Læserbrev

I Danmark har vi et system, som gør det muligt at leve godt, selvom vi har det dårligt

Psykiatrisk skadestue. SU-lån. Psykologhjælp. Når man har haft brug for Velfærdsstatens mange former for hjælp i 10 år, og den har hjulpet en på vej til at få et normalt liv, så skylder man den et tak, skriver projektmedarbejder Peder Helms i dette læserbrev
4. juni 2020

Kære system

Tak, fordi du griber mig, når jeg falder.

I år fejrer min psykiatriske diagnose og jeg tiårs jubilæum, og derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak.

Jeg var 17 år og gik på STX, da jeg blev diagnosticeret med OCD.

Her mødte jeg et sundhedsvæsen, som reagerede effektivt, og et gymnasium, som havde overskud nok til at underkende rigide regler om fravær for min skyld. Jeg gennemførte gymnasiet netop på grund af dette.

Få år efter flyttede jeg til København, hvor jeg fik det dårligt igen. Min daværende kæreste kørte mig en sen nat på psykiatrisk skadestue, hvor jeg igen blev behandlet både enormt godt og meget effektivt. Få uger efter var jeg i behandling igen. Imens alt dette foregik, gik jeg på universitetet.

Universitetet var jeg blevet optaget på, på grund af muligheden for at søge kvote 2. Jeg fik SU, og jeg tog et SU-lån. I perioder havde jeg nemlig ingen mulighed for at overskue et studiejob, og igen gav det danske velfærdssystem mig muligheder og overskud til at gennemføre en uddannelse, uden at jeg skulle bekymre mig om en helt masse andre ting, så jeg kunne bruge så meget energi som muligt på at opretholde en nogenlunde tilværelse.

For noget tid siden startede jeg i behandling igen. Med omkring 25 procents egenfinansiering sørger systemet for, at jeg ikke skal tilsidesætte alle de ting, som gør mig glad for, at jeg kan få behandling for de ting, som gør mig ked af det.

Derfor vil jeg rigtig gerne sige tak til systemet.

Tak for at gribe os, der falder. Tak for at behandle mig menneskeligt. Jeg anerkender, at det ikke altid lykkedes, men med de efterhånden en del gange, jeg har været afhængig af systemet, så har det hjulpet mig.

Systemet har givet mig muligheden for at leve et forholdsvist normalt liv, og det værdsætter jeg mere, end du aner.

Mine fordomme til det etablerede system er gentagende gange blevet dementeret, og selvom vi altid skal sætte spørgsmålstegn ved uretfærdighed, så skal vi også huske at være taknemmelige, når systemet fungerer.

Tak.

Peder Helms, ansat hos Akademikerkampagnen og diagnosticeret med OCD.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Espen Bøgh
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Steffen Gliese
  • Johnny Christiansen
  • Kristian Nielsen
  • Morten Wieth
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Cristina Nielsen
Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen, Espen Bøgh, Gunilla Funder Brockdorff, Steffen Gliese, Johnny Christiansen, Kristian Nielsen, Morten Wieth, Claus Bødtcher-Hansen og Cristina Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

03/jun/2020

Kære Peder Helms,
tak for er godt og relevant indlæg :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Espen Bøgh, Marianne Stockmarr, Morten Wieth, S.G Thorup og Peder Helms anbefalede denne kommentar

Dejligt at du roser det samfund vi laver sammen. Det skal vi allesammen huske at gøre jævnligt.
God vind til dig også videre frem.

Espen Bøgh, Marianne Stockmarr, Søren Dahl, Peder Helms og Morten Wieth anbefalede denne kommentar
Gunilla Funder Brockdorff

Fantastisk læserbrev - vedkommende, relevant, nøgternt og opløftende på én gang. Det fortæller os ikke at der ikke er noget i vejen med systemet, men hvorfor det er vi har det.

Thomas Tanghus

Jeg er glad for, at du er blevet taget godt imod i psykiatrien, og ros skal gives, når det sker. Absolut. Desværre er din oplevelse blevet et særsyn.