Læserbrev

Generation Identitær: Islamisk bønnekald hører ikke hjemme i Danmark

Nogle gange er civil ulydighed et nødvendigt middel i kampen om Danmarks fremtid. Islamiske bønnekald hører ikke hjemme i et kristent samfund, derfor hænger vi bannere op, skriver to aktivister fra Generation Identitær i dette debatindlæg
2. juni 2020

En større banneraktion i Gellerup, iværksat af os i Generation Identitær, satte for nylig bønnekald på den politiske dagsorden. At klatre op på tage, hænge bannere op og fyre røg af koster os såmænd et par bøder, men dem betaler vi gerne.

Sommetider er ikkevoldelig civil ulydighed et nødvendigt middel i en kamp, som handler om vores fremtid – og om, i hvilken retning Danmark skal gå. Vi tager ikke bare Gellerup, men vores fremtid tilbage, når vi går forrest og bedriver aktivisme for vores land og folk.

Netop civil ulydighed kan sommetider være nødvendig. Det bliver vi mindet om og bekræftet i, når vi betragter magthavernes handlingslammelse ovenpå de seneste ugers bønnekaldsdebat, der blev sat på dagsordenen netop på grund af vores aktion i Gellerup samt de reaktioner, den affødte hos beboerne i området.

Disse beboere udviste dominerende adfærd ved først at afspille bønnekald mod Gellerup Kirke, dernæst ved at bede fællesbøn på en parkeringsplads trods forsamlingsforbuddet, og senest ved at køre rundt i bilkorteger med islamisk musik bragende ud ad vinduerne, som flere også hang ud af og udgød Allahu Akbar-råb, helt uden at politiet greb ind.

Vi er nødt til at modsætte os udviklingen, når vores magthavere ikke sætter foden ned og trækker en klar streg i sandet. Islamiske bønnekald hører ikke hjemme i et kristent land som vores. Det er ikke en del af vores kultur og bør stoppes med forbud. Vi er et land med religionsfrihed, men ikke religionslighed.

Vi hører tit fra anden kant, at Danmark bør være rummeligt nok til at give spillerum til etniske minoriteter, men hvad der starter i det små, ender i et virvar af islamiske særregler såsom barnebrude, tørklæder, halalkød, kønsopdelte svømmehaller og så videre. Bid for bid afgiver vi mere og mere magt til det fremmede.

Taget de demografiske fremskrivninger i betragtning kan begrænsninger af islams indflydelse på det danske samfund ikke stå alene. Dertil er forandringerne af befolkningssammensætningen for store. Et forbud mod islamisk dominans af det offentlige rum i form af bønnekald er det første, nødvendige skridt på vejen til at sikre vores lands fremtid.

Af Daniel Nordentoft og Tobias Guldager Andresen, aktivister i Generation Identitær

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
  • Jakob Knudsen
Henrik Brøndum og Jakob Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

De bedste og smukkeste dele af den danske kulturs tradition og historie er de, der vokser ud af kampene mod kirkens dominans og krav på overherredømme -- oplysning, seksuel frigørelse, anerkendelse af jøder som fuldgyldige danskere mv. Ved ikke at finde sig i den undergivne position, som GI og deslige vil påtvinge dem, deltager Gellerup-boerne på smukkeste vis i den danske tradition.

Lillian Larsen, David Zennaro, Karen Wolf, Birte Pedersen, lone hansen, Ete Forchhammer , Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Birgit Sloth, Hannah Heilmann, Birthe Gawinski, Thomas Jørgensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Hvis du ikke kan lide halal kød, kan du jo bare lade være med at købe det.
Kønsopdelte svømmehaller generer ikke mig. Klorvand er ikke egnet til at bade i og alle de bakterier i svømmebassiner der er i vandet selv om der er klor i det får mig til at holde mig langt væk fra dem.
Har selv boet i et land hvor den mest almindelige religion var islam og tror ikke der var mange af beboerne der, der havde problemer med at de kirker der var i flere af byerne der ringede med kirkeklokkerne.
Snæversynede mennesker, er næsten lige så irriterende som hyklere.

Torben Siersbæk, Hanne Ribens, David Zennaro, Tino Rozzo, Christel Gruner-Olesen, Henriette Laidlaw, Anders Reinholdt, Tatiana Nielsen, Karen Wolf, Birte Pedersen, lone hansen, Ete Forchhammer , Elisabeth Andersen, Lars Løfgren, Per Klüver, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Karin Hansen, Torben Ethelfeld, Poul Erik Pedersen, Birgit Sloth, Carsten Munk, erik pedersen, Birthe Gawinski og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Man kan ikke lukke ørerne for en muezzin, der live eller båndet kalder til bøn flere gange på en dag. Lyden og intentionen er ikke at sammenligne med kirkeklokker, der har mange funktioner for alle borgere - tælle tiden, fejre, sørge, alarmere - som nok kan kædes sammen med kristendommen, fordi klokkerne sidder i kristne kirker, men ikke advokerer eller påtvinger tro.

Henrik Günther, Ditte Jensen, Therese Hagen, Henrik Andersen, Henrik Brøndum, Morten Simonsen, Kim Houmøller, Søren Fosberg, Jacob Schmidt, Randi Christiansen, Jacob Nielsen, Søren Rehhoff, Jannick Sørensen og Robert Pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor al det ævl om islamiske særregler? Eller mener læserbrevskriverne, at Danmark i grunden er et gammelt islamisk land - Fx. var det ret almindeligt med såkaldte barnebrude i Danmark - ja flere af "vore" konger blev selv gift med barnebrude.
For under 100 år siden gik mange kvinder med tørklæder, når de forlod deres hjem.
Kønsopdelt er der stadig meget af i Danmark fx er de fleste sportsgrene kønsopdelte. Der var pige og drenge idræt i skolerne . I min skole tid var der en pige gang og en drenge gang i skolen. Det er ikke mange år siden "vi" havde de nævnte traditioner i Danmark som læserbrevskriverne kalder islamiske.

Peter Mikkelsen, john madsen, Lillian Larsen, Poul Genefke-Thye, David Zennaro, Christel Gruner-Olesen, Holger Madsen, Anders Reinholdt, Tatiana Nielsen, Poul Mikael Allarp, Per Christiansen, Niels Duus Nielsen, Birte Pedersen, lone hansen, Ete Forchhammer , René Hansen, Elisabeth Andersen, Erik Karlsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Poul Erik Pedersen, Carsten Munk, erik pedersen, Birthe Gawinski, Thomas Tanghus, Peter Knap, Thomas Jørgensen, Trond Meiring og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Alle borgere i Danmark skal selvfølgelig overholde loven, og der er ingen særbehandling for nogle.

Men at en ideologisk forening skal sætte sig over loven, og bestemme, hvem der må hvad, fortæller mig, at de forsøger at skabe egen lovgivning. For ja, vi har religionsfrihed, og i min optik er I lige så yderliggående som dem I forsøger at bekæmpe måske også er.

Torben Siersbæk, Erik Raben, john madsen, Lillian Larsen, Birte Pedersen, lone hansen, Elisabeth Andersen, Troels Ken Pedersen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Efter 10000 års ufredelig bosættelse i Danmark med masser af vold og menneskeofringer i moser, kom kirkeklokkerne og skræmte de gamle naturguder samt al troldtøjet. På Gjøl boede der som bekendt en trold, der smed sten efter Sønderholm kirke. Stenene landede lidt østen for på et sted, der nu kaldes Trold kirken. Men kirkeklokkerne fortsatte deres larm til stor gene for de gode danske hedninge.
Den meget udanske Middelhavs religion kristendommen kom med dens hysteriske forbud mod at spise det urene hestekød. De krigsliderlige og voldelige danskere havde stadig gode tider, for nu havde de en ekstra grund til at røve og plyndre. Det var ikke kun for for rigdom og voldtægt, men også for at at udbrede den kristne tro, man drog i viking.
Nu er det så en eller anden, vist nok altid en mand, der udfordre dansk sædvane med noget råberi. Det er udansk, hvilket vist nok betyder, at det først efter 100 år bliver en del af det danske fællesminde. Der er dog ikke noget der tyder på, at den nye mellemøstlige religion vil ændre meget. Den er i voldeligt henseende fuldt på højde med vores tidligere religioner, og kan til enhver tid fortolkes til magthavernes fordel. Religion er en gudernes velsignelse og menneskenes plage.

Hanne Ribens, john madsen, Peter Beck-Lauritzen, Jesper Lerche, Christel Gruner-Olesen, Karen Wolf, Per Christiansen, Bent Gregersen, Jacob Schmidt, Flemming Berger, Peter Bojsen, Anders Graae og Kim Saxman anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Danmark er ikke et kristent samfund, men et samfund, hvor der måske nok er kristent flertal, men som ikke tilhører kristendommen eller de kristne mere end det tilhører os andre, som er religionsløse, muslimer, jøder, buddhister osv. osv. Og det "vi", befolkningen udgør, står ikke i modsætning til muslimer, men omfatter dem lige så vel som alle andre, kristne eller ej. Og ingen skal tage patent på det.

Hanne Ribens, Mikael Højgaard, john madsen, Karen Nygård, Peter Beck-Lauritzen, Tino Rozzo, Holger Madsen, Anders Reinholdt, Tatiana Nielsen, Nikolaj Lykke Nielsen, Pietro Cini, Bent Gregersen, Birte Pedersen, lone hansen, René Hansen, Elisabeth Andersen, Morten Voss, Flemming Berger, Mikkel Zess, Per Klüver, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Bojsen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Poul Erik Pedersen, Birgit Sloth, Sven Elming, Marianne Ljungberg, erik pedersen og Birthe Gawinski anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Danmarks fremtid? Hvor sødt. Kære Daniel og Tobias, danskerne bliver klimaflygtninge inden så længe så anlæg hurtigst muligt en ny national identitet. Norsk kunne være en mulighed. Norge er et højtliggende land. Tysk statsangehörigkeit kunne også være en mulighed. Alt syd for Kassel skulle kunne modstå reorganiseringen af den grønlandske indlandsis.

Danmark er kristent? Det er jo så inkorrekt som noget kan være. Lokale religioner har vi haft flere af men jeres intollerante udgave af den kristendom er 100% importeret. Hvorfor tager I ikke forskud på jeres fremtidige flygtningestatus, rømmer kongeriget og tager jeres mellemøstlige kristendommen tilbage til det "hellige" land og lader danskerne nyde sekulariteten og/eller lokale guder/gudinder i fred?

Torben Siersbæk, Ete Forchhammer , erik pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ruth Sørensen og Torben Ethelfeld anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

»Vi hører tit fra anden kant, at Danmark bør være rummeligt nok til at give spillerum til etniske minoriteter«, ...

Ja, det hører i forhåbentligt hele tiden.

Hanne Ribens, Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Tino Rozzo, Birte Pedersen, lone hansen, Ete Forchhammer , Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Mikkel Zess, Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Danmark er gennemført kristent - selv modstanden imod kristendommen, som ytres her, er så gennemført grundtvigsk-luthersk, at man ikke kan andet end at grine.
Men det kræver jo, at man forstår religionen, hvis man skal indse det, og det er jo det største røveri, befolkningen har oplevet: at sammenhængen mellem folk og kirke blev revet over. Så nu render alle rundt og udtrykker evangelisk-luthersk kristendom uden at kende ophavet.
Peter Knaps indlæg er spektakulært morsomt i dets totale uvidenhed - især det påståede forbud mod hestekød er grinagtigt, for det er kendetegnende for kristendommen, at der ikke er andre bud end næstekærlighedsbudet.

Mette Hannibal, Ninna Maria Slott Andersen, Erik Jensen, Søren Fosberg, Flemming Olsen, Ete Forchhammer , Elisabeth Andersen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Peter Fenger Lund

Det er sjovt hvordan alting hviler på en antagelse om at Danmark er et kristent land. Oplysningstiden anyone?

Torben Siersbæk, Mikael Højgaard, Tino Rozzo, Ete Forchhammer , Poul Erik Pedersen, Carsten Munk, Carsten Hansen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

Jeg går ind for forbud mod 'bønnekald' og forbud mod 'ringen med kirkeklokker' samt al øvrig markskrigerisk adfærd, som forurener vores lydlige miljø.

Torben Siersbæk, john madsen, Karen Nygård, Peter Beck-Lauritzen, Tino Rozzo, Bent Gregersen, Jacob Schmidt, Randi Christiansen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Bojsen

Jeg forstår ikke den logik der måtte ligge til grund for artiklens forslag om at oprette en lov imod en bestemt religion eller for en anden.

Kan Politiet da ikke med den nuværende lovgivning gribe ind overfor generende og støjende adfærd?
(Uanset hvilken religion støjen kommer fra).

john madsen, Peter Beck-Lauritzen, Anders Reinholdt, Bent Gregersen, Søren Fosberg, Jacob Schmidt, Birte Pedersen, Randi Christiansen, Steffen Gliese og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Danmark er et kulturkristent land og vi kan ikke løbe fra den kendsgerning og ingen kan frasige sig at kristendommen har været og er en del af vores identitet.
Men selve kristendommen har så adskillige grupper på mange niveauer, og desuden er der så bevægelser som sværger til de nordiske guder-og vi har nok mange som påstår de ikke tror på noget ud over det vi kan bevise..
Islam er den nye trussel og ikke mindst fordi de har regler for mange ting omkring moral-svinekød- og nej til alkohol. Det provokerer os og indrømmet jeg undrer mig.
Men alligevel synes jeg,da de er mange, skal have lov til at bruge bønne kaldet til deres højeste højtid. Det kan irritere,men det skader ikke og hvis man bilder sig det ind er det ens eget ansvar.
At der også blandt muslimer er rødder som opfører sig direkte provokerende må vi vel tage med dem det drejer sig om.

