Kronik

Dansk-afrikaner: For at overvinde racismen skal vi genvinde en stolthed over os selv

En vigtig del af kampen mod racisme er også kampen for at genfinde stoltheden over os selv, vores kultur og vores historie, så racisme ikke i samme grad kan røre os, skriver Lassina Badolo i dette debatindlæg
Lassina Badolo er født i Burkina Faso, har studeret i Belgien og har boet i Danmark i 22 år sammen med sin danske kone og parrets to børn.

Lassina Badolo er født i Burkina Faso, har studeret i Belgien og har boet i Danmark i 22 år sammen med sin danske kone og parrets to børn.

Britta Andersson

27. juni 2020

Drabet på George Floyd under en politianholdelse har udløst en hidtil uset bølge af protester og demonstrationer mod racisme verden over. Først i USA, men nu over hele kloden, ikke mindst her i Europa.

Selv om der er generel konsensus om, at protesterne skal foregå fredeligt, har der været tilfælde af både fysisk og verbal vold. Det har startet en diskussion om nødvendigheden af vold og mange kilder har advaret om, at vold kan være kontraproduktivt for bevægelsen ledet af organisationen Black Lives Matter.

Som afrikaner i Europa lider jeg under en anden og mere subtil form for racisme og kan derfor ikke sige, hvordan afroamerikanere skal kæmpe deres kamp mod den voldelige form for racisme, som de har været udsat for i et utal af generationer i USA.

Mit indlæg går derfor ikke på, hvilken slags kamp der skal føres i USA. Men som et aktivt medlem af det afrikanske samfund i Danmark, hvor denne diskussion også bliver taget, har jeg tænkt over, hvordan jeg bedst kan bidrage til debatten. Og selv om jeg hader at fortælle om mit personlige liv offentligt, er jeg overbevist om, at det er gennem mine personlige erfaringer, at jeg bedst kan oplyse om et så komplekst problem, som racisme er.

Kæmpestor familie

Jeg blev født i Burkina Faso. Vi var en familie på fire – mor, far, storesøster og mig. Men siden voksede familien med adskillige børn og nu har jeg mere end 20 brødre og søstre. Mine forældre har aldrig gået i skole og min storesøster gik kun i skole i to år. Fordi jeg var en dreng, fik jeg lov til at fortsætte.

Folkeskolen skulle bare overstås. I udskolingen blev jeg ramt af den klassiske teenagerkrise med mere fokus på fodbold end skolen. Efter afgangseksamenen i gymnasiet besluttede jeg mig for at flytte fra min hjemby til hovedstaden Ouagadougou for at studere. Der havde jeg en rollemodel i min fætter Ousmane, som var i gang med sit første år på medicinstudiet på Ouagadougous Universitet.

De tre år på gymnasiet i Ouagadougou var de hårdeste år i mit liv og dem, der har lært mig mest. Blandt andet lærte jeg, at man kan studere selv under svære betingelser. Ousmane forsørgede en familie på omkring ti med sit universitetsstipendium på cirka 375 kroner om måneden. Selv i 1980’erne var det ikke nok, og det betød, at der var mange dage, hvor man måtte møde sulten op til undervisning.

De mange bøger, jeg læste i både udskolingen og på gymnasiet, vækkede min nysgerrighed og et ønske om at udforske verden. Derfor var valget af mit universitetsstudium udelukkende baseret på muligheden for at komme til at studere i udlandet.

Efter et års forgæves forsøg på at studere farmaci i Dakar – det blev forpurret af en politisk krise – fik jeg muligheden for at studere på Bruxelles Frie Universitet.

Mødet med Europa

Sammen med 13 andre fra Burkina Faso, hovedsageligt fra fattige familier overalt i landet, befandt vi os nu midt i Europa med 120 klassekammerater, hvoraf 100 var europæere. Dette var første gang, jeg fik et rigtigt forhold til europæere udover et par kontakter med præsten i skolen og et par europæiske skolelærere i Burkina Faso.

Disse få kontakter havde sammen med det billede af Europa, som vi så i fjernsynet, givet mig en opfattelse af, at europæere havde en højere status end folk som mig. På kollegiet, hvor vi boede, var der for os ikke meget andet at gøre end at studere, så vi studerede uophørligt igennem hele året og ved årets afslutning var fire ud af de seks studerende med de bedste karakterer fra Burkina Faso. Vi var ikke mindre intelligente end europæerne. Vi klarede os endda bedre og dominerede toppen af klassen.

Efter dette første år på universitetet var jeg blevet fri af det mindreværdskompleks, som ingen bevidst havde lært mig, men som er udbredt blandt os afrikanere. Det er formentlig resultatet af næsten 400 års slaveri og cirka 100 års kolonisering. Den historie er en stor byrde, og det påvirker ens selvværd.

I 1999 afsluttede jeg så min ph.d. i farmaci, og i 2000 fik jeg mit første job i en dansk medicinalvirksomhed. Efter 16 år som forsker i medicinalindustrien og en periode som lektor på Københavns Universitet er jeg nu ansat i et tysk firma som chef for et hold forskere, der udvikler ny medicin mod kræft. 

Så målt på europæiske eller vestlige værdier har jeg haft succes. Jeg har et godt job. Jeg har en dejlig hustru, som jeg har to dejlige – nu voksne – børn med. Men jeg møder stadig racisme og mistro.

Hverdagens racisme

Det er, som om det er lovligt at være racist, når det kun er mod enkelte individer. Når kvinder tager fat i deres tasker, når jeg kommer ind på en restaurant. Når jeg bliver stoppet i en europæisk lufthavn og tilbringer 30 minutter i kontrollen, mens mit danske pas bliver undersøgt uden nogen forklaring, selv om jeg spørger. Når politiet kommer ind i en fyldt lufthavnsbus lige efter ankomst og stiler direkte mod mig som den eneste for at tjekke mine papirer, eller når en turist løber efter mig, fordi hun tror, at jeg vil stjæle hendes voksne søns sko på stranden og bagefter – foran mine børn – undskylder sig med, at det gør ’min slags’ i det land, hun bor i.

Mine oplevelser ovenfor er fra flere forskellige europæiske lande, og ikke fra Danmark, men dermed ikke sagt, at den slags ikke finder sted her. Og disse handlinger er ikke ulovlige, men det gør dem dog ikke mindre racistiske. Og hvordan kan man så vinde mod den racisme, der ikke kan håndteres med loven?

Min analyse af racismen er, at den har to aspekter på det individuelle niveau: Der er racisten, der fejlagtigt tror – bevidst eller ubevidst – at han eller hun er overlegen, og så er der offeret, som fejlagtigt tror – bevidst eller ubevidst – at han eller hun er underlegen.

Det er meget vigtigt at kæmpe for en lovgivning, som er retfærdig og ikkediskriminerende i de lande, hvor der er strukturel og vedtaget diskrimination. Men lovgivning alene ændrer desværre hverken racistens eller offerets perspektiv, når det kommer til denne type oplevelser.

Som afrikaner kan man ikke bare selv ændre på racistens synspunkt gennem argumentation eller andet. I racistens øjne vil afrikanere altid være på den anden side. Så for at vinde kampen har jeg brug for en ’insider’. Jeg har brug for mine hvide venner til at sprede en positiv og ligeværdig attitude, når de møder mig og andre sorte.

Kampen mod mig selv

Men udover at bruge ’insidere’ skal man også arbejde med sig selv. Man skal genvinde en stolthed over sin identitet, sine rødder, sit kontinent, sin farve og historie.

Afrika har en historie, der er blevet afvist. Men jeg ser det som vores pligt at lære den at kende til bunds, være stolte af den og omfavne den. De fleste samfund i Afrika er bygget på en historie og en kultur, der måske er mindre værd med hensyn til penge, men ikke desto mindre er det rygraden i vores identitet, og disse værdier skal vi omfavne.

For vi kan aldrig slå racismen, hvis vi ikke har fundet stoltheden hos os selv. Med denne stolthed vil racisten bare være en idiot, som ikke har nogen idé om, hvem vi virkelig er.

Vi skal slås for at komme racismen til livs, og vi skal kæmpe sammen med alle, der inderligt ønsker den her ændring. Vi sorte må ikke falde ned i den ’bekvemme’ rolle som ofre, der beder om hjælp for at løse vores problemer.

Vi skal være lederne af vores egen kamp for frihed og danne partnerskab med enhver, som har samme mål. Målet er at afskaffe racisme. Leve i en civiliseret verden. Alle sammen. Med lige rettigheder og respekt. Uden racisme og mistro.

Lassina Badolo er ph.d. i farmaci og afdelingsleder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Jørn Stjerneklar
  • Petter A. Urkedal
  • Peter Mikkelsen
  • Bjørn Pedersen
  • Tina Peirano
  • Ib Gram-Jensen
  • ingemaje lange
  • Troels Ken Pedersen
  • erik pedersen
  • Lisbeth Glud
  • Steffen Gliese
  • Ib Christensen
  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Werner Gass
  • Eva Schwanenflügel
Erik Karlsen, Jørn Stjerneklar, Petter A. Urkedal, Peter Mikkelsen, Bjørn Pedersen, Tina Peirano, Ib Gram-Jensen, ingemaje lange, Troels Ken Pedersen, erik pedersen, Lisbeth Glud, Steffen Gliese, Ib Christensen, David Zennaro, Thomas Tanghus, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Kristensen

Selvklart. Hvis man er usikker, skal der ikke meget til at tippe en over. Desværre tror jeg ikke at man bare kan beslutte sig for at være stolt af en vilkårlig historie. Afrikanerne er nødt til at gøre noget de kan være stolte over. Men det er vanskeligt når man ikke har en baggrund der kan kin-starte en udvikling i den retning. Hvad med at lade den vestlige verden flytte virksomheder fra Kina til afrika og lade afrikanere gå på vestlige universiteter og andre læreanstalter, gratis eller til stærkt nedsatte priser? Afrikanerne, Indien og Mellemøsten har mere brug for det end Kina. Men venstrefløjen vil naturligvis være imod den slags initiativer, fordi det ikke er totalt uselvisk.

Steffen Gliese

Det var et virkelig godt og brugbart indlæg i den nye retning, diskussionen om fremmede har taget her efter den velsignede pause.

Kenneth Graakjær, Jan Brunchmann, Henriette Bøhne, Karsten Aaen, Peter Mikkelsen, Birte Pedersen, Kenneth Krabat, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Michael Rasmussen og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Poul Kristensen, det er jo den baggrund, Lassina Badolo fortæller om - men det er muligt, at det i dag står værre til end i hans ungdom i 80erne. Muligheden for uddannelse har i hvert fald været til stede.
Hvor meget ved vi reelt om, hvordan der leves og undervises i store dele af Afrika i dag? For mange er billedet givetvis vignetterne fra de årlige indsamlinger gennem Børnenes Ulandskalender flere årtier tilbage i tiden.
Vi oplyses for lidt om andre måder at leve på, på godt og ondt - man kunne ønske, at menneskers levevis blev ligeså godt dækket som de vilde dyrs, uden sammenligning i øvrigt. Der må være en masse antropologer m.m., der kan bringe os på højde med situationen.

Jørn Stjerneklar, Henriette Bøhne, Rikke Nielsen, Simon-Matti Hørlyck Campbell, Karsten Aaen, Birte Pedersen, Bjørn Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, nils valla, Lillian Larsen, Trond Meiring og Michael Rasmussen anbefalede denne kommentar

Rigtig godt indlæg af Lassina Badolo.
Mindreværdskomplegset Lassina skriver om er nedarvet igennem generationer.
Og det er så let for os at sige, der ingen verdens grund til sorte mere skal føle mindreværd. For den stikker virkeligt dybt. Men komplekset kan langt hen af vejen fastholde sorte i en fordom om racisme som ikke er helt reel.
Bevares, racismen findes og mærkes, som Lassina skriver i sin klumme, men jeg tænker ikke løsningen er sorte slutter sig sammen i nye konstalationer af "os og dem", for på den måde fastholdes "kampen" som jo yderst set er den vi skal af med.
Som jeg ser det er eneste løsning vi alle, sorte, røde, gule og hvide tager hinanden i hånden og tilrettelægger en vej til "One-World", en verden uden grænser og forskelsbehandling men ærer den forskel der kan være.

Rikke Nielsen, Karsten Aaen, Christopher Ford, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Poul Kristensen, Michael Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Vi skal slås for at komme racismen til livs, og vi skal kæmpe sammen med alle, der inderligt ønsker den her ændring. Vi sorte må ikke falde ned i den ’bekvemme’ rolle som ofre, der beder om hjælp for at løse vores problemer."

Den eneste vej ud af en evig kamp mod racismen er at nedlægge kapitalismen - og dét er svært. Næsten lige så svært som at komme racisme til livs. ;)

Mogens Holme, Trond Meiring, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

@Steffen Gliese: Det piner mig lidt at min (synes jeg selv) udmærkede ide, bliver fuldstændig ignoreret. Men det er vel kun udtryk for hvor lille vores interesse for sagen faktisk er.
@Hanne Utoft: Hvad har kapitalisme med racisme at gøre?
Faktisk er kapitalisme mindre racistisk end næsten alle andre systemer, fordi kapitalisterne vil have arbejdskraft og forbrugere. Det ligger i hvertfald ikke kapitalismens natur at være racistisk, fordi kapitalisme er et økonomisk system - folks race spiller slet ikke ind.
Jeg vil faktisk gerne have en forklaring på hvordan kapitalisme kan medføre racisme, for det går da over min forstand.

Rikke Nielsen, Thomas T. Jensen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Poul Kristensen

Du kunne begynde ved slaveriet.
Her blev kæmpe formuer grundlagt på ekstrem voldelig og udbyttende vis.
Lande blev rige på at 'kolonisere' hele kontinenter, og magten har ikke flyttet sig siden.

De slavegjortes efterkommere har siden levet af krummerne fra de riges bord, næsten ikke mindre forarmede end deres forforældre, ved at trælle for de besiddende, ved at være uden rettigheder, og ved at blive udpegede til syndebukke, udsat for randomiseret vold og fængslet ad libitum.

Kapitalismen er grundlagt på udbyttelse af de besiddelsesløse.

Karsten Aaen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Mogens Holme, Peter Mikkelsen, Tina Peirano, Hanne Utoft, Trond Meiring, ingemaje lange, Arne Albatros Olsen og nils valla anbefalede denne kommentar

@ Poul Kristensen.

"Kapitalismen" er på overfladen ikke racistisk. Den takker jo ikke nej til billig arbejdskraft. :-)

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Poul Kristensen, Hanne Utoft og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Racimen var det anvendte argument i hele kolonitiden, hvormed man forsøgte at "retfærdiggøre" sine handlinger over for de indfødte, samtiditg med at man skamløst plyndrede landene for deres ressourser, og startede en om sig gribende slavehandel.

Faktisk stammer det derfra.

Claus Bødtcher-Hansen, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Peter Mikkelsen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Racimen er bare en del af kapitalismens værktøjskasse.
En gammelt og forældet rebskab ville nogen måske påstå idag ,
men jeg synes desværre at ,den lever i bedste velgående
rundt omkring.

Claus Bødtcher-Hansen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Peter Mikkelsen, Tina Peirano, Hanne Utoft, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Poul Kristensen,

For ikke at ignorere din idé :)

"Hvad med at lade den vestlige verden flytte virksomheder fra Kina til afrika og lade afrikanere gå på vestlige universiteter og andre læreanstalter, gratis eller til stærkt nedsatte priser? Afrikanerne, Indien og Mellemøsten har mere brug for det end Kina. Men venstrefløjen vil naturligvis være imod den slags initiativer, fordi det ikke er totalt uselvisk."

Til den med virksomhederne, så flytter de jo efter billig arbejdskraft. Så det kan vi jo ikke bare beslutte...

Og så den med uddannelse, jo, bestemt udmærket idé at give folk gratis uddannelse, det kan jeg kun bakke op om.

Til gengæld skurer det voldsomt i mine ører at vi så nemt kommer til at omtale Afrika som ét land med de og de behov. Det er et enormt kontinent, hvor nogle lande er på røven af en masse forskellige grunde og andre lande har det fint.

Vi kan jo bare se på hvor forskellige behov landene i Europa har.

Simon-Matti Hørlyck Campbell, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Apropos det med kæmpe kontinent.

https://thetruesize.com

Interaktivt kort, hvor man kan se de forskellige lande størrelse ift hinanden. Det er ret underholdende og informativt, når man (som jeg) ikke lige har helt styr på landenes størrelse. Og ja, Afrika er bare enormt!!!

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Poul Kristensen, den ene forklaring på hvordan racisme hænger sammen med den historiske kapitalisme har Arne Albatros og Eva Schwanenflügel givet dig - den anden er (kort fortalt) at kapitalismens klassedynamikker spiller mennesker ud mod hin anden; de sættes i et konkurrenceforhold hvor de anvender diverse statusmarkører i det konkurrerende og forskelssøgende samspil med omverdenen, også mhp. at skabe sig egen identitet ... og statusmarkørerne kan være mange; hudfarve med dertil hørende racistiske/etnocentriske konnotationer er én af dem. Ergo skaber den kapitalistiske samfundskultur grundlag for at diverse statusmarkører vil blive brugt i den indbyrdes kamp om overlevelse, goder og status. Kapitalismens købmænd og kapitalhavere, som op gennem især den vestlige verdens nyere historie har dyrket og fremstillet racistiske/etnocentriske fortællinger om diverse folkeslag mhp. at legitimere krige, udbytning, ran, overgreb, slavegørelse, massedrab o.a., har draget stor fordel af dette - og beredt os mangen bølge af historisk racisme.

Karsten Aaen, Peter Mikkelsen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Joda, vi siger bare at vi kompenserer lønudgifterne. Eller giver dem skattefordele hvis de gør det. Forøvrigt er de allerede markant billigere end kineserne. Jeg læste lige en undersøgelse om hvor vestlige industrier skulle flytte hen. Et forslag var Ethiopien.
Desværre er folk i almindelighed komplet ligeglade. Ligesom de også er med global varmning og alle de andre vigtige problemer. Hvad rager det os?
Men hvorfor, spørger man så, kan de kapitalistiske demokratier ikke gøre det til en national opgave at oprette økonomiske zoner i Afrika og producere eksportvarer? F.ex. tror jeg at billige lån, fx. helt rentefri finansieret af den danske stat, kunne opbygge en fornuftig textil industri. Gå efter lande med højt diciplinerede folk, som f.eks. Rwanda og Ethiopien.
Nå, men ingen gider.
Men ellers mange tak.

Eva Schwanenflügel

Lige et supplement til Hanne Utofts korte og klare forklaring.

Opkomsten af den 'private ejendomsret' ved udradering af nomade-kulturen, har gjort at vi som mellemmenneskelige samfund helt har glemt tanken om deling af ressourcerne på et nogenlunde retfærdigt grundlag.

Mænd ejede pludselig kvinder, samt andre folkeslag de bedømte som anderledes, og den interne konkurrence fik sin opblomstring i krigerisk adfærd.

For faste bosiddende (mænd) blev det nu betydningsfuldt at retfærdiggøre videreførelsen af deres eget blod, tillige som besiddelsen af jord.

Det kan man læse mere om i de tre dominerende patriarkalske religioners dogmer.

Karsten Aaen, Jørgen Larsen, Hanne Utoft, Trond Meiring og nils valla anbefalede denne kommentar

Det interessante er, at Lassina løfter sig selvværd gennem egne evner og indsats trods svære vilkår. Det omvendte gør sig gældende blandt hvide racister: deres selvværd løftes ved at spejle sig i europæernes historiske succes trods personlige fiaskoer.

erik pedersen, Bjørn Pedersen, Nader Ali, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Poul Kristensen anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

@Hanne Utoft, Arne Albatross og Eva Schwanenflügel?
Inden kapitalismen dukker op, er der allerede masser af racisme. Det der med at racisme har noget med kapitalismen at gøre, er at som påstå at krig er en del af kapitalismens værktøjskasse. Ja, det bruges og udnyttes af kapitalismen og men det skabes ikke af kapitalismen. Det er fortænkt. Underligt at folk der tænker så meget og detaljeret, ikke kan se at socialisme aldrig har skabt andet end massemord, sult og fattigdom. Og specielt underligt er det at I foreslår at indføre det store onde - socialisme, min. 120 mill. døde - for at bekæmpe det lille onde - racisme, max. 15-20 mill.

Eva Schwanenflügel

@ Poul Kristensen:
"Nå, men ingen gider.
Men ellers mange tak."

Således atter bragt ned på jorden fra de højere suffitter, må jeg da tilslutte mig dit forslag om en lempelig økonomisk form for uddannelse og industri i bl.a dele af Afrika.

Mikrolån er en god begyndelse.

Desuden har adskillige studier vist, at især kvinder vinder ved adgang til højere uddannelse og arbejde.
Også ved et forbedret sundhedssystem, hvor børnedødelighed falder.
Så fødes der langt færre børn med udsigt til at dø, og overbefolkning virker mere overkommelig.

Bare for halvanden hundrede år siden fødte danske fattige kvinder i gennemsnit 10-12 børn.

Eva Schwanenflügel

@ Poul Kristensen

Mig bekendt har intet eksisterende land før eller nu haft socialisme.
Det nærmeste, vi kommer til denne tankegang er de skandinaviske velfærdssamfund.

Men selvfølgelig går du ud fra at vi agiterer for den hedengangne såkaldte kommunisme.
Med det sovjetiske imperium som eksempel, var det ikke Karl Marx's visioner, der sad i højsædet, tværtom.

Det socialisterne gerne ser, er snarere andelseje og kooperratisme, ikke en super-stat der undertrykker sine borgere.

Lillian Larsen, Simon-Matti Hørlyck Campbell, Karsten Aaen, Ulrik Andersen og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Som jeg allerede har nævnt, er racismens opkomst gammel.

Den er bestemt ikke blevet forbedret af ejendomsrettens vide (erobringsmæssige) udbredelse.

Poul Kristensen

@Eva Schwanenflügel: "Har glemt at dele ressourcerne?" Det har vi aldrig vidst.
Du taler som om vi er i familie med bonobo chimpanserne. Det er vi ikke, eller rettere: Vi har en opførsel som almindelige chimpanser, ikke som den venlige bonobo-variant. Som den brutale almindelige chimpanser angriber og dræber vi nabostammer og okkuperer deres territorium - vi er "not nice". Der har aldrig været en naturtilstand hvor vi har været rare og venlige. Det har ikke noget med kapitalisme at gøre. Læs dette her
https://folkedrab.dk/kilder/gulag-kilde-deportationsvidnesbyrd-fra-vests...
Det er dokumenterne bag bogen Kannibal øen, der handler om et konkret eksempel på hvordan socialisme behandler folk. Jeg har et ton andre, hvis nogen måtte være interesseret.

Eva Schwanenflügel

@ Poul Kristensen

Oho, her tager du fejl; bonoboerne og chimpanserne har ret ligelig del i det menneskelige genom :

"Der findes en abe-art, der er lige så tæt på os som chimpansen: nemlig den sexglade bonobo-abe.
Nu har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse og med en metode udviklet på Aarhus Universitet kortlagt bonoboernes gener. Resultaterne har de sammenlignet med artens nærmeste slægtninge, nemlig chimpansen og mennesket.

Konklusionen er, at bonobo-aben på nogle punkter rent genetisk ligner mennesket mere, end den ligner chimpansen. I andre tilfælde er det omvendt: Der ligner chimpansen mere mennesket, end den ligner bonobo-aben."

"Dansk studie: Sex-glade hippie aber er menneskets frække kusine"
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sex-glade-hippie-aber-er-menne...

Iøvrigt har chimpanse-klaner ret forskellig adfærd, alt afhængig af de tilgængelige ressourcer på deres territorium, samt om alfa-hannen er meget aggressiv og dominerende, eller der er en mere ligelig fordeling af magten, så også alfa-hunnen har en stor indflydelse.
Dertil kommer hele flokdynamikken med dens forskellige alliancer.

Dit link er fra Stalin tiden, igen et vidnesbyrd om magtanvendelse overfor anderledes tænkende.

Det har intet med socialisme at gøre.

Karsten Aaen, Hanne Utoft, Steffen Gliese, Carsten Munk og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Jeg skrev.: "Vi har en opførsel som almindelige chimpanser...". Det var en indikation af at vores adfærd styres af vores biologiske arv. Og ikke, sådan som du lægger op til, er kulturelt betinget.

Og du kan da godt forsøge at bilde dig selv ind at alle de talløse eksempler vi har haft på socialisme ikke har noget med socialisme at gøre, men så kan man jo argumentere sådan for stort set alting. Hitler var ikke en rigtig nazist, Mussolini ikke en rigtig facist, Muhammed ikke en rigtig pædofil osv osv. Og så ellers fortsætte med at prøve igen og igen og igen og igen. Hvordan ved man at der er tale om socialisme? Når alle er lykkelige? Så kommer det til at tage lidt tid, at dømme ud fra de historiske erfaringer. Hvor mange hundrede millioner dræbte skal vi op på førend vi kan tillade os at droppe det?
Så længe du holder den der bagdør åben, lige så længe fortsætter Gulag. Nu måske ikke mere i sibirien men i Xinjiang.

Steffen Gliese

Nej, racismen er en ny foreteelse, som så meget andet en konsekvens af den ulyksalige idé fra Oplysningstiden med at ville klassificere og putte alt ind i definitioner.
Derfor begyndte det moderne slaveri i en tid, hvor slaveri var en integreret samfundsinstitution og havde været det siden Oldtiden og på samme grundlag: slaver var krigsfanger, lovbrydere og forskellige former for subsistensløse.
Man glemmer let, at det kun er de oversøiske lande, der blev opdaget i den tidlige renæssance, mens Sydeuropa jo aldrig har haft afstand til Afrika og Mellemøsten, man behøver blot at betragte den stærkt diversificerede italienske befolkning for at forstå, hvad Romerriget betød for pardannelse på kryds og tværs af det, der mange århundreder senere blev tilskrevet en masse anekdotisk betydning.

Karsten Aaen, Hanne Utoft, Bjørn Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Poul Kristensen:
"Vi har en opførsel som almindelige chimpanser...". Det var en indikation af at vores adfærd styres af vores biologiske arv. Og ikke, sådan som du lægger op til, er kulturelt betinget."

Nå da, så min dokumentation om bonobo-aberne er blevet let og elegant forbigået?

Bonoboaberne er en del af vores genom, men da dit argument falder til jorden ved videnskabelig forskning, vælger du simpelthen blot at overse det?

Never mind.

Hvad angår din anke mod socialismen, virker den temmelig fordomsfuld.

"Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol. Denne kontrol af produktionsmidlerne kan have forskellige udtryk. Der kan fx være tale om statsejerskab, kooperativer eller arbejdernes direkte ejerskab over deres egen arbejdsplads. Socialisme står således primært i modsætning til kapitalisme som økonomisk system, og liberalisme som politisk system."
(Wikipedia)

Der er således ikke en entydig "socialisme", især ikke specificeret ved den sovjetiske bolsjevisme, der overhovedet ikke kan karakteriseres som opfyldelsen af de idealer, socialisterne havde i 1800-tallet.

Du spørger :
"Hvordan ved man at der er tale om socialisme? Når alle er lykkelige?"

Ja, mere eller mindre, er svaret.
Når vi formår at dele ressourcerne en hel del mere ligeligt, og ingen skal føle sig udbyttede og fornedrede, da har vi et samfund, hvor alle kan trække vejret frit.

PS. Hvis du tror at kontrol og overvågning kun er at finde i diktaturstater, så prøv at undersøge hvordan de danske kommuner behandler handicappede og syge mennesker

Thomas Andersen

Hov hov hov, bare fordi man er socialist, så forfølger man altså ikke automatisk anderledes tænkende.

Forfølgelse og undertrykkelse er som regel rendyrket magtpolitik.

Og det er det bestemt også, det der sker i Kina. Altså magtpolitik.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Steffen Gliese

Du har ret i at den nyere definition af racisme er ganske klar:

"Racisme er et menneskesyn, som viser både fordomme og diskrimination baseret på sociale opfattelser af biologiske eller kulturelle forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper. Man skelner ofte mellem racisme i snæver forstand, hvor menneskeheden inddeles i "racer", hvoraf nogle opfattes som bedre end andre (klassisk racisme), og racisme i en nyere og bredere betydning, der bruges om forskellige former for etnisk diskriminering, som ikke nødvendigvis bygger på en forestilling om menneskeracer, men finder sted på basis af andre kendetegn som nationalitet, udseende, kultur eller religion (kulturracisme). Racisme kan vise sig i sociale handlinger, praksis eller overbevisning, ideologi eller politiske systemer, der anser forskellige befolkningsgrupper for bedre eller ringere end andre pga. formodede fælles arvelige træk, evner eller kvaliteter. Racistiske holdninger kan føre til racediskrimination."

Men racisme findes langt tilbage i det vestlige kultursyn på andre.
Da hed det bare ikke racisme, for begrebet var slet ikke opfundet, (som du hentyder til), eller bragt på bane.

Dengang hed det sig bare, at den vestlige kultur var alle andres overlegen, og at 'de andres' kultur derfor var mindre begavet, sjællød og Umenneskelig.
Muligvis forsøgte de koloniserede at imitere idealet, men kunne 'naturligvis' aldrig leve op til denne forventning.
Der var jo hele tiden "bedre mennesker" til at styre dem.

Poul Kristensen

@Eva Schwanenflügel: Jeg nævner chimpanser fordi arten har to racer/subarter jeg brugte til at demonstrere mit argument for at racisme er arveligt betinget. Det har intet med chimpanser at gøre som sådan. Jeg kunne også have brugt fluer eller myg. Derfor er de ting du nævner ikke relevante.
At vi har deler gener med andre arter siger for øvrigt ikke noget særligt. Vi har f.eks. over 60 % gener til fælles med bananer.

Og ja, gu er den da fordomsfuld. Det skal den da også være. Alt andet er vanvid. Den har dræbt hundredevis af millioner på de mest forfærdelige måder. Det vil, alene dømt efter hvad systemerne har gjort sig skyldig i, være langt, langt nemmere at tilgive nazismen end socialismen.

”Når vi formår at dele ressourcerne en hel del mere ligeligt, og ingen skal føle sig udbyttede og fornedrede, da har vi et samfund, hvor alle kan trække vejret frit.”
Skal det forstås sådan, at du principielt er ligeglad med hvor mange ressourcer det enkelte menneske får, så længe vi alle får det samme?
Der er da ingen tvivl om vestlige demokratier er de bedst tænkelige samfund. Hvis man ikke kan se det, så foreslår jeg en tur til Kina eller Rusland eller det store clou: Nord Korea, der er meget tæt på at være en ægte, levende udgave af 1984.

