Læserbrev

Giv Ph.d-studerende en hjælpepakke, så vi sikrer forskningens fremtid

Når fire-fem måneder forsvinder fra en ph.d.-uddannelse er det en markant forringelse, og derfor er det fint, at regeringen vil forlænge vores ansættelser. Men det hjælper ikke, hvis ikke der er penge til løn i forlængelsesperioden, skriver ph.d.-studerende Morten Winther Vestenaa i dette debatindlæg
3. juni 2020

Fra politisk side har der under coronadebatterne været opmærksomhed nok på, at dansk økonomi ser ud til at klare sig godt igennem krisen på grund af vores eksport af medicin og landbrugsvarer. Men en forklaring på, hvorfor dansk eksport ligger på så højt et niveau, er ofte fraværende. Helt evident skyldes en meget stor del af den danske eksport, at vi herhjemme har dygtige forskere på universiteterne og i det private erhvervsliv.

Derfor virker det underligt, at ph.d.-studerende, der netop er i gang med en forskeruddannelse, er blevet sat i en kedelig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. I mange måneder har vi ikke kunnet gå i laboratoriet, interviewe mennesker, gro planter, dygtiggøre os på ph.d.-kurser, træne vidensdeling på konferencer eller teste medicin. Mange har mistet værdifulde forskningstimer til børnepasning, coronaberedskab og udvikling af onlineundervisning til de universitetsstuderende. 

En dansk ph.d.-uddannelse varer tre år, så når fire-fem måneder forsvinder, er det en markant forringelse af uddannelsen og af de forskningsprojekter, vi arbejder på, og ikke mindst går det ud over, hvor dygtige forskere vi bliver efterfølgende.

Regeringen har lavet kompensationspakker til stort set alle grupper, men der er ingen hjælpepakker, der er dedikeret til vores område. Der er lavet en aftale om at forlænge ph.d.’ernes ansættelse med henvisning til coronakrisen, men der følger ingen penge med aftalen, og det er mere end tvivlsomt, om universiteternes økonomi vil kunne sikre løn i en forlængelsesperiode.

Derfor håber jeg, at politikerne husker på, hvor vigtigt det er, at vi uddanner dygtige forskere og finder på en bedre løsning, end de har gjort hidtil. Uden førsteklassesforskere og høj innovationskraft forringer vi muligheden for, at Danmark kommer til at eksportere for eksempel grøn klimateknologi, når verden i fremtiden skal være fossilfri. 

Af Morten Winther Vestenaa, ph.d.-stipendiat i plante- og jordvidenskab på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Mens mange har mistet deres arbejde eller set deres virksomhed voldsamt ramt af faldende omsætning, så ønsker phd. studerende beskyttelse mod de stød verdens virkelighed giver. Det er ikke rimeligt!

morten vestenaa

Hej Henning

Tak for din kommentar til mit indlæg.

De PhD studerende mister hverken løn eller ansættelse på grund af corona, og har derfor ikke brug for lønkompensation som andre arbejdstagere. Du har ret i at de PhD studerende er priviligerede i den forstand.

Jeg har dog ikke skrevet indlægget for de PhD studerene, men for vores samfunds skyld. Vi får dårligere forskere og mindre forskning på grund af corona, og det er et problem for vores samfund og fremtidig økonomi. Mit arbejde med planters næringsstofoptag fra jorden bliver reduceret og jeg får mindre mulighed for at øve mig i at dele min viden på konferencer og dygtiggøre mig på PhD kurser. Jeg bliver altså en mindre dygtig forsker der har lavet en mindre mængde forskning. Det synes jeg er et problem for de virksomheder og universiteter som jeg og mine PhD kollegaer skal arbejde hos når jeg er færdig.

Morten