Kronik

Vi kan vinde over Facebook, Amazon og de andre tech-giganter, men kun hvis vi står sammen

De amerikanske virksomheder Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft har opnået en verdensdominans, der kan få store konsekvenser for europæerne både økonomisk og politisk. I stedet for at opdrage på dem, burde Europa svare igen, skriver professor i økonomi Bengt Åke Bertil Lundvall i dette debatindlæg
Europa skal svare igen for at bremse techgiganter som Facebooks verdensdominans, mener dagens kronikør. Her taler Facebookstifter Mark Zuckerberg på Georgetown University i Washington.

Europa skal svare igen for at bremse techgiganter som Facebooks verdensdominans, mener dagens kronikør. Her taler Facebookstifter Mark Zuckerberg på Georgetown University i Washington.

Justin T. Gellerson

29. juni 2020

Under coronakrisen har kravene om fysisk afstand engageret os i flere samtaler med venner via Facebook, og vi har set flere serier og film via Amazon og Apple. Vores brug af internettjenester er vokset. Denne vækst i vores forbrug af digitale tjenester forstærker en global tendens, som startede i begyndelsen af dette århundrede.

Digitale tjenester gør det muligt for os at interagere med venner og kolleger herhjemme eller på den anden side jordkloden, og de giver adgang til information og underholdning. Samtidig er de store leverandører af disse tjenester – Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft – helt i front, hvad angår kunstig intelligens. En teknologi som kan komme til at spille en afgørende rolle både i omstillingen til grøn økonomi og i at bekæmpe smitsomme sygdomme.

Men udviklingen har mindre tiltalende sider. Hver gang vi gør brug af en digital tjeneste, leverer vi råmateriale til verdens største virksomheder med base i USA. De udnytter data fra vores brug af internettjenester til at skabe profit for superrige ejere og bidrager til den voksende ulighed i verden og i USA. De er eksperter i at undgå at betale skat. De monopoliserer udvikling og kontrol af den strategisk vigtige kunstige intelligens. Kunstig intelligens er både et vækstområde med en årlig vækst på cirka 30 procent og af militærstrategisk betydning.

Den eneste seriøse konkurrence kommer fra kinesiske virksomheder såsom Baidu, Alibaba og Tencent. Det faktum, at samtlige europæiske lande står svagt i dette teknologiræs, kan derfor få betydelige negative konsekvenser for os både økonomisk og politisk.

Alene kan vi ikke stille noget op

En forudsætning for, at kinesiske virksomheder har kunnet udfordre, er, at Kina har mange indbyggere og et stort hjemmemarked. Virksomheder, som sigter til at konkurrere med datagiganterne, kan kun gøre det med adgang til data fra et stort hjemmemarked. Hver for sig kan de europæiske lande derfor ikke konkurrere.

Europa som helhed kunne gøre det, hvis landene samlede sig om en fælles strategi. Men det ville forudsætte en radikal nytænkning og høj grad af samordning af industri-, handels-, teknologi- og datapolitik.

Man kan selvfølgelig også fortsætte som hidtil, hvor man lader Google og de andre datagiganter udnytte nationale særinteresser ved at lokalisere reelle eller fiktive aktiviteter i de europæiske lande, som tilbyder de mest attraktive vilkår.

I særklasse

Det er vigtigt at indse, at Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft repræsenterer en helt ny slags virksomheder. Det handler om deres gigantiske størrelse, om hvad de beskæftiger sig med, og om hvordan de gør det. Derfor kan man ikke analysere og regulere dem som andre virksomheder.

For det første er deres skala unik. De er de største virksomheder i verden i termer af børsværdi – i 2019 lå deres børsværdi mellem 500 og 1.000 milliarder amerikanske dollar. A.P. Møller Mærsk, som er Danmarks største virksomhed, havde på samme tidspunkt cirka 28 milliarder dollar i børsværdi.

