Kronik

Lærerne kæmpede sig igennem coronanedlukningen uden en strategi

På trods af en forbløffende omstillingsparathed blandt landets lærere under coronanedlukningen bør ’digital strategi’ stå højt på dagsordenen, når skolebestyrelserne samles igen, skriver Thomas Overholt Hansen, direktør i Skolernes Akademi, der i denne kronik giver sit bud på, hvad skolen skal lære af coronaundervisningen
Lærerne på Kildedamskolen i St. Merløse  holder møde forud for genåbningen af skolen tilbage i april. Den store omvæltning i forbindelse med COVID-19 har ’bekræftet os i, at det danske skolesystem er forbløffende omstillingsparat. Og det skyldes i højere grad et kompetent og omstillingsparat korps af danske lærere, end at skolernes ledelser har udtænkt og udført en klar strategi’, skriver Thomas Overholt Hansen i denne kronik.

Lærerne på Kildedamskolen i St. Merløse  holder møde forud for genåbningen af skolen tilbage i april. Den store omvæltning i forbindelse med COVID-19 har ’bekræftet os i, at det danske skolesystem er forbløffende omstillingsparat. Og det skyldes i højere grad et kompetent og omstillingsparat korps af danske lærere, end at skolernes ledelser har udtænkt og udført en klar strategi’, skriver Thomas Overholt Hansen i denne kronik.

Janus Engel Rasmussen

23. juni 2020

Landets grundskolelever, deres lærere – og ikke mindst elevernes forældre – kan snart gå på sommerferie efter et forår, hvor der er blevet vendt op og ned på alting, og hvor intet har været som før. Omvæltningen har dog bekræftet os i, at det danske skolesystem er forbløffende omstillingsparat. Og det skyldes i højere grad et kompetent og omstillingsparat korps af danske lærere, end at skolernes ledelser har udtænkt og udført en klar strategi. Det vender jeg tilbage til.

Verdens mest digitale skole viste sig nemlig overraskende robust, da det gjaldt. Da statsministeren lukkede skolerne ned med sit nu skelsættende pressemøde den 11. marts, blev skolelederne og det pædagogiske personale nødt til at eksperimentere med nye metoder og teknologi i undervisningen.

Søren, der aldrig tidligere har gennemført en videokonference, måtte finde på nye måder at bringe nærhed og læring ind i dagligdagen gennem virtuelle tjenester. Og Lotte, der altid har sværget til de klassiske post-its og plancher, måtte pludselig eksperimentere med brug af andre samarbejdsteknologier, når eleverne skulle lave gruppearbejde på tværs af fysiske lokationer.

Situationen har på alle måder udfordret både elever og lærere på deres forestilling om, hvordan de kan lære sammen på nye måder.

Der handles uden for rammerne – og det er godt

Og her er det interessante, at det ikke ligefrem er planlægning, der har gjort lærerne og skolerne i stand til at finde vej gennem udfordringerne.

I en omfattende analyse, som Skolernes Akademi har gennemført blandt 6.000 lærere og skoleledere, er det blot omkring halvdelen af skolerne, der har udarbejdet en strategi for, hvordan rammerne skal være for undervisning med og om teknologi.

Med andre ord har en stor del af skolerne navigeret igennem stormen uden et reelt kompas.

Når skolerne og lærerne alligevel har fundet vej, skyldes det blandt andet, at de danske lærere ikke er nybegyndere, når det gælder anvendelsen af digitale platforme i undervisningen.

Ifølge samme undersøgelse er der faktisk flere lærere, der udelukkende eller næsten udelukkende anvender digitale læremidler i deres undervisning, end der er lærere, der fortrinsvis benytter analoge læremidler.

Det er blandt andet resultatet af den digitale transformation, der er sket af skolerne de seneste fem til ti år.

En plan, lærerne ikke kender

En anden væsentlig årsag til, at skolerne har kunnet kapere den store omvæltning, er, at der på alle skoler – også selv om de ikke har etableret en digital strategi – findes en uformel ramme og plan for, hvordan man underviser med og om teknologi.

Gennem Skolernes Akademi har jeg gennemført utallige modenhedsanalyser på landets skoler, og en meget typisk iagttagelse er, at lærerne oplever, at skolen har taget strategisk stilling til anvendelsen af teknologi – også selv om der reelt ikke findes en egentlig strategi.

Det vil sige, at det, der af skolens pædagogiske personale opleves som en reel handlingsplan, faktisk blot er uformelle tanker og ideer, der kan være rodfæstet hos skolens ledelse, it-pædagogiske stab eller lignende.

Fælles for alle disse tilfælde er, at den pædagogiske stab samtidig oplever et ringe medejerskab og manglende inddragelse i strategien og handlingsplanen.

Og hvordan skulle de også kunne inddrages, når strategien og planen ikke findes?

Det bringer mig til min afgørende pointe.

Digitale handlingsplaner på skemaet

For midt i al rosen er der også lidt malurt i bægeret. Der er skoler, der har været bedre til at håndtere de store omvæltninger end andre – skoler, der har været lynhurtige til at betragte de nye omstændigheder, som en mulighed for at afprøve nye undervisningsmetoder og paradigmer. Det er dem, vi skal lære af nu.

For når COVID-19 er overstået, har vi fortsat en udfordring: at levere en helstøbt og koordineret indsats for at sikre, at vores børn er godt klædt på til en fremtid, hvor 50 procent af de stillinger, der findes i dag, efter alt at dømme ikke eksisterer i samme form om bare ti år. I den forbindelse er det helt centralt at sikre, at alle skoler har en plan for, hvordan man vil undervise eleverne om og med teknologi.

Jeg har her tilladt mig at opstille fem punkter for, hvordan skolerne kan bruge coronanedlukningen til at lave en plan for at stå bedre rustet i det nye skoleår.

1. Evaluér

Landets lærere har gjort sig mange erfaringer de seneste måneder med digitale undervisningsmidler. De ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Skolerne bør efter sommerferien gøre en målrettet indsats for at indsamle lærernes værdifulde erfaringer, inden de forsvinder i glemslen. Disse erfaringer bør evalueres sammen med lærergruppen, og der kan med fordel laves en værktøjskasse med gode ideer til, hvordan lærerne fremover inkluderer teknologi i undervisningen.

2. Lav en plan

Lærernes digitale erfaringer bør munde ud i en egentlig plan, der sætter retningen for, hvordan skolen ønsker, at lærerne fremadrettet underviser med og om teknologi. Planen skal naturligvis respektere lærernes metodefrihed, men den skal også fungere som et fælles referencepunkt for ledelse, lærere, elever og forældre, så alle ved, hvad det er for nogle forventninger, de kan have til brugen af ny teknologi i undervisningen.

3. Eksperimentér

Jeg har talt med rigtig mange lærere og skoleledere den seneste tid – og de skoler, der for alvor har haft succes med at nytænke undervisningen, er dem, hvor lærerne har mulighed for at eksperimentere og prøve sig frem. Skolerne bør derfor forsøge at skabe et eksperimenterende rum for læring, hvor lærerne har tid, mulighed og ressourcer til at afprøve nye teknologier i undervisningen. De løbende erfaringer skal naturligvis evalueres og deles i lærergruppen.

4. Involvér

Skolerne bør fastholde den åbenhed og transparens omkring undervisningsmetoderne, som de har haft under coronanedlukningen. Fundamentet for, at det er gået så godt, er, at man med stor succes har fået inddraget elever og forældre i eksperimentet. Man har ikke foregivet, at man vidste alt på forhånd, men man har været åben om de tanker, man har gjort sig. Denne involverende tilgang bør skolerne bygge videre på i skole-hjem-samarbejdet. Aldrig har forældrene været så involveret i deres børns skolegang som nu, og det skal skolerne forsøge at bruge konstruktivt.

5. Del viden

På mange læreværelser har coronanedlukningen fået lærerne til at rykke tættere sammen (i overført betydning naturligvis). Oplevelsen af at være kastet ud i ukendt farvand har skabt en større åbenhed blandt lærerne, som har styrket vidensdelingen blandt lærere, ledere, kommuner, forskere og andre aktører. Denne åbne tilgang skal alle skolens interessenter forsøge at fastholde, så man får skabt et rum i og omkring skolen, hvor man deler viden og sammen udforsker mulighederne i de nye teknologier.

Og derfor er det naturligvis heller ikke kun skolerne, der har et ansvar for at nytænke undervisningen. Som forældre bør vi interessere os for og spørge nysgerrigt ind til den digitale strategi på vores børns skole. Og fra politisk side bør man gøre den digitale strategi obligatorisk og hjælpe skolerne på vej.

En ting står helt klart efter coronanedlukningen. Vi kan ikke byde vores børn, at vi lader skolerne navigere uden kompas.

Thomas Overholt Hansen er directør for Business Development & Marketing på Skolernes Akademi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Houmøller

Kronikken er en reklame for firmaet Clio, der ifølge deres hjemmeside ikke interesserer sig for vejrudsigten fra i går, og på den måde gerne vil fremstå som næsten værende langt inde i fremtiden. Hjemmesiden, som er fyldt med gammelt kendt stof pakket ind i moderne konsulent- og markedsføringssprog, giver det udseende af stort set at kunne erstatte lærere i folkeskolen. I stedet skal man blot ansætte folk, der kan tænde computere, vide hvilket fag klassen har nu og så hente den pågældende årsplan på Clio og så ellers lade eleverne gå i gang med noget moderne læring.

Line Palle Andersen , Karsten Aaen, Brian W. Andersen, Torben Bruhn Andersen, Sus johnsen, jørgen djørup, Rolf Andersen, Martin Rønnow Klarlund, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen Ozmec og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, der altid har været styrken i dansk skole, og som for tiden er smadret, er metodefriheden. Med den som ledestjerne når vi længst.

Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Torben Bruhn Andersen, Sus johnsen, jens christian jacobsen, Rolf Andersen, Carsten Munk og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Sikke en gang 'salgs-bullshit'.

PS: min fagforening hedder DJØF, og jeg har i mange år beskæftiget mig med organisationsudvikling, og selv haft 'hånden på kogepladen' i mange sammenhænge, men det her ...

Karsten Aaen, Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Omstillingsparathed, den har vi alle, hvis ellers vi må bruge den og ikke skal have borgerlig liberal pisk, frem for Socialdemokratisk gulerod.

Den rigtige dovne Robert hedder i virkeligheden dovne Joakim (B. Olsen og den slags blålys - For at nu ingen skal tage fejl :-). Men det ved vi almindelige mennesker også ganske udmærket.

Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Hans Houmøller

Erhvervslivets politiske interessevaretagelse og markedsføring finder sted på mange planer og ofte helst så skjult at få eller ingen kan se hvem som står bag budskaberne. Dette er også tilfældet her, så skal vi ikke lige følge hele kæden (og pengene) opad til den faktiske afsender af budskabet her?

Skolernes Akademi er ganske rigtigt en underliggende afdeling af det danske firma Clio Aps, men 100% af anparterne i Clio Aps er ejet af det svenske aktieselskab Frili AB. Også dette er et datterselskab og 100% af aktierne er ejet af Albert Bonnier AB. Der er en meget håndfast topstyring i denne koncernkæde, så Bonniers hovedejer og bestyrelsesformand Carl-Johan Bonnier sidder personligt på formandsposten i Frili AB's bestyrelse og Bonniers B2B-chef Karmo Kaas-Lutsberg er indsat i Clio Aps' bestyrelse, hvor vi også finder Bjarne Corydon, der her bidrager med sin viden om at navigere det politiske landskab.

Albert Bonnier AB har flere sideløbende og overlappende koncernkæder, som samlet løber op i over 150 selskaber. I nogle af disse kæder finder vi så en række selskaber, der sælger alt hvad der kan/skal bruges til den digitale skolegang. Hvilke disse er, kan du og andre selv grave videre efter, hvis du/I har lyst. Det er et stort puslespil, fordi flere af de enkelte selskaber i koncernkæderne har også samarbejde med virksomheder i andre koncerner med andre ejerkredse, så udover pengestrømmen til Bonnier er der også elementer af kartelsamarbejde.

Og efter dette lille pift i advarselsfløjten vil jeg da håbe at de fleste forældre, lærere, pædagoger og skoleledere erkender at det nok ikke er disse mennesker vi skal lade definere børns skolegang og læring.

Rolf Andersen, Line Palle Andersen , niels christian sauer, Carsten Munk, Esben Lykke, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Gunilla Kurdahl

Thomas Overholt Hansen, der findes grundig forskning i hvad it for tiden gør ved menneskers hjerne og en af de store synder er at det mindsker menneskers evne til empati. Hvis vi har lært noget af corona-tiden så er det at børn har godt af at komme ud i naturen og bruge deres krop. Nej, de skal bestemt ikke i sidde mere foran en skærm. I et trivselperspektiv havde børnene været meget bedre tjent med en hverdag uden computer i corona-tiden.

Carsten Munk og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Line Palle Andersen

Nu vi er i gang med strategierne, bør vi så ikke også bruge lidt tid på at afklare undervisernes rettigheder til det digitale materiale, som de udvikler? Hvis det er defineret som at arbejdspladsen har rettighederne til materiale, der er udviklet i arbejdstiden, hvad så med den omfattende del, der er skabt udover den betalte arbejdstid? De mange, mange ekstra timer, som underviserne har lagt i at udvikle nye materialer og løbende tilpasse disse, efterhånden som man får en forståelse for, hvornår og hvordan de studerende rent faktisk lærer noget online. Der har i flere år været et stigende pres på undervisere for at digitalisere deres undervisning. Et pres, der er mødt med skjult modstand, fordi man godt kan regne ud, at det ikke lige frem gør ens ansættelse tryggere at digitalisere sit know-how, men lad os da få en åben diskussion om dette.