Læserbrev

Ghettoplanen handler ikke om at afvikle, men om at udvikle

Ghettoplanen handler om at skabe et forandret samfund. Hvor integration og mangfoldighed går hånd i hånd. Hvor Signe og Samira leger sammen. Og om at gøre København til en blandet by. For at opnå det, må Mjølnerparken sælge almene boliger fra, skriver Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
8. juni 2020

Hvor langt skal vi gå for at sikre børn og unge i udsatte boligområder en fremtid, hvor alle har lige muligheder? Jeg mener, vi skal gøre alt, hvad vi kan.

Derfor undrer det mig, at en gruppe beboere i Mjølnerparken har valgt at slæbe Transport- og Boligministeriet i retten, fordi de mener, at ghettopakken og den lokale udviklingsplan er diskriminerende. For det er deres børns fremtid og frihed, som det handler om. Og kommende generationer af børn i udsatte boligområder som Mjølnerparken.

Mjølnerparken skal som en af Københavns hårde ghettoer sælge almene boliger fra, så de ikke overstiger 40 procent af boligmassen. Det er i mine øjne helt nødvendigt. For det handler om at tiltrække flere beboere, som er i job og som kan fungere som rollemodeller i området.

Det betyder desværre, at der er beboere, som skal flytte. Og det forstår jeg godt, er hårdt.

Men det handler om at skabe forandringer, som kommer hele området til gavn. Og samfundet omkring det. Derfor mener jeg ikke, at sagsøgerne ser det store billede. Det Mjølnerparken, og den by, som vi gerne vil skabe.

Ghettoplanen er i mine øjne et udtryk for en handlekraft, som har manglet i generationer. Over årtier har vi svigtet de udsatte boligområder, og berøringsangst har givet massive problemer med arbejdsløshed, mangel på uddannelse, sprogvanskeligheder og kriminalitet frit spil.

Men børn må ikke vokse op i lukkede verdener, som giver dem dårligere kort på hånden end andre børn i vores samfund.

Ghettoplanen tager fat om problemets rod: Parallelsamfund, der lukker sig om sig selv og stjæler børn og unges fremtid. Integration og mangfoldighed går hånd i hånd. Men boligområder som Mjølnerparken er ikke mangfoldige.

Jeg vil have, at Mohammed spiller fodbold med Morten nede i gården. Og at Signe løber på løbehjul med Samira.

København skal være en blandet by, hvor alle børn har frihed til at trives og udvikle sig på tværs af kultur, religion og pengepung.

Og selv om det måske ikke virker sådan for sagsøgerne i Mjølnerparken, så handler ghettoplanen ikke om at afvikle. Den handler om at udvikle.

Om at bygge en bedre fremtid for børn og unge og en sammenhængende by til alles bedste.

Af Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hvor er det så der bygges boliger til erstatning for ghettolovgivningersboliger,
som lavindkomstfamilier har råd til at bo i?

I har vel ikke i Venstre forestillet jer, at alle borgere i Danmark har råd til huslejer, som overstiger 1/2delen af indkomsten, så HVOR er det, I har planlagt at menneskene uden formue og lønindtægt skal bo i fremtiden? I ved jo godt at der altid vil være arbejdsløse i et kapitalistisk samfund, for ellers kan lønningerne ikke holdes i ro.

Så bare peg dem ud nu, de fine boliger, hvor lavindkomster har råd til at bo uden gode gammeldags bolighajer har en finger med i spillet.
Hvor er de, boligerne?

Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Stella Nielsen, Thomas Tanghus, Per Klüver, P.G. Olsen, Ib Gram-Jensen, Ron Levy, Mikkel Zess, Marianne Stockmarr, Carsten Mortensen, Dorte Sørensen, Jesper Frimann Ljungberg, Troels Ken Pedersen, Trond Meiring og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er jo ikke, at folk bor, hvor de bor - problemet er, at gode, billige boliger skal nedrives eller sælges, fordi der er mange dejlige penge at tage, hvis man simpelthen stjæler de almennyttige boligforeningers ejendom og dermed fuldender det, man begyndte, da man begyndte at lægge beslag på lejligheder for at løse kommunens problem - i stedet for at bygge, købe, eje sine udlejningsboliger selv som i gamle dage.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Stella Nielsen, Thomas Tanghus, Per Klüver, Marianne Stockmarr, Carsten Mortensen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Mikkel Zess og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det må da være muligt at lovgive om, at grunde til almene lejligheder kan sælges billigere og beskattes mindre så de kan/skal bygges og drives i alle boligområder.
Mon ikke det var en hurtigere og bedre måde at skabe blande boligområder på - så "at Mohammed spiller fodbold med Morten nede i gården"

Eva Schwanenflügel, Stella Nielsen, Per Klüver, Mikkel Zess og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Dumme, opsagte beboere - de troede, at det var et overgreb,
de var udsat for - og så er der bare tale om udvikling.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Stella Nielsen, Thomas Tanghus, Per Klüver, Lise Lotte Rahbek, Ron Levy, Mikkel Zess, Trond Meiring og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Det er jo sagt utallige gange: Hvis I vil undgå parallelsamfund, kan i ekspropriere nogle kæmpeboliger er rigmandskvartererne. Der er masser af plads og grønne områder, hvor Signe og Samira kan lege sammen.
De tidligere beboere skal nok finde et sted at bo.

Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Stella Nielsen anbefalede denne kommentar
Henning Lindberg

Må jeg foreslå Cecilia Lonning-Skovgaard hurtigst muligt at finde en bolig i Mjølnerparken. Jeg ved godt det er hårdt at skulle forlade ens hjem, men det er nødvendigt. Og det handler om at skabe forandringer, som kommer hele området til gavn. Og det handler om at tiltrække flere beboere som er i job og som kan fungere som rollemodeller i området.

Er der tilstrækkelig mange der følger CeciliaLonning-Skovgaards eksempel vil vi kunne bevare de over 40% af boligmassen der ellers ville skulle sælges fra.

Det ville i sandhed være udtryk for en handlekraft som har manglet i generationer.

Over årtier har vi svigtet de udsatte boligområder, og berøringsangst har givet massive problemer med arbejdsløshed, mangel påuddannelse, sprogvanskeligheder og krimminalitet frit spil.

Men børn må ikke vokse op i lukkede verdener som giver dem dårligere kort på hånden end andre børn i vores samfund.

Ved at flytte fra et kvarter, der sikkert i høj grad udgør et parallelsamfund der lukker sig om sig selv, vil det være muligt at tage fat om problemets rod: boligområder der ikke er mangfoldige.

Det vil sikre, at Mohammed spiller fodbold med Morten ude i haven. Og at Signe løber på løbehjul med Samira.

København skal være en blandet by, hvor alle børn har frihed til at trives og udvikle sig på tværs af kultur, religion og pengepung. Og selvom det måske ikke vil virke sådan for Cecilia Lonning-Skovgaard, så handler en sådan flytning jo ikke om at afvikle det kvarter hun kommer fra. Det handler om at udvikle. Om at bygge en bedre fremtid for børn og unge og en sammenhængende by til alles bedste.

Dorte Sørensen

Hvis flertallet i Folketinget virkelig mente det med udvikling og ikke afvikling - Hvorfor har de så ikke lovgivet så det var muligt at opfører billige og gode familieboliger i alle boligområder.

I stedet for har politikerne samlet folk på overførselsindkomster - ledige/nedslidte/syge mennesker i de få billige boliger der var. Så problemet er politisk skabt og ikke beboernes skyld.

Hvad hjælper det at frasælge billige boliger, der er stærk mangel på eller rive dem ned , der er forøvrigt flere der er nyrenoveret - det er da tude tosset/dumt/osv......

