Kommentar

Man bekæmper ikke ulighed ved at rive 1.500 billige almenboliger ned

I Aarhus Kommune er man i gang med at rive almenboliger ned. Det er hensynsløst over for borgerne, som får vanskeligere ved at finde ny bolig, og så skaber det ulighed i samfundet, skriver administrerende direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen og formand for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen
Nedrivningerne af almene boliger i Aarhus er begyndt, og hvis flertallet i byrådet får sin vilje, skal også mere end 200 boliger her i Skovgårdsparken rives ned. Men ’det er jo ikke sådan, at når udsatte familier fra for eksempel Skovgårdsparken mister deres nuværende bolig, vil de på mirakuløs vis stoppe med at være udsatte. Sådan er det ikke ude i den rigtige virkelighed. Man vil stadig være bagest i køen. Problemet er strukturelt og kan ikke løses ved at flytte folk,’ skriver de to kronikører.

Nedrivningerne af almene boliger i Aarhus er begyndt, og hvis flertallet i byrådet får sin vilje, skal også mere end 200 boliger her i Skovgårdsparken rives ned. Men ’det er jo ikke sådan, at når udsatte familier fra for eksempel Skovgårdsparken mister deres nuværende bolig, vil de på mirakuløs vis stoppe med at være udsatte. Sådan er det ikke ude i den rigtige virkelighed. Man vil stadig være bagest i køen. Problemet er strukturelt og kan ikke løses ved at flytte folk,’ skriver de to kronikører.

Sigrid Nygaard

9. juni 2020

I regeringens forståelsespapir med R, SF og EL fremgår det, at regeringen skal bekæmpe stigende ulighed og fattigdom. Men i Aarhus’ byråd fører et flertal bestående af S og SF en boligpolitik, som skaber øget ulighed.

Det skyldes, at kommunen er i færd med at nedrive omkring 1.500 billige almene familieboliger uden at erstatte dem med andre billige boliger.

Der bygges en del i Aarhus, vil kommunen sige. Ja, men ikke billige boliger, kun boliger til mennesker med en fast og solid indtægt. Derfor vil nedrivningerne af de almene boliger efterlade borgere med lave indkomster i en situation, hvor det bliver stadigt vanskeligere at få en anstændig bolig.

Fordi boligen er en afgørende del af den enkeltes velfærd, må dårligere boligforhold betragtes som et meget væsentligt element i den stigende ulighed. Det vil i ganske særlig grad komme til at ramme følgende borgere: dem, som får en meget lav løn, har et misbrug, har dårligt helbred eller psykiske lidelser eller går igennem en skilsmisse.

Oprindeligt blev de almene boligforeninger sat i verden for at skaffe netop disse borgere en anstændig bolig. Det får vi sværere og sværere ved, og dermed undermineres en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund.

Der er allerede nedrevet 345 boliger i Gellerup, og der skal nedrives yderligere 600. Dertil kommer 320 i Bispehaven samt – hvis flertallet i byrådet får sin vilje – mere end 200 i Skovgårdsparken. Hvis det sidste sker, bliver det altså et tab på mindst 1.500 billige boliger.

Og det er jo ikke sådan, at når udsatte familier fra for eksempel Skovgårdsparken mister deres nuværende bolig, vil de på mirakuløs vis stoppe med at være udsatte. Sådan er det ikke ude i den rigtige virkelighed. Man vil stadig være bagest i køen. Problemet er strukturelt og kan ikke løses ved at flytte folk.

Hertil kommer, at det er helt malplaceret, at man netop midt i coronakrisen bruger sin tid på at planlægge et angreb i en så stor skala på et velfungerende boligkvarter som Skovgårdsparken i stedet for at forberede sig på at afbøde de øgede sociale problemer, krisen vil trække med sig.

Bizarre argumenter for nedrivning

Nu vil mange sikkert spørge: Kommunens politik lyder ikke gennemtænkt eller rationel – hvorfor fører den denne politik? Hvis man spørger politikerne selv, får man ikke et forståeligt svar. Det har vi netop oplevet i en byrådsdebat om Skovgårdsparken. Her hævdede Socialdemokratiet som argument for den nye nedrivningsplan, at der er alt for mange voksne uden for arbejdsmarkedet i Skovgårdsparken.

Fællessekretariatet for boligsociale helhedsplaner i Aarhus har offentliggjort en profilanalyse som viser, at Skovgårdsparken i gennemsnit kun har 1,2 procent flere uden for arbejdsmarkedet end de resterende almene boliger i Aarhus. Konkrete data tæller tydeligvis ikke, for så vil det jo fremstå bizart at kræve nedrivninger som modtræk mod en marginal på 1,2 procent.

Oven i dette kommer, at Skovgårdsparken i Aarhus Kommunes egen oversigt over ’udsathed’ figurerer som nummer 15 ud af kommunens 41 boligområder med mere end 500 beboere. Altså temmelig langt fra en topplacering over udsathed og i hvert fald ikke noget argument for at nedrive de nyrenoverede boliger.