Carsten Hansen

Jeg kunne godt tænke mig at alle troende , uanset hvilken religion de så end dyrker, ville holde deres tro for sig selv i stedet for at udbasunere den i det offentlige rum.

Religion er en privatsag, ikke noget der skal genere andre.

Carsten Bjerre, Hanne Ribens, Ditte Jensen, Karen Nygård, Danny Hedegaard, Therese Hagen, Kim Saxman, Peter Beck-Lauritzen, Tino Rozzo, Laurits Palo, Mette Overgaard, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Erik Winberg, Søren Fosberg, Jacob Schmidt, Jens Flø, Birte Pedersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Kan være at Danmark er præget af kristendommen.

Det betyder dog langtfra at kristendommen er sandheden.
U-begrundet tro baseret på gamle overleveringer, sorteret blandt mange og nedskrevet længe efter de påståede begivenheder fandt sted.
Betyder det så at kristne værdier er dårlige ?; ikke nødvendigvis, men på ingen måde ophøjet..

Jakob Knudsen

@John Madsen,
så kønsopdelte svømmehaller er ikke et problem?. Jeg ved ikke hvor gammel du er. Jeg er selv årgang 1964, og var barn/ung i de årtier, hvor fællesskab mellem kønnene blev defineret i form af ølejre, nøgnebadning med videre. Det er pudsigt, at læse et indlæg i nærværende ekkokammer, hvor de fleste må anses for at tilhøre de "progressive/socialister", advokere for kønsopdelt svømning. Men det handler måske om arvesynd og kolonialisme eller noget andet, der giver dig, John, dårlig samvittighed or what?

Ditte Jensen, Danny Hedegaard, Therese Hagen, Henrik Andersen, Søren Fosberg og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Desværre synes det, at der blandt socialister er bredt sig en slags behagesyge hvor alt hvad muslimer medbringer kulturelt og religiøst betragtes som noget godt.

Dette lige fra barnebrude, over kønsopdelling, religiøs iklædning af ganske små piger parallelsamfund og shariadomstole. Endda omskæring af drenge forsvares.Ofte med argumentet om at "sådan var det også i Danmark en gang"
Og forsvares det ikke, så hævdes det at det slet ikke findes.

Selvfølgelig er det ikke alle der agerer sådan; men det er mig en gåde at mange af mine med-socialister forsvarer en patriarkalsk og til tider fascistoid kultur/religion.
Den individuelle menneskeret religionsfriheden skal forsvares og folks ret til at spise og drikke hvad de vil, at give børn de navne de vil og i den dur er ukrænkelige rettigheder.

Ditte Jensen, Danny Hedegaard, Therese Hagen, Peter Beck-Lauritzen, Henrik Brøndum, Morten Simonsen, Søren Fosberg, Jens Flø, Else Marie Arevad, Finn Thøgersen og Jakob Knudsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jakob Knudsen

Kønsopdelt svømning er vel ikke værre end kønsopdelt idræt. Og mig bekendt er kønsopdelt idræt en ganske naturlig del af vores kultur. Så pas på med at pege fingre af andre kulturer - der er nemlig samtidg 3 fingre, der peger tilbage på dig selv.

john madsen, Ninna Maria Slott Andersen, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Rikke Nielsen.

Det var dog en gang sludder !.

Kønsopdelt svømning begrundes ud fra et religiøst/kulturelt syn om at det er syndigt/forbudt.
Kønsopdelt idræt sker mest der hvor en mands/drengs styrke giver ulige forhold.
I mindre alder kønsopdeles der ikke altid.

Ditte Jensen, Therese Hagen, Henrik Andersen, Kim Houmøller, Peter Beck-Lauritzen, Henrik Brøndum, Morten Simonsen, Frank Hansen, Jens Flø, Else Marie Arevad og Jakob Knudsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Carsten Hansen

Ja, der er altid mange "gode" argumenter i mellemregningerne i det kulturelle forsvar, men slutresultatet er det samme - kønsopdelt!

