Folk

FOLK

LEGO river systemisk racisme ned, en klods ad gangen, og SAS åbner for forretningsrejser til Mallorca
Debat
6. juni 2020

LEGO I

Protesterne raser i USA, og nu har Billund reageret. En klods ad gangen river LEGO systemisk racisme ned. På en amerikansk nyhedsside kan man i hvert fald læse, at LEGO har bremset salget af alle produkter, der viser politibetjente, redningsfolk og sågar en model af Det Hvide Hus til voksne.

LEGO II

»This is nuts,« skrev Donald Trumps kampagneleder, Brad Parscale, om sagen på Twitter, hvor han også krævede svar på, hvad Joe Biden mente om LEGO’s »sletning« af politibetjente. Andre steder på nettet blev LEGO hyldet som progressive, antiracistiske helte.

LEGO III

Men, men, men, historien er ikke helt rigtig. LEGO har ikke fjernet produkter fra hylderne. Firmaet har til gengæld stoppet markedsføringen af legetøj med politi, brandfolk og Det Hvide Hus. Og så har de doneret fire millioner dollar til organisationer, der »lærer børn om raceulighed«.

SAS

SAS er begyndt at flyve igen, men for »nødvendige rejser«. De nyåbnede ruter går bl.a. til Malaga, Mallorca og Nice, hvor mange danskere som bekendt har strengt nødvendige forretningsrejser om sommeren. »Vi kommer ikke til at kontrollere, hvorfor folk rejser,« fastslår SAS.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her