International kommentar

En ny, lang og hed sommer venter Amerika

Amerikanske storbyer, der koger af vrede over systemisk racisme, prægede også den hede sommer i 1968 – det kom til at afgøre præsidentvalget til fordel for Richard Nixon, skriver forfatter Ian Buruma i dette debatindlæg
»De systemiske racistiske praksisser, som nu igen har sat brand i Amerikas gader, begyndte selvsagt ikke med Trump. Men han har med fuldt overlæg næret ilden ved at hænge mørklødede migranter ud som kriminelle, kalde tilhængere af hvid overhøjhed for anstændige mennesker og afvise vrede sorte demonstranter som »banditter««, skriver Ian Buruma i dette debatindlæg.

»De systemiske racistiske praksisser, som nu igen har sat brand i Amerikas gader, begyndte selvsagt ikke med Trump. Men han har med fuldt overlæg næret ilden ved at hænge mørklødede migranter ud som kriminelle, kalde tilhængere af hvid overhøjhed for anstændige mennesker og afvise vrede sorte demonstranter som »banditter««, skriver Ian Buruma i dette debatindlæg.

Brent Stirton

Debat
8. juni 2020

Kan USA vente sig en gentagelse af den hede sommer i 1968? Også dengang så verden, hvordan folkelig vrede kogte over i Amerika, mens sorte storbykvarterer gik op i flammer, og unge mennesker blev tåregasset, angrebet og brutalt gennemtævet af uropoliti og nationalgardister.

Resultatet af den tids civile uro blev, hvad man også kan frygte i år: en valgsejr til den republikanske kandidat. Dengang lovede Richard Nixon »det tavse flertal« – »de, som ikke råbte« og »ikke demonstrerede« – at han ville genoprette lov og orden med magt. De nedslidte afroamerikanske bydele blev udsultet for føderale bevillinger og isoleret yderligere, mens hvide forstadsborgere købte flere våben, og politistyrkerne blev bevæbnet så svært, som havde de været en gren af militæret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

Ian Buruma er endnu en (hvid) 'intellektuel', som forsøger sig med at tilpasse verden til sit eget narrativ.

Således må vi forstå, at de vedvarende protestesters voldsomhed tildels er grundet i unge menneskers seksuelle frustrationer: [!!]

"Dog er der væsentlige forskelle mellem i dag og sommeren 1968. For det første var musikken bedre dengang og seksuelle tilbud flere. Den sidste pointe er ikke kun ment som morsomhed. At sidde i hjemmeisolation i månedsvis har forstærket frustrationerne hos mange unge og fået dem til at give deres vrede luft med desto større styrke."

Den sidste pointe er ikke kun ment som en morsomhed, forsikrer dette 'intellektuelle' menneske, denne Ian Buruma. Han søger skam ikke at gøre sig morsom, sådan hen over liget på endnu en død, sort amerikaner. Blot ønsker han tilsyneladende at påpege, at indespærrede, seksuelle frustrationer er en væsentlig determinant for de protester, som nu har manifesteret sig. Som om de levende billeder af et menneske, der henrettes, ikke var grund nok i sig selv..

Denne trang til at intellektualisere og fortolke netop dette guttural-skrig af vrede, kommer jeg aldrig til helt at tilgive. Jeg forstår tilbøjeligheden, bevares. Jeg forstår menneskers behov for så ganske pludselig at retfærdiggøre sig selv. Men det handler ikke om dig, kammerat! Og derfor er din mening i og for sig dybt ligegyldig, lige nu..

Således Ian Buruma..

Men hvad med 'os':

Vi kommer til at tale en frygtelig masse om racisme, om forfordelinger, om fordomme, om forventninger. Vi kommer til at tale om det alt sammen, og ikke blot i en amerikansk kontekst. Vi kommer igen til at diskutere hvad 'integration' egentlig er for en størrelse, og hvorvidt den er forfejlet eller ej..Vi kommer på sigt til at tale om, hvor mange klimaflygtninge vi vil lukke ind i vort lille paradis..

Men lige nu? Lige nu bør enhver, der ikke for alvor har 'skin in the game', holde sin store, fede kæft lukket..Og så ellers bare lytte.. At lytte er ikke det samme som at acceptere hvert eneste udsagn. Nej, 'at lytte' udtrykker blot en villighed til i det mindste at 'høre'. At høre, hvad der bliver sagt.

Det burde slet ikke være så svært...

Pietro Cini, Trond Meiring og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar