykke
  • Hanne Utoft
  • Werner Gass
  • Karsten Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
  • Gert Romme
  • Dennis Laursen
  • Lars Myrthu-Nielsen
  • Bjarne Jørgensen
  • Karen Grue
  • Armin Vauk
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lillian Larsen
John Hansen, Steen K Petersen, Pia Nielsen, Henrik Günther, Esben Lykke, Hanne Utoft, Werner Gass, Karsten Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Klaus Lundahl Engelholt, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Gert Romme, Dennis Laursen, Lars Myrthu-Nielsen, Bjarne Jørgensen, Karen Grue, Armin Vauk, Bjarne Bisgaard Jensen og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Lauritzen

Det er helt sikkert vigtigt at forholde sig til og personligt er jeg stærkt kritisk overfor disse opkøb. Det er dog måske rimeligt i samme ombæring at forholde sig til de opkøb, vi foretager udenfor landets grænser.
Danske landmænd har opkøbt ganske store arealer til produktion i f.eks. Polen, fordi jorden der var billigere og miljøkravene lempeligere. Vi har altså for egen vindings skyld belastet arealer udenfor landets grænser på en måde vi ikke vil acceptere hjemme.
En anden form for opkøb med et andet sigte, men ikke desto mindre med begrænsninger i den nationale råderet i det berørte land, er de opkøb af naturarealer, som f. eks. Randers Regnskov har foretaget i Sydamerika. Her er tanken, at vi, fra det højtudviklede nordvest, bedre kan tage vare på naturbeskyttelsen i det underudviklede syd. Og det vel at mærke efter vi har udryddet enhver form for vild natur i vores eget land.
Lignende opkøb er også gjort i Skotland, hvor enorme arealer er på danske hænder og hvor den såkaldte naturbeskyttelse består i optimering af jagt på hønsefugle.

Nu oplever vi så udenlandske opkøb af dansk jord. Måske vil kinesiske selskaber sikre produktionsarealer til svinekødsmarkedet. Måske er det spekulation. Det ville være træls.
Men hvis det er mhp. udvikling af vild natur, hilser jeg det egentlig velkomment, for så vil de nok præstere at gøre noget, hvor vi selv har fejlet eftertrykkeligt og hvor der ikke er udsigt til politisk vilje til at ændre på elendigheden.

Allan Stampe Kristiansen, Per Juel Nielsen, Klaus Lundahl Engelholt, Karsten Lundsby, Niels-Simon Larsen, Klaus Hinsby og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Da jeg for 24 år siden ville købe en lille trekant på omtrent 1200 m2, sagde landmålere til mig at det ville være spild af penge for jeg havde ikke ret til at købe jord der ikke lå op til mit hus. Jorden ligger godt 100 m fra vores hus, men der var ingen kære mor, selv om jeg blot ville have en køkkenhave og plante frugt og vin på jorden. Jeg skal da lige love for at nabokravet er blevet slækket noget. Jeg tror det ville være en god ide at lave en fond der købte jord op. Bestsellerejeren Poulsen er den største jordejer i Skotland, så vi kan se hvor galt det kan gå..

Allan Stampe Kristiansen, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Liselotte Paulsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Søren Mortensen, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Trond Meiring, Klaus Hinsby og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Klaus Hinsby

Alarmerende - vores grundvand, økosystemer og biodiversitet er allerede under stærkt pres, som bør reduceres - som hydrogeolog der forsøger at beskytte vores grundvand, drikkevandsressourcer og biodiversitet, tør jeg ikke tænke på, hvordan situationen ville være, hvis halvdelen eller mere af den Danske landbrugsjord var ejet af internationale investeringsfonde. Jeg støtter meget gerne de to kronikørers initiativer for at undgå det scenarie

Allan Stampe Kristiansen, Steffen Brysting, Kim Andersen, Steen K Petersen, Randi Christiansen, Mikkel Frimer-Rasmussen, Werner Gass, Niels Jakobs, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Liselotte Paulsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Henning Haugaard, Karsten Lundsby, Niels-Simon Larsen, Kim Houmøller, Lillian Larsen, Morten Dall og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

God kronik om væsentlige problemstillinger, der er svære at trænge til bunds i. Tag fx formuleringen Dansk jord på danske hænder. Vi kan nok spore, hvem der ejer jorden, men hvem er de ‘danske hænder’. Er der nogle tilbage? Hvis nu at de, der opkøbte dansk jord, var udenlandske permakulturfolk, der også havde interesse i at danne miljø på landet, ville sagen jo være en anden.
Efter skattelysagen med det lille, søde Lagkagehuset, har det igen vist sig, at masser af firmaer gør, hvad de kan for at snyde det danske skattevæsen. Det havde vi glemt, men fik det så repeteret. Det nationalt danske er for ugennemsigtigt i dag, og jeg synes hellere, vi skal satse på det ideologiske. Hvis nogle har den rette indstilling, skal de have lov at komme til. Med den rette indstilling kan man dog ikke tjene de store penge, og så holder pengetankene sig væk. Det er derfor os selv og vores politik, der er noget i vejen med, i mindre grad udenlandske investeringsfirmaer. Vi har lagt os åbne for rov. Det er det, der er i vejen.

Steen K Petersen, Randi Christiansen, Hanne Utoft, Werner Gass, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Poul Simonsen, Lars Myrthu-Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

Tusind tak Rasmus og Kim, for et godt og relevant debatindlæg. Jeg synes dog det er ærgerligt, at det kun kommer ud til Informations 20.000 læsere. Det er jo en så vigtig, vital og (tids)kritisk en pointe, at det er noget, der bør være almen viden!
Bevares, den juridiske og strukturelle del at stoffet er komplekst. Men konsekvenserne heraf derimod, er ret simple og håndgribelige. Men når det er sket, er det for sent.
Derfor:
- Politikerne skal råbes op, og lovgivningen skal ændres
- Subsidieringsordninger skal ændres/fjernes, heriblandt EU's landbrugsstøtte
- Befolkningen har brug for en grundtvigiansk vækkelse, og skal støtte op om de nye andelsbevægelser. Jeg selv meldte mig ind i Andelsgaarde så snart, jeg hørte om det! Og jeg forventer, at samtlige DF'ere, der hævder, at de ønsker at værne om den danske jord, ligeledes er med i Andelsgaarde ;)

Steffen Brysting, Anna Louise Finck-Heidemann, Randi Christiansen, Liselotte Paulsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Hvis vi fjerner dansk-jord-til-danskere retorikken, som er meget lidt klædelig, er jeg enig i, at landbruget skal være folkeejet.

Allan Stampe Kristiansen, Klaus Lundahl Engelholt, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jordarealer er et samfundsmæssigt fælleseje. Og jeg syntes slet ikke, at det skal kunne handles.

For mig er løsningen, at man lejer jordarealer ud til en non-procit-cost, og på et rimeligt åremål. Til gengæld må samfundet aktivt kontrollere, at de udlejede arealer ikke skades eller forringes i lejeperioden.

Allan Stampe Kristiansen, Nils Hendriksen, Werner Gass, Hanne Utoft, Thomas Tanghus, Trond Meiring, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

som georgist og medlem af retsforbundes landsledelse. har jeg et reletivt simpelt svar hæv grundskylden i dette tilfælde ja indfør grundskyld på landbrugsjord, og hæv afgfifterne på pestcider og kunstgødning.

hvad er fuld grundskyld, vores defination er ret simpel, fund grundskyld er jordens salgspris, i årlig afgift til staten. og med det har vi som henry george beskrev det i sin bog fremskridt og fatttigdom gjort spørgsmålet om ekspropiaration af jorden til fælles eje ligegyldig

og da landbrugs jord kun kan benyttes til ja landbrug, primært. så vil den ha værdi som ja landbrugs jord, hvilket er relativt til jordens udbytte og henviser her til ricardows law of rent. da det er umuligt og beskrive. hvad betyder fuld grundskyld, praktisk set også på beboelses egendomme,

prisen på boligere vil falde og falde drastisk da hoved prisen er opsparet jordrente og vi vil med provenuet fra fuld grundskyld kunne sænke indkomst skatten og indføre en negativ skat der vil virke, som en borgerløn, dvs er du i arbejde så har du et fradrag, og du vil altid ha skatteværdien af fradraget udbetalt, som en negativ indkomst skat, hvis du er arbedsløs. eller vælger ikke og arbjede frivilligt. beløbet vil ca være på størelse med kontanthjælpen i dag, og vi ville kunne reducere vores offenlige udgifter med ca samme størelse til alle borgere, hvilket er en ret markant, nedskæring i vores indkomst skat, ved og flytte skatten så enkelt,

fordelen for landmændende er enkel, en landmand skal nu ikke købe jorden landmanden vil nu få retten til at bruge jorden så længe man betaler grundskyld på jorden den dårligste jord vil gå ud til at være natur og vi vil forøge vores natur områder i danmark helt naturligt. endeligt vil alle kapital fondene flygte ud af danmark som vi begynder og indføre denne georgistiske politik, der ikke er socialistisk men yderst liberal og kapitalistisk. georgismen tilbyder en løsning og danmark har faktisk et parti med denne løsning nemlig mit parti retsforbundet der så blev 100 år den 21 oktober 2019. og det smukke er at vi kan indføre det langsomt demokratisk og løbende så vi over et årti har gennemført reformen, totalt. ved og langsomt og hæve grundskylden hvert år, mens pengene betales tilbage som en samfunds dividente, gennem et forhøjet personfradrag som der nu indføres som en negativ skat. der reelt gør det til en borgerløn

med venlig hilsen martin sørensen medlem af landledelsen i retsforbundet.

Anna Louise Finck-Heidemann og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Situationen opstår ved kapitalens frie bevægelighed. Den er der ingen der kan tøjle! - desværre. Danske love gældende for landbruget skal følges, også af udenlandske ejere. Ligeså for firmaer, købt af udlændinge. Der er vist ikke andet at gøre ved det, end at melde sig ind og støtte de nævnte foreninger!
Foriøvrigt skal "direkte ejer-"begrebet slettes i lovgivningen, således at ejerskab i skattely er uden betydning for dansk beskatning, alternativt, bruttobeskatning. Det må EU også være interesseret i, nu hvor Juncker er væk!

Lars Bækgaard

Det vigtigste spørgsmål i ethvert samfund er:
Hvem skal eje jorden (livsgrundlaget) og dens økonomisk værdi?
Karl Marx vidste dette, og "socialisering af grundrenten" - det vi idag kan kalde fuld grundskyld (forkert defineret af Martin Sørensen ovenstående) - stod øverst på det kommunistiske manifest.
Når jorden og hovedparten af dens økonomiske værdi ejes af private, er samfundet i udgangspunktet funderet på en skævdeling af muligheder og værdier.
Hvis vi vil basere samfundet på et retfærdigt grundlag, bliver vi nødt til at sikre følgende.
1. Jorden og dens ressourcer skal administreres som en fælles ressource - et fælles livsgrundlag - for alle.
2. Den økonomiske værdi af jorden og dens ressourcer skal ejes af alle i fællesskab.

Randi Christiansen, Werner Gass, Hanne Utoft, Karsten Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kim Andersen

Tak til Kim og Rasmus for en særdeles god og foruroligende kronik.
Jeg er enig i, at der bør stiftes en folkebevægelse, der kan få synliggjort denne udvikling og få opstillet andre principper, der peger i en anden - og demokratisk retning.
Bliver en sådan folkebevægelse stiftet, giver jeg gerne en hånd med.

Randi Christiansen, Steffen Brysting og Anna Louise Finck-Heidemann anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Følg pengene - find de ansvarlige. Hvis I tør - systemkritikere, som kommer for tæt på magten, elimineres.