Læserbrev

Jeg er den første student med en øjenstyret talecomputer, men forhåbentlig ikke den sidste

En ungdomsuddannelse er adgangsbilletten til videregående uddannelser og faglærte job. Derfor er det vigtigt, at der bliver etableret bedre muligheder for, at også vi unge med handicap kan gennemføre, skriver student Astrid Siemens Lorenzen i dette debatindlæg
23. juni 2020

Tilfangetaget i en krop, der er underlagt en anden magt, har det altid været mig klart: Det er mit intellekt, som jeg skal udnytte, så det er det, jeg gør. Imidlertid har jeg med denne målsætning mødt modstand. Ude blandt andre mennesker, som ikke kender mig, bliver jeg ofte dømt på mit ydre, og mine kompetencer bliver undervurderet.

Lægen antager, at jeg hverken går i skole, arbejder eller kan svare for mig selv. Manden, jeg spørger om vej, råber svaret i sta-vel-ser. Receptionisten sætter sig på knæ og klapper mig på hovedet. Og ikke mindst erklærer uddannelsesvejlederen mig uegnet til gymnasiet.

Ingen i Danmark havde gennemført studentereksamen med en øjenstyret talecomputer som stemme før, så der var ingen kendte eksempler at henvise til. Ingen gymnasieelever havde både stemmen frarøvet og en krop, som teede sig, som det passede den. Kunne det så lade sig gøre?

Ja, for nu har jeg fået huen på.

Tendensen skal ændres

Det første gymnasium, jeg søgte, sagde nej, men Sønderborg Statsskole blev min redning. Der har jeg fyldt mit hoved med formler, funktioner og grammatik i de seneste fem år.

En dispensation fra Undervisningsministeriet muliggjorde min femårige uddannelse og åbnede dermed op for resten af den fremtid, jeg drømmer om. I sommerferien flytter jeg til København, hvor jeg skal starte på universitetet.

Desværre er det langtfra alle med handicap, der får en ungdomsuddannelse og dermed en adgangsbillet til videregående uddannelser og faglærte job. Ifølge Danske Handicaporganisationer har 46,1 procent af unge med handicap som 25-årige ikke fuldført en ungdomsuddannelse. For unge uden handicap er det tal nede på 15,4. Denne tendens skal ændres.

Der skal etableres bedre betingelser, så flere får mulighed for at tage en uddannelse. Andre skal opleve den samme imødekommenhed og glæde, som jeg gjorde på Sønderborg Statsskole, ikke den modstand, jeg er vant til.

For smilet er nu som klistret på mine læber og går helt op til ørerne. Huen tager jeg ikke af foreløbig. Jeg er student, og det kan ingen tage fra mig.

Astrid Siemens Lorenzen er student og bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Unge Med Handicap.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ole eising
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
ole eising, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Tillykke med huen, Astrid :-)
Held og lykke med de fremtidige projekter !

Jeg håber også, at folk med handicap får MEGET bedre muligheder for at arbejde og uddanne sig, det er jo spild af gode kræfter ellers, og det skulle bare mangle andet.

Claus Bødtcher-Hansen, David Zennaro og Inge ambrosius anbefalede denne kommentar