Kommentar

Man er ikke racist, bare fordi man kommer til at bruge n-ordet

Vi bør acceptere, at de almindelige opfattelser af andre racer og nationer med rimelig grund har været en hel del anderledes, end de er i dag. Og vi bør hæfte os ved de oftest gode intentioner, også hos dem, der taler anderledes end os selv, skriver Niels Barrett i dette debatindlæg
»Det er et faktum, at ordet tidligere havde en helt neutral betydning, og at det er min generation, som har lært de yngre at tale det danske sprog. At de ikke har hørt ordentligt efter eller vælger ikke at opfatte en benævnelse på den oprindelige måde, skal vel ikke komme en ældre generation til skade eller tvinge den til at ændre sin betydningsopfattelse, fordi den yngre ikke fik fat i meningen?«

»Det er et faktum, at ordet tidligere havde en helt neutral betydning, og at det er min generation, som har lært de yngre at tale det danske sprog. At de ikke har hørt ordentligt efter eller vælger ikke at opfatte en benævnelse på den oprindelige måde, skal vel ikke komme en ældre generation til skade eller tvinge den til at ændre sin betydningsopfattelse, fordi den yngre ikke fik fat i meningen?«

Francis Joseph Dean

30. juni 2020

For tiden er der en voldsom optagethed af, hvordan folk førhen har ytret sig og især om, hvorvidt fremtrædende personer fra fortiden har ytret sig i strid med nutidig forståelse af politisk korrekthed. Som hankønsvæsen af en vis ælde må det være min ret at påtale den forflygtigende overfladiskhed, der typisk er tale om. Det er forståelsen af de historiske situationer, folk har været i, der forflygtiges, og det så der ofte er tale om totale misforståelser af både hensigter og motiver.

Kan vi ikke være enige om, at det er følelserne og intentionerne, der tæller, og ikke så meget de valgte formuleringer?

For cirka ti år siden sad jeg i et møde med kolleger og drøftede en gruppe studerende. Så kom en sympatisk sort studerende på tale, idet en mandlig kollega på min alder omtalte ham som »neger«. Det fik en ung, kvindelig kollega til at reagere meget voldsomt. Hun opfattede ordvalget som udtryk for ren racisme, og det afstedkom en længere debat.

Som mødeleder så jeg situationen som kritisk, da en anden mandlig kollega for nylig havde måttet forlade institutionen på grund af påstået racisme. Kollegaen, som brugte n-ordet, bedyrede, at der for ham ikke var noget nedsættende i betegnelsen, som blot var, hvad han som barn havde lært, at sorte mennesker kaldtes, og nu brugte uden nedsættende mening. Jeg valgte at støtte hans forklaring om ordvalget, som i et ubevogtet øjeblik kunne have været mit eget, med nøjagtigt den samme begrundelse.

Dermed var banen kridtet op mellem generationerne og nok også mellem kønnene, for debatten forløb med antydninger om patroniserende chauvinisme.

Det er et faktum, at ordet tidligere havde en helt neutral betydning, og at det er min generation, som har lært de yngre, og herunder vor unge kollega, at tale det danske sprog. At de ikke har hørt ordentligt efter eller vælger ikke at opfatte en benævnelse på den oprindelige måde, skal vel ikke komme en ældre generation til skade eller tvinge den til at ændre sin betydningsopfattelse, fordi den yngre ikke fik fat i meningen?

Ifølge filosoffen Ludwig Wittgenstein er betydningen lig med meningen. Som ung omtalte jeg engang en eller anden genstand som »flot« over for en ældre dame, og på hendes reaktion forstod jeg, at for hende betød det noget negativt, noget overdrevent, mens jeg mente noget positivt – noget smukt eller tiltalende. Altså er jeg helt med på, at ordene og betegnelserne over tid kommer til at ændre betydning, og derfor må vi altid møde hinandens ordvalg med forståelse og hæfte os ved intentionerne bag dem, mere end ved ordenes mest aktuelle brug.