For det andet opnår de verdensdominans på en helt speciel måde. De kombinerer kontrol over dataplatforme med etablering af monopoler baseret på innovation og viden. De lever af at høste data og viden i Europa og andre dele af verden, samtidig med at de via enorme satsninger på forskning og innovation sikrer, at konkurrenter ikke kan indhente dem teknologisk.

For det tredje har Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft rigeligt med likvide reserver (mellem 50 og 140 milliarder dollar i 2019), som de bruger til at erhverve nystartede virksomheder og potentielle konkurrenter. Alle fem virksomheder har for eksempel tilstrækkelige finansielle ressourcer til at opkøbe Europas største digitale servicevirksomhed, Spotify (30 milliarder dollar i børsværdi).

Kombineret resulterer disse faktorer i, at det er næsten umuligt for konkurrenter at trænge ind på markedet.

EU-Kommissionens svar

EU-Kommissionen er bevidst om Europas svaghed inden for digitale tjenester og kunstig intelligens. I februar præsenterede Kommissionen en hvidbog om kunstig intelligens og et oplæg til EU-Parlamentet om en europæisk datastrategi.

I både hvidbog og oplæg fra kommissionen bliver der lagt stor vægt på at regulere anvendelsen af data og kunstig intelligens, så de bliver brugt i overensstemmelse med europæiske værdier.

Hvidbogen har en enkelt reference til skærpet global konkurrence, men nævner slet ikke USA-giganternes dominerende rolle. Oplægget til parlamentet nævner, at »big tech«-virksomheder indtager en dominerende rolle inden for datatjenester. Samtidig fremhæver oplægget imidlertid, at Kommissionen og Europa står for fri international udveksling af data – at man ikke gør forskel på virksomheder efter deres nationale hjemsted, hvad angår dataadgang.

For at styrke Europas position inden for kunstig intelligens foreslår hvidbogen en række initiativer, der omfatter yderligere forskningsmidler, mere uddannelse, fremme af startups og fremme af brugen af ​​kunstig intelligens i den private og offentlige sektor.

Men den forholder sig ikke til det faktum, at de fem store ville stå forrest i køen til at drage fordel heraf. De vil integrere nye forskningscentre i deres innovationsnetværk, ansætte de bedste talenter og erhverve de mest lovende nystartede virksomheder. I sin yderste konsekvens vil europæiske skattebetalere komme til at støtte udenlandske monopoler, som unddrager sig beskatning i Europa.

Hvidbogen forholder sig heller ikke til et scenarie, hvor USA’s præsident kræver, at datagiganterne stiller europæiske data til rådighed med henvisning til amerikansk sikkerhed.

Det primære element i EU’s strategi ser ud til at være et opdragelses- og reguleringsprojekt, som går ud på at få disse kæmpestore amerikanske virksomheder til at indoptage og følge europæiske normer og værdier. Men det er vanskeligt at se, hvordan en sådan idealistisk strategi vil kunne ændre ved, at europæiske virksomheder er marginaliserede inden for digitale tjenester og kunstig intelligens. De europæiske lande og deres borgere vil komme til at betale prisen for denne marginalisering både økonomisk og politisk.

Konkurrence fra Europa?

En anden mulig strategi ville være at sætte som målsætning at skabe europæiske konkurrenter til Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft. Men dette ville kræve, at EU-Kommissionens foreslåede initiativer blev kombineret med, at europæiske virksomheder fik privilegeret adgang til europæiske data. Det ville også kræve begrænsninger for de amerikanske giganters virksomhedsopkøb i Europa samt massive investeringer i digital infrastruktur.

En endnu mere radikal strategi ville tage udgangspunkt i, at viden og information bør være en ressource, som er alment tilgængelig og kun undtagelsesvis bør kunne oprettes som privat ejendom. Dette fører tankerne i retning af nationalisering eller ’europæisering’. Det vil sige, at staten på nationalt eller staterne på EU-niveau overtager ejerskabet, ligesom man i fortiden nationaliserede monopolagtige virksomheder, der kontrollerede kritisk infrastruktur såsom telekommunikation og jernbanedrift.