Når beslutsomheden er så stor og svarene samtidig helt uforståelige og irrationelle, er det fristende at spørge: Er der en skjult dagsorden? Arbejder Aarhus-politikerne i virkeligheden efter en strategi, som de ikke tør sige højt? Det tror vi, at de gør, og uforståelige og irrationelle svar gør det legitimt at gisne om de sande motiver.

Aarhus Kommunes skjulte dagsorden

I perioden fra 1960-1975 blev der i Aarhus Vest og Brabrand opført cirka 4.000 almene boliger inden for få kvadratkilometer. Den byudvikling er efter nutidens målestok om den blandede by ikke hensigtsmæssig, og alt tyder på, at de ledende politikere har besluttet sig for at forsøge at rydde op i det, de opfatter som fortidens forfejlede byplanlægning. Og sådan et opgør kan ikke ske ved fortynding eller fortætning, det kan kun ske ved at nedrive!

Med ghettoloven har de ledende politikere i Aarhus fået to gaver: De har fået et redskab, som sætter beboerdemokratiet ud af spil og skaber mulighed for at diktere nedrivninger. Og så er det en gratis omgang for kommunekassen, fordi pengene kan hentes eksternt i Landsbyggefonden.

Alt tyder på, at man i Aarhus har besluttet, at man ikke skal negligere så store gaver. Men da det næppe vil vække jubel i alle de andre kommuner og boligselskaber at se Landsbyggefondens midler blive brugt til reparation af årtiers forfejlet aarhusiansk byudvikling, er det mere opportunt at tale i tåger.

Det er ikke særlig sympatisk, men der er trods alt en form for rationale i, at Aarhus dukker sig ned under radaren. Med sugerøret godt plantet i Landsbyggefondens kasse, til ugunst for borgerne og med øget ulighed som en meget alvorlig konsekvens.

Keld Laursen er administrerende direktør i Brabrand Boligforening, og Keld Albrechtsen er formand for Brabrand Boligforening.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
  • Per Klüver
  • Bjørn Pedersen
  • Ib Gram-Jensen
  • Dennis Laursen
  • David Zennaro
  • Anker Heegaard
  • Troels Ken Pedersen
  • Bjarne Jørgensen
  • Carsten Svendsen
  • Dorte Sørensen
  • Freddie Vindberg
  • Lise Lotte Rahbek
  • Johnny Christiansen
  • Poul Anker Sørensen
  • Ebbe Overbye
Carsten Munk, Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Per Klüver, Bjørn Pedersen, Ib Gram-Jensen, Dennis Laursen, David Zennaro, Anker Heegaard, Troels Ken Pedersen, Bjarne Jørgensen, Carsten Svendsen, Dorte Sørensen, Freddie Vindberg, Lise Lotte Rahbek, Johnny Christiansen, Poul Anker Sørensen og Ebbe Overbye anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Oersted

Beboersammensætningen er i flere af de almene boligforeninger ikke hensigtsmæssig. Det betyder, at uforholdsmæssigt mange i boligforeningen har en lav indkomst, har ikke en uddannelse ud over folkeskolen, har begået kriminalitet, står udenfor arbejdsmarkedet eller har en ikke-dansk herkomst. Det medfører store problemer og skaber utryghed, vi har lige set politiet blive overfaldet med sten-og flaskekast i Babrand. Vi ved i mange af de pgl. boligområder er problemer med narkohandel, social kontrol, manglende assimilering og negativ social arv.Ideelt set løste man problemet med at omdanne en del af boligerne til ungdoms-og ældreboliger. Problemet er bare, at store familieboliger ikke er egnet til formålet. Derfor bliver de revet ned. Vi kommer næppe problemet til livs, før vi har nedbragt andelen af personer af ikke-europæisk herkomst til under 30% og helst også under 20%. Der er lang vej igen. Dette er en god begyndelse.

Lise Lotte Rahbek

Det er pip i papkassen at rive fungerende boliger ned, for at henvise beboerne til andre boliger, som de ikke har råd til at leve i.

Man læser ikke problemer ved at fjerne menneskers boliger.
Tværtimod.
Så ja, da årsagen "dumhed" eller uvidenhed ikke rigtig er acceptabel for beslutningstagere, så må der ligge en anden årsag bag.

Carsten Munk, Thomas Tanghus, Per Klüver, Minna Rasmussen, P.G. Olsen, Steffen Gliese, David Zennaro, Ebbe Overbye, Anker Heegaard, Troels Ken Pedersen, Dorte Sørensen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jesper Oersted ja mange af beboerne er blevet henvist af kommunen. De seneste uroligheder er mig bekendt opstået fordi ham med Koran brændingerne afholdt en demonstration i området. - Så de opstod ikke ud af den "blå luft".

Hvis et flertal i Folketinget virkeligt ønsker en bedre beboersammensætning - så er midlet opførsel af billige boliger i alle boligområder - svære er det ikke.

Carsten Munk, Per Klüver, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Karsten Nielsen, Ebbe Overbye, Troels Ken Pedersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

Forestil jer et ramaskrig i de landsdækkende medier, hvis man foreslog at rive 1500 boliger ned i Risskov eller Gentofte.
Men fordi det er fattigrøvene og arbejderklassen det går ud over, så er der ingen mediedækning, på trods af at disse grupper også betaler licens til DR's kasse.
Hvis man vil løse ghettoproblemerne, kunne man passende opføre almennyttige boliger i velhaverkvartererne, i stedet for at forfølge under- og arbejderklassen med højrepopulistisk politik.

"Men i Aarhus’ byråd fører et flertal bestående af S og SF en boligpolitik, som skaber øget ulighed."
Og atter beviser Socialdemorkatiet og SF, at de tilhører den neoliberale højrefløj.

Carsten Munk, Lars Løfgren, Per Klüver, Lise Lotte Rahbek, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Ebbe Overbye, P.G. Olsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jesper Oersted: Forklar lige, hvordan du vil klare det med at ændre beboersammensætningen til de procenter, du taler om - når der ikke er boliger, de tvangsudflyttede har råd til, i mere rige områder?

Steffen Gliese

Det mest uanstændige dog, at politikerne mener, at de uden videre kan bestemme, hvad private boligforeninger skal gøre med deres ejendom.

Carsten Munk, Dorte Sørensen, Per Klüver og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jesper Oersted: Beboersammensætningen i de almennyttige boligområder? Hvordan skulle den blive anderledes?
Huslejen er sådan indrettet, at hvis man har råd til at betale den uden boligsikring - så kan det meget bedre betale sig at købe ejerbolig.
Jamen, det kan vel ikke være anderledes? Ikke uden støtte? Jo, det kunne det. For man har lavet reglerne sådan, at når en boligafdeling har betalt sine kreditforeningslån ud, så skalafdelingen fortsat betale samme beløb - nu til Landsbyggefonden.
Man kan så, hvis man har specielle renoveringsopgaver, søge Landsbyggefonden. Landsbyggefonden yder støtte til specielle renoveringsopgaver, og til boligsociale projekter.
Men ikke til "almindeligt vedligehold". Til almindeligt vedligehold hører nye fuger, hvis der er gået murbier i de gamle, ny fjernvarmetilslutning, renovering af kloaksystem, nye badeværelser, nye køkkener.
Derfor skal man finansiere disse vedligeholdelsesopgaver OVENI særskatten, som svarer til de oprindelige kreditforeningslån. Og man får ikke nogen af de lempelser i prisen, som boligejere får gennem fx håndværkstilskud. Derfor bliver huskejen lige så høj som i private udlejningskomplekser, selv om ingen skal tjene på det (og det er måske netop meningen?)

Og nu har et stort flertal i Folketinget vedtaget, at penge fra den særskat skal bruges til at tvangsflytte beboere, så boligerne kan sælges - som i Slagelse til 50% af vurderingen til et investeringsselskab - eller nedrives. Derfor er der endnu færre penge til rådighed, også til specielle renoveringsopgaver.

Prøv at forstå: Ghettoloven vil ikke give ændret beboersammensætning. For der er ikke boliger i andre kvarterer, de mennesker kan flytte til. Ikke boliger, de har råd til. I hvert fald ikke i størrelse, så en familie får plads.
De nye almennyttige boliger, man bygger, er små. For at de ikke skal blive alt for dyre.

Til overmål har man her i Århus - i iver for at få boligselskabet tilsagn delvist frivilligt - lovet, at de tvangsforflyttede skal få anvist bolig i samme postnummer, altså også samme skoledistrikt. Man er jo yderst ivrig for at true eller lokke til et ja - for ellers kan der jo anlægges sag om ulovlig ekspropriation eller om diskrimination efter afstamning.
Det sidste har man så ikke helt kunnet forhindre ...

Carsten Munk, Dorte Sørensen, Per Klüver og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jean Thierry

Det er simpelt hen noget vås, men også en udbredt fordom når forfatterne påstår at det skulle være et problem, at der er perioden fra 1960-1975 i Aarhus Vest og Brabrand blev opført cirka 4.000 almene boliger inden for få kvadratkilometer.

I et sammenhængende område i Brøndbyøster og det sydlige Rødovre ligger der omkring 7.000 almene boliger (og 12.000 i resten af Brøndby og Rødovre).
Og ikke en eneste af dem er på en eneste af regeringens lister.

Problemet i Århus er tværtimod, at der er alt for få almene boliger i Århus kommune.
Så der skal flere almene boliger til, ikke færre.

De eneste blandede boliger er almene boliger, fordi alle kan bo der, uanset indkomst, derfor er "nutidens målestok om den blandede by" (med såkaldt "blandede ejerformer") absurd.