Steffen Gliese

Det er fuldkommen ligegyldigt, hvordan det begrundes. Det er også rigtig behageligt for mange andre end folk med religiøse regler. Det er, som om alt det, der helt naturligt i resten af verden, og hos os indtil for ca. 10 år siden, respekteres og tages hensyn til, nu udsættes for en helt utilstedelig og absurd diskrimination - dog især fra folk, der tror, at de lever i et andet land, end de gør, for det forholder sig stadig sådan, at 3/4 af indbyggerne i dette land er medlemmer af folkekirken og 15 procent tilhører andre trossamfund. Grundloven fastslår, at landet er evangelisk-luthersk, og der er næppe vedtaget en lov på noget tidspunkt, der ikke befinder sig komfortabelt indenfor denne traditions rammer, således som den forstås af den teologiske hovedstrømning.

Carsten Hansen

Steffen Gliese.

Jeg har før linket til dette:
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/ny-maaling-flertal-vil-adskille-sta...

Danskerne er ikke specielt troende eller kristne bare fordi de er medlemmer af folkekirken.
De fleste mener at religion er noget ganske privat. Ikke noget der skal høre under staten.

Med hensyn til kønsopdeling i svømmehaller.
Ingen er vel i tvivl om at de muslimske drenge gerne må boltre sig i svømmehaller og friluftbade.
Her kigger de, som alle andre unge og friske fyre, efter de andre badende med store øjne.
Mange muslimske piger må ikke, da de skal opretholde familiens ære og ikke udsættes for fremmede mænds blikke.

At sammenligne dette med kønsopdelt idræt er helt skævt.

Carsten Bjerre, Therese Hagen, Henrik Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Morten Simonsen, Frank Hansen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Rikke Nielsen.

Jeg kan jo spørge dig direkte så al tvivl udelades.

"Synes du, som forhåbentlig frigjort kvinde, at det er ok at drenge må men piger ikke må ?"
"Mener du ikke at lighed mellem kønnene er noget der bør gælde for alle mennesker her på jorden?"
"Tror du at alle de piger der ikke må, faktisk selv har valgt at de ikke må og alt hermed er i fineste orden?" .

Fortæl hvorfor du mener at det er ok at drenge må mere end piger.

Ditte Jensen, Therese Hagen, Henrik Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Søren Fosberg og Jakob Knudsen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Jeg synes personligt, Hjem-IS er et større problem

/O

Steffen Gliese, jesper jacobsen, john madsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Erik Winberg, Trond Meiring, Birte Pedersen, Ete Forchhammer og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Uanset om jeg anerkender at bønne kald vil være ok omkring ramadan, så kan jeg så ikke lade være med at undre mig over den muslimske kulturs fastholdelse af ikke at ville lade børn af begge køn gå sammen uden nødvendigvis at skulle i bad sammen,
Drengene må mere og som Carsten skriver kan disse knægte udvise en voldsom forargelse over danske piger i et badeland samtidig med at de måske bliver lettere opstemte,da det for dem ikke bare er naturligt.

Kent Nørregaard

Da jeg gik til idræt i den danske folkeskole var det for det meste kønsopdelt. Svømning var vi også nogle gange kønsopdelt i.

Steffen Gliese, john madsen og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

GI hører ikke hjemme i Danmark!
- altså det Danmark der findes! altså uden for GI's historieløse, arrogante fantasi.

Torben Siersbæk, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

@Troels Ken Pedersen
"oplysning, seksuel frigørelse, anerkendelse af jøder som fuldgyldige danskere mv."
Er det den tradition de så smukt viderefører i Gellerup?

Ib Gram-Jensen

For lige at slå det faktuelle fast, i forhold til Steffen Glieses kommentar 02.06. 20:33, så fastslår Grundloven ikke, at Danmark er et evangelisk-luthersk land, men (§ 4) at: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten." Kapitel VII (§ 66-70) fastslår blandt andet religionsfrihed, og at ingen på grund af trosbekendelse eller afstamning kan "berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt." Selv om folkekirken har en priviligeret stilling i og med at den understøttes af staten, ligger det ikke i Grundloven, at lovgivning og livsstil skal være i overensstemmelse med kristen eller mere præcist evangelisk-luthersk ånd eller bogstav.

Rikke Nielsen, Hanne Ribens, john madsen, Jens Kofoed, Poul Genefke-Thye, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Kent Nørregaard, Morten Smed, Vibeke Hansen, Pietro Cini og Per Christiansen anbefalede denne kommentar

Angående næstekærlighed.
Danmark er en brugsforening, sagde Palle Lauring.
De to mest berømte brugsuddelere hed Martin Luther og N.F:S. Grundtvig.
Førstnævnte skrev en berygtet antisemitisk smædeskrift med titlen "Om jøderne og deres løgne". Den skal have virket stærkt inspirerende på Hitler og kumpaner.

