Kommentar

Rådgivning om graviditet og forældreskab bør ikke presses ned over hovedet på folk

Det er en del af den sundhedsprofessionelles arbejde og ansvar at informere kvinder og mænd om forhold, der har betydning for fertiliteten, men det skal være et frivilligt tilbud på folks egne præmisser, skriver jordemoder og ph.d.-studerende Camilla Gry Temmesen i dette debatindlæg.
’Med hvert 10. barn, der kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, er der i den grad behov for fertilitetsfremmende initiativer, som kan styrke danske kvinder og mænd i deres overvejelser om, hvornår de ønsker at få børn,’ skriver Camilla Gry Temmesen i denne kommentar – men det skal være et  frivilligt tilbud.

’Med hvert 10. barn, der kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, er der i den grad behov for fertilitetsfremmende initiativer, som kan styrke danske kvinder og mænd i deres overvejelser om, hvornår de ønsker at få børn,’ skriver Camilla Gry Temmesen i denne kommentar – men det skal være et  frivilligt tilbud.

Sigrid Nygaard

17. juni 2020

Sundhedsstyrelsen har foreslået, at praktiserende læger fremover spørger kvinder, hvornår de ønsker at få børn. Dermed sætter styrelsen større fokus på rådgivning før en eventuel graviditet og forældreskab. Det er et yderst velkomment initiativ.

Med hvert 10. barn, der kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, er der i den grad behov for fertilitetsfremmende initiativer, som kan styrke danske kvinder og mænd i deres overvejelser om, hvornår de ønsker at få børn.

I forslaget lægges op til at praktiserende læger skal spørge kvinder i alderen 18-30 år om, hvornår de ønsker at få børn, eksempelvis når de hvert tredje år er til screening for livmorhalskræft, eller når de er til læge i anden forbindelse. Den seneste uges debatter, hvor blandt andre formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, tager afstand fra Sundhedsstyrelsens høringsforslag til svangreomsorgens nye retningslinjer, har dog vist at vandene er delt. 

Den såkaldte prækonceptionelle rådgivning, en sundhedsforebyggende rådgivning før en eventuel graviditet, har i den grad manglet i det danske sundhedsvæsen. Vi har ikke tradition for at tænke forebyggelse på dette område. Når de unge forlader folkeskolen, hvor de i bedste fald har modtaget seksualundervisning med fokus på at forebygge kønssygdomme og uønskede graviditeter, har vi indtil nu overladt dem til sig selv. I stedet har Google fået rollen som sundhedsformidler, når det kommer til ønsket om at stifte familie.

Det er derfor prisværdigt, at Sundhedsstyrelsen i revideringen retningslinjerne for svangreomsorgen sætter fokus på prækonceptionel sundhed. Men det er vigtigt, at tiltaget målrettes både mænd og kvinder, og det skal undersøges videre, hvordan man bedst tilrettelægger rådgivningen.

Tilbud ikke tvang

Jeg er sammen med en række forskere, blandt andet fra Syddansk Universitet og Professionshøjskolen Absalon, i gang med et forskningsprojekt, der fokuserer på kvinders timing af moderskabet. Vi har spurgt danske kvinder om, hvilke overvejelser de gør sig om, hvornår de skal have børn. Projektets foreløbige resultater peger blandt andet på, at kvinderne udtrykker skepsis i forhold til at skulle tale med deres egen læge om deres overvejelser om at få børn, og at det for nogle kvinder kan være et emne af meget privat karakter at italesætte fertilitet og eventuelle ønsker om graviditet.

Derfor er det vigtigt, at både mænd og kvinder får et tilbud om rådgivning om graviditet og forældreskab, som de herefter kan takke ja eller nej til. Rådgivningen skal ikke foregå på den sundhedsprofessionelles præmisser og ikke lige presses ind, når nu kvinden eller manden alligevel er gået til lægen i anden forbindelse.

Den prækonceptionelle rådgivning kan med fordel placeres hos jordemødre, der er uddannet til at varetage denne opgave, sådan som det eksempelvis ses i Sverige. Et tilbud om rådgivning før graviditet og forældreskab skal tilbydes som et selvstændigt forebyggende tilbud, som potentielt kommende forældre kan benytte sig af – hvis det føles rigtigt for den enkelte kvinde, mand eller for parret.

Som sundhedsprofessionelle skal vi turde italesætte forhold, som kan risikere at blive problematiske for patienterne, hvis vi undlader at dele vores viden. Eksempelvis skal vi spørge en 35-årig kvinde, om hun ønsker at få rådgivning om fertilitet, herunder om hun har nogle ønsker om at få børn, fordi vi ved, at kvinders evne til at blive gravid falder moderat fra midten af 20’erne, efterfulgt af et drastisk fald i starten og midten af 30’erne.

Det er en del af den sundhedsprofessionelles arbejde og ansvar at informere kvinder og mænd om forhold, der har betydning for fertiliteten – hvis de vel at mærke ønsker at modtage denne information.

Undersøg folks ønsker

Men selv om et øget fokus på nødvendigheden af rådgivning før graviditet og forældreskab er positivt, kan vi dog ikke uagtet antage, at initiativet vil blive budt velkomment af de kvinder og mænd, det hele handler om.

Jeg vil derfor gerne adressere nødvendigheden af at undersøge, hvad kvinder og mænd i den reproduktive alder ønsker og har behov for, herunder hvordan, hvornår, hvor og af hvem de ønsker rådgivning fra. Jeg vil derfor opfordre sundhedsprofessionelle og beslutningstagere til at lade danske kvinder og mænd komme til orde, inden de nye fertilitetsfremmende initiativer iværksættes. Vi skal være lydhøre over for, hvad de rent faktisk ønsker af et sådant tilbud.

Jeg vil opfordre Sundhedsstyrelsen til at se endnu flere muligheder for fremtiden, hvor et fokus på seksuel sundhed- og trivsel, rådgivning om prævention, kønssygdomme, aborter og rådgivning om overgangsalder med fordel kunne tænkes ind i et større perspektiv, som en proaktiv forebyggende strategi for danskernes reproduktive sundhed hele livet igennem.

Camilla Gry Temmesen er jordemoder og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg synes folk skal informeres om adoption. Man skal hverken have proppet et graviditetsønske ned i halsen af en læge eller jordemor, eller tro at den eneste måde en ufrivilligt barnløs kan få et barn, er at gennemgå plagsomme hormonbehandlinger og sygeliggørelse. Jeg synes staten bør gør adoptioner billige, og samtidig holde op med at finansiere fertilitetsbehandlinger. Der er ingen logik i at bruge alle de penge og ekspertise til at fremtvinge endnu flere børn i en verden der allerede er overbefolket. Folk der savner et barn at tage sig af, bør få let adgang til at blive forældre til et barn der allerede findes.