Læserbrev

Kommunale tilsyn i dagsinstitutionerne er et hold kæft-bolsje til os pædagoger

Som leder i en kollektivt ledet børnehave og tidligere ’pædagog på gulvet’ har jeg aldrig set et pædagogisk tilsyn hæve kvaliteten afgørende eller løse udfordringerne i dagtilbuddene. Alligevel insisterer Københavns Kommune på, at tilsynet virker, skriver pædagog Danielle Mercier i dette debatindlæg
30. juni 2020

Nu er det tid til, at de såkaldte pædagogiske tilsyn ruller ud over danske daginstitutioner. Tilsynet skal sikre en høj kvalitet i det pædagogiske arbejde på institutionerne.

Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen (S), konstaterer, at tilsynsværktøjet virker – kvaliteten stiger i daginstitutionerne.

Men hvem er det, borgmesteren spørger, når han vil have svar på, om tilsynsredskabet hæver kvaliteten? Han henviser udelukkende til, at antallet af institutioner, der har haft behov for opfølgning efter et tilsyn, har været faldende.

Jeg er i dag pædagog og leder i en kollektivt ledet børnehave. Som tidligere ’pædagog på gulvet’ har jeg aldrig hørt mine pædagogiske ledere efterspørge pædagogisk tilsyn som svar på kvalitetsudfordringer i vores institutioner. Aldrig.

Jeg har, med ansættelse i fem daginstitutioner og et væld af samarbejder på tværs af institutioner, aldrig set et eneste pædagogisk tilsyn løse de pædagogfaglige udfordringer, man stod med i den konkrete institution. Heller ikke de seneste år med stadig flere tilsynsskabeloner og opfølgningsprocedurer.

I dag er jeg overbevist om, at pædagogiske tilsyn ikke er svaret på udvikling, lige så lidt som en sygeplejerskes kvalitet skulle udvikles af, at der har været medicinsk tilsyn på hans afdeling.

Arbejdsgivere og professionelle frontmedarbejdere står altså med diametralt forskellige virkelighedsopfattelser af, om de pædagogiske tilsyn hæver kvaliteten i institutionerne.

Denne forskel i virkelighedsopfattelse mellem pædagoger og daglige ledere af børnehuse på den ene side og forvaltningen på den anden bekymrer mig allermest.

Den viser mig nemlig, at den afgørende dialog, som må være hele grundlaget for at skabe frugtbare, faglige kulturer i kommunens daginstitutioner, er erstattet af en forvaltningsbaseret monolog.

Forvaltningen interesserer sig alene for at måle, om de pædagogiske konsulenters rapporter og tal bliver bedre. De interesserer sig ikke for at tage en dialog om, hvad vi frontlinjemedarbejdere oplever. Det er direkte farligt for de danske familier og småbørn.

For mens vi kan være enige om, at kvaliteten i de danske daginstitutioner halter, og at det hver dag har alvorlige konsekvenser for konkrete børn, så står vi i en situation, hvor problematikken fra de kommunale forvaltningers side håndteres med en medicin, som efter min bedste overbevisning bare er et hold kæft-bolsje til os pædagoger.

Danielle Mercier, leder i kollektivt ledet børnehave.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
  • Ib Christensen
  • Ebbe Overbye
  • Randi Christiansen
  • Olaf Tehrani
  • Lillian Larsen
Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Ebbe Overbye, Randi Christiansen, Olaf Tehrani og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Der er vist desværre mere hold i denne anke, end godt er.
Og den vil vist snildt kunne overføres til andre fagområder...
Er det mon noget med at ikke alle "forvaltere" er kommet på deres rette hylde?

Viggo Okholm, Erik Jensen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Jo, vi ser det det sammen fænomen i sundhedssektoren. Alt for mange er ansat til at "kvalitetssikre". De skal jo retfærdiggøre sit eget arbejde og dem som har hyret dem, skal jo retfærdiggøre de brugte midler.
Vi der levere kerneydelserne, så hellere at de smøgede ærmerne op og hjalp til. Så ville vi i det mindste få noget for skattekronerne.

Rune og Veronica Jacobsen, Viggo Okholm og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Pædagoger og andre medarbejdere kan selv og ved godt hvor skoen trykker og langt de fleste holder så meget af deres arbejde at de reelt kun vil det gode og udvikle sig i forhold til de børn der er i deres varetægt.
Det der ødelægger er konsulenter og overlederes nye ideer om udvikling for udviklingens skyld, og så har der været de hysteriske læreplaner samtidig med nedskæringer,områdeledelser som så igen
skal holde møder med daglige ledere o.s.v.
Jeg var så den der ud delegerede bl.a. forældre betaling og ja det kørte allerbedst da en pædagogmedhjælper overtog.
Jeg var leder i tidsrummet 79-90 og havde begge steder med ansvaret for en gruppe samtidig med at skulle sikre at der var inspiration og orden i regnskaber med videre. Ja det var før computere fik indpas.
Til gengæld rydede jeg også op på legepladsen, tog med på ture m.v.
Vi skal ikke tilbage til gamle dage, men jeg er sikker på at tiden dengang var lige så god som nu.