Viggo Okholm

Utroligt indlæg af en borgmester sukret ind i åh så humane intentioner.
Mon hun nogensinde har besøgt de thun kalder en ghetto og sat sig ned mellem mangfoldighedens beboere?
Den lov er og bliver en form for social racistisk skændsel.
Det at mennesker med en tidligere kultur,som ikke lige kan få fodfæste i første generation og de mennesker som ikke nåede den rigtige eksamen af forskellige årsager og derfor må ty til offentlig hjælp,bliver hæng ud som et problem. Umiddelbart tror jeg der er mindst lige så mange gode mennesker blandt dem som blandt borgmesterens ligesindede.
Jeg tvivler stærkt på at de såkaldt rigtige vil være indstillede på at få "bundfaldet" som nabo-uha boligpriserne vil falde.
Ja det er tragisk vi har det sådan. Jeg selv er formand i en "pæn" almen afdeling, som trods alt har mangfoldighed, men spøjst at beboerne i disse lidt "pænere" almene afdelinger er imod nedrivningen i Vollsmose, men ikke i sympati for beboerne,men i frygt for at de kommer i de "pæne" afdelinger. Uha hvor vi trænger til ændring af fordomme på kryds og tværs.
Men ideen om at rive brugelige boliger ned er og bliver sygt.

Må jeg lige minde om en af fortidens digtere; "Smeden og Bageren er et digt af Johan Herman Wessel. Det er en humoristisk fortælling, som kritiserer retsvæsenet og manglen på fornuft i samfundet. Digtet blev skrevet i 1770'erne og trykt for første gang i 1784 i Wessels ugeblad på vers."

Mangelen på fornuft her ligger hos Cecilia Lonning-Skovgaard, Venstre, der sammen med DF bl.a. var medskabere af det idioti, at nedrive almene sociale boliger, fordi beboerne ikke havde integreret sig til det og i det danske samfund.

Indflytningen af de mange svage fra samfundets bund, og de mange fremmede, hvoraf mange ikke ville integreres på noge som helt mulig måde, skyldes alene politiske beslutninger, der blev foretaget langt tidligere.

At rive boligerne ned grundet manglende integration fra en del fremmed, der rent faktisk aldrig har boet i Danmark, - forstået på den måde, at vist har de haft en bolig i Danmark, men har i stedet brugt dens 4 vægge til at skærme sig imod påvirkning af noget som helt dansk igennem flere generationer, og derfor ikke kan siges at have boet i Danmark og derfor heller ikke har integreret sig i det danske samfund.

AL det har boligerne da overhovedet ingen som helst andel i, - DET ER POLITISKE FEJLTAGELSER OG BESLUTNINGER, SOM HAR FØRT TIL DENNE SITUATION!

Det blev især grundlag under Poul Nyrup regeringen med Birthe Weis som indenrigsminister, der i en vanvidsstund, helgenkårede dem selv og socialdemokratiet over deres vælgere, som det forfinede borgerskabs vogtere af god moral, - men også samtid fornægtede demokratiets ret til altdi af debattere ethvert emne, ved at udnævne dem der politisk ville debattere de fremmede der ikke ville integrere sig som urene i tanken med ordene; "Stuerene bliver i sgu aldrig"!

Dorte Sørensen

Espen Bøgh jeg var lige ved at give dit indlæg en anbefaling - men din afslutning hænger ikke helt sammen.
Det var langt tidligere fejlen skete - dels ønskede flere velstillede kommuner ikke at få opført almene boliger - så det måtte andre kommuner tage sig af. Så kom fejlen med de store bebyggelser uden mulighed til andre boligformer, erhverv osv.... Ligeledes fra solgte flere kommuner deres ejendomme hvor de kunne huse boligløse og fik i stedet anvisningsret til en andel i de almene boliger-- osv.... osv-----