Klumme

Georg Metz: Komikeren Sarah Cooper udstiller Donalds Trump indre usikkerhed og angst

Folkeførere af et vist format finder deres parodister, der akkurat som gode karikaturtegnere forstår at pejle sig ind på ofrenes særpræg
»En forholdsvis nyudsprungen amerikansk komiker, Sarah Cooper, har i erkendelse af fiktionssatirens skrøbelighed i forhold til Donald Trumps ubeskrivelige løgnagtighed og konsekvente sabotage mod al ret og rimelighed angrebet den katastrofe, der har ramt USA og verden, på en ny overbevisende måde (...) Man håndterer Trump ved at bruge Trump mod Trump,« skriver Georg Metz i denne omgang Intermetzo.

»En forholdsvis nyudsprungen amerikansk komiker, Sarah Cooper, har i erkendelse af fiktionssatirens skrøbelighed i forhold til Donald Trumps ubeskrivelige løgnagtighed og konsekvente sabotage mod al ret og rimelighed angrebet den katastrofe, der har ramt USA og verden, på en ny overbevisende måde (...) Man håndterer Trump ved at bruge Trump mod Trump,« skriver Georg Metz i denne omgang Intermetzo.

Tom Brenner

Debat
26. juni 2020

Noget kan være så vanvittigt, så flintrende skørt som Uffe Elbæk, da hans nye parti var kommet mandatstærkt i Folketinget, crazy, sagde han og lod sin alternative valgudtalelse – »abakavajajakabadukajahvasjavakaaahvaa« – leve sit eget liv.

Af indlysende grunde er udtalelsen ikke altid præcist citeret. Medierne gengav Elbæk ved loyalt at bringe klippet 1:1. Meningen var sådan set klar nok og blev bekræftet af partiets videre skæbne.

Når en anden partileder, Erhard Jakobsen, i gamle dage fik et af sine dengang velkendte anfald om venstreorienterede pædagoger eller journalisterne i DR eller frisindede præster i folkekirken, var det aggressive indhold roterende fis under Erhards viltre hårlok.

Udtalelserne lod sig ikke gengive ordret uden at udstille manden som sprøjtegal. Man måtte så at sige inddampe meningen og redigere sig til en formidlende forståelse af, at Erhard Jakobsen nu var vred igen. Ordstrømmen også fra Folketingets talerstol blev efter få opvarmende sætninger højrøstet, springende, associerende og meningsløs i forhold til den virkelighed, Jakobsen hævdede at skildre.

Det korrekte i folkeoplysningens navn var at overhøre det meste og gengive en formodet hensigt. Takket være et utal af gentagelser i skiftende varianter var den til at få øje på.

Erhard Jakobsen forlangte og fik i øvrigt dengang i 1970’erne qua sit medlemskab af det daværende radioråd alle radioudsendelser skrevet af. Når man ser dette udsagn på tryk, tror man, det er løgn, men det er det ikke.

Meningen med, at studenter og kontorfolk sad og skrev alle radiobånd af, hvis man kan tale om en mening, var, at Jakobsens selvbestaltede forening Aktive Lyttere og Seere skulle have de således nedskrevne mængder af udsendelser udleveret med henblik på at finkæmme hvert sendt sekund for venstreorienteret propaganda. De fandt ikke noget, og det hele fes ud i ingenting.

Det skete så også, at Erhard, når han selv var i radioen, hvad han ofte var, blev skrevet af. Ord til andet kunne man her se, hvad der præcist blev sagt. Det var afslørende, grinagtigt og ikke uden farlighed.

De gode ler, de onde harmes

Folkeførere af et vist format finder deres parodister, der akkurat som gode karikaturtegnere forstår at pejle sig ind på ofrenes særpræg. Ensemblet Klyderne forsøgte med Jesper Klein i spidsen med held at aflure Erhard Jakobsen hans hemmelighed; dog ikke overgået af Buster Larsen, der i tv-revyerne udstyrede Jakobsen med det mål af ægte farligt afsind, som forklarede den ferme politikers succes som forførende folketaler. Buster Larsens tekster var i indholdet en anelse afdæmpede i forhold til virkelighedens Erhard – fiktionen er nødt til at trække fra for troværdighedens skyld – men næsten, næsten som afsenderens verbale trapeznumre.

I al satire over politikere er effekten tvivlsom. De gode ler, de onde harmes. Næppe mange tilhængere af Erhard Jakobsen lod sig afskrække af Buster Larsens bud på den magtfulde politikers karakter og politiske (populistiske) råhed.

Sagen var jo endelig også den, at revyens Erhard Jakobsen trods alt ikke var den ægte vare. Tilhængere og han selv kunne henvise til, at revyteksterne var opspind. Sådan var den rigtige Erhard Jakobsen jo slet ikke, skønt forskellen reelt set ikke var alverden. For de klartskuende vel at mærke indvarslede Erhard en nyt tids mediefrembårne folketribuner. Dem har verden siden set rigeligt til.

Uformuleret angst

En forholdsvis nyudsprungen amerikansk komiker, Sarah Cooper, har i erkendelse af fiktionssatirens skrøbelighed i forhold til Donald Trumps ubeskrivelige løgnagtighed og konsekvente sabotage mod al ret og rimelighed angrebet den katastrofe, der har ramt USA og verden, på en ny overbevisende måde.

