Kronik

Jeg var den eneste i klassen, der fik 12 i dansk. Og jeg er ’ikke engang dansker’

Jeg er både født og opvokset i Danmark. Men jeg har måttet acceptere, at min hudfarve altid vil spille en rolle, og at jeg på grund af den altid skal yde en ekstra indsats for at bevise mit værd. Men det føles forkert, skriver Hong Nhi Nguyen i dette debatindlæg
'Af mine forældre fik jeg også at vide, at jeg ikke måtte beklage mig eller italesætte, hvis jeg var blevet uretfærdigt diskrimineret på baggrund af min hudfarve. Og at diskrimination på grund af min hudfarve var prisen for at være en del af Danmark,' skriver Hong Nhi Nguyen i denne kronik.

'Af mine forældre fik jeg også at vide, at jeg ikke måtte beklage mig eller italesætte, hvis jeg var blevet uretfærdigt diskrimineret på baggrund af min hudfarve. Og at diskrimination på grund af min hudfarve var prisen for at være en del af Danmark,' skriver Hong Nhi Nguyen i denne kronik.

Sarah Hartvigsen Juncker

24. juni 2020

Min sidste afgangseksamen i gymnasiet var i mundtlig dansk, hvor jeg skulle fremlægge en analyse af en dansk tekst, jeg havde trukket 60 minutter forinden. Det var min sidste eksamen, jeg var nervøs og ville gerne gøre det godt. Til min egen overraskelse fik jeg 12, hvilket gjorde mig ovenud glad og fik mig til at føle, at verden nu lå for mine fødder.

Men den glæde varede ikke længe, for en uge efter havde min klasse fundet ud af, at jeg havde fået 12 som den eneste i klassen – i en klasse hvor der ud over mig kun var hvide etniske danskere. En fra klassen kommenterede det, imens hele klassen var samlet: »Hvor er det vildt, at den eneste, der har fået 12, er Hong. Og hun er ikke engang dansker.«

Den kommentar hjemsøger mig stadig den dag i dag, for det var der, at det gik op for mig, at jeg på grund af min hudfarve og etnicitet aldrig vil blive set som ligeværdig med andre etniske, hvide danskere. At jeg på trods af at have opnået klassens højeste gennemsnit efter benhårdt arbejde nok aldrig ville blive anerkendt på lige fod med mine danske venner. At min intelligens altid vil blive anset som lavere. At hver gang jeg er god til noget, så er det enten på grund af eller på trods af min hudfarve. Siden da har jeg accepteret, at min hudfarve altid vil spille en rolle, og at jeg på grund af den altid skal yde en ekstra indsats for at bevise mit værd.

Det kommer stadig til udtryk i dag. Et af de spørgsmål, jeg oftest har fået stillet i mit liv er: »Hvor kommer du fra?«

Jeg har endnu ikke fundet frem til den rette måde, man kan stille dette spørgsmål på, uden at det bliver stødende, men der er helt sikkert en forkert måde. Størstedelen af dem, der har stillet mig spørgsmålet, har haft en fordom eller forudfattet holdning med en formodning om, hvad jeg er og kan baseret på min hudfarve. Ofte har de følt sig berettiget til at fortælle mig, uanset hvad mit modsvar har været, hvor jeg »rigtig « kommer fra, og hvor jeg »rigtig« hører til.

Jeg ville bare passe ind

Dette gør det tydeligt for mig, at de føler en berettigelse til at belære mig – en ret, der uden tvivl har taget bo i dem, fordi deres hudfarve er hvid. Samtidig har min egen hudbevidsthed også betydet, at jeg hverken havde retten eller magten til at modsige dem. Så jeg forblev stille og accepterede at høre på andre belære om min egen etnicitet og rette mig i mine egne udtalelser om mig selv.

På samme måde accepterede jeg, at mine andre etniske danske klassekammerater i folkeskolen, som fik lavere testresultater i diktat og læseprøver, aldrig fik ekstra sprogundervisning, som jeg gjorde fra 0.-6. klasse.

Hong Nhi Nguyen.

Sarah Hartvigsen Juncker
At smile og grine med de ældre, hver gang de udbryder:

»Hvor er du god til dansk!« – på trods af at jeg lige har fortalt dem, at jeg er født og opvokset i Danmark.

At forsvare mig eller italesætte den form for racisme har aldrig været hensigtsmæssigt for mig. For ved at tale højt om det ville jeg tydeliggøre min hudfarve, og jeg har altid haft en begrundet frygt at blive fremmedgjort, når det eneste, jeg ville, var at passe ind.

Og de få gange, jeg har prøvet at forklare, at racismen er en realitet for mig, har jeg som modsvar fået at vide, at det var noget, jeg bildte mig selv ind. For racisme eksisterer jo ikke i Danmark, og hyggeracismen er jo bare for sjov.

Af mine forældre fik jeg også at vide, at jeg ikke måtte beklage mig eller italesætte, hvis jeg var blevet uretfærdigt diskrimineret på baggrund af min hudfarve. I stedet skulle jeg indordne mig efter samfundets spilleregler, opføre mig godt og ikke skabe konflikter. At være taknemmelig for at vi er blevet accepteret, har fået lov til at blive en del af det danske samfund, og at diskrimination på grund af min hudfarve var prisen for at være en del af Danmark.

Jeg er samtidig også bevidst om, at fordi jeg tilhører en mere accepteret hudfarvegruppe, har jeg været skånet for den ekstreme form for racisme, som har været set i USA. Men det føles forkert at acceptere alt dette.

På trods af hudfarven

Med vietnamesiske forældre har jeg ofte fået fortalt, at vi har et rigtig godt ry i Danmark, fordi vi har været flittige, hårdtarbejdende og dygtige til at integrere os. Vi har bidraget positivt til samfundet.

Intentionen har sikkert været god, men det føltes i stedet som en diskriminerende kommentar forklædt som et kompliment. For det indikerer, at accepten har været afhængig af vores præstation. Vi har ikke været accepteret af samfundet på baggrund af vores hudfarve, men på trods af vores hudfarve.

Men at sige at jeg hører til en af de heldigere hudfarvegrupper, føles også forkert. For det betyder, at en anden hudfarvegruppe er mindre heldig og valgt som skydeskive for racisme. Når den gruppe har genvundet deres ret til retfærdighed samt respekt, er jeg ikke i tvivl om, at en anden hudfarvegruppe vil være ofre for racisme i stedet. Black Lives Matter-bevægelsen handler for mig derfor ikke kun om retfærdighed for én bestemt hudfarvegruppe, men at alle former for racisme skal stoppes.

At sige at racisme stadig eksisterer i dagens Danmark kan være et stærkt udsagn, da den kan være svær at spore. Men at det stadig kan diskuteres i dag, kan i mit perspektiv skyldes to ting:

1) De, der oplever det, snakker ikke om det og har accepteret det som normalen.

2) Det er mindre tydeligt både i det skrevne og talte sprog i dag, hvilket gør den eksisterende racisme mindre eksplicit. Men den racistiske hentydning og de racistiske subtile undertoner er der stadig. Hvis vi vil stoppe og forhindre yderligere skade som resultat af racisme, bliver vi derfor nødt til at fjerne racisme i dens helhed og være opmærksomme på, hvordan den stadig kommer til udtryk.

Spørg, lyt og lær

Derfor vil jeg faktisk opfordre til at blive ved med at spørge, hvor folk kommer fra og indgå i en dialog med vedkommende. For ved at undgå at snakke om racisme, fordi du netop er bange for at virke stødende, er på ingen måde en konstruktiv måde at tilgå racisme. Det signalerer i stedet mere tydeligt, at elefanten stadig er i rummet, men at ingen tør tale om den.

I stedet for at undgå emnet skal du gå til det med en oprigtig nysgerrighed og prøve at lade dig blive uddannet. Næste gang du spørger, hvor en person er fra, så vær opmærksom på din intention, samt om der er skjulte fordomme bag dit spørgsmål. Udfordr dig selv.

Det er derudover også altafgørende at forstå, hvordan og hvorfor racismen er så indgroet i vores samfund, hvad vi kollektivt kan gøre for at ændre på det, og forstå, hvordan noget kan opfattes som racisme. For at have en konstruktiv dialog kræver det tålmodighed og forståelse – også fra dem, der har været ofre for racisme at forstå, at det for den anden part kan være svært at genkende alle former for racisme.

Det er derfor vigtigt, at vi ikke afskrækker nogen fra at deltage i dialogen og afviger fra krænkelseskulturen, da intentionen ofte ikke er bevidst at krænke. I stedet for at angribe hinandens synspunkter håber jeg derimod, at vi kan have en dialog, hvor begge parter lytter, lærer, prøver at forstå modpartens synspunkt og stiller hinanden de skræmmende spørgsmål. Vi har ikke brug for en verden, der polariserer sig yderligere.

Hong Nhi Nguyen er MSc i International Business and Politics

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Søren Nielsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Per Klüver
  • John Scheibelein
  • Kristian Nielsen
  • David Zennaro
  • Ellen Jeppesen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Henning Kjær
  • erik pedersen
Erik Karlsen, Søren Nielsen, Troels Ken Pedersen, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, John Scheibelein, Kristian Nielsen, David Zennaro, Ellen Jeppesen, Peter Beck-Lauritzen, Henning Kjær og erik pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Hongs "tudekiks" er universiel i DK. "Du skal ikke tro, du er noget"! Danske, grønlændre, sorte, blå, gule og grønne bliver nedgjort. Hvis ikke det er hudfarve eller skæve øjne, så er det "fri-lufts-gebisset" eller den store "ladeport" for enden af rygraden!
Danmark er at sammenligne med en international jernbanestation, hvor folkeslag fra hele verden ankommer og rejser ud fra.
Visse kulturer værdsætter "ladeporten", de skæve øjne eller fri-lufts-gebisset. I DK er vi forskellige og har altid været det, fordi vi stammer alle steder fra.
Men det er småligt, at hævde sig på andres forskelligheder og det er fint, at problematikken trækkes frem til debat. Janteloven eksistere i Danmark, på alle planer, desværre.
Fortvivl ikke, Hong, du har lidelsesfæller overalt i DK! - og tak for "indsparket"!

Ete Forchhammer , søren ploug, Per Klüver, Inger Jensen, Karsten Aaen, Werner Gass og David Zennaro anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Kære Hong Nhi Nguyen, lad være med end at gøre forsøget på at være som de andre, der tales så meget om integration, der tales meget lidt om hvorvidt folk har lov at være dem de er, det være sig deres køn, deres religion, deres hudfarve deres seksualitet, deres overbevisning bekendt.
Du skal læse Thomas Pikettys "Kapital og Ideologi", så vil du finde ud af at Europa især England, Frankrig, Belgien og Holland men også Danmark, har en masse skelletter i skabet og et uhyre langt synderegister der går mange hundrede år tilbage, hvor man med vold har koloniseret og undertrykt lokale befolkninger over, alt på kloden. Faktisk går disse forbrydelser mod menneskeheden helt tilbage til Antikken.
Her har den hvide race begået forbrydelser mod menneskeheden og røvet, voldtaget og endda bedt om erstatning når slaverne i kolonierne, begik oprør.
Her har man tilranet sig uhyrlige værdier, på disse oprindelige folks bekostning. USA er en ung imperialistisk nation, så de er stadig ved at træde deres barnesko på det område, men Europa har for de fleste landes vedkommende, opgivet tanken om at bruge magt til at kolonisere verden. dog bærer vi i den vestlige verden stadig rundt på den ide om, at vi er andre overlegne og hvis du læser bogen, så kan du i detaljer se hvorfor.
Så vær den du er, begynd allerede i dag. Sig din uforbeholdne mening, når nogen ikke respekterer dig på grund af din hudfarve.
Det er ikke din hud du skal bedømmes på, det er den du er, det lyder banalt, men det er typisk det du bliver bedømt på, hvis ikke du siger fra, så begynd på det allerede i dag.

søren ploug, Inger Jensen, Ruth Sørensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Undskyld mig - men hvis du kan blive provokeret af at nogle spørger hvor du kommer fra er det virkelig op ad bakke. Du ligner jo ikke en med danske biologiske forældre, selvom du dog sagtens kan have det alligevel. Lad vær med at hør og analyser alt som værende nedværdigende. 99 % vil nok spørge af nysgerrighed og ikke andet.

