Kronik

Luk statens puljer og projekter, og brug pengene på at hæve det generelle velfærdsniveau

Man bør skære ned i ministeriernes midler til alverdens puljer og projekter. Det kan frigøre betydelige summer til en generel styrkelse af velfærdssamfundets kerneydelser og den almindelige drift, skriver direktør for Danske A-kasser, Verner Sand Kirk, i dette debatindlæg
Satspuljen er snart historie, men pulje- og projektmageriet fortsætter på bekostning af en styrkelse af den almindelige drift af eksempelvis ældreområdet. Her er vi på Plejehjemmet Slottet.

Satspuljen er snart historie, men pulje- og projektmageriet fortsætter på bekostning af en styrkelse af den almindelige drift af eksempelvis ældreområdet. Her er vi på Plejehjemmet Slottet.

Peter Nygaard Christensen

15. juni 2020

Regeringen har som erklæret mål at nedbringe ministeriers og kommuners anvendelse af eksterne konsulenter. Det er der rigtig god grund til. For selvom der bestemt laves nødvendigt og godt konsulentarbejde, er der altså også godt med pseudoarbejde og varm luft i den branche.

Men man bør gå endnu videre og også skære ned i ministeriernes midler til alverdens puljer og projekter. Det kan frigøre betydelige summer til en generel styrkelse af velfærdssamfundets kerneydelser og den almindelige drift.

Jeg vil slå helt fast, at formålene med puljerne og projekterne som regel er gode. Det er metoderne, jeg anfægter.

Derfor synes jeg for eksempel, at det var positivt, da undervisningsministeren sidste år lukkede en pulje på 65 millioner kroner til udviklingsprojekter for særligt kloge børn – ikke fordi der ikke er plads til forbedringer i forhold til undervisningen af disse børn, men fordi der sandsynligvis er mere fornuft i at give pengene oven i de generelle bevillinger til folkeskolen. Og fordi der sandsynligvis allerede er masser af viden fra både dansk og udenlandsk forskning om kloge børn, som umiddelbart kan implementeres i folkeskolen, hvis der er ressourcer til det.

Dette er netop humlen i min kritik af pulje- og projektmageriet: At man lader milliarderne flyde i en lind strøm til puljer og projekter, mens økonomien gennem årene er blevet presset på de fundamentale velfærdsområder som børn, uddannelse, sundhed, arbejdsløse og ældre.

For mange puljer

Satspuljen, som har været den store projektmotor er heldigvis snart historie. Det vil sige, at der ikke tilføres nye penge til puljen. Der kører dog stadig omkring 15 milliarder kroner rundt i dens allerede igangsatte projekter. Men det største problem nu er, at pulje- og projektmageriet kører lystigt videre i ministerierne.

Næsten alle ministerier har et betydeligt antal puljer i gang. På statens-tilskudspuljer.dk kan man få et overblik over de 540 aktive puljer. En tilsvarende opgørelse fra 2018 viste, at der dengang var 486, så desværre går det den forkerte vej med antallet af puljer.

Topscoreren i 2020 er Kulturministeriet med 139 puljer efterfulgt af Sundheds- og Ældreministeriet med 83 og Miljø- og Fødevareministeriet med 78 puljer. Der er en betydelig spændvidde i, hvad der kan søges penge til. Man kan for eksempel søge penge til at styrke kartoffelbranchen fra Kartoffelafgiftsfonden, eller man kan søge penge fra puljen til forbedret brug af livshistorier i pleje og ældreomsorgen eller puljen til afholdelse af naturvidenskabelige olympiader og konkurrencer.

Selv om formålene er anerkendelsesværdige, er det tvivlsomt, om der er tale om en fornuftig anvendelse af skatteborgernes penge set i lyset af, at pengene alternativt kunne bruges til at forbedre de generelle bevillinger til områder som velfærd og uddannelse.

Fører ikke til ændringer

Der bruges mange penge på at beskrive og evaluere de forskellige projekter. Men der er næppe mange, der læser de talrige evalueringer, selvom de som regel siger, at projektet gik godt, og at de involverede havde en god oplevelse. For det er svært at få øje på ret mange projekter, der har sat sig varige spor i den daglige drift. Der er især to årsager til, at mange projekter er glemt, når projektet afsluttes.

