Læserbrev

Parker ikke de ledige på skolebænken – om lidt får virksomhederne brug for arbejdskraft

Der er en række faldgruber i regeringens forslag om en midlertidigt øget uddannelsesindsats for ledige. Mere uddannelse er ikke en garanti for job, og vi risikerer at låse en masse ledige i uddannelsesforløb, når virksomhederne igen efterspørger arbejdskraft, skriver formand for GLS-A, Helle Reedtz-Thott, i dette debatindlæg
16. juni 2020

Mange er blevet ledige som følge af coronakrisen, hvilket er stort problem. Regeringen vil derfor afhjælpe problemet ved at igangsætte en række midlertidige initiativer for at opkvalificere de ledige. Det kan være en god idé, men rummer desværre også en række faldgruber. 

Når vi i GLS-A er betænkelige ved en øget uddannelsesindsats som løsning, skyldes det flere årsager. For det første viser erfaringen, at det er meget vanskeligt at afklare, hvilken uddannelse der hurtigt vil føre til et nyt job. Hvordan skal vi sikre, at de ledige vælger en uddannelse, som er vejen ind på arbejdsmarkedet igen? Det hjælper ingenting, hvis vi tilbyder en uddannelse inden for et område, hvor der så alligevel ikke kommer jobåbninger.

For det andet viser forskning, at der ikke er nogen egentlig effekt på beskæftigelsen i mange af de uddannelsesindsatser for ledige, som bliver sat i gang. Langt størstedelen af de opkvalificeringskurser, man tilbyder ledige, har ringe effekt i forhold til at føre til varig beskæftigelse.

For det tredje er der risiko for, at ledige låses fast i uddannelsesforløb og ikke aktivt søger job i den periode, hvor de er på skolebænken.

Når vi i GLS-A siger pas på, er det for at påpege, at man i indsatsen bør være ekstremt målrettet i forhold til, at uddannelserne skal være korte og sigte på områder, hvor vi med sikkerhed ved, at der venter et job i den anden ende.

Det vil samfundsøkonomisk være en fiasko, hvis vi får låst en masse mennesker fast på skolebænken, når virksomhederne igen efterspørger arbejdskraft. Det er langt mere hensigtsmæssigt, hvis samfundet står parat med helt konkrete uddannelsestilbud, når virksomhederne har behov for arbejdskraften. For den eneste reelle løsning er, at vi får genskabt væksten i økonomien og får skabt nogle job.

Helle Reedtz-Thott er formand for arbejdsgiverorganisationen GLS-A

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det ku ellers have været en god ny udvikling, hvis arbejdsgiverne sagde et rrungende JA TAK til veluddannet, kvalificeret indenlandsk arbejdskraft.
Men de foretrækker altså den samme gamle sang: jamn vi vil have.. og vi vil have det når det passer os. Vi risikerer jo at lønnen udvikler sig, så vi ikke kan blive milliardærer, eller at de arbejdsløse ikke søger de værste job vi kan tilbyde, job, så vi selv skal ud og finde arbejdskraften og betale en hæderlig løn. Buhu.

Eva Schwanenflügel, P.G. Olsen, Egon Stich, Werner Gass, Anker Heegaard, Freddie Vindberg, Mikkel Zess, Uffe Gammelby og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den sædvanlige arbejdsgiversang, som ødelagde alt, hvad Socialdemokratiet faktisk havde fået bygget op i 90erne, da det så i 00erne alene handlede om, at 'folk skulle bestille noget'.
Men det er nu engang vigtigere end alt andet, at vi sikrer uddannelse og færdigheder på et tidssvarende niveau - og måske kan vi ligefrem komme derhen, at det er folks viden og færdigheder, der dikterer, hvad det danske arbejdsmarked skal have at tilbyde verden - især i form af innovative og originale svar på klimakrisen.

Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, P.G. Olsen, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Anker Heegaard og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Et læserbrev fra en svunden tid.
Lidt spøjst at tænke på,
at der engang er blevet talt om ledige, på den måde.

Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke rose Hummelgaad for at ville give ledige uddannelsesmuligheder på dagpengene.
Det fører dels til flere faglærte , som erhvervslivet ellers skriger efter og undskylder sig med manglen og så ansætter udenlandsk arbejdskraft til ringere løn og arbejdsforhold.
Dels giver det også flere lyst til at indgå i dagpengesystemet , når det kan give mulighed til at kunne leve med en familie under uddannelsen, Tidligere er Dagpengesystemmet blevet forringet og forringet så de 80 pct dækning er blevet 40 pct for de fleste forsikrede - men uden nedsættelse af Dagpengeforsikrings indbetalingerne.

Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese, P.G. Olsen og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Hvis bare dette tiltag kunne få indtænkt den grønne omstilling: Efteruddannelse i klima-, energi-, miljø-, forurenings-, natur-aspekter -- på en relevant måde til de enkelte faggrupper. De mange "bække små" kunne gøre en stor forskel for borgernes samlede viden og motivation til den grønne omstilling.

Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Dorte Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar