Kronik

Pandemien begrænser alle. For blinde og svagsynede er den næsten umulig at være i

Blinde og svagsynede kan ikke holde afstand eller lade være med at røre ved varer og dørhåndtag. Konsekvensen er, at flere bliver hjemme, og en i forvejen isoleret gruppe mennesker bliver endnu mere isoleret, skriver tre BlindTech-forskere og to konsulenter fra Instituttet for Blinde og Svagsynede i dette debatindlæg
Blinde og svagsynede kan ikke holde afstand eller lade være med at røre ved varer og dørhåndtag. Konsekvensen er, at flere bliver hjemme, og en i forvejen isoleret gruppe mennesker bliver endnu mere isoleret, skriver tre BlindTech-forskere og to konsulenter fra Instituttet for Blinde og Svagsynede i dette debatindlæg

Illustration: Sara Houmann Mortensen

3. juni 2020

Coronatiden har medført begrænsninger for os alle. Det gælder særligt for blinde og svagsynede mennesker. 

Det nye hyper-hygiejniske samfund kræver mere afstand og lavere grad af kropslig kontakt. Vi skal være adskilt med én meter, være maksimalt ti personer og ikke røre ved varerne, dørhåndtagene, gelænderet eller nogen som helst andre ting, vi omgiver os med. Smittefaren er til stede i alt, vi kommer i fysisk kontakt med.

Men hvordan holder man afstand og undgår berøring, når man ikke kan se, hvor mange mennesker der står, hvor de står henne, og man i øvrigt ikke må føle sig frem?

Blinde og svagsynede mennesker lever dagligt med disse begrænsninger. Men coronatiden har forstærket det begrænsede samfund og tydeligt vist, hvor radikalt visuelt domineret den verden, vi lever i, er.

Tag for eksempel de mange skilte, der er hængt op med særlige regler. Uden punktskrift eller anden afmærkning. Eller de mange fine nudging-anmærkninger om afstand på gulvet i supermarkedet. Uden nogen nævneværdig markeret ruflet overflade. Hvor skal man stille sig som blind? Det berøringsbegrænsede samfund udsætter en i forvejen sårbar gruppe alene gennem ubetænksomhed i forhold til tilgængelighedsprincipper.

Selvfølgelig er vi alle begrænsede lige nu. Vi kan ikke rejse, vi har svært ved at arbejde, ved at komme ud og socialisere eller gå på restaurant som før i tiden. Vores bevægelsesfrihed og mulighed for at se og komme i kontakt med andre mennesker har været begrænset. For en kort stund. Samfundet åbner allerede meget op i disse dage. Men dag ud og dag ind lever tusindvis af mennesker med blindhed eller nedsat syn. Men det er kun et handicap i den udstrækning, samfundet gør det til.

Vi ser fem coronaforstærkede tilgængelighedsproblemer, der medfører ny tvivl og usikkerhed for blinde og svagsynede mennesker:

1. Hvordan får man hjælp?

Blinde og svagsynede har tit brug for assistance fra andre mennesker, når de er i det offentlige rum, ude for at handle eller når de tager offentlig transport. En blind person spørger måske: »Vil du hjælpe mig med at komme over gaden?«, og så hjælper du gerne ved at lade vedkommende holde på din arm.

Det er i sig selv en udfordring at spørge fremmede om hjælp, og med berøringsbegrænsningen bliver det nu endnu vanskeligere. Er det en god idé at røre ved fremmede? Eller endda ved den kendte kontaktperson eller ledsager, der ellers naturligt anvender berøring i sin daglige hjælp? Usikkerheden melder sig.

2. Hvordan handler man ind?

For mennesker med synsnedsættelse er almindelige dagligdags gøremål, særligt dem uden for hjemmet, i forvejen en udfordring: At handle uden at kunne se hverken varer, priser eller datomærkning er svært.

Løsningen er blandt andet at mærke på varerne for at fornemme produkters form og tekstur. Men nu har flere supermarkeder for eksempel indført anvisninger om, at man skal købe den vare, som man rører ved på hylden. Du må kigge, scanne med øjet og så vælge. At handle går pludselig fra at være vanskeligt til at være umuligt for svagsynede og blinde mennesker, der lige præcis ikke kan scanne med øjet. Et mere visuelt domineret design skal man lede længe efter. Og det er ekskluderende.

