Kronik

Landbruget bør bryde fri af sin afhængighed af importeret fosfor

Det er godt, at Danmark og EU vil have mindre cadmium i fosforholdig gødning. Men roden til problemet er landbrugets afhængighed af importeret fosfor, skriver Helene Chéret, redaktør for Magasinet Grøn Omstilling, og Leif Bach Jørgensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling i denne kronik
Udover kunstgødning importerer landbruget også fosforholdigt dyrefoder. Denne fosfor bliver via husdyrgødning spredt på markerne, og alt i alt sker der en overgødskning med fosfor, som så udledes til søer og fjorde og skaber algevækst og iltsvind, skriver dagens kronikører.

Udover kunstgødning importerer landbruget også fosforholdigt dyrefoder. Denne fosfor bliver via husdyrgødning spredt på markerne, og alt i alt sker der en overgødskning med fosfor, som så udledes til søer og fjorde og skaber algevækst og iltsvind, skriver dagens kronikører.

Lars Laursen

11. juni 2020

Vi har for lidt og samtidig for meget. Og vi kan ikke klare os uden. Al plantevækst har brug for fosfor. Derfor importerer Danmark og andre EU-lande store mængder fosfor, som landbruget spreder på markerne. Men denne afhængighed af en knap ressource har flere bagsider. Hvad gør vi, når minerne, som vi henter fosfor fra, løber tør?

Det danske overforbrug af fosfor medvirker desuden til forurening af vandmiljøet. Og sidst, men ikke mindst, indeholder råfosfat fra især Nordafrika tungmetallet cadmium. Når det bliver spredt via kunstgødning på markerne, kan det optages i afgrøder, som vi spiser. Cadmium kan give nyreskader og øge risikoen for kræft.

Denne sundhedsrisiko vil EU gøre noget ved. Fra 2022 indføres for første gang fælles regler for, hvor meget cadmium der må være i importeret fosforgødning. Grænseværdien i EU bliver på 60 mg cadmium pr. kg fosfat. Siden 1989 har Danmark haft sin egen lavere grænseværdi på 48 mg, og det vil den danske regering holde fast i. Tilbage i januar udtalte miljøminister Lea Wermelin:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Balling
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Armin Vauk
  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
Morten Balling, Thomas Tanghus, David Zennaro, Armin Vauk, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

I stedet for at bruge et råstof, som vi bearbejder, transporterer, forbruger og taber til miljøet, skal vi recirkulere det. Det sker i dag, når kommuner indsamler organisk affald og fører fosfor og andre næringsstoffer fra madaffaldet tilbage til markerne, efter det har været forbi et biogasanlæg. <(i>

Det må anses som relevant at få beskrevet, hvordan den proces foregår. Og hvilke problematikker der er forbundet dermed.

Mikkel Zess, Morten Balling, Steen Obel, Armin Vauk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Vi har ikke fosfor til et par hundrede år endnu!

Det forudsætter nulvækst i forbruget, og forbruget har været eksponentielt stigende siden vi begyndte at udvinde fosfor. Den marokkanske forekomst kronikken nævner er sandsynligvis ikke nær så stor som mineejerne oplyser. Selvom efterspørgslen og prisen på fosfor globalt er voldsomt stigende, så har Marokko stort set ikke forøget deres produktion siden 1980.

Hvis minen i Marokko er et luftkastel, og ja vi taler om én mine, så viser en simpel model at produktionen af fosfor vil peake omkring 2030. Hvis deres opgivelser er korrekte, så peaker produktionen først omkring 2070. Samtidig vokser befolkningtallet iflg. WHO (antallet af munde at mætte) mod 1,5-2 gange det vi er nu i 2100.

Vi har ikke noget reelt alternativ til at kunstgøde med fosfor som vi gør i dag. Det eneste alternativ er at recikulere fosfor, og det sker ikke fordi det er for dyrt (besværligt). Jordens fosforindhold er mange steder den begrænsende faktor for høstudbyttet, og hvis vi f.eks. gik over til økologisk landbrug globalt, ville udbyttet falde til noget som ligner det halve af det nuværende. Dvs. at halvdelen af Jordens befolkning, alt andet lige, ville dø af sult. Dermed er økologisk landbrug, hvorvidt man synes om det eller ej ikke noget reelt alternativ.

Vi kan samtidig ikke blive ved med at gøde som vi gør nu, simpelthen fordi vi vil løbe tør for fosfor langt tidligere end kronikken her nævner. Danmark og andre rige lande har relativt store mængder fosfor liggende i jorden, men vi fjerner fosfor fra markerne hver gang vi høster, og denne fosfor havner via vores fordøjelse og kloakken i havet, hvor den bliver ubrugelig for landbruget. Hvis vi ikke tilfører samme mængde fosfor som vi fjerner med høsten, så falder udbyttet proportionalt med fosforindholdet i jorden.

Nogle har kaldt en peak fosfor situation ligeså alvorlig som den situation vi står i med klimaet. Dette er jeg 100% enig i, og ingen taler om fosfor. Det kommer vi i høj grad til meget snart.

Morten Balling, M.Sc. Bæredygtig Bioteknologi

https://projekter.aau.dk/projekter/files/316005575/Thesis_Morten_Balling...