Liselotte Paulsen, Dang Le, Ete Forchhammer , Kim Houmøller og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Hej Hong

Jeg synes at du skal sige hvilken by/landsdel du er opvokset i, når folk spørger hvor du kommer fra.

Så kan de stege lidt i eget fedt og blive forlegne over at de per automatik antog at du var født i udlandet.

Bruger 264566, peter juhl petersen, søren ploug, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Hans Larsen, Inger Jensen, Poul Kristensen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Nu syntes jeg ikke at det er ok at lade folk stege i deres eget fedt på så tyndt et grundlag.
Folk spørger af nysgerrighed. Man kan jo tydelig se at hun ikke har danske træk og at hun og hendes forældre/familie jo har rødder i et andet land. Et asiatisk land. Hvorfor at spørge ind til dette er en grænseoverskridende handling er mig fuldstændig ubegribelig.

Ja, der findes da mange idioter, men man vælger jo selv hvordan man vil tolke det når folk siger noget til en. Hvis man partout søger efter det, kan enhver sætning nok på en eller anden måde omformes til noget krænkende. Uanset hvor neutralt man ellers har udtrykt sig.

Poul Kristensen

Altså, racisme er når man bliver forskelsbehandlet. Det er ikke når folk venligt siger at de synes man er god til dansk. Det er jo kun et forsøg på at være venlig. Tag det som det er ment.

Dang Le, Kim Houmøller og Jens Christian Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Altså som det menneske jeg er fra provinsen så spørger jeg nogle gange om hvor du er fra og nogle gange hvor du skal hen. I København er folk som regel ligeglade. Jeg har været på Riget af forskellige årsager og snakket med kinesere, irakere, iranere, italienere, russere, islændinge, tyrkere og svenskere. Jeg har ligget på stue med jysktalende patienter og vi fandt ud af at vi havde haft de samme sære lærere i gymnasiet og kammerater fælles. Hr. Chin som i to omgange brændte mit hjerte, sagde anden gang. Jeg er så glad for i dag har jeg en praktikant fra Kina, så kan jeg snakke kinesisk. Jeg forstod ham. Spørger man af nysgerrighed får man da ofte en hyggelig snak. Lægen spørger da også nogle gange hvor man kommer fra. Jeg var for mange år siden på Landbohøjskolen med vores kat. Den unge dyrlæge spurgte, hvor kommer du fra. Brønshøj svarede jeg. Nej sagde han, hvor KOMMER du fra. Og så snakkede vi om det jyske og at katten nok var blevet skudt hvis det havde været hjemme på gården. Spørger man ikke får man ingen svar.

Inger Jensen

Jens Christian Jensen, kan du med sikkerhed afgøre, om Hong har asiatiske træk? Kunne det ikke også være grønlandske? Grønland har været en del af det danske rigsfællesskab længe.
Hong siger jo selv, at man gerne må spørge, og når Thomas Andersen foreslår at nævne by/landsdel er det nok for at få lidt humor ind i snakken, men også for at få folk til at tænke lidt over deres tilgang til personer, der ikke er lyserøde med leverpostejfarvet hår.
Jeg har en niece, der er adopteret fra Korea. Hun bliver ofte mødt med spørgsmål om, hvor hun kommer fra, og spurgt, om hun taler dansk. Hun har oplevet, at folk, der ikke kender hende, kun taler til hendes mand. Det er ikke racisme som sådan, men det er alligevel ikke rart at blive udsat for.
Tak til Hong for indlægget, der er meget aktuelt lige nu. Måske kan vi blive bedre til at møde hinanden med positive forventninger i stedet for det modsatte. Det er rigtigt, at der findes racistiske tosser, som er uden for pædagogisk rækkevidde, men lad os møde hinanden med oprigtig nysgerrighed og venlighed.

ingemaje lange, søren ploug, Britta Hansen og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Sig mig, har selv folk på venstresnoede, tolerante Information folk virkelig svært ved at forstå, hvor dybt frustrerende det må være f.eks. konstant at blive mindet om, at man ikke er rigtig dansk - selvom man aldrig har følt sig som andet og ikke har kendt til andet - udelukkende fordi man har en anden hudfarve? Så er det da godt nok op ad bakke.

