International kommentar

Masseturismen har bragt Venedig på randen af et sammenbrud

I kanalbyen håber en svindende del af venetianere på, at COVID-19-krisen kan blive det vendepunkt, der kan føre deres by, dens kulturarv og særlige livsform ind i en ny æra af grøn og bæredygtig turisme, skriver forfatter Neal E. Robbins i denne kommentar
’Venedig og mange andre destinationer behøver en ny turisme, der fremfor alt må indrettes på at komme de lokale beboere til gode. En turisme, der ikke er organiseret omkring spekulanters, udlejeres og tilrejsendes krav,’ skriver forfatter Neal E. Robbins i dette debatindlæg.

’Venedig og mange andre destinationer behøver en ny turisme, der fremfor alt må indrettes på at komme de lokale beboere til gode. En turisme, der ikke er organiseret omkring spekulanters, udlejeres og tilrejsendes krav,’ skriver forfatter Neal E. Robbins i dette debatindlæg.

Fabrizio Bensch

Debat
23. juni 2020

Før COVID-19 var turistbranchen verdens største jobsektor: Et ud af 11 mennesker arbejdede i turisme og forbundne erhverv. Efter COVID-19 vil branchen rejse sig på ny. Men spørgsmålet er, om alt igen bør blive, som det var.

Før pandemien blev det vurderet, at det globale antal turister ville nå op på 1,8 milliarder pr. år i 2030. I 1950 var tallet 25 millioner. Turisme skaber og understøtter job og kan være vital for samfundsøkonomier på fjerne og historiske steder.

Men turisme kan også være en pestilens. Især for skrøbelige destinationer som Machu Picchu i Peru og for mange historiske bykerner som New Orleans og Dubrovnik og Venedig. Sidstnævnte by tager hvert år imod 30 millioner besøgende. Det er alt for mange: Masseturismen er blevet en ødelæggende kraft, der trækker store og stigende veksler på lokalbefolkning, kulturarv og miljø.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her