Kommentar

Vi kan give vores børn en bedre skole, og coronakrisen har vist os hvordan

Krisen har gjort det, skolereformerne ikke kunne. Den har udfoldet elevernes kreativitet og givet lærerne frihed til at skabe en hverdag med fokus på trivsel og læring. Derfor står vi med en unik mulighed at forme fremtidens skoler på ny, skriver rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF)
'Krisen har kastet lys over det store potentiale i mere frihed: Skoledagene har været kortere, kravene har været færre, og der har været færre børn og flere voksne. Mange lærere, jeg har talt med, beskriver, hvordan det har betydet færre konflikter og givet mere tid til at tage sig af sårbare børn og børn med særlige behov,' skriver rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF). Arkivfoto.

'Krisen har kastet lys over det store potentiale i mere frihed: Skoledagene har været kortere, kravene har været færre, og der har været færre børn og flere voksne. Mange lærere, jeg har talt med, beskriver, hvordan det har betydet færre konflikter og givet mere tid til at tage sig af sårbare børn og børn med særlige behov,' skriver rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF). Arkivfoto.

Mikkel Berg Pedersen

24. juni 2020

Det er afgørende at holde fast i, hvad folkeskolen kan lære af coronakrisen. Lærere, skoleledere, forskere og skolepolitikere er i disse dage heldigvis i gang med at ransage sig selv og hinanden for, hvad der har været godt og skidt under coronatiden for elever og medarbejdere i skolerne.

På trods af gradvis genåbning og lempede hygiejne- og afstandskrav er der fortsat lang vej til den kendte, almindelige hverdag på skolerne. Jeg fristes til at sige heldigvis, for det kan måske sætte en bremse på trædemøllen, inden den nådesløst kommer op i omdrejninger igen.

For mig at se, har coronakrisen givet os tre forskellige ting:

1. Mere frihed

Krisen har kastet lys over det store potentiale i mere frihed: Skoledagene har været kortere, kravene har været færre, og der har været færre børn og flere voksne. Mange lærere, jeg har talt med, beskriver, hvordan det har betydet færre konflikter og givet mere tid til at tage sig af sårbare børn og børn med særlige behov. Corona har tvunget lærerne til at være mere frie og har i stedet givet plads til at skabe den bedst mulige hverdag for eleverne med bedre trivsel og læring. At få ro på, så alle kunne føle sig tilpas i en svær situation.

Jeg siger ikke, at det har været let. Det har trukket store veksler på elevers, medarbejderes og lederes evne til at tilpasse sig og få det til at fungere. Men det har været både rørende og fortjent at se anerkendelse og ros strømme skolerne i møde.

Skolereformen har gjort skolen til en institution, der er bundet af fælles mål, nationale test, elevplaner og prøver. Det tager tid væk fra undervisningen og pædagogikken. Under coronaen, men også nu, bruger lærerne primært tiden på at være sammen med eleverne og ikke på alt muligt andet. Det giver albuerum for alle, og gør skolen til et bedre sted.

2. Større kreativitet

Der er kommet kreativitet og virkelyst ind i det pædagogiske arbejde. Jeg har udtrykt det på den måde, at jeg ser gnisten tilbage i øjnene på lærerne. Coronatiden har været meget mere end et benspænd, det har været en smaskhård glidende tackling, som væltede skoledagens faste rammer omkuld.

Efter en første reaktion, hvor elever (og forældre) blev læsset til med digitale opgaver i hjemmeskolen, har vi siden genåbningen set udeliv, bevægelse, kreativitet og sanselighed udfolde sig på en måde, som vel ikke engang den mest håbefulde arkitekt bag skolereformen havde turdet drømme om. Krisen har sat et hidtil uset skub i den udvikling, som skolerne allerede har arbejdet med.

Også digitalt har kreativitet og virkelyst fået lov til at blomstre, og vi har taget et kvantespring i at blive klogere, dygtigere og bedre til det. Heldigvis ikke i retning af ’mere vil have mere’. Nej, tværtimod har skolerne gjort sig værdifulde erfaringer med, hvor det digitale kan tilføre mening eller lægges væk, og hvor det analoge er overlegent.

3. Fælles ansvar

Det er et fælles ansvar at samle op på coronalæringen. Lokalt og nationalt. God forskning er i gang, og det skal vi i skoler og i kommuner støtte så godt op om, som det er muligt.

Og derfor håber jeg først og fremmest, at krisen vil føre til en grundlæggende diskussion og debat om, hvordan vi kan ændre skolen ved hjælp af det bedste fra coronalæringen – og ved at kuldkaste det, som coronakrisen har lært os at undvære.

Desværre er min bekymring, at der snart ’går hverdag i den’ igen, og at vi halser videre efter samme devise. Derfor hilser jeg velkomment, at både lærere, faglige organisationer og lederorganisationer har signaleret, at de vil forankre læringen for at forandre. Det er et ansvar, alle parter på skoleområdet deler, og som vi skal tage på os.

Thomas Medom (SF) er rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Andersen

Ja man har jo lov at håbe at der kommer noget mere frihed og mindre detailstyring. Jeg tror desværre bare ikke på det.

Her blev skoledagen da heller ikke kortere, og lektierne der absolut skulle laves herhjemme blev da heller ikke sløjfet. Til gengæld har ungerne lavet mere "ikke skole" i skolen, spillet computer f.eks.

Jeppe Bundgaard

Den vej, har friskoler vist i årevis. Slip folkeskolen fri, stop detail styringen og lad lærere om at tilrettelægge dagligdagen. Det er trods alt dem, der er uddannet til dette.

Absolut sandt, og absolut logisk!

Jo mere detailstyring og kontrol, jo dårligere trivsel og mindre engagement hos lærerne. Det præger i høj grad elevernes trivsel og udbytte. Dette giver vind i sejlene hos privatskolerne, og det var i høj grad den skjulte dagsorden bag de blå partier reformer.i 80'erne, som indførte u-, f- og ø-tid, og optælling af alle funktioner i lærerarbejdet. Derfra gik det kun nedad med folkets skole.

Sæt lærerne fri, og se folkeskolen blomstre op som den var før de rigide reformer.