Der er vel ikke noget forkert i at være dansk national identitær i forhold til fremmede udefra, der ønsker den erstattet med Islamisk identitær som gældende i stedet for den danske nationale identitet.

Jeg erkender mig til den danske nationale identitet af flere grunde, og herunder ikke mindst fordi vi nu engang bor i Danmark, og Danmark ikke er flyttet ned til dybt formærkede områder, hvor Islam og dets voldsmænd hærger i religiøst vanvid om deres religiøse rettigheder overfor kvinder, døtre og sønner, og hvor retten til at dræbe sine børn siges at være et æresbegreb der retfærdiggør dette.

Vi har politikere der endnu ikke har forstået, at selv her 50 - 60 år efter de første fremmed kom til landet, og nogle heraf, aldrig har villet integrere sig - faktisk aldrig boet i Danmark, - forstået på den måde, - " at ganske vist har de haft en lejlighed i Danmark, som de har boet i i alle årene, men på intet tidspunkt har de ladet noget dansk slippe indenfor deres 4 beskytterne vægge", og dermed udelukket enhver form for integration i og til Danmark.

Disse danske politikere er i ånden forrædere af og til vores danske nationale identitet, og alt det som vi og vores forfædre var med til at opbygge som den danske nationale identitet, og gerne vil være så stolte af, men som de gang på gang undsiger til fordel for disse fremmedes krav om ændringer, hvis de skal benytte vores institutioner, svømmehaller, sports faciliteter.

Deres hang til at følge disse fremmede og deres kulturidentitet, har vi set tidligere i det danske samfund, da mange unge lystigt gik med korte bukser i kolonner gennem gaderne for den ny politiske orden.

Henrik Günther, Kim Saxman, Henrik Andersen og Jakob Knudsen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

“ fremmede udefra, der ønsker den erstattet med Islamisk identitær som gældende i stedet for den danske nationale identitet.”

Espen send lige et par links til dem der siger det.

“ fremmedes krav om ændringer, hvis de skal benytte vores institutioner, svømmehaller, sports faciliteter”.

Hvem er “fremmede” her? Er flygtninge? Er det indvandrerer? Har den gruppe fremsat et samlet krav til danske institutioner eller er det bare din egen paranoia og debatsporet på Nationen der fortæller dig det?

“ Deres hang til at følge disse fremmede og deres kulturidentitet, har vi set tidligere i det danske samfund, da mange unge lystigt gik med korte bukser i kolonner gennem gaderne for den ny politiske orden”

Sjovt indslag her. Du mener at danske politikere er tættere på at være sammenlignelige med nazister end generation identitær (som iøvrigt er en fransk nationalistisk, antisemitisk og anti-muslimsk og antiamerikansk gruppe)?

Olaf Tehrani, john madsen, Flemming Berger, Christel Gruner-Olesen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Nikolaj Lykke Nielsen

"når vi går forrest og bedriver aktivisme for vores land og folk." - VORES land og folk? Som en del af Danmark og det danske folk vil jeg MEGET gerne bede jer om at stoppe jeres ejerfornemmelser overfor mig, samt med at bilde jer ind at I handler på mine vegne.

Hanne Ribens, Steffen Gliese, john madsen, Flemming Berger, Lillian Larsen, Ninna Maria Slott Andersen, Kent Nørregaard og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar

Carsten Hansen
02. juni, 2020 - 18:25

Absurd og usympatisk bøn du der udbasunere! Kunne du ikke holde den for dig selv, så vi andre ikke skal høre om det? Eller skal vi lade udtryksfriheden gælde lidt endnu - oven i købet for alle mennesker, måske?

Virkelig Interessante kommentarer, der viser, at mange ikke ligefrem har nogen stor erfaring på området, men får deres opfattelser fra meningsdannere med forskellige motiver.

Her, hvor vi bor, har vi 3 moskeer med elektrisk Hodja, der kalder til bøn, og vi har 3 katolske- og 1 ortodoks kirke, der bimler ud over floddalen - og oftest på helt forskellige tidspunkter.

Men - ærligt talt er det slet ikke noget problem. Og den elektriske Hodja, med sin syngende stemme, er ligefrem hyggelig, og er en god indikation på tid, hvis man ligger søvnløs i sengen.