Men statsligt ejede og kontrollerede organisationer fremstår ikke som en væsentligt mere attraktiv model end den nuværende form for kapitalistisk overvågning. Der er brug for social fantasi for at udvikle nye organisationsformer. Måske kunne en dansk inspireret model med fondseje eller andelseje bruges?

Bengt Åke Bertil Lundvall, professor emeritus ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Anker Juul
  • Eva Schwanenflügel
  • Jens Flø
  • Thomas Tanghus
  • Benno Hansen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Ervin Lazar
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Jørgensen
  • Peter Knap
  • Johnny Christiansen
  • Bjarne Andersen
  • Poul Erik Riis
  • Oluf Husted
Poul Anker Juul, Eva Schwanenflügel, Jens Flø, Thomas Tanghus, Benno Hansen, Peter Beck-Lauritzen, Ervin Lazar, Kurt Nielsen, Bjarne Jørgensen, Peter Knap, Johnny Christiansen, Bjarne Andersen, Poul Erik Riis og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Johansen

Køb genbrugs teknologi, reparer din teknologi, lev uden en del af teknologien. Som forbruger er det muligt at vælge tech giganterne fra. Vi savner forbrugeroplysning og undersøgende og analyserende journalistik om, hvordan tech giganternes forretningsmodel fungerer og hvilken rolle vi spiller i den. Og om alternativerne. Det er skræmmende hvor kort levetid telefon, computer, tablet, tv, batteri, tastatur har. Det burde koste på 'fodaftrykket', energi og miljø. Forbrugerrådet bør teste i bund og systematisk.

Torben Arendal, John Andersen, Steen Bahnsen, Estermarie Mandelquist, Jens Ole Mortensen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Kurt Nielsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Her og nu kan vi bruge nogle af de europæiske alternativer, der kan erstatte mange af det vi bruger google m.m. til. Prøv fx https://framasoft.org/en/ Den kan erstatte zoom, doodle, google drev og meget andet, både billigere og uden reklamer. Den kræver dog lidt tilvending.

Arne Albatros Olsen

Det er faktisk ret simpelt.
Start med at forbyde reklamer af enhver art.

Hvis det bliver virkeligt, så er der jo ikke længere nogen grund
til at indsamle al den information. Ergo.................

Morten Balling

@Jakob Elllekjaer

Helt exakt hvordan er det du kan være sikker på din VPN?

@Chris Ru Brix

Jeg har været sys admin på store Unix computere, men hver gang jeg prøver en ny Linux distro når jeg ret hurtigt til at skulle åbne en shell og rode med ubehjælpelig syntax.

Windows 10 er det vildeste crap, bloated med spyware og hullet som en si, og Apple har ikke vist noget interessant andet end et nærmest lodret fald mod ingenting siden Jobs døde. Verden har brug for en ny visionær person som kan gå nogle af de gamle i bedene og komme op med noget revolutionerene nyt. Selv Jack Tramiel var ikke voldsomt opfindsom, men han fik bygget en maskine som den dag i dag er verdens mest solgte computer, og den havde muligheder du ikke finder i en iPhone, såsom A/D convertere eller bare noget så simpelt som et hæderligt keyboard.

Det må være muligt at lave et sikkert system, hvis man starter fra scratch. Grunden til at der kan være malvare i f.eks. et Word dokument er ofte features ingen eller meget få benytter.

Og, hvorfor benytter Infermeren f.eks. cookies, når siden fungerer fint, hvis man fravælger dem? Fordi vi alle er dumme og har solgt vores sjæl til djævlen, fordi det er så fedt at se endnu en ligegyldig video med nogle ligegyldige katte?

Måske skulle man bare finde 64'eren frem igen og gå offline. Nåh nej, det forudsættes jo af staten at man er online så de kan spamme en med ligegyldigheder. Der var engang hvor jeg troede computeren og internettet ville blive menneskehedens redning. Yeah right...