Kommentar

Det er en forældet idé, at børn har bedre af barsel med mor end med far

Birgitte Halkjær Storgaard og Line Britt Madsen overser i deres kronik fædres betydning og det potentiale, der ligger i øremærket barsel. At fastholde synet på, at kvinder er mere egnet til barsel end mænd, handler om ideologi og et menneskesyn fra 1950’erne, skriver ph.d.-studerende i økonomi på CBS Anne Sophie Lassen i denne kommentar
Påstanden om, at »øremærket barsel vil betyde, at børn vil komme tidligere i institution, hviler det på en præmis om, at fædre ikke vil tage barsel. Det er et skræmmebillede, der devaluerer fædres evne og lyst til at involvere sig i deres børns liv. Det er langt mere sandsynligt, at øremærket barsel vil betyde, at flere fædre tager barslen,« skriver Anne Sophie Lassen i denne kommentar.

Påstanden om, at »øremærket barsel vil betyde, at børn vil komme tidligere i institution, hviler det på en præmis om, at fædre ikke vil tage barsel. Det er et skræmmebillede, der devaluerer fædres evne og lyst til at involvere sig i deres børns liv. Det er langt mere sandsynligt, at øremærket barsel vil betyde, at flere fædre tager barslen,« skriver Anne Sophie Lassen i denne kommentar.

Thomas Vilhelm

10. juni 2020

Danske mænd vil gerne tage barsel og involveres i deres børns liv helt fra starten. Det bør være udgangspunktet for enhver samtale om barsel i Danmark. Når EU-direktivet om øremærket barsel til fædre indføres, betyder det, at flere fædre vil afholde barsel og knytte tættere bånd til deres børn.

I en kronik i Information den 2. juni skriver Birgitte Halkjær Storgaard og Line Britt Madsen, at øremærket barsel vil være til skade for mor og barn. Derfor ønsker de, at den øremærkede barsel indføres som tillæg til den eksisterende barsel.

Men de misrepræsenterer forskning om positive effekter ved amning og ignorerer stort set fædres vigtige rolle i barnets liv. Med den argumentation reduceres barslen og forældreskabet til et spørgsmål om kvinders kroppe. Forfatterne overser fædres betydning og det potentiale, der ligger i en øremærket barsel.

Selv om konklusionen i kronikken holder, så gør deres argumenter mere skade end gavn.

Men lad mig først starte med det helt basale. Barsel i Danmark er kortere end i vores nabolande. Forfatterne rapporterer, at nogle kvinder oplever stor smerte, når de afleverer deres barn i institution efter endt barsel. Den følelse bør anerkendes. En forlængelse af barslen er et prisværdigt politisk mål.

Brug af tvivlsom evidens

Forfatterne i kronikken fremhæver amningens betydning for mors og barns sundhed som et vigtigt argument imod en forkortet barsel. Men rapporten fra Sundhedsstyrelsen, som de henviser til, understøtter ikke deres argument.

I rapporten tages der mange forbehold, og der er næppe etableret en årsagssammenhæng mellem amning og sundhed. Der kan være mange årsager til beslutningen om, hvorvidt man ammer og hvor længe. Disse årsager påvirker også andre valg. Der er i rapporten intet belæg for, at en kortere barsel har betydning for amning og sundhed.

Dertil kommer, at forskning ofte skelner mellem »aldrig ammet« og »ammet i det hele taget«. De sundhedsmæssige effekter kan i de fleste tilfælde ikke tilskrives længden af amningen. Rapporten påpeger nemlig, at afbrudt amning oftest sker i allerførste del af barnets liv. Det kædes sammen med manglende ressourcer og støtte til de mødre, der afbryder amning.

Hvis man vil hjælpe de mødre, kan andre metoder med fordel tages i brug. Forskning har vist, at hjemmebesøg af sundhedspersonale og ophold på et barselshospital har en positiv effekt. Hvis man vil forbedre sundhed hos mor og barn, er en længere barsel ikke særlig effektiv.

Når forfatterne skubber usande biologiske argumenter foran sig, lyder de som en ’lærebog’ om det harmoniske hjem fra 1950’erne. Her skulle kvinder passe børn, fordi de i deres biologiske egenskaber var bedre egnet til det. Argumenterne blev fremført uden skyggen af evidens. Synet på kvinder som bedre forældre var – og er – båret af ideologi. Det var det syn på kvinder, som feminister reagerede på i 60’erne og 70’erne. Vi er heldigvis blevet klogere siden 50’erne, men de biologiske argumenter er dybt forankret i vores kulturelle forståelse af forskellen på mænd og kvinders evner som forældre.

Heldigvis er flere fædre begyndt at tage barsel. Det flytter ved ideen om biologiens betydning i det tætte bånd mellem barn og forældre.

Fædres involvering vil være ubetinget positiv

I Danmark havde vi to ugers øremærket barsel til fædre fra 1998 og indtil 2002. Mange brugte den øremærkede barsel. Det havde positive effekter på kvinders løn. I 2002 udvidede man den delte barsel, men afskaffede den øremærkede barsel. Herefter tog mange fædre mindre barsel.

I vores nabolande har man udvidet den øremærkede barsel. Fædre i Island, Norge og Sverige tager langt mere barsel end danske fædre. I Norge har øremærket barsel reduceret konflikter og skabt mere ligestilling i forhold til andre opgaver i hjemmet, og i Island er skilsmisseraterne faldet.

Når forfatterne påstår at øremærket barsel vil betyde, at børn vil komme tidligere i institution, hviler det på en præmis om, at fædre ikke vil tage barsel. Det er et skræmmebillede, der devaluerer fædres evne og lyst til at involvere sig i deres børns liv. Det er langt mere sandsynligt, at øremærket barsel vil betyde, at flere fædre tager barslen og knytter tættere bånd til deres børn. Dertil kommer muligheden for færre konflikter i familierne.

Regeringen står lige nu med en unik mulighed. Den kan udvide den totale barsel og flytte os tættere på ligestilling mellem forældrene. I stedet for at følge EU’s minimumskrav om otte uger kan regeringen tilføje en øremærket barsel på 14 uger. Det vil give familierne bedre samlede barselsmuligheder, sidestille fars og mors barsel og ikke mindst sikre fædres mulighed for at være involveret i barnets liv fra starten.

Anne Sophie Lassen er ph.d.-studerende i økonomi på CBS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Olsen
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Maiken Guttorm
  • Eva Schwanenflügel
  • Jens Flø
  • Henning Kjær
Christian Olsen, Claus Bødtcher-Hansen, Klaus Lundahl Engelholt, Maiken Guttorm, Eva Schwanenflügel, Jens Flø og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lassen har helt ret i at det er en forældet idé. Men den hænger mere fast, end idéen om at mænd er bedre regeringschefer end kvinder.
Og hun anviser en udmærket løsning.
Jeg holdt selv 3 måneders barsel for 25 år siden, og har set en forskel i forhold til fædre, uden barsel, i forhołd til den senere omsorg, herunder med syge børn. Mænd har fuldt ud potentiale til at yde omsorg, i samme omfang som kvinder. Men der er selvfølgelig individuelle forskelle blandt både kvinder og mænd. Ved at få ligedelt øremærket barsel, vil der være mange børn, der kan profittere af, at der kommer meget mere godt omsorgspotentiale i spil for dem.

Bjarne Bisgaard Jensen, Mads Hansen, Henriette Bøhne, Triman Kaur, Esben Martiny-Bruun, Anne-Sophie Rasmussen, Hanne Ribens, Rikke Nielsen, Klaus Lundahl Engelholt, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Christa If Jensen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Det er ikke en ide, det er videnskabeligt underbygget, at børn har det bedst hos deres mødre i starten af deres levetid. Altså alt andet lige! Jeg har selv passet mine to og det var da en god oplevelse. Og som barn kunne jeg også godt lide at være med farmand. Men helst små børn er mest trygge ved at være hos deres mor! Men det hele handler om arbejdsmarked, hvorfor ikke hvad den enkelte har lyst til? Bortset fra det så lytter mænd til mænd. Og kvinder? Ja de lytter også til mænd, så om en regeringsleder er mand eller kvinde spiller vist ikke nogen rolle. Bare se til Mette F, hvem lytter hun til? :-)

Thorbjørn Vest Andersen, Carsten Bjerre og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

At barnet har det bedst hos moderen er på ingen måder bare en ide. Det er naturlig. Sådan er det bare. Og der er ingen i verden, som siger en kvinde absolut skal have børn. Tværtimod burde flere kvinder helt lade være. Særligt, hvis de ikke går helt ind for at være Mor. En anden grund er, at vi er alt for mange mennesker i verden. Og det ser kun ud til at blive meget være for fremtiden.

Ole jakob Dueholm Bech, Benta Victoria Gunnlögsson, Tino Rozzo, Esben Lykke og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Anne Schøtt

Ligestilling skal altså ikke gå ud over barnet, der har bedst af at blive ammet af flere årsager, som f.eks. tilknytning og allergi. Så kan mor tage de første måneder og far de sidste af en barsel.

Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Bjerre, Estermarie Mandelquist og Jonatan Pedersen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

10/jun/2020

Kære Venner,
således er mit perspektiv og min erfaring :-) :

Selvfølgelig skal moderen have de første
måneder med barnet, især fordi barnet be-
høver at blive ammet - meget kan vi mænd
lære, men ikke lige det ;-) ...

Amningen giver barnet både vædske, føde
og ikke mindst antistoffer mod infektion :-) ...

Og derefter skal pasningen af barnet deles
i overensstemmelse med, hvad der passer de
to voksne forældre :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Ole jakob Dueholm Bech, Henrik Brøndum, Benta Victoria Gunnlögsson og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar

Anne Sophie Lassen, du hævder, at alle "de andres" argumenter savner dokumentation, og at der derfor kan sås tvivl om hvorvidt moderskabet betydning er naturligt - eller kulturelt begrundet. Der er til gengæld ikke henvist til et eneste videnskabeligt bevis for dine egne teorier om at fædrenes vigtighed for ammebørn, står mål med moderens.
- - -
At kalde sine planer moderne, og alle andre synspunkter forældede, er et velkendt neoliberalt virkemiddel, og det er præcis Anne Sofie Lassens eneste argument og bevis for den teori hun vil pådutte os. Snart, skal vi vel have at vide, at vi skal tage ja-hatten på, og huske at være omstillingsparate - også selv om det strider mod al sund fornuft.

Tiden er løbet fra disse fix-faxerier, der skal revolutionere verden med floskler om modernisering og opjustering. Nu vil vi have fornuft, omtanke og ansvarlighed, inden vi underkender vores instinkter og samvittighed. Hvis verden skal vendes på hovedet, så skal det ikke være begrundet med, at vi skal følge med tiden.

Ole jakob Dueholm Bech, Henrik Brøndum, Flemming Berger, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Bjerre, Tino Rozzo, Esben Lykke og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Hanne Ribens

Jeg mener ikke at det er en naturlov i (dag!) at spædbørn har det bedst i moderens arme. Selvfølgelig, lige den første tid efter fødslen, har både mor og barn godt af ro hvile og tryghed! Men faderen kan da træde til med det samme, med al den hjælp og omsorg han har i sig. Det skulle der jo nødig være nogen hindring for! - Jeg er født i 1934 og min mor var ikke nogen "mønstermor", så selv om min far arbejdede meget, var det ham som holdt om mig og trøstede mig og udøvede al den kærlighed og omsorg for mig, som senere gjorde at jeg kom til at elske og respektere ham umådeligt meget! Og jeg kan næppe tro det gik ud over hans maskulinitet, han var elite roer! :) Jeg kan ikke huske at min mor nogensinde har holdt om mig. Min far var helt sikkert ikke en enlig svale, og jeg er temmelig overbevist om at mange, mange mænd har et omsorgsgen i sig, og meget gerne ville dele den første tid med sine børn. Men der har jo hidtil været et økonomisk "glasloft" og en kulturel vanetænkning, der forhindrede dem i det! :)

Mads Hansen, Thorbjørn Vest Andersen, Jens Flø, Niki Dan Berthelsen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

@ Hanne Ribens : "Jeg er født i 1934 og min mor var ikke nogen "mønstermor", så selv om min far arbejdede meget, var det ham som holdt om mig og trøstede mig og udøvede al den kærlighed og omsorg for mig, som senere gjorde at jeg kom til at elske og respektere ham umådeligt meget!"

Det er, som at huske min egen barndom, med en kærlig far og en følelsesløs mor... Det har taget mig i omegnen af et kvart århundrede (er 70+ i dag), at opdage min faders gang i hjemmet, som det var et femstjernet hotel, med min mor som en præsentabel værtinde, oldfrue, kokke-/stuepige, barnepasser, indkøber, bogholder og guderne ved, hvad ellers... Aldrig nogensinde oplevede jeg min far sætte pris på, eller spørge til, hvad min mor ønskede, eller tænkte på - men mig, datteren, havde han altid tid og overskud til. Jeg var hoverende stolt - far elskede mig over alt på jorden. At han derved også lærte mig, at man altid kan stole på en mand, og at mænd er bare de bedste i verden, opdagede jeg først alt for sent den dag, jeg stod med min førstefødte i favnen, da den brutale sandhed op for mig, at det bedste en fa(de)r ever kan gøre for sine børn, er at bryde sig om deres mor...

anders pettersson, Ruth Sørensen og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Anne Sophie Lassen - tak for at du tager mænd i forsvar, men det er desværre en ommer. Du bliver nødt til at underbygge dine these med referencer. Jeg tror umiddelbart at du har ret i det du skriver, jeg kan desværre ikke se underbygningen af dine argumenter, derfor er jeg bange for at det bliver dit ord imod den anden artikels ord.

Du bliver nødt til at indføre referencer, specielt når den anden artikel er så ideologisk, så bliver du nødt til at bevise din objektivitet. Så det ikke ender i at folk vælger side efter deres overbevisninger.

Thomas Østergaard

"der er næppe etableret en årsagssammenhæng mellem amning og sundhed"

Joh, jeg er ret sikker på at der er etableret en klar, utvetydig, reproducerbar og i medicinsk/videnskabelig sammenhæng uanfægtet årsagssammenhæng mellem amning (eller rettere: brystmælk) og barnets immunforsvar. Muligvis endda for livstid og ikke blot i ammeperioden. Om brystpumpe og køleskab virker lige så godt skal jeg ikke kloge mig på, heller ikke om den norske forskning om at ammefrekvensen (er det den totale længde, eller perioden mellem hver amning?) falder propertionalt med moderens barselsperiode er valid, men taget som sådan er ovenstående citat et såkaldt "usandt biologisk argument". Om det er affødt af et forældet menneskesyn må andre tage stilling til.

Men det bringer mig til et andet punkt, nemlig at biologiske argumenter ikke nødvendigvis er usande blot fordi de ikke er videnskabeligt velunderbygget. Heller ikke nødvendigvis sande, naturligvis. Eksempelvis kan man jo hævde at menneskers ulyksalige trang til at få børn, desuagtet at de er en karriehæmmende gang udgifter, besvær og ærgelser til gengæld for en smule belønningsstoffer i hjernen når de tager studentereksamen, er en evolutionær mekanisme der er indpodet i os af det faktum at samtlige vores forfædre nødvendigvis har fået børn, og derfor driver os til tåbeligheder, på trods af at vi sagtens kan supplere en aldrende befolkning med unge, stærke individer fra Afrika og Mellemøsten. Det er en god teori, men kan det BEVISES videnskabeligt at det er årsagen til at folk får børn? Ikke rigtigt - det er blot den bedste forklaring vi lige kan komme op med.

På samme måde var det tidligere syn på moderens barselsrolle vel baseret på argumentet om at hos stort set alle pattedyr har evolutionen givet moderen en naturlig trang til at holde sig tæt på ungen fordi det er helt afhængig af at kunne die for at overleve, hvor faderens rolle som regel er mere, ahem, flydende.

Det forekommer mig at være et nogenlunde velfunderet argument. Desuagtet at det ikke er et biologisk imperativ at moderen er tæt på barnet hele tiden, kan trangen jo sagtens eksistere alligevel, lidt ligesom folk har en uforklarlig trang til at se porno på internettet selvom det er svært at give gode, rationelle argumenter for hvorfor de skulle gøre det.

Jeg synes ikke at det moderne menneskesyn har 50'erne noget at lade høre ifht. til at være båret af ideologi. Snarere tværtimod. Det understreges vel af artiklens indledning:

"Danske mænd vil gerne tage barsel og involveres i deres børns liv helt fra starten. Det bør være udgangspunktet for enhver samtale om barsel i Danmark."

Hvad? Hvor kommer det fra? Hvor er den videnskabelige underbyggelse for det? Al tilgængelig emperi tilsiger dog, at vi mænd langt hellere vil gå på arbejde end skifte bleer, og vi helst ser forældrerollen indskrænket til at lege vildt med børnene og få dem helt op at ringe lige inden de skal i seng.

Ole jakob Dueholm Bech, Flemming Berger, ulrik mortensen og Esben Lykke anbefalede denne kommentar
Frederik Groth Nordstrøm

Hvorfor skal vellønnede mænd have tilskud for at tage barsel? Det er da paradoksalt at det umiddelbart mest er de lavere lønnede mænd, der vil tage barsel og at de selvsamme i princippet kommer til at betale (via skatten) for at de rigere mænd kan få råd til at tage barslen.

Suk.. På nogen områder er vi åbenbart ikke blevet klogere end de var i 1950'erne.