Drop optagethed af andres fejl

Vi bør også acceptere, at de almindelige opfattelser af andre racer og nationer med rimelig grund har været en hel del anderledes, end de er i dag. Jeg var ti år, da jeg første gang så en sort mand på gaden i København, og det var en sensation, noget som måtte berettes ved aftenens middagsbord.

I skolen fortalte geografilæreren mange spændende ting, blandt andet om Bab-el-Mandeb-strædet, hvor skibe nødig skulle komme i havsnød, for så var valget enten at springe i vandet og blive ædt af hajerne eller at gå i bådene for på land at blive ædt af de vilde. Det kunne nok skabe en forbeholden indstilling til lokalbefolkningen, som dog ikke praktiserer kannibalisme, men stadig gør området omkring Afrikas Horn usikkert med pirateri og lignende uvenlige overgreb til stor skade for søfarten.

Når mennesker fra den vestlige kultur i tidligere tider mødte samfund af mennesker på jæger- og samler-kulturtrinet, havde de svært ved at opfatte dem som ligeværdige på grund af deres klart tilbagestående situation. Man har ikke kunnet skelne mellem indflydelsen af arven og miljøet, og hvorfor var miljøet mon så tilbagestående? Derfor har man tit set sådanne mennesker som mere eller mindre laverestående væsener. Det er da vist ikke helt ubegribeligt.

Hvordan naturfolkene så de besøgende, vides der kun lidt om, men der har jo i alle tilfælde med fjendtlige møder været tale om diskriminering fra den aggressive parts side. Hvem, der diskriminerede hvem, i situationen med den sorte studerende og n-ordet, er ikke lige til at sige. Var det måske den yngre undervisers anklage om racisme, der diskriminerede den ældre underviser?

Lad os i stedet for optagethed af andres fejl byde globaliseringen velkommen. Den nedbryder nemlig skel mellem mennesker og tegner ude i horisonten et perspektiv af én sammenhængende menneskehed med plads til alle – og med meget mindre plads til konflikter på grund af forskelligheder og national protektionisme. Anskuet rigtigt er uskadelig forskellighed en rigdom, en anledning til nysgerrighed og ikke en anledning til fordømmelse og nedgørelse.

Niels Barrett, arkitekt og ph.d.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Greve Haaning
  • Jens Flø
  • Carsten Hansen
  • Magnus Bravo
  • Poul Anker Sørensen
Mads Greve Haaning, Jens Flø, Carsten Hansen, Magnus Bravo og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

N-ordet har aldrig været neutralt. Men engang var det ubemærkelsesværdigt.

For et par år siden hev min mor børnebogsklassikeren "Strudsen Rasmus 2" frem og var ved at få den kære, gamle billebog galt i halsen da hun kiggede efter. De fem små n'er tager fra Afrika til Danmark for at hente strudsen Rasmus hjem, som bor i Zoo i København. Det er en masse mennesker meget kede af. Men så får borgmesteren en lys idé -- de fem små n'er skal da OGSÅ bare bo i Zoo, så kan de være sammen med strudsen. Ikke at han sådan foreslår for de involverede at de måske kunne overveje det, borgmesteren bestemmer bare at sådan skal det være.

Er "Strudsen Rasmus 2" skrevet ud fra hadsk uvilje mod sorte mennesker? Næppe, men den er skrevet ud fra nogle ganske rædsomme antagelser om hvor de befinder sig på en skala fra dyr til mennesker, og hvordan det er OK at behandle dem.

Hvis du siger noget i god mening og det bliver skidt modtaget, så er den fornuftige reaktion at holde op snarere end at gå i selvsving og besynge dine egne gode hensigter mens du sviner de utilfredse til. Hvis du gør det sidste, er dine hensigter reelt måske ikke så venligtsindede som du går og fortæller dig selv.

Jakob Dahl, Marie Hansen, Nette Skov, Niels Thomsen, Anne Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Thomas Andersen, Niels Kjærgaard, Hanne Ribens, Merete von Eyben, Jon Mangerel, Hans Frank, Halfdan Illum, Jens Gyldenkærne Jensen, Kasper Linneberg, Casper Ellehage, Andrea Tune, David Zennaro, Annemarie Løppenthin, Olaf Tehrani, Dorte Ebbehøj, Jens Ole Mortensen, Ruth Sørensen, erik pedersen, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Peter Larsen, Steffen Gliese, Maria Ovesen, Henning Kjær, Katrine Damm, Nader Ali, Werner Gass, Karsten Aaen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er altid 'afsenderens' ansvar, at budskabet bliver modtaget i den ånd det er afgivet.
Det er det empati handler om.
N ordet til eksempelt bliver nok ikke i dag modtaget i samme ånd af de fleste mørkhudede mennesker som det er brugt af efterkommerne af det tidligere hvide europæiske herrefolk.

Anna Christensen, Ole Frank, David Zennaro, Annemarie Løppenthin, Gert Romme, Dorte Ebbehøj, Ruth Sørensen, Susanne Kaspersen, Peter Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Man er racist, hvis man i fuld alvor deler menneskeheden op i racer, uanset hvilke egenskaber man så tillægger disse fiktive racekatagorier.
Ord, der forstærker den fejlagtige racetænkning er potentielt farlige og kan udarte sig i forfølgelse af personer, man mener besidder opdigtede racemæssige egenskaber.

Carsten Nørgaard, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Hanne Ribens, Merete von Eyben, Søren Andersen, Werner Gass, Freddie Vindberg, David Zennaro, Gert Romme, Olaf Tehrani, Bjørn Pedersen, Jens Ole Mortensen, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Det er ikke ordene, der skaber holdningen. Det er dine handlinger i den sidste ende. "Neger" er et godt eksempel. Naturligvis tager man de hensyn, man kan, når man i en konkret situation taler med nogen, der føler sig diskrimineret ved ordvalget. Hvornår får nogen øje på "indianerne"? "Indfødte amerikanere" duer ikke, det var jo bare dem, der kom først. Hvad med "blinde"? Nogle vil hellere kaldes " optisk udfordrede". Hvornår kommer klagen over titlen på TV-serien " Bonderøven"?
Måske skulle nogen systematisk udarbejde en helt ny danskordbog, der tager højde for alle mulige fremtidige krav om politisk korrekte benævnelser.
Åndsvag - retarderet - sent udviklet. Skraldemand eller renovationsassistent. Stil krav om konkrete politiske tiltag, der sikrer rettighederne for diverse befolkningsgrupper, og bliv ved, men lad ikke energien opsluges af symbolpolitisk varm luft.

Ulla Søgaard, Michael Waterstradt, Mette Poulsen, Oluf Dragsbo, Therese Hagen, Hans Houmøller, Thomas T. Jensen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen L

Om hvilken kontekst ordene eller sætninger bruges i.

Ulla Søgaard, John Poulsen, Jens Flø og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

"en sort studerende" skal tiltales/omtales som andre med sit navn. Man omtaler heller ikke en fra Mols som molbo.
De valgte formuleringer viser de bagvedliggende følelser og intentioner. Niels Barrett viser sin forstokkethed i sin brug og sit forsvar af gamle nedladende ordvalg.

Thomas Andersen, Ole Frank, Merete von Eyben, Werner Gass, Freddie Vindberg, Olaf Tehrani, Dorte Ebbehøj, Ruth Sørensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Hans Hüttel

Det er lidt påfaldende, at det så godt som altid er personer, der ikke selv kan betegnes som "negre", der forsvarer retten til at kalde andre for "neger".

Carsten Nørgaard, Thomas Holm, Thomas Andersen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Henning Kjær, Freddie Vindberg, Annemarie Løppenthin, Rikke Nielsen, Olaf Tehrani og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Werner Gass: Det er altid ’afsenderens’ ansvar, at budskabet bliver modtaget i den ånd det er afgivet.
Det er det empati handler om.

Nej, det er både afsender og modtagers ansvar, at budskabet bliver modtaget i den ånd det er afgivet.
Det er uempatisk hvis det kun er afsenders ansvar.

Ulla Søgaard, Mette Poulsen, Pia Larsen, Klaus Lundahl Engelholt, Jørn Rasmussen, Thorkel Hyllested, Therese Hagen, John Poulsen, Hans Houmøller, Carsten Hansen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

# Peter Knap

"Man er racist, hvis man i fuld alvor deler menneskeheden op i racer, uanset hvilke egenskaber man så tillægger disse fiktive racekatagorier."

Jeg er dybest enig - men det betyder så at størstedelen af den racisme-besatte identitetspolitiske venstrefløj må karakteriseres som, ja, racister....

Niels Jakobs, Mette Poulsen, Peter Knap, Jørn Rasmussen, Magnus Bravo, Finn Thøgersen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Olaf Tehrani

Det er da ærlig talt ganske lige til.
Hvis du ønsker at fornærme, kan du benævne den anden på måder, som vedkommende oplever som fornærmende. Hvis ikke, kan du lade være.

Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Jon Mangerel, Werner Gass, Henning Kjær, Anina Weber, Steffen Gliese, Annemarie Løppenthin og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

"Man er ikke racist, bare fordi man kommer til at bruge n-ordet"
Hvis man er helt uden empati eller bare dum, så fatter man selvfølgelig ikke, at det påvirker nogle mennesker at blive karakteriseret med et nedsættende ord med baggrund i deres hudfarve. Det er jo ingen hemmelighed, hvorfor n-ordet er et problem. Ellers er man racist. Pick a choice...

Ole Frank, Werner Gass, Jens Christian Jensen, Steffen Gliese, Freddie Vindberg og Annemarie Løppenthin anbefalede denne kommentar

@ Thorkel Hyllested,

"Det er ikke ordene, der skaber holdningen".

Måske er det ikke ordene, der alene skaber holdninger. Men det er i hvert fald faktuelt, at noget af historiens værste situationer begynder med ord. Og gentagelse af ord i det uendelige. Og langsomt får ord ændret holdninger hos stort set hele den brede del af en befolkning.

Således tog det bare 6 år - fra 1933 til 1939 - før det Großdeutsches Reich var en makaber realitet. Medens det tog yderligere 6 år frem til 1945, før effekten af disse ord officielt var nedkæmpet.

Og ser man på Europas seneste makabre krig. Den der startede med Jugoslaviens sammenbrud i 1991, blev denne helt meningsløse krig, som i øvrigt stadig diskuteres på TV, også startet med ord.

Vi mennesker har nu fået så meget magt og kapacitet,at få men velvalgte ord, der falder på det rette øjeblik, kan ændre verden for altid.

Niels Duus Nielsen, Olaf Tehrani, Thomas Andersen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Anina Weber, Steffen Gliese og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hvis man intellektualiserer det, er ordet neger ikke mere problematisk end ordet "sort". Ordene betyder det samme, og om man siger sort eller neger så er begge ords oprindelse en europæisk raceinddeling, der placerede "sort" som lavere i et imaginært racielt hieraki. Udfra det perspektiv, er det snarere mere underligt at der kan eksistere afrikanere, der ønsker at klassificere sig selv som "sort" i den forstand der går udover den rent visuelt beskrivende. Altså at man ligesom europæere for hundreder af år tilbage, igen ønsker at racialisere hinanden på baggrund af hudfarve.

Men verden består af mere end fornuft. Den består også af følelser. Så hvis folk føler at et nyt ord der skærer alle én kam på baggrund af hudfarve, er bedre end et gammel et, så brug dog det nye ord af den simple grund at det kan gøre samtalen mere fredelig.

Er du racist fordi du bruger ordet "neger"? Nej. Du bruger bare et ord, der blev skabt af racister og som blev brugt til racistisk at skære folk over én kam fordi de havde en særlig hudfarve og udseende. Jeg vil ærligt talt også blive - mindst - rimelig træt i længden af at blive konstant henvist som "kaukasoiden" (altså hvad europæere ifølge en af de prominente raceteorier blev kaldt), når jeg hverken kommer fra kaukasus eller selv mener at min hudfarve skulle være det vigtigste der skiller mig fra folk rundt om verden.

Mette Poulsen, Niels Duus Nielsen, Klaus Lundahl Engelholt, Rune Palm, Ole Frank, Carsten Hansen, Bjarne Toft Sørensen og Thomas T. Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Udtrykket "neger" betyder oprindeligt (etymologisk) "sort", men er også betydningsmæssigt knyttet op på traditionelle raceteorier, som vi må tage afstand fra i dag, og udtrykket ligger også tæt på udtrykket "nigger", som det derfor let kan forveksles med, og som helt klart har en nedladende betydning.

Af de nævnte grunde er det en god idé at udfase anvendelsen af udtrykket i det danske sprog.

Generelt set er jeg sindelagsetiker, men samtidig må der også ligge et krav om at holde sig orienteret i forhold til, hvad der sker i tiden.

Man er ikke nødvendigvis racist, fordi man bruger udtrykket "neger", men man bør orientere sig bedre i forhold til, hvad der kan virke stødende på andre i de sammenhænge, man indgår i (og undgå det).

Hvis man vil bruge folks sprogbrug til entydigt at stemple dem som racister ud fra tænkningen, "folk er, hvad de siger" (du er "strukturel" racist), uanset intentionen i det, der er sagt, er en sådan tilgang dybest set udtryk for tænkningen i en diktaturstat.

Det svarer til holdningen hos én af mine studiekammerater i 1970erne, der ikke længere ville hilse på sin nabo, den lokale købmand, fordi han efter at have læst Marx mente, at en købmand er led kapitalist.

På tilsvarende måde at fungere som "sprogpoliti" bliver i mere ekstreme former, som de åbenbart praktiseres på en del amerikanske universiteter, udtryk for en blokering af debatten i et demokratisk samfund og dermed også af forskningen.

Her er mange paralleller til tænkningen i religiøst funderede diktaturer. F.eks. på et universitet at blokere for gennemførelsen af en arrangement med Jordan Peterson, fordi nogen studerende på universitet vil kunne finde hans sprog og tænkning for krænkende, hører hjemme i en diktaturstat.

Altså det modsatte af det at omgås demokratisk i et demokratisk samfund, der i princippet må kunne tåle en åben debat om (stort set) hvad som helst - også om det, den enkelte absolut ikke bryder sig om at høre, og som vedkommende finder dybt krænkende.

Men selvfølgelig skal man også tage afstand fra de personer, der krænker, bare for at krænke, men man skal ikke fratage dem deres ret til at kunne udtale sig i relevante sammenhænge. Det er nu engang én af de ulemper, der nødvendigvis må følge med, hvis man vil praktisere demokrati.

Mette Poulsen, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Therese Hagen, Ole Frank, Rune Palm, René Arestrup, Jens Flø og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Skal vi ikke komme væk fra, at 'neger' 'bare' betyder sort: det betegner et mørkt pigmenteret menneske, mens 'sort' betegner en farve i alle sammenhænge. Det er en væsentlig forskel.

Freddie Vindberg, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Hanne Ribens, Werner Gass og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Steffen Gliese, du har netop ret i at neger ikke bare betød sort i andet end bogstavelig oversættelse. Ordet "neger" er fordanskningen af ordet "negro", altså det spansk-portugesiske ord for sort, og som specifikt beskrev sorte afrikanere fra dele af Afrika (den der svarer til niger-kongo sprogstammens geografiske spredning). Der findes f.eks. indere der er ligeså eller mere mørkt pigmententeret end visse amerikanske sorte, men hverken inderne eller de sorte amerikanere ville næppe kalde dem for sorte - eller "negro/neger" i gamle dage.

