Læserbrev

Det er en forældet idé, at børn automatisk har det bedre med mor end far

Vi bestræber os på ligestilling mellem kønnene i Danmark, derfor kræver lovgivningen om forældremyndighed en revurdering – for hvem har bestemt, at det automatisk er bedst for børn at bo hos deres mor? Sådan skriver Astrid Simone Kjær i dette debatindlæg
17. juni 2020

»Alle er lige for loven«. Det kendte udtryk refererer til det ideal, som også det danske samfund er bygget op omkring. Folket skal følge loven, og den er ens for alle. Den gælder såvel store som små og mænd som kvinder. Men den danske lovgivning er ikke lige for alle, når det kommer til forældremyndighed.

Det er langtfra første gang, at ligestillingsdebatten er oppe i medierne. Mænd og kvinder er fortsat ulige stillet på flere parametre, og det er stadig et emne, som er meget oppe i tiden. Men der er sider af ligestillingsdebatten, som ikke har samme opmærksomhed i samfundet. Jeg taler specifikt om Forældreansvarsloven og reglerne for forældremyndighed. Her er loven ikke ens for mor og far, og det står skrevet sort på hvidt.

Forældre, som er gift med hinanden, har automatisk fælles forældremyndighed over deres børn. Men er forældrene skilt ved barnets fødsel, så er det som udgangspunkt altid moren, altså den person som har født barnet, som får forældremyndigheden alene. 

Der er en række undtagelser, som gør sig gældende, hvor forældrene efter dom kan få tildelt fælles forældremyndighed. Men dette ændrer ikke ved, at moren som udgangspunkt tildeles forældremyndigheden. Dette er et ligestillingsproblem og udtryk for et forældet forældresyn.

Som udgangspunkt har Forældreansvarsloven til hensigt at sætte barnets ve og vel i først række. Dette står skrevet i § 1. for Forældreansvarsloven:

»I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række«.

Hvis man skal forstå dette i sammenhæng med loven om umiddelbar tildeling af forældremyndigheden til moren, så er det tydeligt, at man mener, det er bedst for barnet at være hos sin mor. Men hvem har bestemt, at børn har bedst af at være hos deres mor? Hvorfor er det ikke lige så vigtigt at være hos deres far?

Danmark bryster sig af at være et land med en høj grad af ligestilling og med ambitioner om at skabe endnu mere ligestilling. Men hvordan kan dette lade sig gøre, når vores lovgivning lægger op til en ulighed?

Måske er det på tide, at vi tager loven op til revurdering og kaster et kritisk blik på den lovgivning, som er et fundament for vores familiestrukturer.

Af Astrid Simone Kjær, journaliststuderende på RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi er lige, men ikke ens. Heldigvis. Typisk er det vel moderen der føder og ammer barnet? Og dermed skabes der naturligt en stor tilknytning. Så allerede der er manden bagud på point.

Lige på det område hænger vi stadig fast i konservative, eller religiøst traditionelle værdier i vores samfund. Der har ikke været tilstrækkelig mange der har haft modet til at udfordre det hellige moderskab. På samme måde som faderen som forsørger er blevet udfordret. Den mere konservative højrefløj er ikke interesseret. De konservative religiøse organisationer er imod. Venstrefløjen er ikke interesseret i at afgive kvindelige privilegier, af hensyn til at børn får en fordomsfri afgørelse om, hvor det vil være bedst for dem at bo.

Det vil helt sikkert i mange tilfælde være bedst hos mor, og helt sikkert i mange tilfælde være bedst hos far.

Olivija Sommer

vi kvinder bærer børnene i gennem graviditeten, baby kender vores hjerteslag, vores stemmer langtid inden vi føder dem, allerede i maven dannes tilknytningen. Herefter ammer vi børnene, der er bare noget der er lidt sværere for faderen, jeg synes det er en god idé med ligestilling og delt forældremyndighed, men hvornår føder mænd så, og bær børnene i graviditeten. Der mangler også ligestilling. ;-)
Det ligger i kvinders uinstinkter at passe børnene, og vi øver gennem hele vores opvækst på det med rollespil og dukkeleg, det ligger så naturligt til os,
Far duer også, men jeg er ikke enig i at far for fødslen kan få forældremyndigheden, medmindre moren ikke er stand til at tage vare på barnet, så vil jeg altid mene det er tryggest for barnet at være ved den de allerede kender i forvejen.
Det skal være i barnets tarv. Altid.

Dorte Sørensen

Men er det altid bedst for barnet , at de skal skifte bopæl - fra den ene forældre til den anden.
Var det ikke bedre for barnet hvis det var forældrene der måtte skifte bopæl ,når de skulle have barnet.
Hvis det blev et lovkrav så kunne det være,at forældre tænkte sig om endnu engang før de flyttede fra hinanden eller måske undlod at få børn med hinanden.