Klumme

Det er ikke nok, at et foto eksisterer. Det skal også være til at stole på

Protesterne i USA er en kompleks affære og et kvadratisk uddrag af en given situation, fanget på godt 1/250-del af et sekund, siger pr. automatik ikke noget sandt om situationen, skriver Informations fotoredaktør Sigrid Nygaard i denne klumme
’Dækningen af protesterne i USA kalder på rigtig mange overvejelser. Vi kan vælge at vise de mest dramatiske og effektfulde billeder af brand i gaderne. Eller vi kan vælge billeder af de fredelige demonstrationer, som måske ikke er de bedste og mest dragende billeder, men som formentlig afspejler virkeligheden bedre,’ skriver fotoredaktør Sigrid Nygaard i denne kommentar.

’Dækningen af protesterne i USA kalder på rigtig mange overvejelser. Vi kan vælge at vise de mest dramatiske og effektfulde billeder af brand i gaderne. Eller vi kan vælge billeder af de fredelige demonstrationer, som måske ikke er de bedste og mest dragende billeder, men som formentlig afspejler virkeligheden bedre,’ skriver fotoredaktør Sigrid Nygaard i denne kommentar.

Johanne Ramskov Erichsen

10. juni 2020

Forleden havde en kollega lagt et billede op i vores interne mailgruppe her på avisen.

Billedet forestillede et lille sort barn på skuldrene af sin far i Long Beach, Californien.

Foran dem stod en gruppe af politibetjente, hvoraf den ene havde en pistol rettet mod faderens ansigt. Billedet var gået viralt på nettet og var blandt andet blevet delt mere end 140.000 gange på Twitter.

I løbet af dagen var flere af mine kolleger forbi billedredaktionen og opfordre til, at netop det fotografi skulle i avisens spalter dagen efter. Og det var fristende at give dem ret. Det er et effektfuldt billede, der sætter den aktuelle politiske situation helt på spidsen ved at placere et sårbart og uskyldigt, sort barn over for en aggressiv, hvid politistyrke.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Christian Mondrup
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Thomas Tanghus
  • Olaf Tehrani
  • Petter A. Urkedal
  • Mikael Aktor
  • Kim Øverup
  • Peter Knap
Bjørn Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Christian Mondrup, Claus Bødtcher-Hansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Maj-Britt Kent Hansen, Svend Erik Sokkelund, Thomas Tanghus, Olaf Tehrani, Petter A. Urkedal, Mikael Aktor, Kim Øverup og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Monica Magnussen

Meget vigtig diskussion at bringe frem. Tak for det!

Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

10/jun/2020

Sigrid Nygaard,
tak for et super-relevant ind-
læg i min avis. Information :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Bjørn Pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Et klassisk journalistisk dilemma. Jagten på det opsigtsvækkende/spektakulære/dramatiske rummer altid risiko for at tegne et forvansket billede af virkeligheden.

Det er indlysende nødvendigt at bruge dramatiske greb for at fange et publikum; Faren er, at det kommer til at stå alene.

Peter Beck-Lauritzen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Vi så det samme da en TV2 fotograf gjorde opmærksom på et billede hvor folk stod for tæt. Billedet var taget med teleobjektiv. Var det taget med vidvinkelobjektiv, kunne historien være at folk holder afstand. Vidvinkel spreder motivet og tele trækker det sammen. Sådan ser vi det. Langt de fleste foto er subjektive vurderinger. Man ser en situation fryser øjeblikket og fortæller det man ønsker at fortælle med billedet. Men det har ikke nødvendigvis noget med den virkelige situationen . Også produktfoto, som jeg laver. Jeg må altid have en personlig vurdering ind over, så der er overensstemmelse med fotoet på hjemmesiden og det man vil se når man ser produktet virkeligt. Farverne er også op til en personlig vurdering.
Jeg fotograferede en stol og ville være kreativ. Så jeg eksperimenterede med lyset. Og jeg viser stolt den markedstingsansvarlige mit billede. Det lignede et bilfoto. Jeg syntes det var flot. Men så siger hun - Det er en brugt stol . Jeg kan ikke sætte et billede af en brugt stol hjemmesiden når stolen ligner en milion.
Jeg kan også forestille mig at en pressefotograf ankommer til et konflikt område. Fotografen har en holdning til konflikten og vil måske ubevidst spejde efter de motiver som bekræfter fotografens egen holdning.
Som vi siger - Foto er fup og fiduser.
Jeg syntes også det er vigtigt at Sigrid Nygaard nævner- At man ikke bare skal sluge det man ser på billeder råt.
Det behøves ikke at være manipuleret i Photoshop for at være fake.

René Arestrup, Jørgen Mathiasen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Jeg tillader mig at komme med en korrektion: politibetjenten peger ikke med en pistol - mit bedste bud er, at det er et våben til affyring af tåregasgranater, hvilket gør det meget lidt sandsynligt, at våbnet skulle pege på menneskene lige foran betjenten. Jeg finder det væsentligt, at genstande på et billede bliver identificeret korrekt.

Bjørn Pedersen, Karl Fogh og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det undrede mig, da Politikens billedredaktør i en debat sagde, at folk er lynhurtige til at læse et billede. Min erfaring fra talrige fotoudstillinger er, at folk flest bruger ret lidt tid på at se på et billede, - langt mindre end den betragtere af malerier bruger (på malerier, forstås), og at det kniber med den dybere forståelse af et fotografi.

Det rækker så vidt, at jury-medlemmer frejdigt erklærer, at de ikke ved hvad et sandt foto er. Jeg skal her blot nævne diskussionen om Robert Capas billede fra den spanske borgerkrig og virkningen billedet af den napalm-ramte pige fra Vietnam. Et par billeder, som dækker temmelig mange vinkler af refleksionerne over billeder som løgn eller sandhed og publikums evne til at læse et billede (både rigtigt og forkert).

Kim Houmøller og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Bea Gustafson

#Steen Obel. Det er ikke til affyring af tåregas, men et våben med kikkertsigte til affyring af gummikugler. Gummikugler er beregnet til at ramme den nederste del af kroppen eller benene, hvorfor så højt sigte, som politimanden på billedet tager, under alle omstændigheder er ukorrekt.

Bjørn Pedersen, Karl Fogh, Peter Beck-Lauritzen og Steen Obel anbefalede denne kommentar