3. Hvordan kommer man omkring?

Du har måske selv lagt mærke til, hvor meget du egentlig trykker på med dine fingre og rører med dine hænder. Dørklokken, dørhåndtaget, gelænderet, togdøren. Du kan dog se og korrigere din adfærd.

Som seende er du ikke afhængig af at føle dig frem med hånden, og du kan let vælge at bruge albuen i stedet. Som blind derimod får du vital information via berøringen, og det er langt sværere at koordinere en albue mod et lille punkt, når du ikke kan se. Prøv selv.

Enhver lille forandring af bymiljøet er meget forvirrende, når man færdes med en synsnedsættelse. Konsekvensen er, at flere bliver hjemme, og en i forvejen isoleret gruppe mennesker bliver endnu mere isoleret.

4. Hvordan holder man afstand?

Når man ikke kan se andre mennesker på gaden, i toget eller i butikken, og ikke kan vurdere afstanden til dem, kan man heller ikke holde afstand. Det skaber utryghed.

I tog og bus kan det være svært eller ligefrem umuligt at vide, om man kort- eller langvarigt kommer til at overskride afstanden til andre. Man bliver måske skældt ud, og man er i alt fald selv i en konstant let stresstilstand.

5. Hvordan anvender man digitale platforme?

Det berøringsbegrænsede samfund er et accelereret digitalt samfund. Men på for eksempel skoleområdet har de privatfinansierede læringsplatforme, som er anvendt til fjernundervisning, ikke været tilgængelige for blinde og svagsynede mennesker. Digitale platforme, der ikke efterlever universelle tilgængelighedsprincipper, er ikke kun et problem under corona, men problemet tydeliggøres nu, når alt er mere digitaliseret.

Smart teknologi kan være løsningen

Dog har coronatidens digitalisering også vist nye muligheder. Onlinemøder har vist et potentiale for arbejdende blinde og svagsynede mennesker, der hjemmefra kan deltage, fordi møderne netop har været designet ud fra tilgængelighedsprincipper. I stedet for at skulle transportere sig selv ind på arbejde, eller hen til et møde ude i byen, og i stedet for at sidde i et mødelokale og have svært ved at se det, der bliver vist på PowerPoint og de mange nonverbale tegn, som andre mødedeltagere bruger, har alle været online – og dermed begrænsede på lige vilkår. Øget digitalisering kan altså være en vej frem.

Smart teknologi baseret på kunstig intelligens rummer også store muligheder. I vores igangværende forskningsprojekt BlindTech undersøger vi, hvordan mennesker med synsnedsættelse kan få gavn af kunstig intelligens i hverdagen.

Særligt smartphones, hvor avanceret kamerateknologi og AI, også kaldet Computer Vision, kan se for personer med synsnedsættelse, genkende genstande og ansigter, læse skrift og i det hele taget fortælle, hvad den ’ser’ i verden, rummer stort potentiale.

Når nu det nye berøringsbegrænsede samfund tilsiger fysisk afstand og lav grad af berøring, så er det oplagt med teknologiske hjælpemidler, der netop kan fortælle præcis, hvor mennesker og ting befinder sig i verden. Flere af disse nye AI-produkter er kommercielle og dermed upåfaldende og integrerede i det ’normale’ samfund, som vi alle gerne vil være en del af.

Normalitet er også vigtigt for blinde og svagsynede. Teknologi og digitalisering kan hjælpe social inklusion på vej, men kan ikke gøre arbejdet alene.

Nu, mens vi åbner op for samfundet igen, kan du, der læser dette, måske kigge op fra avisen. Tænk over, hvor visuelt domineret din verden er, og tænk over, hvordan blinde og svagsynede mennesker bedre kan blive inkluderet i det berøringsbegrænsede samfund. Tit kan mange små detaljer og hensyn gøre en stor forskel.

Brian L. Due, lektor ved Københavns Universitet og forskningsleder på projektet BlindTech

Ann Merrit Rikke Nielsen, postdoc på projektet BlindTech

Louise Lüchow, ph.d.-studerende på projektet BlindTech

Lea Johanne Sarfelt, specialkonsulent på Instituttet for Blinde og Svagsynede

Birgit Christensen, IKT-konsulent på Instituttet for Blinde og Svagsynede

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jøregen Mogensen

Ja det må være en frygtelig situation disse mennesker er kommet i, håber at vi snart finder en kur imod denne frygtelige virus.