Søren Nielsen, Thomas Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kenneth Graakjær, søren ploug, Britta Hansen, Troels Ken Pedersen, Merete von Eyben, Eva Schwanenflügel, Erik Guldberg, Per Klüver, Ruth Sørensen og Inger Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Nej Inger, det kan jeg jo ikke med sikkerhed afgøre. Måske tager jeg fejl. Det kan en dialog jo afsløre.
Anders - Tolerance er også ikke at blive provokeret over at folk uskyldigt spørge ind til noget.

Erik Guldberg

Det synes at den unge dame også her af mange mødes med 'Goddag med et økseskaft'.
Godt skrevet i øvrigt.

Ole Meyer, ingemaje lange og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

@Inger Jensen: Inuitter (Det er nok dem du tænker på når du nævner Grønland, ikke sandt?) er faktisk asiater. Racemæssigt, forstås. Medmindre du mener at man kun er asiat hvis man er opvokset i asien? Under alle omstændigheder så slipper man ikke for at spørge. Medmindre man er totalt ligeglad, selvfølgelig. Derfor har denne trang til at passe ind - passe ind lige meget hvad, aldrig, aldrig, aldrig falde udenfor - også altid undret mig. Den eksisterer sideløbende med en anden tendens jeg synes er udbredt i vores samfund, nemlig en trang til at blive lag mærke til.
Som når man spørger teenagere hvad de gerne vil være og de svarer "kendt". Underligt.

Nils Bøjden

"Jeg var den eneste i klassen, der fik 12 i dansk."

Det er da en dårlig klasse med kun en der får 12 i dansk.

Bente Petersen

KÆRE HONG,
NÅR NOGEN SPØRGER ''HVOR KOMMER DU FRA'' ER DET AF NYSGERRIGHED, DU SER JO ANDERLEDES UD END DEN GÆNGSE DANSKER... DET SPØRGSMÅL HAR JEG SELV FÅET STILLET UTALLIGE GANGE... FOR JEG HAR ARBEJDET I 35 LANDE ... I EUROPA, USA, AFRIKA OG ASIEN...

Jeg har selv stillet det spørgsmål her i dk.. til en SOMALIER... på universitet... hun grinede.. og sagde jeg er født i dk... og så sagde jeg ''jeg spurgte, fordi jeg har arbejdet i SOMALIA''... og så fik vi os en god snak... samme med en pige, der hvor jeg bor, hun kom så fra Viet Nam... og der har jeg også arbejdet... så snakkede vi lidt om DK og VN ... 

Da jeg tog studentereksamen første gang i 1960 fik jeg meget dårlige karakterer i fysik og matematik... men da jeg 50 år efter tog access kursus i matematik A level og fysik B level for at komme på universitetet og fik et 10-tal i begge... jeg var 72... og fandt ud af, at det var bare fordi, nu havde jeg et formål med at lære det...  det havde jeg ikke da jeg tog min studentereksamen... og mine kammerater der var 50 år yngre, synes selvfølgelig wow det var godt gået af mig... som var så gammel... ja men det tog jeg som en kompliment... for det VAR godt gået... jeg var selv utroligt glad, tilfreds og lidt imponeret af mig selv...

DET ER RIGTIGT AT VI DANSKERE SYNES AT DE VIETNAMESERE, DER KOM TIL DK ... for år tilbage... var dygtige, arbejdede hårdt, integrerede utroligt fint ... vi beundrer jer... tag det som et kompliment... vi synes I er bare utroligt dygtige...

Selv arbejde jeg for eksempel i Uganda i 7 år... de små børn der, hvor jeg arbejdede... omringede mig en dag og hoppede og sang, som børn gør... MZUNGU MZUNGU... DET BETØD ''EUROPÆER''... ALTSÅ HVID...  altså med andre ord... du er forskellig... JEG SYNES BARE DE VAR SØDE... DE GJORDE JO BARE HVAD BØRN GØR... ... EN LILLE PIGE I TOGET I TYSKLAND, SOM SÅ EN SORT MAND ALTSÅ MEGET SORT... STRAKTE HÅNDEN UD OG RØRTE VED HAM, SÅ SÅ HUN PÅ SIN HÅND FOR AT SE OM HAN SMITTEDE AF... HAN SYNES BARE DET VAR PUDSIGT... og min lille datter, da hun var 3 år, sagde en dag (vi boede i Uganda)... ''ih mor, jeg ville ønske du var sort'', hvorfor det spurgte jeg... ''alle de andres mor er sort''... sagde hun... jeg synes det var interessant... små børn vil jo helst være som alle de andre... 

OG SÅ VIDERE ... jeg har mange lignende eksempler... men jeg tror du kan fornemme, hvad jeg mener...  tro på dig selv, gør dit bedste.. så bliver du påskønnet for det... det du er og yder... vid hvad du vil med dit liv gør det så godt du kan... det er det der tæller... 

mvh Bente Petersen

jens peter hansen, Birgitte Simonsen, Jens Christian Jensen, Poul Kristensen, Liselotte Paulsen og Dang Le anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Berlingske:
"Socialdemokrat vil gøre op med hverdagsracisme på perlepladen – væk med den »hudfarvede«
Farverne på perlepladerne bidrager til »hverdagsracisme« og skal omdøbes. Sådan lyder det fra et socialdemokratisk byrådsmedlem i Aalborg, der har bedt perlepladeproducenten Hama give farverne »hud« og »lys« nye navne"

Gudskelov har vi politikere der tager fat på de alvorlige problemer.
Man tror at det er løgn, eller 1. april.

Thomas Andersen

Jens Christian Jensen,

Til gengæld ville du garanteret få så ondt i røven, hvis de omdøbte den sorte farve til hudfarve!

Prøv lige at se bare lidt ud over din egen situation.

Jens Christian Jensen

Nej Thomas. Hvis jeg boede i et land hvor de fleste var sorte ville jeg da syntes at det ville være helt normalt og i orden hvis de omtalte sort som hudfarvet.

Er der overhovedet nogle "sorte" der har udtalt at de er blevet stødt over ordet hudfarvet ?
Jeg syntes da bestemt at vi skal vise hensyn til hinanden, men dette er sku absurd. Pas på at skoene ikke bliver for små.

Er der en venlig sjæl der kan oplyse hvilken farve jeg nu skal betegne min skandinaviske hudfarve for ikke at støde nogen.

Thomas Andersen

Du må da kalde din hudfarve præcis hvad du vil, det er ikke det der er emnet, og det er heller ikke et angreb på dig eller din virkelighed.

Problemet et at der er een farve, altså én, dvs "den rigtige", der bliver kaldt hudfarvet. Har man tilfældigvis en anden hudfarve, så må den hudfarve jo være forkert.

Mit ærinde er ikke at undgå at støde nogle. Det er at skabe en ny normalitet, hvor børn ikke skal føle sig anderledes pga. deres hudfarve. Fuldstændig som jeg ikke synes at børn skal udskammes fordi de, som det "forkerte køn", går i hhv drenge- eller pigefarver.

Altså lad os nu droppe de forældede begreber som betegnelse for en farve. F. Eks. drengefarve, pigefarve og hudfarve.

Det er ikke forbudt for os (flertallet) at vise hensyn.

Og apropos det med hensyntagen :

https://ekstrabladet.dk/opinionen/randahfinkisaksen/vil-du-smage-en-kaem...

Jens Christian Jensen

Thomas. Du modsiger dig selv. Du siger at jeg må kalde min hudfarve præcis hvad jeg vil. Men hvis jeg betegner den som hudfarvet kan jeg måske støde nogle. Så kan jeg jo netop ikke selv bestemme hvad jeg kalder den.

Jeg føler mig ikke angrebet. Jeg vil bare gerne give min hud en farve betegnelse. Hvad skal jeg så kalde den for ikke evt. at støde nogle ?

