Klumme

Boris Johnson siger, vi ikke skal redigere i fortiden. Men vi har løjet om den i årtier

Nedrivninger af statuer er ifølge den britiske premierminister Boris Johnson en form for historieforfalskning, men britiske regeringer har gjort sig skyld i langt værre forsøg på at redigere i nationens blodige fortid som kolonimagt, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg
Hvor mange har hørt om de koncentrationslejre, som den britiske kolonimagt gjorde brug af i 1950’ernes Kenya? Da kikuyu-folket krævede stjålne landområder tilbage, blev næsten en million kikuyuer gennet ind i lejre. Tusinder – måske titusinder – af fanger omkom. Nogle døde af sult, andre blev tævet til døde eller brændt levende. I mange år blev historien systematisk tildækket med løgne fra de britiske myndigheder. Men i 2012 opdagede man et arkiv, som det britiske udenrigsministerium indtil da havde gemt af vejen.

Hvor mange har hørt om de koncentrationslejre, som den britiske kolonimagt gjorde brug af i 1950’ernes Kenya? Da kikuyu-folket krævede stjålne landområder tilbage, blev næsten en million kikuyuer gennet ind i lejre. Tusinder – måske titusinder – af fanger omkom. Nogle døde af sult, andre blev tævet til døde eller brændt levende. I mange år blev historien systematisk tildækket med løgne fra de britiske myndigheder. Men i 2012 opdagede man et arkiv, som det britiske udenrigsministerium indtil da havde gemt af vejen.

Ritzau Scanpix

Debat
26. juni 2020

Man må næsten beundre den britiske premierministers skamløshed: at rive statuer ned er »at lyve om vores historie«, siger Boris Johnson.

Vi taler om en mand, som blev fyret fra sit første journalistjob på The Times for at hægte en forsidehistorie op på en udtalelse fra en historiker, han selv havde opdigtet. En mand, som i sine fem år som Bruxelles-korrespondent blev berygtet for mytomani og siden blev fyret som kulturordfører for at lyve over for sin partiformand ved at benægte sin egen udenomsægteskabelige affære.

Nu vil Johnson så belære os om, at »vi ikke må redigere eller censurere i fortiden«. Historiske sandheder »lader sig ikke omskrive«, insisterer han.

Men sandheden er, at omskrivninger, løgne og fortielser netop er det, der har skabt de myter, som Storbritanniens officielle selvbillede bygger på. Med omskrivninger, løgne og fortielser søger de, som stadig dominerer os, at skjule, hvordan de kom til magt og velstand.

Britiske koncentrationslejre

Hvor mange har hørt om de koncentrationslejre, som den britiske kolonimagt gjorde brug af i 1950’ernes Kenya? Da kikuyu-folket mobiliserede for at kræve de landområder tilbage, som britiske bosættere havde stjålet fra dem, blev næsten en million kikuyuer gennet ind i lejre og lukkede landsbyer. Labour and Freedom stod der skrevet over indgangsporten til en lejr som et ekko af Auschwitz’ Arbeit macht frei. Koloniadministrationens justitsminister, Eric Griffith-Jones, der var medskyldig i forbrydelserne, indrømmede selv, at behandlingen af de indsatte »i foruroligende grad mindede om forholdene i Nazityskland«.

Tusinder – måske titusinder – af fanger omkom, mange som følge af sult og sygdom, herunder næsten alle børn i nogle lejre. Mange blev slået ihjel. Nogle blev tævet til døde, og andre blev brændt levende. Andre igen blev analt voldtaget med knive, riffelløb og knuste flasker, lemlæstet af hunde eller udsat for elektrochok. Nogle blev rullet ind i pigtråd og sparket rundt i lejren, indtil de blødte ihjel.

Hvis du ikke har hørt om nogen af disse modbydeligheder, skyldes det nok, at historien alt for længe blev bortcensureret og systematisk tildækket med løgne fra de britiske myndigheder.

Først i 2012, da en gruppe overlevende kikuyuer sagsøgte den britiske regering for tortur, opdagede man et arkiv, som det britiske udenrigsministerium indtil da havde gemt af vejen. Aktstykkerne herfra vidner om de ekstraordinære forholdsregler, kolonimyndighederne greb til for at hemmeligholde deres undertrykkelsespolitik og overgreb, herunder også direkte løgne, der skulle afværge kritiske spørgsmål fra Labour-parlamentarikere.

En lang kæde af løgne

De hemmeligholdte Kikuyu-dokumenter, der dukkede op i 2012, indgik i et større arkiv, hvoraf hovedparten blev tilintetgjort umiddelbart før afkoloniseringen. Det britiske sikkerhedspoliti forestod, hvad man selv betegnede som »en gennemgribende udrensning af de kenyanske arkiver«. Samtidig blev falske aktstykker indsat som erstatning for dem, man fjernede.

Tilsvarende destruktioner og forfalskninger af arkivmateriale må frygtes at være sket også i andre dele af det britiske imperium. Om mængden og karakteren af de dokumenter, der kan være gået tabt, kan vi kun gisne. Kunne der for eksempel komme nye oplysninger om Storbritanniens beskidte krig i Yemen i 1960’erne? Eller om den katastrofale hungersnød med to millioner dødsofre, som London bidrog til at udløse i Bengalen i 1943, da man fastholdt riseksporten i en situation, hvor lokale sultede?

At lyve om historien og censurere og redigere i fortiden er en hævdvunden praksis for etablerede politiske magtkoncentrationer. De officielle fortællinger, som den ene britiske regering efter den anden har promoveret, især dem, der omhandler Storbritanniens forhold til andre nationer og folkeslag, er en lang kæde af løgne.

Så længe vi bliver løjet for, kan vi ikke komme videre. Modenhed, for personer som for nationer, kan defineres som modet til at være ærlig over for sig selv og andre. Det er på tide at blive voksen.

George Monbiot er britisk journalist

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lad os bevare løgnen. Sandheden vil påføre os alle et ubærlig ansvar.

Katrine Marie Christiani

Der er virkelig mange statuer i denne verden, der skulle være revet ned for lang tid siden