Men ellers er jeg enig med andre debattører i, at mange forældre aldrig burde have fået børn, hvis de alligevel ikke har planer om at tage sig ordentlig af dem

Anne-Sophie Rasmussen

Vi opnår ikke ligestilling på arbejdsmarkedet før det er ligeså normalt for mænd at holde barsel, som det er for kvinder, og her er øremærket barsel til mænd vejen frem.
En kvinde der til en jobsamtale bekendtgør, at hun er gravid i 4. måned får næppe jobbet, mens det sjældent er en hæmsko for en mand, hvis han i samme situation oplyser, at hans kæreste er gravid i 4. måned... Jeg har selv oplevet diskrimination på arbejdsmarkedet fordi jeg er i den fødedygtige alder og kun har ét barn, og det til trods for, at jeg har en kæreste, der er det perfekte eksempel på at fædre er ligeså gode som mødre. De første måneder, hvor amning anbefales, behøver den øremærkede barsel jo ikke røre ved.

Henriette Bøhne, Denise Krogsbøll, Marie Louise Wammen, Maiken Guttorm, Jens Flø, Hanne Ribens og Thorbjørn Vest Andersen anbefalede denne kommentar

Tillad mig en lille omskrivning:
"Det er en forældet ide, at kvinder er bedre til at være gravide end mænd".

Trond Meiring, Henrik Brøndum, Flemming Berger og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Jeg finder det lidt sjovt at sammenligne den underliggende videnskabelige teori og fremgangsmåde bag 1) "50'ernes menneskesyn" (som jeg dog husker for rimeligt universelt accepteret indtil en gang i starten af nullerne) og 2) det (post-)moderne som Anne Sophie Lassen står for.

1. 50'ernes menneskesyn
Teoretisk grundlag : emperi, evolutionsteori
Iagttagelse : Kvinder synes at ønske at passe børn i højere grad end mænd, selvom det kommer dem til karriemæssig ulempe.
Teori: Evolutionen for pattedyr generelt har medfødt at hunner i højere grad end hanner udsættes for hormonelle forandringer, der får dem til at ønske at være i nærheden af deres nyfødte unger.
Fremgangsmåde: Prøv at finde eksempler på dyre- eller menneskegrupper som ikke følger samme mønster, eller anden form for evidens for at teorien ikke holder stik. Hvis der ikke kan findes eksempler der modbeviser teorien, og den iøvrigt giver mening, accepteres den. Hvis der ikke er bedre, eller lige så gode forklaringer, bliver den dominerende på området.

2 Moderne menneskesyn
Grundlag: (post-)modernisme.
Iagtagelse: som 1) men nu er det et ideologisk (evt samfundsøkonomisk) problem
Teori: Folk styres af narrativer og diskurser. Den der bestemmer narrativet og diskursen bestemmer hvordan folk opfører sig.
Metode: Da 1) er dominerende i diskursen, opfører folk sig i overensstemmelse med denne teori. Løsningen er at diskreditere 1) ved at præsentere den som umoderne, uvidenskabelig, ideologisk drevet og udtryk for et problematisk menneskesyn, i grel modsætning til det menneskesyn der fører til den korrekte opførsel. Det er ikke et problem at lade f.eks. en ph.D økonomistuderende kritisere en jordemoder og sygeplejeskes data og viden om børnesundhed, så længe man husker at understrege den ideologiske bias der ligger til grund for det. Det er især vigtigt at være først ude med beskyldningen i denne sammenhæng.

1 stipulerer at kvinder er drevet af urinstinkter, 2 at kvinder er idioter (og så alligevel ikke da ordet som bekendt betyder "ens egen"). Sandheden skal alt andet lige nok findes et sted mellem de to poler.

@Astrid Illum: tak for linket.

Søren Kramer, Trond Meiring og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Omend det jeg teknisk set ikke mansplainede at børnene har mere brug for moderen end faderen. Jeg mansplainede, som eksempel på 50-ernes menneskesyn, den teori at (pattedyrs-)hunner sandsynligvis gennem genetisk evolution - af åbenlyse årsager nødvendigvis fysisk lokaliseret på X-kromosomet - har udviklet en større trang end hanner til at være i nærheden af deres nyfødte unger.
Og postulerede/mansplainede at teorien ville kunne forklare hvorfor kvinder statistisk set fravælger at gøre andet, selv i en verden hvor modermælkserstatning, brystpumper og køleskabe kan købes i supermarkedet, og trangen statistisk set giver ulemper for karriere og ligestilling i samfundet.

Men jeg kan godt se det åbenlyse problem for tilhængere af det moderne menneskesyn. For at deres egen teori (om at mennesker bliver styret af diskurs) skal være konsistent, er de tvunget til at til at følge diskursen, selv hvis de ikke ønsker at opføre sig i overenstemmelse med teorien, og opførslen er økonomisk skadelig for dem som individer. Deres eneste reelle mulighed for at opføre sig som de har lyst til, er derfor at ændre diskursen ved at vælte 50'ernes menneskesyn af pinden.