Og hvis du synes at ”de danske kommuner behandler handicappede og syge mennesker” specielt dårligt, så vil jeg da afvise det, eftersom kommuner er bemandet af mennesker der er så ligeglade med hinanden som mennesker nu er. Heldigvis lever vi et samfund med frit presse og fri tale, så vi netop kan gøre det du foreslår: Undersøge hvor dårlig kommunernes behandling faktisk er.
@Thomas Andersen: Jamen det gør man da. Gulag, Xinjiang, lejrene i Nord Korea. Siger det dig noget? Og jeg hader at du bare siger "Magtpolitik" og så kan vi roligt ignorere det. Selvfølgelig er der tale om magtpolitik. Der er altid tale om magtpolitik. Men i den vestlige verden har vi heldigvis fået kæmpet os frem til et samfund hvor politikerne kæmper ved at forsøge at komme deres vælgere imøde så de kan få deres stemmer. Hvis det ikke var sådan, så ville vi se magtpolitik i den betydning du bruger ordet. Folk der bliver hentet om natten, knipler i kældre, lejre osv.
@Steffen Gliese: Det der med at oplysningstidens indsamlig af data var uheldig er langt ude. Nej, racismen opstår fordi forskellen på europæerne og de andre, sydamerikanere og kinesere mm., var så massiv at selv den mest bøvede sømand på Columbus skibe kunne udkonkurrere selv de mest avancerede sydamerikanere. Det samme med de fleste andre folkeslag. Se hvordan Stor Britannien erobrede en tredjedel af planeten med en hær på ca. 15.000 mand. Det påvirker folk at man er bedre end de andre til stort set alt. De kan ingenting, de fatter ingenting, man kan ikke bede dem om at skifte kanal på TV'et osv.
Men at det i virkeligheden drejer sig om kultur og opdragelse og skolegang, det har man nemt ved at glemme, dels fordi de fleste mennesker ikke er særligt snu, dels fordi det er rart at føle sig dygtigere end alle andre.
Mit personlige gæt er at ca. 20-25 procent af enhver given befolkning er mere elle mindre racistisk.

Eva Schwanenflügel

Poul Kristensen

Du nævnte specifikt bonobo-aben som afvigende fra det menneskelige genom.
Når jeg så fortæller dig hvordan det forholder sig, taler du udenom.

Dit hieratus, at mennesker er indkorporable ildefødte, smuldrer uden modstand.
For du besidder i virkeligheden ingen modargumenter.

Fluer og myg? ????

Poul Kristensen

@Eva Schwanenflügel: Jeg skriver i min kommentar kl. 22:06 flg. "Du taler som om vi er i familie med bonobo chimpanserne. Det er vi ikke, eller rettere: Vi har en opførsel som almindelige chimpanser, ikke som den venlige bonobo-variant. Som den brutale almindelige chimpanser angriber og dræber vi nabostammer og okkuperer deres territorium - vi er "not nice". "
Det er alt hvad jeg skriver om Bonobo. Du kan da bare selv checke efter. Du er klar over at man kan søge efter tekster her?

Poul Kristensen

@Eva Schwanenflügel; Ret i hvad? At mennesker er fjendtlige? Bare se på din gadedør. Lås. Din cykel og din bil: låst. Du har sikkert også en tyveriforsikring. Selv et lille land som Danmark har snesevis af kampfly og tanks, kanoner og 15.000 soldater. Typisk har et menneskeligt samfund ca. 2% af befolkningen sat af til soldater (ved ikke om det også gælder kvinder) osv osv. Menneskelige samfund er ikke venlige. Vi giver ikke penge til de fattige eller ihvertfald kun ganske lidt. Men vi er helt klar til at bruge 100 gange så meget på at bekæmpe nabostater. Vi har gennem århundreder bøvlet os frem til et system hvor vores aggression skjules, men du skal ikke gå mere end 80 år tilbage før en af Europas ældste kultur nationer havde tænkt sig at erobre Sovjet - og gøre alle sovietborgere til slaver.

Eva Schwanenflügel

@ Poul Kristensen :
"men du skal ikke gå mere end 80 år tilbage før en af Europas ældste kultur nationer havde tænkt sig at erobre Sovjet - og gøre alle sovietborgere til slaver."

Mener du England?
Ja, deres koloniforbindelser var overvældende.

Så en dokumentarfilm om hvordan England (Great Britain) slog streger på landkortet før Indiens deling i Pakistan og Kashmir..
Lord Louis Mountbatton havde fået direktiver fra Churchill, og det resulterede i flere end en million døde.

Idag slås Indien og Kina med hinanden, på grund af den idiotiske grænsetegning englænderne lavede.

Karsten Aaen, Carsten Munk og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Men det er ikke ensbetydende med at mennesker er hinanden fjendtlige.

Faktisk er der overvældende beviser for, at samarbejde og hjælp til hinanden er det eneste, der har fået mennesket til at overleve - mod alle odds.

Konkurrence er ikke vort indeboende dna.
Det er samarbejde.
For det er sådan vi overlever.

Claus E. Petersen

Gymnasie uddannet og så et europæisk universitet.
Jeg har den dybeste medfølelse med mennesket.
Det har sikkert været op ad bakke.

"Afrika har en historie, der er blevet afvist."
Nu er den afrikanske historie ikke nedskrevet før den onde hvide mand dukkede op på kontinentet, så der er vel i princippet ingen historie før 1500-tallet. Jeg er dog meget interesseret i at høre hvilken historie og hvem der har afvist den.

"I 1999 afsluttede jeg så min ph.d. i farmaci, og i 2000 fik jeg mit første job i en dansk medicinalvirksomhed. Efter 16 år som forsker i medicinalindustrien og en periode som lektor på Københavns Universitet er jeg nu ansat i et tysk firma som chef for et hold forskere, der udvikler ny medicin mod kræft."

Og så er det at jeg tænker: hvad er problemet?

"Strukturel racisme" er så vidt jeg ved en svensk opfindelse. Den svenske regering ønskede en undersøgelse der kortlagde "gammelsvenskeres" racisme, og da undersøgelsen ikke påviste nævneværdig racisme, fyrede man lederen af undersøgelsen og ansatte en ny, der nu kunne påvise at alle indvandrere blev udsat for "strukturel racisme".

Og det er ganske vist..

Thomas Andersen

Poul Kristensen,

Okay, så fair nok, jeg siger ikke magtpolitik fremadrettet, det var bare lettere end at skulle ud i en større forklaring. Det var for at sige at socialismen intet havde med den førte politik at gøre. I din bevidsthed, så bekender Kinas ledelse sig til socialismen. Jeg mener ikke at deres politik på nogen som helst måde er socialistisk. Og det bliver vi åbenbart aldrig enige om, kan jeg høre.

Men mener du egentlig at man kan bekende sig som socialist i sin grundholdning, mens man samtidig synes at det er en utrolig dårlig idé at forfølge anderledes tænkende?

At man skal have lighed for loven, så

" Folk der bliver hentet om natten, knipler i kældre, lejre osv."

Ikke sker for nogen som helst, og heller ikke sker for tilbageholdte i diverse efterretningsvæsner?

Jeg synes i hvert fald at det er vildt at du lader til at synes at socialisme nærmest er roden til alt ondt.

PS. Mht. racisme og den med at alle andre er mindre værd. Så synes de gamle grækere, at alle andre folkeslag var barbarer. Så det er bestemt ikke noget nyt.

Thomas Andersen

Claus Petersen,

Måske problemet kunne være de beskrevne eksempler under "Hverdagens racisme".

Bare en tanke.

@Eva Schwanenflügel
"den nyere definition af racisme er ganske klar"

Dette kan jeg kun sige nej til.
For den nyere definition, er så bred og tag mange andre menneskelig tilbøjeligheder unde sig, at man kan næste gøre alt til Racisme nu. Derved udvasker den begrebet, og gør at det mister sin betydning.

Dette ses tydeligt i hvordan racisme kortet er blevet til et våben. fra de så ”gode” progressive. Hvor de tolker, fordreje og overtænkning alt det de vil. Som så bliver brugt imod alle de slemme, der ikke synger med på deres sange.

Bjørn Pedersen

Lassina Badolo beskriver meget godt det fænomen, der kaldes internalisering. At føle sig flov over ens egen historie, kultur og sågar hud og hårfarve alene fordi en gruppe der er blevet italesat som bedre, har en anden mere "overlegen" historie, kultur og også hudfarve.

Ideen om at den vestlige civilisation har en unikt undertrykkende historie, og derfor at alle ikke-vestlige civilisationer og kulturer har en unik historie for at være "vestens ofre", er den samme fortælling om den vestlige verdens overlegenhed - hvadenten man er den internaliserende eller eksternaliserende troende på ideen.

Sorte afrikanere blev ikke indledningvis indkøbt som slaver hos de vestafrikanske imperier og kongedømmer på baggrund af en ide og raciel underlegenhed. Det kom først senere. Adgangen til - og indtil Amerikas (gen)opdagelse behovet for - slaver, var blevet indskrænket af at slaverne (folkeslagene) var blevet enten kristne eller omvendt til Islam. Dem der var blevet muslimer stod under de tyrkiske osmanners beskyttelse, og de kristne slaver (den sociale klasse) ejet af tyrkere og arabere, ville blive betragtet som værende uetisk at købe for at besidde hvis man var kristen. Det betød at rejse længere efter slavemarkeder der ikke solgte kristne. Derfor vestafrika. Det var ikke hudfarve men tro der skiftede slavefokuset fra hedenske slaver til hedenske afrikanere.

Grunden til at jeg nævner ovenstående er en udpræget, almenhistorisk tilbøjelighed til at forveksle nyere historie (de sidste tre-fire hundrede år) med "altid". Og det er netop den pseudohistoriske forståelse at "vi altid" har undertrykt de ikke-vestlige, at vores ageren er historisk ekstraordinær, der forudsætter at...jamen: Så har vi også "altid" haft midlerne og magten til at gøre det. Og har det stadig men benytter os bare ikke at denne "uretfærdige overlegenhed"...

Ovenstående måde er tænke på er resultat af gamle ideer om den hvide races overlegenhed. Derfor er det netop rart at se Lassino bekæmpe disse ideer i sig selv, denne form for kulturel og historisk lavt selvværd baseret på navlepillende eurocentrisk historieforståelse. Ideen om "det primitive/hjælpeløse Afrika" eksisterer kun fordi det er det billede man ønskede og i visse kredse stadig ønsker at formidle. Det er ideen om at Vesten er og altid har det vigtigste i verden. Vi er både de bedste og værste i verden, hvis man ser Vesten som historiens midtpunkt. Hvis man tænker "slaveri" og som det første mentale billede har afrikanske slaver, hvis man tænker "imperie" og som det første ser briter, spaniere eller franskmænd for sig og hvis man tænker "kulturracisme" og kun se en hvid europæer for sig, er dette udtryk for en eurocentrisk historieforståelse.

Tror det kunne gavne at dedikere dele af folkeskolens ældre klassers historietimer fast til de afrikanske imperier og kongedømmer, men også til f.eks det mongolske imperium. Bare for at give elever et mere faktuelt billede af at det ikke kun har været europæere der har erobret dele af verden og været i stand at slavegøre og undertvinge sig andre.

Lillian Larsen, Simon-Matti Hørlyck Campbell, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Poul Kristensen, Thomas Andersen, Frank Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

@Thomas Andersen
"Når kvinder tager fat i deres tasker, når jeg kommer ind på en restaurant."
Så er niveauet ligesom lagt.

PS

Menneskets basale instinkter handler ikke om overlevelse men retfærdighed, enhed og kærlighed.
Det vores hukommelse på celleplan.

At vi ikke altid opfører os som sådan skyldes nok vi kender Chimpanserne bedre end vi kender os selv.

Thomas Andersen

Claus Petersen,

Jammen hvad pokker vil du så have at manden skal skrive, hvis det er hans oplevelse?

Problemet er at det ikke blot er måden at blive behandlet på men også måden at blive set på som fremmedgør og dehumaniserer selvet og i stedet skaber et udefra falskt og fremmed selv set gennem de hvides øjne. Det er i de hvides blik anerkendelsen søges og indtil det bliver brudt er ingen, sorte eller hvide mennesker, virkelig frie.

Jeg var i mine unge dage i Sydamerika hvor jeg levede, arbejdede og boede sammen med den sorte befolkning i en lille fjerntliggende landsby. De anede ikke at de var efterkommere af sorte afrikanere, og vi blev altid behandlet med en form for nærmest ærefuld respekt, men også en umådelig interesse - vi blev kort sagt nærstuderet i alle gøremål. Det var ganske morsomt for der blev vist vendt op og ned på mange opfattelser. Blandt andet var de - især kvinderne - meget forundret over at mændene selv måtte vaske deres tøj. Selv om de var uvidende om deres rødder så fandes der stadig elementer af deres forfædres traditioner og overtro som havde overlevet den "kristne kultivering" som også er en del af kolonialismen.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Det er almindelig at man gerne vil tro på at vi er gode ved hinanden. Ligesom slaveejerne troede på at deres slaver elskede dem og de selv elskede deres slaver. "Det piner mig at måtte piske hende til døde, det er virkeligt ikke rart, men jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle gøre - hun nægtede at have sex med mig.".
Hvis vi virkeligt var gode, ville det tage et par måneder at løse problemet i Israel, uroen i syd Afrika, problemet i Hong Kong osv. Fordi: hvis begge sider har god vilje, kan næsten alle problemer løses - hurtigt. Men vi er ikke gode. Jeg er ked af det, men det er vi altså ikke. Lev med det. Accepter det. Det at acceptere ens dårlige sider kan måske medvirke til at bringe dem under kontrol. Måske.

@Eva Schwanenflügel: Næh, jeg tænkte faktisk på tyskerne. Og så vidt jeg husker var der ingenting i Churchills ”Mission impossible” der sagde noget om at gøre sovjetborgerne til slaver.
Og hvis du mener at man kan bebrejde englænderne for dårlig grænsedragning der får alle hinduer til at smide alle muslimer ud, så er du på alvorligt vildspor. Det var hinduerne og muslimerne der slog hinanden ihjel. Helt uden hjælp. Det havde ikke noget med englænderne at gøre. Hvis hinduerne og muslimerne havde været rare mennesker var problemet slet ikke opstået.
Men ingen er rare mennesker. Vi er allesammen skiderrikker. Accepter det.
Det der med at samarbejde er indbygget i os er helt korrekt. Når der er tale om en lille gruppe. Familie, landsby osv. Typisk op til ca. 200 mand. Når den bliver større, narrer vi fællesskabsfølelsen med uniformer og flag og den slags og udnytter at vi simpelthen ikke kan rumme mere end nogle få døde i vores hoveder. ”10 døde er en tragedie, 10 millioner er statistik” Derfor rammes vi hårdere af at en familie på 4 bliver dræbt i en færdselsulykke, end af at 60 millioner dræbes af socialisme i Sovjet og Kina.

@Claus Petersen: Hehe. De er skøre de svenskere.
Og, ja, det er de faktisk.

@nils valla: Jeg ville ønske du havde ret, men der er overvældende beviser på at vi er nogen skiderrikker og meget lidt for det modsatte.

@Thomas Andersen:
Ja, jeg ser socialisme som roden til alt ondt. Nævn mig et eksempel på at det har fungeret.
Og nej, jeg mener at socialister grundlæggende lider af menneskeforagt. Ligesom nazisterne.
Og ja for pokker da, selvfølgelig skal man have lighed for loven. (Er det alvorligt ment?)
Det med de gamle grækere og barbarer, det gik på at når barbarerne talte syntes grækerne at det lød som ”barbarbarbar…”. Så ikke barbarer. (Men derfor følte de alligevel at de var bedre end de fleste. På trods af slaver og Sparta og ingen stemmeret til kvinder osv. Underligt. Beviser i hvert fald at deres selvopfattelse ikke havde noget med menneskerettigheder at gøre)

@Thomas Andersen: Problemet er, at det er en følelse inde i Lassina Badolos hoved. Så det er hans problem. Det er noget han selv må løse.
Og ja, det er sådan han oplever det. Og meget, meget få tror ikke umiddelbart på deres egne følelser. Specielt ikke når de peger i en retning man gerne vil gå alligevel. Lidt a la ”Jeg er ikke en kapitalistisk udbytter, jeg skaber arbejdspladser.” eller ”Vi er ikke dovne tyveknægte, vi er den udnyttede arbejdsklasse.” osv. osv.

@Bjørn Pedersen: Meget klar beskrivelse og en fornøjelse at læse. Men alting er ikke italesat. Hvis du er zulu eller japaner i 1800-tallet, er et lokomotiv eller et krigsskib virkeligt imponerende. Som hvis et 4 kilometer bredt rumskib pludseligt hænger over vore store byer. Det påvirker en. Og det er en reel, fysisk ting. Ikke noget man hører andre sige. Det kræver en mere udviklet psykologi eller generel forståelse, at bevare det mentale fodfæste når man konfronteres med så overvældende et forspring. At fokusere så meget på italesættelse er jeg bange for dels ikke gør tingene nemmere, dels ikke er korrekt (Eurocentrisme er en ny ting, ikke mere end nogle få hundrede år og fandtes ikke da vesten erobrede verden). Med andre ord, jeg ser racisme som et biprodukt af en slags "Cargo cults" skabt af vestens massive materielle overmagt.

@Pia Nielsen: Det der med at så er hverken hvide eller sorte fri er vidt noget du siger for at vi alle kan føle os okay, er det ikke? Jeg kan ikke se problemet med at være interesseret i andre. Psykologisk tror jeg først problemet opstår hos de sorte når de opdager at de hvide ikke er halvguder.

@ Poul Kristensen.

Jeg kan sagtens følge dig.
Men du må tro på vi mennesker dybest set er både retfærdige og kærlige. Hele konstelationen vi virker i, vores forhold til familie, venner og bekendte er sat op på det.
Det store problem er vi har glemt hvem vi er, og derfor verden ser anderledes ud.

Nils Valla: Naturligvis kan Poul Kristensens depressive naturtilstandsperspektiv på mennesket forstås - men det ulykkelige er jo at det (på sociobiologisk vis) lægges til grund for et asocialt livssyn.

Sider