Når man betragter Sarah Cooper i de få klip, der ligger på YouTube, er metoden i al sin enkle originalitet indlysende: Man håndterer Trump ved at bruge Trump mod Trump.

Sarah Cooper er en oplyst, tænkende, bogskrivende, yngre kvinde – i enhver henseende Donald Trumps modsætning. I sig selv et robust afsæt for den identifikation af manden, som hun så at sige indtager og fordøjer ved at gøre ham ét med sig selv. Sarah Cooper mimer simpelthen Trumps udvalgte uhyrligheder, mimer til Trumps egen stemme.

Trump oplevet indefra Trump i Trumps eget berygtede ikkesprog, som Cooper i sin mime lader blive til på stedet, fremstår i al dets hårrejsende meningsløshed og understreges af de ansigtsudtryk, Coopers, der skal til for at få det farlige vrøvl over læberne. I indre vildrede, hjælpeløst sikker som Trump, leder Cooper efter det næste ord og det næste og baner vejen for Trumps rablende udsagn garneret af den løgnagtiges altid så afslørende gentagelser af vrøvlet og løgnene. Trumps ord forlader Coopers mund i samme kaotiske orgie som det, der hersker i ophavet selv.

Men figurens indre usikkerhed og ikke mindst angst får Cooper også med. Bag Trumps mørke ingenting er der endnu mere mørke i et famlende altdominerende ego, der aldrig burde have fået denne mulighed for eksponering af egne berettigede komplekser, alt det som nu truer kloden.

Den uformulerede angst i den rigtige hovedperson, som Cooper illustrerer ved at akkompagnere Trumps ord med et konstant flakkende blik og en næsten hjerteskærende hjælpeløs gestik, er dyb som bunkeren under Det Hvide Hus.

Dér i bunden bedyrer Trump, at han kun er der »a very short time, very short time« og kun for at inspicere, mens angsten for demonstranterne oppe foran Det Hvide Hus får ham/Cooper i bunkerens badeværelse (Coopers eget) til at kravle snakkende ned i badekarret og gemme sig. A very short time.

Sarah Cooper går længere end nogen for at trænge ind i den gåde, som den kroniske løgnhals – den narcissistiske psykopat, for nu at sige det, som det er – bestandigt stiller andre over for.

Man må tage fænomenet på sig for at følge de processer, der ad irgange i det dystre sind fører psykopaten til konklusionerne i hans egen syge logik. Nærmere, mere gysende end hos eller snarere i Sarah Cooper er ingen kommet den mand, der truer sit land og verden i ubevidst aggressiv angst for konfrontationen med sig selv og sin egen nedrige uduelighed.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er da en hel lille håndfuld af hendes vidunderlige under-et-minut synkroniseringer efter hans stemme. Herligt!
https://www.youtube.com/watch?v=RxDKW75ueIU&list=PL-8pDWAJLeYjt_QWcEZ_t7...

Birte Pedersen, Rolf Andersen, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Freddie Vindberg, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

- og mht Erhard Jakobsen var der jo Erik Knudsens tv-skuespil Werner Holgersen med Poul Reichard i titelrollen. Men - Buster Larsen kom nærmere.

Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Cooper er suveræn - man får næsten medlidenhed med Trump.

Næsten.

Birte Pedersen, Inger Jensen, Peter Mikkelsen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvordan mon det er at være patetisk?

Det er faktisk uhyggeligt, at mange politikere prøver at optimere deres non-eksistens med reklamer mod modstanderen, snarere end at fortælle hvad det gode er, de vil gøre for samfundet.

At være narcissist er helt klart et tilløbsstykke.

Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Fantastisk - nærmest dæmonisk

Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

28/jun/2020

Georg Metz,
det var da noget af beskrivelse
af en mega-stor egopat i USA.

Venlig hilsen
Claus

PS: Størrelsen af et menneskes
ego er omvendt proportionalt
med den pågældendes selvværd!

Demokratier skal hele tiden gøres bedre. Det amerikanske valgsystem er utidssvarende, og det er uholdbart, at en enkelt persom - den amerikanske præsident - sidder inde med så stor magt, som tilfældet er. Det undrer mig, at denne side af miseren Trump lades upåtalt. Andre 'demokratiske' systemer har deres svagheder, også det danske, men åbenbart vil man hellere kritisere systemets forvaltere end diskutere, om systemet burde revideres.

Flemming Berger, Birte Pedersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

Altså, det er Trump, jeg taler/skriver om.

Venlig hilsen
Claus

Bo Jensen - demokratier skal gøres bedre, det ved alle. Men kan de det? Vi deler os efter anskuelser (ifølge Hørup), men så længe interesser kommer før anskuelser, er det håbløst. Der vil altid være massive interesser i at bevare det man kender, for det er det man har satset sin tilværelse på. Hvor sandsynligt er det at amerikansk valglov bliver ændret? Har bookmakerne et godt bud på hvad der kommer først, forfatningsændring eller ny amerikansk borgerkrig?

Torben K L Jensen

Lars - coronakrisen i USA har medført at stemme pr brev er den eneste mulighed for at gennemføre præsidentvalget - det er et gevaldigt skift og forhindrer manipulation med gennem opstillingskredse.