Skal man endelig være lidt negativ, så er der måske lidt for meget klokkeklang og for mange slags klokker på for mange "skæve tidspunkter". For det er tilsyneladende ganske svært for de katolske kirker at koordinere sine ringesignaler. Og netop de katolske kirkers klokker lyder utroligt høje og gennemtrængende.

Peter Beck-Lauritzen

Hørte at de danske jøder, i 1920'erne, beskrev sig selv som danskere med en mosaisk tro. Så kom der russiske ortodokse jøder til DK, hvilket betød interne gnidninger blandt jøderne. Dette er vel bare, hvad der foregår blandt muslimerne p.t. Det ender sikkert med danskere med muslimsk tro!

Laurits Palo

Måske er jeg praktisk indstillet og udstiller min uvidenhed, men kan man som troende ikke selv holde styr på, hvornår det er tid til bøn? Hvis jeg skal møde op på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt om morgenen, så indstiller jeg alarmen til at ringe en time eller halvanden inden, jeg forventer ikke at blive vækket fra gaden (sammen med resten af nabolaget) ved solopgang, fordi nu skal jeg og mine kolleger noget bestemt. Det gav måske mening i tidernes morgen, men giver næppe mening i dag.

Carsten Bjerre, Finn Sørensen, Ditte Jensen, john madsen, Therese Hagen, Kim Saxman, Flemming Berger og Henrik Andersen anbefalede denne kommentar
Marc Wilkins

Vi må stille spørgsmålstegn ved, hvilke holdninger der bør gives spalteplads og taletid i medierne. Generation Identitær har ekstreme og kompromisløse synspunkter, som de på kreativ vis kæmper for at udbrede. Synspunkter som vel at mærke er rettet mod bestemte befolkningsgrupper, som de anser for at være en trussel mod danmark og danskheden. Når muslimer og ikke-vestlige fremmede tilskrives intentionen om at ville overtage Danmark og udskifte befolkningen, er der tale om åbenlys opfordring til splittelse og kamp befolkningsgrupper imellem. I dagens Danmark, hvor en form for national suprematisme og fremmedfrygt er blevet mainstream, er der så brug for mere plads til sletskjulte racistiske bevægelser og debattører? Hvor går grænsen? Som Rune Stahl skrev her i Information, er det ikke en menneskeret at have sit eget radioprogram eller klummeplads i et større dagblad.
https://www.information.dk/moti/2019/05/medieeliten-hjulpet-rasmus-palud...
Er bagatellisering af og mikrofonholderi for nyfascismen virkelig vejen frem? Når antiracister afholder moddemonstrationer, plejer man at sige, at man i stedet bør tie dem ihjel, men er det, hvad der reelt foregår i det danske mediebillede? Er ønsket om etnisk udrensning bare én holdning blandt andre, der upåtalt skal kunne spredes i offentligheden og medierne?

@ Marc Wilkins,

Jeg er meget enig med dig, i det du skriver i første afsnit, men derefter stopper enigheden.

Efter min opfattelse skal der være plads til alle synspunkter, - også dem vi kan syntes er ubekvemme eller direkte og fuld bevidst er fejlagtige

Et demokratisk samfund skal kunne give plads til alle. Det er faktisk den eneste måde man kan lave dialog på, og gennem argumentation forsøge at skabe enighed.

Samtidig er det altså også en af de få måder, man kan holde sig orienteret om samfundenes ekstremister og afvigere. Hvis man skaber en bagatelgrænse, mister man fuldstændig denne mulighed. Og hvem skal i øvrigt afgøre, hvad der er en bagatel?

Therese Hagen, Jakob Knudsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jakob Knudsen

@Marc Wilkiins,
som Gert Romme (næsten) skriver, hvor vil du sætte grænsen for dialog og retten til at ytre holdninger, der ikke nødvendigvis matcher et givent medies (her: Information) holdning? Jeg er mener f.eks. at ANTIFA og ligesindede på den yderste venstrefløj er fuldstændig afsporede, men jeg vil aldrig, som i aldrig, eksludere disse grupper fra en debat. Men du foretrækker måske en George
Orwell novelle med meningspoliti? Så må du bare huske på, at så er du og jeg selv i risikogruppen for at blive lukket ned. Og det er vel ikke hvad en demokrat har brug for eller hvad?

Henrik Andersen

Det kan undre at det røde og radikale segment her på avisen
har smidt deres religionskritik helt over bord (Marx og Brandes
vende sig i deres grave) og at det skal være GI der skal op på
barrikaderne i denne sag om bønnekald og islams udbredelse
i Danmark. Man skal være mere end almindelig naiv hvis man
ikke tror at sultanen Erdogan ikke har bagtanker med sit store
religiøse ministerium i Tyrkiet:

"Religiøse anliggender hører i Tyrkiet under ministerpræsidentens kontor og har et budget, der ifølge Welt am Sonntag tilsammen er større end 12 af landets ministerier, herunder udenrigsministeriet.
Afdelingen bygger og støtter moskeer, også i udlandet, og har 120.000 medarbejdere."
970 Imamer i Tyskland er udsendt af Erdogan. Kilde : http://politiken.dk/udland/art5620929/970-Imamer-i-Tyskland-er-udsendt-a...
og her lidt om planen for Danmark:
https://www.bt.dk/udland/tyrkiet-vil-bygge-flere-nye-moskeer-i-danmark-d...

Finn Sørensen, Henrik Günther, Kim Saxman, Henrik Brøndum og Jakob Knudsen anbefalede denne kommentar

@ Henrik Andersen,

Faktisk har du helt ret omkring den store og selvbestaltede storvisir i "Den Høje Port". Han forsøger selvfølgelig at udbrede sin sunni-religiøse opfattelse, på samme måde som Vatikanet forsøger at udbrede sin. Og på et noget lavere pland er det vel også hensigten med missionærer fra Danmark og andre lande.

Du har også ret i, at en del af hans goodwill-skabende aktiviteter er, at finansiere bygning af moskeer i andre lande. Og på præcis samme måde som han også finansierer i renovering af gader og pladser samt i hele byfornyelser. I øvrigt driver Tyrkiet også en slags socialforsorg i fattige lande, hvor ældre og enlige mødre kan få et månedligt beløb til forsørgelse.

Jeg ved det, for i mit opholdsland skaber både Vatikanet og Tyrkiet masser af arbejdspladser ved at finansiere byggeri at kirker og moskeer. Og på samme måde yder de begge en slags socialforsorg. Og selvfølgelig gør de det ikke for borgerne i disse landes skyld.

Så langt er vi enige. Men hvor kommer Danmark eller det du lidt nedladende kalder "det røde og radikale segment", egentlig ind i dette forhold, Henrik Andersen. For du tror vel ikke i fuld alvor, at dit "røde og radikale segment" skulle forfalde til totalt udokumenterede religiøse interesser?

Jeg ser i hvert fald ikke nogen trussel for hverken Danmark eller "det røde og radikale segment" i hverken Tyrkiet eller Vatikanstaten. Faktisk ser jeg det som ganske interessante kulturelle indslag i hverdagen, Og her er Recep Erdoğan´s tiltag absolut det mest eksotiske.

Men når dette er nævnt, Henrik Andersen, så tror jeg slet ikke, at Recep Tayyip Erdoğan gør dette alene for at udbrede sin egen religion, for den bryder han jo hele tiden med sine handlinger. Maden er dybt korrupt, og sidder som edderkoppen midt i et dybt korrupt spind. Og jeg tror, at udbredelsen af hans udbredelse sunni-opfattelse egentlig har indenrigspolitisk baggrund, der gør, at han, kleptomanvenner og deres familier kan sidde sikkert uden kriminelle tiltaler.

Steffen Gliese, john madsen og Kim Saxman anbefalede denne kommentar
Marc Wilkins

@ Gert Romme og Jakob Knudsen

Jeg mener ikke, at nogen skal udelukkes, men at visse rabiate holdninger skal gives begrænset plads i offentligheden. Nationalistiske og islamofobiske synspunkter er der altså rigtig mange af i den danske offentlighed samt i Folketinget. Den slags er absolut ikke et randfænomen, men er snarere noget ganske normalt. I stedet for at udgive deres læserbrev i Information, kunne man have foretaget et kritisk interview med de to skribenter.
Jeg går også ind for dialog og tror, det er den eneste måde, man kan gøre sig forhåbninger om at overkomme unødig splittelse. I virkeligheden har langt størstedelen af den danske befolkning interesse i at forandre samfundet og overtage produktionen i fællesskab. Men der er nogen, som vinder på at puste til splittelsen og lade folk tro, at de grundlæggende er forskellige og uforenelige.

Ytringsfrihed er godt.
Spredning af had er ikke godt.
Racisme, uanset om det gælder i forbindelse med race, religion eller hvad man nu har lyst til er ikke noget der skal støttes af nogen avis.
Smålig jantelov er godt?
Uoplyste mennesker skal ikke have lov til at sprede had uanset om de mestrer mange fremmedord for at lade som om de er kloge.

Sider