Klumme

Det ville klæde medierne ikke at skamride eksperttitlen under coronakrisen

Medierne har desværre længe lidt af ekspertsyndromet, hvor enhver vidensperson ophøjes til ekspert og sandhedsvidne. Under coronakrisen har de således selv bidraget til at opbygge de sandheder, der i bagklogskabens lys har vist sig fejlbehæftede, skriver mediekommentator Lasse Jensen i dette debatindlæg
'’Eksperter’ bliver såkaldte »autoritetsmarkører«, de er jo »objektive«, fordi journalister ikke må mene noget. I begyndelsen af mediernes dækning af corona har eksperterne definitionsmagten, de er en slags orakler – som Søren Brostrøm (tv) og Kåre Mølbach (th) var det. Men bare vent, for hvis mønstret fra aids/hiv-epidemien gentager sig, kan vi vente os et stort blame game, for nogen skal jo altid gøres ansvarlige,' skriver Lasse Jensen.

'’Eksperter’ bliver såkaldte »autoritetsmarkører«, de er jo »objektive«, fordi journalister ikke må mene noget. I begyndelsen af mediernes dækning af corona har eksperterne definitionsmagten, de er en slags orakler – som Søren Brostrøm (tv) og Kåre Mølbach (th) var det. Men bare vent, for hvis mønstret fra aids/hiv-epidemien gentager sig, kan vi vente os et stort blame game, for nogen skal jo altid gøres ansvarlige,' skriver Lasse Jensen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

25. juni 2020

Politikens forside den 15. juni var et skoleeksempel på en af de længste og stadig tiltagende journalistiske epidemier. Vi kan kalde den ekspertsyndromet. På forsiden var en stor tegning af en Donald Trump med automatgevær, der tårnede sig op over Det Hvide Hus. Overskriften lød:

»Amerikansk professor: Trump går ikke frivilligt«.

Et lille rødt mærkat varedeklarerede artiklen som »NYHEDER«. Nyheden var, at juraprofessor Lawrence Douglas på Amherst College har skrevet en bog, der indeholder en hypotese om, at Trump vil tiltage sig magten, selv om han måske taber præsidentvalget.

Jo, det var da en slags nyhed, at en enkelt amerikansk professor har en teori. Ovenikøbet en ret brutal og foruroligende hypotese, der altså præsenteres som breaking news. Men påstanden kommer jo fra en ekspert, må læseren gå ud fra. Og dem er der uendeligt mange af.

Fra rigtige eksperter, der har brugt et helt liv på at studere et bestemt emne, til halvstuderede røvere. Men etiketten ’ekspert’ er nødvendig, hvis et medie skal få læseren til at tro, at der er tale om et skudsikkert sandhedsvidne. ’Ekspert’ er – trods det, at det er et navneord – blevet en såkaldt epitheton ornans – ifølge den danske ordbog »et smykkende tillægsord, der anvendes som stående kendemærke på en person, for eksempel den kvieøjede Hera«. Hvis ikke en hvilken som helst vidensperson fra en læreanstalt automatisk blev udstyret med eksperttitlen, ville den såkaldte troværdighed jo gå fløjten.

Amerikansk politik giver frit spil for alle slags teorier og alle typer eksperter. Det er politik, ikke naturvidenskab. Men coronakrisen er en eksplosiv blanding af naturvidenskab og politik, og medierne er blevet ’eksperternes’ vidtåbne arena. En bred vifte af epidemiologer, lunge- og kredsløbsspecialister, sociologer, økonomer, politologer og sinologer optræder dagligt.

Et ’blame game’

Kun få kinesiske læger kendte til COVID-19 ved juletid, og de seneste syv-otte måneder er vi gradvist blevet klogere. Det forbehold kan man sjældent se i medierne, der påviser fejl og mangler ved tidligere udtalelser og forudsigelser. Berlingske skriver den 14. juni: »Eksperterne tog fejl«.

De talte nemlig ifølge artiklen »upræcist om syv centrale coronatemaer«. Det tror da fanden, de havde jo på det tidspunkt ikke den viden, som er tilgængelig nu. Den 3. juni skrev Berlingske, at Statens Seruminstitut kaldte coronavirus en »alvorlig influenza« to dage før nedlukningen den 11. marts. At eksperter fejlvurderede midt i en stejl læringskurve, er nu, tre måneder efter, nærmest en skandale.

Coronapandemien og mediedækningen af den minder mig om Anker Brink Lunds nu 25 år gamle doktorafhandling »Smitsomme sygdomme i dansk journalistik« om medierne og aids/hiv-epidemien. Også dengang tog masser af eksperter fejl. Også dengang famlede man videnskabeligt i tusmørke. Også dengang ledte journalister efter hår i suppen i jagten på den salgbare konflikt.

Set i lyset af corona er Anker Brink Lunds opstilling af forløbet af mediedækningen af en epidemi tankevækkende. ’Eksperter’ bliver såkaldte »autoritetsmarkører«, de er jo »objektive«, fordi journalister ikke må mene noget. I begyndelsen har eksperterne definitionsmagten, de er en slags orakler – som Søren Brostrøm og Kåre Mølbach var det.

Så begynder eksperterne at blive uenige – I aids/hiv-sammenhæng var dette en kamp mellem virologer og dermatologer. Var det en virus, der kunne ramme alle, eller var det en kønssygdom, der i princippet ikke ramte heteroseksuelle, kun bøsser? Virologerne vandt definitionsretten. Herefter blev de internt uenige, og konflikter er gode historier.

Bare vent, for hvis mønstret fra aids/hiv-epidemien gentager sig, kan vi vente os et stort blame game, for nogen skal jo altid gøres ansvarlige. Men det var jo for et kvart århundrede siden, og landet var ikke i krise. I dag er blame gamet allerede i gang, og medierne har selv bidraget massivt til det.

Journalister er alt for dårlige til at tage bastante forbehold – ikke mindst, når vi konstant refererer til eksperter eller gør ekspertudsagn til breaking news. Nedtoning af og forsigtighed med ekspertudsagn – fra amerikansk politik til coronakrisen – ville i sidste ende styrke troværdigheden.

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Hver mandag eftermiddag
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Rehhoff
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Estermarie Mandelquist
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Viggo Okholm
  • Thomas Rasmussen
  • Jens Kofoed
  • Erik Karlsen
  • Torben K L Jensen
  • John Larsen
  • Niels Bent Johansen
  • Gert Romme
  • Steffen Gliese
  • Caspar Christiansen
  • Grethe Preisler
  • Poul Erik Pedersen
  • Christian Mondrup
  • Ib Christensen
  • Benno Hansen
  • Kurt Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • Thomas Tanghus
Søren Rehhoff, Klaus Lundahl Engelholt, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Thomas Rasmussen, Jens Kofoed, Erik Karlsen, Torben K L Jensen, John Larsen, Niels Bent Johansen, Gert Romme, Steffen Gliese, Caspar Christiansen, Grethe Preisler, Poul Erik Pedersen, Christian Mondrup, Ib Christensen, Benno Hansen, Kurt Nielsen, Carsten Mortensen og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Apropos Trump; alle ved, at hans eneste mål er at blive genvalgt.
Så det gør han alt for.

Desuden ved alle, at Trump lyver, så det vil han også fremtidigt gøre.

Der er ikke noget, der hedder ild og vand, moral og etik.
Ingen såkaldte guidelines.

Så muligvis skal vi forberede os på valgsvindel, løgne i tiende potens, militæret i gaderne, afstemninger aftvunget IRL istedet for brevstemmer, osv.

Ib Christensen

Det er da ikke noget der er kommet med Corona.
Før det har vi da også set "Eksperter udtaler", altså i flertal, uden at der i artiklen gives bare et navn og ekspertise område for de her eksperter.

Og hver gang bliver jeg fornærmet over, at her i landet hvor vi ikke skal have noget tilovers for fanatisk troende, er det netop det der forventes og ønskes af os.

Søren Dahl, Trond Meiring, Jens Erik Starup og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Jeg har bemærket det før - men tåler, i denne sammenhæng, gentagelse synes jeg:
I den første del af Corona-pandemien betjente journalister (også ved Information) sig af historiske paralleller. I selve sygdomsforløbet blev der ofte henvist til influenza-epidemien, i slutningen af første verdenskrig. Mht. de økonomiske konsekvenser henvistes til den økonomiske krise, i 1930-erne.
Jeg kan godt forstå at det kan være nærliggende at bruge disse historiske paralleller, fordi det kan være med til at give læserne en forestilling om hvilke udfordringer en pandemi kan stille samfundet over for. Men - jeg undrede mig over den forholdsvis ukritiske brug, af disse historiske situationer. Jeg har tidligere anholdt henvisningen til tiden under 1. verdenskrig, ud fra den betragtning af der var tale om en periode hvor der i forvejen havde raset en verdenskrig i fire år. Generelt var de europæiske samfund gearet på at føre krig, man havde brugt enorme økonomiske og menneskelige ressourcer på krigsførelsen, der iøvrigt stadig var i gang. Selv i neutrale lande var ernæringssituationen dybt påvirket af krigen, det ved vi fra danske studier og fremstillinger af perioden. Endvidere var sundhedsforholdene i byerne af en helt anden beskaffenhed, end det er tilfældet i dag - lokumstønder og dermed håndtering af afføring i fri luft, var feks. stadig en del af dagens orden i Aalborg for 100 år siden. At disse forhold ikke tages med i betragtning, når man skal vurdere en epidemis forløb kan jo godt undre en smule.
Med hensyn til kriseforløbet i 1930-erne er det især den økonomiske krises politiske følger, der har været fremhævet. Her, naturligt nok, risikoen for en autoritær fascistisk/nazistisk udvikling. Den parallel overser at der faktisk var demokratiske veje ud af krisen, hvilket den danske politik fra 1933 til 9. april 1940 faktisk påviser. Her har Socialdemokratiet, med Stauning i spidsen, sin store del af æren.
Begge eksempler tjener til at vise, at også historiebrug nødvendigvis må underkastes en kritisk overvejelse - og efterprøvelse. Dette gælder i særlig grad i journalistikken, hvis den demokratiske samtale skal kunne foregå på et oplyst grundlag. Information er dygtig til at tage fat i forholdet mellem videnskaben og samfundet, i den forbindelse kunne man (jeg) da godt ønske mig at også historiebrug i den offentlige debat blev gjort til genstand for avisens kritiske blik. Lidt uden for de allerede berørte temaer: men dette kunne, måske, også bidrage til nogle andre synsvinkler på den identitetsdebat der også har fundet vej til avisens spalter.
mvh. poul.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Jens Erik Starup, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Hvor har Lasse Jensen dog ret.

Rolf Andersen, Michael Gyes, Klaus Lundahl Engelholt, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Det er da rart og tankevækkende at få at vide at medier og journalister erkender vi skal spise brød til-altså læserne.,inden vi tror alt hvad der skrives
Ingen ved alt ej heller "eksperter",men man må forvente at disse ved mere omkring årsag og virkning omkring bestemte problematikker.
Politikerne som vi menige har stemt skal så efter bedste evne handle i forhold til den ny viden,så det skader os mindst muligt,men alligevel har vi vælgere selv ansvaret for at undersøge og handle..
men i mange tidligere sammenhænge ser vi de evindelige eksperters fremtræden i medier og i perioder Tordenskjolds soldater, da de eksperter der bliver skubbet frem helst skal argumentere for de mål politikerne har sat baseret på de vælgere som der er flest af med de holdninger.
Især på læring-og pædagogik brugte man en bestemt professor i en periode (har heldigvis glemt hans navn)
Men corona krisen er af en helt anden karakter,hvor vi alle er usikre og derfor kan ingen af os tillade os at give selv eksperter skylden.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Journalister er alt for dårlige til at tage bastante forbehold"
Og Journalister, som har adgang til et "udefra" perspektiv, kunne have gået i dialog med eksperterne og stillet kritiske spørgsmål for at få en idé om hvor sikker / usikker viden var - det kunne måske også have hjulpet ekspertnerne?

Rolf Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er jo i al sin gru, at vi har bemandet vore institutioner med folk, der ønsker at lede og forvalte og derfor ikke som i gamle dage besidder en faglig fond af viden på højeste niveau. De kan finde ud af at skære ned og begrænse ressourcer, når alt ser lyserødt ud; men når konsekvenserne af den manglende rettidige omhu viser sig, har de ingen faglighed at falde tilbage på.
Så må den almindelige sunde fornuft og det gode udbytte af gymnasiets historieundervisning råde, så politikerne kan gribe til de profylaktiske midler, der er historisk evidens for ved epidemier.

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Trond Meiring, Poul Erik Pedersen, Egon Stich, Rolf Andersen, Carsten Munk og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hvorfor sætter man aldrig de uenige eksperter i samme rum til rundbordsdiskussion, så de kan pille hinandens argumenter fra hinanden efter bedste evne? Når Journalister skal være mellemmænd, kan eksperterne fortsætte med at sidde i hver sit hjørne i hver sin institution og modsige hinanden omkostningsfrit. Hvorfor ikke bare en gang imellem tage begge parter i studiet (på tv), og lade eksperterne om at stille de nærgående spørgsmål til hinanden?

Lad f.eks. Information arrangere en rundbordssamtale mellem Brostrøm, Mølbak, Kristian G. Andersen (som er yderst kritisk overfor de danske myndigheders håndtering af krisen), Strandberg Pedersen? Alle de pågældende har jo tid til at give interviews, det gør de jo hele tiden. Så det burde de også kunne få tid til. Så kan der bringes enten podcast eller ordret referat i avisen, og vi andre kan få bedre fornemmelse af, hvem der har orden i argumenterne, når de bliver gået på klingen.

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Egon Stich, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Tilføjelse til ovenstående forslag.

Så kunne vi f. eks. måske meget tidligere være nået frem til dette - med både færre døde, syge og mindre behov for nedlukning langt tidligere, i det man nok hurtigt var nået til den rimelige konklusion: Kejseren har ikke noget tøj på:
"Det tyder på, at vi måske fremover bør bruge masker i særlige situationer - eksempelvis, hvis metro, tog eller bus er overfyldt i myldretiden."
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7839028/Brostr%C3%B...

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Jeg hørte forleden dag - formentlig på P1 - at nogen havde undersøgt i hvilket omfang journalist-studerende blev undervist i, hvordan man læser et virksomhedsregnskab. .. nada !

Måske skulle journalistuddannelsen omlægges fra et 'håndværksfag' til et egentligt universitetsstudie med undervisning i videnskabsteori, økonomisk teori, sociologi og så videre ?

Eva Schwanenflügel, Søren Dahl, Trond Meiring, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jens Adser Sørensen

Lasse Jensen peger (igen) på et stort problem i nutidens journalistik - den daglige, ukritiske påkaldelse af eksperter i alle aviser og medier.
På mange måder er tendensen en demonstration af journalisters faglige uformåen og overfladiskhed - det er så uendelig let at gribe telefonen og få en udtalelse fra en såk. “ekspert” om alt mellem himmel og jord, som journalisten ikke selv har magtet at sætte sig ind i.
De fleste eksperter har deres egen dagsorden - det være sig politisk og/eller fagpolitisk. De tilhører ofte forskellige retninger eller skoler indenfor deres sagsområde, og mange af dem elsker øjensynlig at komme i medierne.
Lad os få nogle journalister, som evner at grave sig ned i et stofområde og selv bearbejde informationer og holdninger fra forskellige fagpersoner på et givet område før de videreformidler stoffet til læserne, lytterne og seerne..

Eva Schwanenflügel, Søren Dahl, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Rolf Andersen, Britta Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Jens Christian Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

jens Adser Sørensen, de fleste eksperter har faktisk traditionelt ikke keret sig om at blive eksponeret, deres resultater har hovedsageligt haft en faglig betydning, som kunne være ganske vigtig, men mest blandt fagfæller.
Desværre var en del af den omfattende ødelæggelse af de videregående uddannelser, som den såkaldte Bolognaproces har forårsarget, at fagene skulle bedømmes på deres evne til at formidle resultater, herunder i omfanget af offentliggørelser i dels fagtidsskrifter, hvorfor omfanget af dem er eksploderet, uden et fagligt løft, dels igennem almindelige nyhedskanaler, hvilket fører til forvirring, fordi de videnskabelige resultater jo stort set aldrig er retningsangivende, men bagudskuende og analyserende.

Jan Weber Fritsbøger

meget ofte er valget af de citerede eksperter en hindring for en nuanceret behandling af sagen, hvis man konsekvent spørger økonomer vil løsningen automatisk være set fra et økonomisk synspunkt, og dette er jo ikke optimalt medmindre man ønsker at vækst skal være løsningen,

ingen økonom vil anbefale recession, men gælder det klimaet burde man da overveje at skrue ned for forbruget,
en andet emne hvor de valgte eksperter er helt ødelæggende for en intelligent tilgang er sikkerhedspolitik, for hvem bliver spurgt ? konflikt-eksperter med fokus på at fremme fred i verden som Jan Øberg eller lignende,
nej da man spørger mennesker uddannet inden for militæret, og andre eksperter i militære spørgsmål,
som selvfølgelig ved en masse om militære løsninger men intet om alternativet, og dermed får vi aldrig en anden tilgang end oprustning,
og vi får dermed kun oplysning om fordelen ved den ene eller den anden militære løsning, og dermed så det ud som om Danmark havde brug for F35 for at bevare freden,
men i virkeligheden øger ethvert militært indkøb truslen, vi sender et signal om at vi vælger de militære fremfor de fredelige løsninger, og er dermed bidragydere til de eskalerende militære trusler i verden,

som så giver andre lande et incitament til også selv at opruste, og verden er blevet lidt mindre fredelig,
at afspænding og nedrustning kan være det rette bliver slet ikke overvejet, for sådan tænker militære eksperter jo ikke.

Margrethe Brix Nielsen, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar