Folk

FOLK

Danmarks ukronede højredronning tripper for at løbe med den hjemlige højrepopulismes stafet
16. juni 2020

Dronning Margrethe

Hendes majestæt fyldte som bekendt 80 år den 16. april. Sørgeligt nok betød coronasmittefare, at hun ikke kunne fejres behørigt. I dag kan hun omsider bese 98 malerier, som skolebørn fra hele landet rørende har malet til hendes ære.

Pernille Vermund

I mellemtiden synes et vagtskifte at forestå på højre yderfløj i dansk parlamentarisme: Med 7,7 procentpoint i ny meningsmåling detroniserer højredronningens Nye Borgerlige den betrængte rival DF, der nu står til blot 6,6.

Mary Trump

Nye trængsler venter USA’s præsident: Hans 55-årige niece er på vej med en bog, der »fortæller alle  slibrige sandheder«. Samtidig står hun frem som primærkilden til The New York Times’ afsløringer af Trump-imperiets skattetænkning.

Niels Jespersen

Den intense debattør, hvis klummevid i sin tid kunne læses i Information, ser ud til have fundet den rette hylde: Den 39-årige krigsveteran overtager til august posten som chefredaktør for det socialdemokratiske medie piopio.dk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu