Kommentar

Museumsdirektør: Digitale gengivelser kan ikke erstatte det fysiske museumsbesøg

Mange længes efter, at kultursteder atter skal åbne – ikke kun på grund af det konkrete kulturindhold, men på grund af fællesskabet. Derfor er en digital gengivelse på en skærm ikke nok, skriver museumsdirektør for Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, i dette debatindlæg
Den Gamle By i Aarhus.

Den Gamle By i Aarhus.

Joachim Ladefoged

Debat
8. juni 2020

Kulturoplevelser er sociale begivenheder i en sanselig virkelighed, som aldrig kan erstattes af digitale gengivelser.

Når mange nu længes efter, at musiksteder, biografer, museer, zoologiske haver, teatre, fodboldstadioner, kirker og andre kulturformer atter skal åbne, er det ikke kun, fordi man savner det konkrete kulturindhold. Det er det selvfølgelig også. Men det er nok så meget, fordi man vil være sammen og opleve noget virkeligt. Man går jo heller ikke på café kun for at drikke kaffe eller på restaurant bare for at få noget at spise. Der følger mere med – og det er det, der gør forskellen.

Mennesket er et socialt væsen – og et fysisk væsen. Det gælder også, når der er tale om at opleve kultur. For nok opleves en del kultur individuelt, men det foregår næsten altid i et fællesskab. Man planlægger kulturoplevelsen sammen med nogen, man følges ad, man diskuterer, og som oftest ledsages oplevelsen også af en kop kaffe eller lidt at spise sammen med dem, man følges med. På den måde bliver oplevelsen både forlænget og forstærket.

Den amerikanske kulturanalytiker Colleen Dilenschneider har undersøgt, hvad amerikanerne oplevede som det bedste ved et museumsbesøg. Hele 40 procent svarede, at det bedste var at være sammen. Langt færre, nemlig 16 procent, nævnte udstillingerne som det vigtigste. 15 procent nævnte mødet med personalet, mens kun 10 procent fremhævede det at lære noget nyt. USA er ikke Danmark, men en tilsvarende undersøgelse herhjemme vil næppe give et anderledes resultat.

Lugten, smagen og fællesskabet mangler

Hovedparten af kulturen er konkret, og i bedste fald er en digital udgave af konkret kultur et surrogat og en slags substitut for the real thing. Og det er den først og fremmest, fordi den er endimensional. En skærm rummer jo kun en lille del af den mangfoldighed, som en kulturoplevelse er i virkeligheden. Nok kan man se, men størrelsesforhold og stoflighed mangler. Nok kan man høre, men i en reduceret og artificiel lydgengivelse. Og lugten, smagen og ikke mindst dialogen og fællesskabet er totalt fraværende.

Mange museer har i en årrække arbejdet på at gøre samlingerne tilgængelige digitalt. Det er god service for dem, der ikke selv kan komme på museerne. Men en digital gengivelse kan ikke sammenlignes med at se billederne, tingene og rummene i virkeligheden. Mange vil nok også savne museumsbesøgets samvær, diskussion og kaffe og kage.

På mit eget museum, Den Gamle By, prioriterer vi at bruge ressourcerne på at give museets gæster en levende og sanselig oplevelse af den fortidige virkelighed i størrelsesforholdet 1:1 og i tre dimensioner. I så høj grad som muligt skal gæsterne føle sig som ét med historien. Akkurat som når de som turister besøger et fremmed land, så skal de på museet også kunne smage, lugte, se og røre. Det fremmede land er her blot deres egen historie.

Dermed ikke være sagt, at vi ikke anvender digitale medier, for det gør vi. Men altid kun som supplement, aldrig som erstatning. Når man for eksempel besøger gynækologen anno 1974, kan man gå ind i alle lokaler. Venteværelset, køkkenet, toilettet, undersøgelsesværelset og sekretærens kontor. Den besøgende fornemmer elektriciteten fra gulvtæppet i nålefilt, og man kan lugte venteværelsets askebæger, som er fyldt med cigaretskod.

På digitale skærme, der hænger på væggen, guider gynækologens sekretær den besøgende rundt i lokalerne, og hun fortæller om dagligdagen i 1974, da klinikken lige var åbnet. I undersøgelsesværelset er indlagt et digitalt skyggespil, hvor man ser en kvinde klæde sig af, så hun er klar til briksen. Og i arkivskuffer kan publikum på skærme søge supplerende oplysninger om abort og prævention i Danmark, ligesom de kan markere deres holdninger og se, hvad andre mener.

Kulturen bliver ikke digital

Det er en pointe, at de digitale medier ikke må gøre oplevelsen individuel. Et museumsbesøg skal være en social oplevelse, og derfor kan gæsterne også være sammen om den digitale formidling. Og vi glæder os over, at gæsterne taler sammen, diskuterer og husker i fællesskab.

Derfor tror jeg heller ikke på, at kulturen går hen og bliver digital. Det digitale kan være et nyttigt supplement, men hvis det erstatter den kulturelle virkelighed, vil vi hurtigt komme til at savne både fællesskabet og sanseligheden.

»There’s more to the picture than meets the eye«, sang canadieren Neil Young på LP’en Rust Never Sleeps fra 1979. Det er det, der er pointen. Virkeligheden er mere kompleks og mangfoldig end det, øjet alene ser. Ikke mindst hvis oplevelsen filtreres af en digital skærm.

Thomas Bloch Ravn er museumsdirektør for Den Gamle By

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her