Læserbrev

Coronakrisen har gjort os opmærksomme på, at vi skal lave radikale ændringer for at forebygge kvindedrab

Selvom drabsraten de sidste 25 år er faldet, så er antal af kvindedrab i parforhold forblevet uændret. Hvis vi vil forebygge kvindedrab, skal vi lave radikale ændringer på tværs af myndigheder, i samfundsdiskursen, vidensdelingen og i politiindsatsen, skriver studerende Petrea Conradsen i dette debatindlæg
Debat
19. juni 2020

Drab på kvinder forekommer stadig for ofte, og COVID-19-krisen er kun med til at øge risikoen for vold og drab. Faktisk er den generelle drabsrate faldet støt de sidste 25 år, men når det gælder kvinder, ligger antallet, der bliver myrdet hvert år, fast på omkring et dusin.

Krisecenteret Danner foreslår et øremærket millionbeløb til politiet, så forebyggelsen kan forbedres. Men politiet kan ikke klare det alene, også andre tilsynsmyndigheder har oplysninger, de bør dele med politiet.

En stor del af udfordringen kan koges ned til et kommunikationsproblem på tværs af myndigheder. Årsagerne omfatter problemer med politiets kultur og adfærd, lovmæssige barrierer i forhold til vidensdeling og myndigheders viden om vold mod kvinder. Danner ønsker også oprettelse af en enhed med fokus på vold mod kvinder, men hvis ikke denne enhed vidensdeler med de øvrige myndigheder, kan den ende som en ubrugt ressource.

Politiet og de sociale myndigheder har i dag glimrende strategier og samarbejdsplaner for bedre beskyttelse af børn og love, der gør det til en pligt at hjælpe børnene. Listen er lang, når det gælder tiltag ved børn, men for kvinder i voldelige relationer er det noget mere besværligt. Vi behandler de voldsramte kvinder, som om de er frie til at forlade deres farlige kæreste, når de ønsker det. Men alle, som har viden om vold mod kvinder, ved, at det ikke er ligetil.

Man kan frygte for sit eget eller sine børns liv, man kan have mistet sit netværk og selvværd, man har ikke de økonomiske midler osv. Så nej, man er ikke lige så selvstændig og handlekraftig, når man er underlagt en voldelig mands kontrol, og derfor bør lovene, samarbejdet og indsatsen mod kvindedrab følge disse overvejelser.

Desværre vil end ikke en samlet indsats fra alle relevante myndigheder være tilstrækkeligt til at sætte en stopper for drab på kvinder. En uundværlig aktør er de pårørende, som sidder inde med informationer om vold, de ikke videreformidler til politiet. Årsagen til dette er, at de er bange for de sociale konsekvenser, der kan følge af at konfrontere nogen eller melde dem til myndighederne, at den enkelte borger ikke har en god nok forståelse af, hvordan vold ser ud, og hvad den kan lede til.

Kvindedrab er en skræmmende tendens, som har sneget sig ind i befolkningens bevidsthed, og den er kun endnu mere aktuel under en lockdown og en verdensomspændende coronakrise. Men uden de rigtige værktøjer har borgerne ikke nogen mulighed for at bidrage til at stoppe volden og drabene

Kvindedrab kan forebygges, men de vil forekomme som hidtil, hvis vi ikke laver nogle radikale ændringer inden for politiindsatsen, samfundsdiskursen om vold mod kvinder og vidensdelingen mellem myndigheder.

Petrea Hvidberg Conradsen studerer til katastrofe- og risikomanager og skriver bachelor om kvindedrab i parforhold

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alana Frederiksson

“Drab på kvinder forekommer stadig for ofte, og COVID-19-krisen er kun med til at øge risikoen for vold og drab.”

Hvordan er risikoen øget? Er der belæg for det postulat? Ingen medier har så vidt jeg ved rapporteret andet end at flere mænd dør ar corona end kvinder så hvad med at fokusere på den del af dødeligheden?