Kommentar

Klimaaktivist: Jeg tror ikke længere, at alle landmænd er bagstræberiske bønder

Som klassisk klimaaktivist på barrikaderne, har jeg længe haft fordomme om de danske landmænd. Men efter at have skrabet i overfladen har jeg opdaget, at der er masser af landmænd, der kæmper samme kamp som mig, skriver klimaaktivist og projektleder i Tænketanken Frej Alexandra O’Sullivan Freltoft i dette debatindlæg
’Vi har stadig en stor omstilling af landbruget foran os, ingen tvivl om det, og det er et stort arbejde at sørge for, at både interesseorganisationer og vores politikere arbejder for den grønne vision, ikke imod den. Men det er opløftende, at de progressive landmænd findes overalt i det danske landskab,’ skriver klimaaktivist Alexandra O’Sullivan Freltoft i denne kommentar.

’Vi har stadig en stor omstilling af landbruget foran os, ingen tvivl om det, og det er et stort arbejde at sørge for, at både interesseorganisationer og vores politikere arbejder for den grønne vision, ikke imod den. Men det er opløftende, at de progressive landmænd findes overalt i det danske landskab,’ skriver klimaaktivist Alexandra O’Sullivan Freltoft i denne kommentar.

Sille Veilmark

13. juni 2020

Da vi trådte ud på gaden, spurgte min kollega, hvad jeg synes. Det var min første uge på arbejdet, og vi havde lige været til møde med interesseorganisationen for sprøjtemidler i Danmark. Jeg var gået ind til mødet med en stor portion skepsis, og da vi låste cyklerne op igen, var jeg stadig skeptisk – men også opløftet.

»Alle mennesker er gode mennesker,« var min umiddelbare reaktion. Det opløftende ved mødet var, at vi alle var helt enige om målet: Vi skal bekæmpe klimaforandringerne og redde biodiversiteten. Vi var bare ikke enige om (sprøjte)midlet.

For to år siden var jeg med til at starte Den Grønne Studenterbevægelse. Jeg har været på gaden, lanceret borgerforslag og meldt mig ind i debatten – en klassisk klimaaktivist. Mit syn på landbruget var alt andet end positivt. Min fordom var, at danske landmænd er en flok gamle, bagstræberiske bønder, der er bedøvende ligeglade med bæredygtighed.

Den fordom kom ikke ud af ingenting. Jeg havde læst om den famøse oksekødsrapport, der fejer fakta om forurening under gulvtæppet på bestilling af Landbrug & Fødevarer. Jeg så det i sommeren 2019, da selv samme interesseorganisation lancerede kampagnen Glad For Gris med det formål at få unge til at spise mere kød på trods af, at både sundhedsstyrelsen og klimaeksperter anbefaler en kraftig reduktion i vores kødforbrug.

Jeg var lamslået over den såkaldte ’gyllegate’, hvor fødevareministeren fordrejede tal om gødningens miljøpåvirkning og gav forskere mundkurv på. Og gang på gang er jeg stødt på den evindelige diskussion om, hvorvidt udledningerne blot bliver tilsvarende højere i udlandet, hvis vi producerer mindre kød i Danmark – selv om de økonomiske vismænd har slået fast, at en reduktion herhjemme kan have en »stor global effekt på klimaet«.

Landbruget havde ikke mange point i min bog.

Progressive landmænd

Men i starten af det nye år blev jeg ansat som projektleder i Tænketanken Frej og har gennem de seneste måneder skrabet lidt i overfladen på landbruget i Danmark. Og gang på gang har jeg måttet bide mine fordomme i mig. De landmænd, jeg har mødt, vil virkelig gerne omstille sig – og nogle er allerede i fuld gang.

Tag for eksempel Torben. Han er en af Danmarks største mælkeproducenter og har indgået et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet om at gøre sin produktion klimaneutral i 2025 – en del mere ambitiøst, end vores regering foreskriver. Da vi spurgte Torben, hvad han ville gøre, hvis danskerne hellere ville drikke havremælk end komælk, kom svaret prompte: »Så producerer jeg havremælk.«

Og så er der Søren. Han holdt op med at pløje sin mark i Sorø for snart 20 år siden, hvilket både har sænket hans CO2-aftryk og øget markens frugtbarhed. Jord er nemlig et kulstoflager: Hvis man pløjer jævnligt, ryger kulstoffet ud i luften som CO2, men hvis man dropper ploven, trækker planterne CO2 ud af atmosfæren og lagrer det i mulden. Samtidig er den uforstyrrede muld en lækker bolig for regnorme, springhaler og andre nyttedyr, der ofte ikke overlever ploven.

Og Søren er ikke alene. Der kommer flere og flere pløjefri landbrug til hvert år, og i dag er 12 procent af det danske landbrugsareal pløjefrit, hvilket er større end det areal, der dyrkes økologisk.

Stor omstilling forude

Når det er sagt, er det danske landbrug selvfølgelig langtfra i mål. En ko vil altid udlede metan, og klimaneutral mælk kan kun produceres med CO2-kompensation andetsteds fra. Ligeledes er pløjefri dyrkning afhængig af sprøjtemidler. Alle medaljer har en bagside.

Vi har stadig en stor omstilling af landbruget foran os, ingen tvivl om det, og det er et stort arbejde at sørge for, at både interesseorganisationer og vores politikere arbejder for den grønne vision, ikke imod den. Men det er opløftende, at de progressive landmænd findes overalt i det danske landskab. Landmænd, der grundlæggende vil det samme som mig: bekæmpe klimakrisen og redde biodiversiteten.

Jeg kan stadig genkende følelsen fra mødet med sprøjtemiddelorganisationen. Aktivisten med en sund portion skepsis lever videre i mig, for vi skal i gang med omstillingen af landbruget nu. Men jeg mærker også en spirende optimisme. Landbruget er ikke fyldt med hensynsløse mennesker, der kun tænker på profit. De fleste mennesker vil gerne gøre det rigtige. 

Mit mentale billede af landbruget er ikke længere sort-hvidt, men er blevet fyldt med grønne, gule og brune nuancer – ligesom den mosaik, der dækker det danske landskab.

Alexandra O’Sullivan Freltoft er projektleder i Tænketanken Frej og klimaaktivist.

Klimabelastningen pr. kilo sukker er omkring en tyvendedel af belastningen fra oksekød.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maiken Guttorm
  • Lise Lotte Rahbek
Maiken Guttorm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ikke for at ødelægge den gode stemning, men har Alexandra mødtes med repræsentanter for "Bæredygtigt Landbrug"?

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Ron Levy anbefalede denne kommentar

Jamen tak og hurra for alle disse progressive og idealistiske landmænd. Så er der lige det øvrige “meget” omstillingsparate landbrug - selvfølgelig under forudsætning af at det er 100% tilskudsbaseret og afgifts- og omkostningsfrit for dem...

Mette Marie Thomsen

Tak for at blive bekræftet i at øget viden giver et mere nuanceret billede af vores samfund. Intet er helt sort eller hvidt.

Eva Schwanenflügel

"Ligeledes er pløjefri dyrkning afhængig af sprøjtemidler. Alle medaljer har en bagside."

Her savner jeg ærligtalt et link til forskningen - link, som den meget overmodige artikel iøvrigt er rig på.

Det kan da ikke være rigtigt, at sprøjtning med pesticider fremmer biodiversiteten?

"De fleste mennesker vil gerne gøre det rigtige."

Aha.. Enten så er "de fleste" ikke kommet til det punkt, hvor de går i gang med at gøre det rigtige, eller også har de måske problemer med at blive enige om, hvad "det rigtige" er.

Thomas Tanghus

Selvfølgelig er der "opmærksomme" landbrug, og mange landmænd- og kvinder kæmper en lang kamp, men der er virkelig også lang vej endnu.

Der er dog bestemt lyspunkter, som man blandt andet kan finde hos http://jordbrug.dk/

Det er naturligvis ikke rigtigt, at pløjefrit landbrug kræver sprøjtemidler. Der er mange danske landmænd, der arbejder pløjefrit uden. Blandt de mest prominente kan fx nævnes Skiftekær på Taasinge, der er en af Danmarks største økologiske producenter, og som har arbejdet pløjefrit - uden sprøjtemidler siden 2012: http://www.skiftekaer.dk/PAGES/16SPOR.html

Jeg har gjort både Alexandra og redaktionen opmærksom på, at der viderebringes misvisende informationer.