Viktoria Uhrskov gjorde sig den 15. juni til talskvinde for det besynderlige synspunkt, at hvide mennesker skal overlade diskussionen om »uretfærdige magthierarkier« til de mennesker, der (antageligt) bliver behandlet uretfærdigt.
Jeg er helt sikker på, at Viktoria Uhrskov mener det godt, men jeg tvivler på, at der ville komme noget godt ud af det, hvis man fulgte hendes anbefalinger. For fortæller man ikke dermed de »almindelige« danskere, at det dybest set ikke er en diskussion, der angår dem?
Og styrker man ikke dermed de strukturer, som man påstår at ville omstyrte, når man gør folks personlige identitet til det vigtigste parameter for, om man har lov til at udtale sig om et emne?
Hvis vi skal skabe en ny og bedre verden, er det helt afgørende, at diskussionen ikke lukker sig om sig selv og bliver et ekkokammer for de frelste. Vi har brug for allierede og for at føle os forbundne med hinanden uanset baggrund, og fundamentet for dette styrkes ikke ved, at vi slår yderligere skel imellem hinanden.
Af Fatima Haji Larsen, jobsøgende
Hvis hudfarve ikke blot er hudfarve, men gøres til et skel mellem mennesker består racismen. Facon, størrelse og farve på en persons næse er ligegyldig. Udtaler du dig racistisk er du racist.