For det første er der en tendens til, at man giver så højt et tilskud, at alt kan lade sig gøre under selve projektet, men når det eventuelt skal omsættes til daglig drift, er der sjældent ressourcer til at fortsætte på samme niveau. Det siger sig selv, at man kan hjælpe mennesker med sociale problemer bedre, hvis der sættes en sagsbehandler på hver, end hvis det skal klares i en kommunal forvaltning, hvor hver sagsbehandler har mange sager.

For det andet drives mange projekter af fantastiske ildsjæle, der kan få næsten alt til at lykkes i en periode. Det fører til mange succeshistorier. Men når projektet lukker ned, rejser ildsjælene videre til det næste spændende projekt, og projektet går i glemmebogen.

Mine holdninger til projektmageri er ikke blot hentet ud af det blå. Jeg har selv erfaringer fra det cirkus, da jeg i godt to år var direktør for Forebyggelsesfonden. Fonden blev oprettet med en kapital på tre milliarder kroner, som skulle bruges over ti år til projekter i offentlige og private virksomheder. Pengene blev givet til forbedring af arbejdsmiljø og trivsel i virksomhederne og til sundhedsfremme for de ansatte.

Et grotesk eksempel på, hvad der blev sat i gang, var et sundhedsfremmende projekt for ansatte på apoteker. De havde en fin projektbeskrivelse og lavede en grundig evaluering, som viste stor tilfredshed. Alle medarbejdere, der var med, blev endda vejet før og efter projektperioden, og det viste, at de fleste havde tabt sig ganske pænt. Jeg kunne så ikke nære mig for at dividere den samlede bevilling med det antal kilo, som de i alt havde tabt sig. Regnestykket viste, at statstilskuddet pr. tabt kilo var 10.000 kroner – ikke ligefrem noget, der kan skaleres til hele samfundet.

Jeg har ikke hørt om, at noget af det, vi gav penge til, for alvor har sat sig varige spor. Men dem, der fik pengene, og dem, der var med i projekterne, var glade.

Prioriter kerneydelser

Det er de mange, der er beskæftiget i ministerierne med at lave projektopslag, kommunikationsindsatser, administrere ansøgningsprocedurer og føre tilsyn, også. Især i konsulentbranchen er de rigtig glade for puljer og projekter. For pengene ruller ind i en lind strøm.

Konsulenter hjælper ministerierne med at tilrettelægge udbudsmateriale og kravbeskrivelser for ansøgninger. De hjælper ansøgere med at skrive ansøgninger. De er facilitatorer i støttede projekter. Og sandelig om de ikke også tjener gode penge på at evaluere projekterne.

Men der er også mange, der er virkelig trætte af de mange puljer og projekter. Det er de kommuner, institutioner og foreninger, der skal bruge tid og penge på at få andel i bevillingerne. Men de må jo spille med, for der er mange penge i det.

Det samme gælder de medarbejdere, der skal løfte kerneopgaverne i for eksempel ældreomsorgen. De oplever, at de skal løbe hurtigere og hurtigere, mens glade projektmagere render rundt med penge på lommen og laver udviklingsprojekter.

Man bliver ved med at etablere puljer og projekter, fordi regeringer og politikere generelt godt kan lide systemet. De kan få god presseomtale, hver gang de giver et stort engangsbeløb til et godt formål, og det er dejligt bekvemt at sende et positivt og billigt signal om ens gode vilje i stedet for at skulle tage livtag med alt det, der generelt ikke fungerer. Men det må stoppe, så vi fremover kan sikre velfærdsniveauet for alle danskere, ikke kun dem, der kommer med i et midlertidigt projekt.

Verner Sand Kirk er direktør for Danske A-kasser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Jeppe Lindholm
  • Ebbe Overbye
  • Steffen Gliese
  • Carsten Svendsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
Torben K L Jensen, Jeppe Lindholm, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Carsten Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Jensen

Jeg kunne ikke være mere enig. 65 mill kr fordelt på 540 puljer giver i gennemsnit 1,2 mill kr. Tænk, hvor mange ressourcer, der bruges på alle disse puljer - først til beskrivelse af formål osv., dernæst til opsætning på hjemmesider og ikke mindst til ansøgninger og evaluering fra de, der har brug for midlerne. Jeg har selv som ansat ved en kommune brugt mange timer på puljeansøgninger. Ofte stilles der krav om udførlig budgettering, og i tilfælde af bevilling en tilbagerapportering med skriftlig evaluering og/eller revisionspåtegnet regnskab. Det kunne være spændende at se en opgørelse over tidsforbrug til disse opgaver. Det kunne i øvrigt også være spændende at se, hvor mange af puljerne der ikke bliver brugt, fordi der enten er for lidt kendskab til puljerne, eller fordi man finder procedurerne for besværlige.

Torben K L Jensen, Anette Nielsen, Gert Romme, Steen Obel, Jeppe Lindholm og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Akkurat. Og begynd med universiteterne, så forskerne kan få friheden tilbage i form af faste bevillinger, demokratisk styring og sikkerhed i ansættelsen.

David Adam, Torben K L Jensen, Gert Romme og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Konsulenternes politiske magt skal fjernes. De lyver og bedrager i deres rapporter, de overdriver helt bevidst hver gang omkring de gevinster som det offentlige kan spare, og altid handler det om af flytte opgaverne væk fra det offentlige og over til private firmaer. Derved flyttes magten over til interesseorganisationen Dansk Industri, der altid "rådgiver" regeringerne. De får hvert år 11 mia. kr. for at indføre neoliberalismen i Danmark. Det er de neoliberales evige magtkamp, hvilket paradoksalt nok også betales af det offentlige.

De største slag udkæmpes i medierne, lige som vi ser det i disse dage, hvor helikopterpengene til de fattige er omdannet til feriepenge til de ressourcestærke, for at disse igen kan komme ud på skisportsstederne. Intet er lært og ingen forbedringer er skabt på det sociale område, tværtimod. 410 milliarder er givet til virksomhederne og deres medarbejdere, 1000 kr. gives til den fattige, det er en hån af dimensioner, endnu et kølleslag i nakken på dem som har det sværest.

Hver eneste tiltag Folketinget gør, hver eneste lov de vedtager, understøtter den samme udvikling i samfundet. Det hele handler bevidst om at skabe et samfund, hvor dem som har rigeligt, skal have en stadig større del af samfundskagen.

Vi ved at uligheden er steget de sidste 40 år, og vi ved at fattigdommen er steget de sidste tyve år. Det første er sket pga. det økonomiske system som de rigeste har gennemtrumfet. Det sidste er bl.a. sket fordi Folketinget har gennemført henved 62 sociale nedskæringer. Der findes ikke et socialt Socialdemokrati, der findes ikke en rød blok. De Radikale er rykket over til blå blok. SF har stemt på halvdelen af de sociale nedskæringer. S stemmer oftest på de samme love som V. Endnu værre er hele blå blok hvilket inkluderer DF.

Enhver kan se at dette ikke kan fortsætte. Der findes kun én anden udvej. Vi skal have magten tilbage for at bestemme over vores eget liv. Med andre ord skal demokratiet tilbageføres til alle borgere, alle minoriteter skal selv bestemme over deres eget liv. De formuendes manipuleringer med medierne skal standses. Dem som får den største del af samfundkagen skal igen betale en større andel i skat. Skattelypengene skal hentes hjem og techvirksomhederne skal betale til samfundet i det land hvor de tjener pengene.

Hele mit liv har jeg holdt mig langt væk fra Karl Marx og Kommunismen, men forklar mig lige hvilke andre muligheder vi har? Vi har gjort alt for at forklare hvordan mennesker rammes af de konstante nedskæringer. Vi har råbt op og demonstreret. Vi er nu trængt helt derud, hvor vi ikke har andre valg end at tilråde alle vi kommer i nærheden af, at de skal deltage i det sociale oprør.

David Adam, Erik Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Chris Ru Brix og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Når administrationsomkostninger af dette galimatias er fratrukket er der vel 10.000 kr. til bage pr. million. Det må da siges at være job skabende projekter til alle de hænder der skal planlægge og journalisere og dobbelt tjekke og under søge alverdens forhold. Hjemløse skal ikke støttes med satspuljer de skal have et hjem. Det kan vel ikke være mere simpel.

Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Problemet er at man giver politikerne en lille/stor blanco-check de kan bruge til vælger/NGO-pleje.
- Og det var jo ikke meningen at de oven i skulle have veto-ret når tingene skal ændres.

En god og klog kronik skrevet af een, der ved, hvad han taler om. Helt enig i at der skal flere penge til den daglige drift og færre til konsulentfirmaerne.