Der er vist ikke nogle der syntes at vi ikke skal vise hensyn.

Igen - er der en der har mødt en "mørk/sort" person der er blevet krænket over ordet hudfarvet, eller er det bare dig der bliver krænket på andres vegne ?

Thomas Andersen

Nej Jens Christian, jeg modsiger bestemt ikke mig selv. Du må kalde din hud lige hvad du vil, couldn’t care less. Jeg tænker heller ikke at det er et problem du ofte vil støde på.
De få gange jeg har snakket om min hudfarve, så tror jeg aldrig at jeg har haft behov for at benævne min hud andre farver end rød (solskoldet), brun (solbrændt), og så forskellige nuancer af hvid (bleg, ligbleg, kridhvid osv).

Jeg modsætter mig at een bestemt farve er officiel hudfarve.

Det er nemlig primært når det er "officielt" sprog at det er et problem. At det bliver italesat som en sandhed i f.eks. børnehaven.

Og hmm, mht. om andre synes at det er et problem. Jeg erindrer svagt at jeg har hørt diskussionen før, men kan ikke huske med hvem eller hvornår. Og da slet ikke hvad hudfarve de pågældende skulle have haft.

Om jeg er krænket eller ej, det er vel irrelevant er det ik? Det ændrer jo ikke på argumenterne.

Jeg påpeger til gengæld at jeg synes at det er et problem, når helt almindelige begreber i sproget kan medvirke til at nogle kan få følelsen af ikke at passe ind. Der vil ikke gå noget som helst af mig og min opfattelse af verdenen, hvis vi helt generelt adopterede en mere inkluderende sprogbrug.

Meget af det er en vanesag, og jeg forsøger derfor også at huske at sige "person" i stedet for "mand", talsperson f.eks.

Jens Christian Jensen

Vi kom vist lidt væk fra sagen.
Det var det her jeg syntes var overdrevet:
"Socialdemokrat vil gøre op med hverdagsracisme på perlepladen – væk med den »hudfarvede«
Farverne på perlepladerne bidrager til »hverdagsracisme« og skal omdøbes"

Peter Jensen

Hvis det lille spørgsmål "hvor kommer du fra?" ændres til "hvor stammer du fra?", er det så stadigvæk racistisk? Hvordan skulle det kunne være det, når hun - uanset hvor dansk hun personligt er - jo uundgåeligt må have sine rødder et andet sted?

Hvis noget som dette skal have gyldighed som eksempel på racisme, giver man et godt modargument til dem, der hævder, at der ikke findes racisme i Danmark.

Hong Nhi Nguyen

Kære alle,

Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for at I hver især har givet jer tid til at læse mit indlæg. Det sætter jeg enormt pris på!

Dertil vil jeg gerne redegøre for noget, som flere af jer har peget ud (herunder Jens Christian Jensen, Poul Kristensen, Bente Petersen og Peter Jensen) og forhåbentlig rette op på en helt forståelig misforståelse som godt kunne tydeliggøres i mit indlæg, hvilket er om spørgsmålet "Hvor kommer du fra?" er stødende.

Som udgangspunkt, er der intet stødende i spørgsmålet og jeg har intet imod at man spørger om det. Som I rigtigt siger, så spørger folk ofte hvor jeg er fra fordi mange af dem har været nysgerrige. Dette har jeg ikke haft noget problem med og kan sagtens se, at intentionen har været god.

Samtidigt har jeg desværre også mødt rigtig mange, der har spurgt mig om hvor jeg er fra men ikke har accepteret mit svar, hvis jeg har sagt at jeg var og følte mig dansk lige så vel som jeg følte mig vietnamesisk. Her har det været tydeligt at det ikke har været tilladt for mig at føle mig dansk, fordi jeg har en hudfarve som pr. definition ikke er typisk "dansk" på trods af at jeg er født og opvokset i Danmark. Og det er i disse tilfælde at jeg har følt mig stødt og ked af det - og ikke når folk spørger med en oprigtig nysgerrighed, som beskrevet foroven.

Jeg håber at det gav lidt mere afklaring - endnu en gang tak for jeres tid!

Mvh,
Hong