Læserbrev

Danmarks sparsommelighed står i vejen for, at vi kan være den grønne stemme i EU

Danmark vil ikke støtte EU’s genopretningsplan med solidariske, grønne investeringer, men kun med lån, og de er dermed villige til at risikere, at sydeuropæiske økonomier krakker på grund af den store gæld. Det er en forkert prioritering, skriver bestyrelsesmedlem i Europæisk Ungdom København Tobias William Marney i dette debatindlæg
11. juni 2020

I Europa står vi i øjeblikket over for flere store kriser. Lige nu er den krise, som fylder allermest hos vores politikere og i medierne, helt afgjort coronakrisen, og forhandlingerne omkring den økonomiske genopretning i Europa er i fuld gang.

Hvis den økonomiske hjælpepakke skal have nok gennemslagskraft, må vi i Europa være ambitiøse og samarbejde i fællesskab. Desværre har den danske regering meldt sig på det hold, som ikke vil hjælpe med solidariske investeringer, men kun med lån.

Men mange sydeuropæiske lande har i forvejen en meget høj statsgæld, så hvis vi insisterer på, at al støtten fra EU’s side skal foregå som lån, risikerer vi, at lande som Italien og Spanien krakker. Renten på deres statsgæld kan nemlig overstige væksten i deres BNP og sende landene ind i en økonomisk dødsspiral.

Svaret fra EU’s side har heldigvis været ambitiøs og grøn. EU har foreslået en genopretningsplan på over 5.000 milliarder kroner, og mange af disse midler vil være målrettet grønne initiativer og vil derfor samtidig sætte fart op på den nødvendige grønne omstilling i Europa. Finansieringen er også delvist grøn, for initiativerne skal blandt andet finansieres ved hjælp af en CO2- og plastafgift. Vigtigheden af det grønne aspekt i genopretningsplanen kan ikke underdrives.

Men når der forhandles, må der prioriteres, for de andre skal også have nogle af deres prioriteter igennem. Desværre ser det ud til, at Danmarks forstokkede og snæversynede økonomiske prioriteter står i vejen for, at vi kan være den grønne stemme, som vi bliver nødt til at være, hvis vi vil være med til at iværksætte stærke initiativer, der også kan afhjælpe klimakrisen.

Hvis vi skal løse de fælles udfordringer, må vi også have fælles løsninger. De to største udfordringer, som vi står over for – nationalt såvel som globalt – er jo netop klimaet og de økonomiske konsekvenser som følge af coronavirussen. EU’s redningspakke adresserer begge, så det er uhyre afgørende, at den danske regering bakker op om planen.

Vi skal prioritere at være en ambitiøs forhandler på klimaområdet i stedet for at holde fast i forstokkede løsninger såsom lån, der ikke virker.

Af Tobias William Marney, bestyrelsesmedlem i Europæisk Ungdom København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Peter Knap
Thomas Tanghus og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det hjælper ikke at pakke de sydlige landes økonomiske tåbeligheder ind i grønt indpakningspapir hvorpå der er trykt "solidaritet" fra EUs side, når man ser på hvor hvor lidt landene i syden selv har gjort for at reformere dele af samfundet, til mere normale tilstande på arbejdsmarkedet, og samtidig ikke sørge for skatteregler der sikrer staten indtægterne der skal finansiere udgifterne.

Især må man undre sig over forskelsbehandlingen mellem Italien og Grækenland, hvor Grækenland blev pålagt store besparelser og nye billigere gældslån fra EU, tilføjet krav om frasalg af statslig ejendom til liberale investorer samtidig, hvorimod Italien blot stiller sig op med tiggerskålen uden de bliver afkrævet samme medicin, - til trods for de vist er i besiddelse af verdens trediestørste guldreserve i verden, som de kunne sælge ud af, for at bringe orden i deres økonomi.

Tiden før - de sidste 20 år mindst, har syden modtaget udligningbetalt støtte fra Nord, - såkaldt udviklingstøtte til infrastruktur, så industriprodukter og tjenester lettere kunne udveksles imellem regionerne, - men AK, hvordan er det gået(?), Der er ikke sket ret meget i hverken Grækenland, eller Italien, hvor korruptionen har slugt pengene, og i andrelande er pengende brugt til golfbaner "en-masse", der ikke ligefrem hører til de mest vareproducerende virksomheder, hvis produkter kan sælges med fortjeneste.

Luksuspensioner fra 50 års alderen har vi kunnet læse om i syden, mens vi selv heroppe i Nord får hævet pensionsalderen til 70 - 75 år, - hvor retfærdigt det så end skal indtænkes i den såkaldte "solidaritets navn"!

Hvor er de sydlige landes egen ansvarlighed i hele regnestykket(?), som kunne hjælpe på deres selvsforståelse - ganske som man krævede det i Grækenland i sin tid?

I stedet præsenteres vi for en "solidaritet" som ikke reelt findes, hvilket vi så dengang vi lånte Irland 550 mia. så de ikke gik konkurs, og som tak for lånet, inviterede Irland apple til at lægge deres hjemsted i Irland, mod en skatteprocent på 0,05 % af alle tjente indtægter i hele EU, så Apple ikke skulle betale skat af disse indtægter ved salg af deres produkter.

Vi har som alle medlemmer skrevet under på den økonomiske pagt i EU, om selv at holde styre på pengekassen, men det gælder åbenbart ikke for en del lande i syden.

Landenes i Nord skal ikke betale for korruptionslandenes korruption og øsdselhed ud i al evighed, sådan som de fjoller rundt i forbrugsfest, som vi ikke kan deltage i for - den er åbenbart kun for dem, og vi skal betale regningen uden at være med.

EU må tage sig sammen og få styr på ord som "solidaritet" - for hvilket indhold skal ordet dække over som gældende for sammenholdet indenfor EU?

Det er betænkeligt at EU ikke selv kan se den er gal med forbruget af ord og deres betydning, og slet og ret kun kan og vil beskæftige sig med petitesser - så som hvor meget tobak der må være i lakridspiberne i Danmark!

Nu må EUs politikere blive voksne og fortælle "ødselhedslandendene", at deres ansvar skal de påtage sig ligesom landene i nord, og skaffe orden i deres økonomier, og samtidig holde op med at betegne dem der har orden i økonomien for Sparebanden"!

Thomas Tanghus

Så Dan Jørgensen synes, det er fint, at vente på en fælles CO2-skat, men hans regering vil ikke være med til, at få en den grønne omstilling i gang i EU? En pinlig cherrypicking fra Sosserne.

Carsten Svendsen

Planen dur kun, hvis der ikke opstår en ny krise de næste 40 år!
I øvrigt interessant at pengene ifølge lækkede udkast allerede er brugt.
Det STINKER så meget, at det er fuldt forståeligt det haster med at inddrive pengene inden nogen stiller nogle indlysende spørgsmål til E(U)gons geniale plan.
Det eneste der for nuværende ligger klart omkring de økonomiske konsekvenser for "Coronakrisen" er de fremtidige besparelser på pensionsudbetalingerne og ældreplejen i især Italien og Spanien.