Carsten Hansen

Hvis jeg møder en person der bruger ordet "Neger" vil jeg ikke med det samme betegne ham/hende som en racist.Jeg ville nok vente lidt og se hvad samtalen videre bringer.
Jeg tror ikke på at dømme folk ud fra et enkelt ord. Det er ofte for unuanceret.
Jeg er dog helt enig i at ordet, i dag, har en negativ betydning og at det bør lægges i glemmeposen.

(Min gamle svigermor bruger ordet for det har hun altid gjort og har aldrig ment noget ondt med det.) Det er svært at lære en gammel hund nye kunster.

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Mads Greve Haaning, Jørn Rasmussen og John Poulsen anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Altså, kan vi ikke lige blive enige om at definitionen af "N-ordet" eller "The n-word" IKKE er "neger".

N-ordet er det afledte ord som slaveejerne brugte nedsættende, og som Mark Twain med jævne mellemrum bliver censureret for på amerikanske biblioteker for at have brugt for meget i "Huckleberry Finn", selvom det nok både var med en vis ironisk distance og tidsmæssig realisme.

Selv synes jeg nok at slaverne (altså de slaviske folkeslag) er noget mere uheldigt stillet rent konnationsmæssigt, pga den forstyrrende sproglige association, men da de ikke synes at tage det så tungt, er der vel ikke noget problem.

Jeg forstår godt at folk der voksede op i 60'erne ikke opfatter "neger" som et belastende ord. Man skulle vel vælge dengang om man holdt med Martin Luther King, der brugte "negro" og talte om ligeværdighed og fredelig sameksistens, eller med Malcom X, der brugte "black" og talte om racekrig og hvide djævle. Set i det lys, var der nok ikke så underligt at den almindelige leverpostejsdansker foretrak det første.

Selv har jeg også haft det lidt svært med at overgå fra "neger" til "sort".
Til dels fordi det - ihvertfald i Nordjylland - så udpræget mest var racistiske folk der brugte termen "sort", f.eks. var navnet på den alkoholiske bojsjedrik "sorte svin" (også kendt som nordsøolie) mest opfundet for at folk kunne få lov at bruge racistiske termer i fuld offentlighed, selvom det vist mere var rettet mod folk fra Tyrkiet og mellemøsten.

Men også fordi det i den grad virker som et fænomen der er italesat af hvide mennesker der savner måder at skelne mellem deres udadelige menneskesyn og så den almindelige rå og udannede dansker der slet ikke skammer sig nok over kolonitiden.

Hvis man bliver ved med at fortælle folk at en term er nedsættende, vil det naturligvis have en vis effekt. Hvis f.eks. en københavner bliver fortalt at det er nedsættende at blive omtalt som "fra hovedstadsområdet" herovre i Jylland, vil han naturligvis ende med at tage anstød af det, desuagtet at den faktiske nedsættende term herovre er "københavner".

Nå, men nu er skaden jo sket, og så kan vi ligesågodt bruge "sort" i stedet for "neger".

Mette Poulsen, Torbjørn Methmann, Therese Hagen, John Poulsen og Jens Flø anbefalede denne kommentar

I en anden artikel i avisen står der: "For country er i dag også uløseligt forbundet til hvide mænds uddaterede syn på sorte, kvinder og homoseksuelle."
Hvis der havde stået: For Hip Hop er i dag også uløselig forbundet til sorte mænds uddaterede syn på hvide, kvinder og heteroseksuelle, kunne det se racistisk ud. Fordi man så tillægger bestemte holdninger til bestemte hudfarver.

Mette Poulsen, Finn Thøgersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Min gamle, nu afdøde mor , som følte stor harme over behandlingen af sorte i USA, sagde oprørt til mig. (Og det var sjældent hun for i harnisk.) Hun sagde hun var så´vred over behandlingen af negrene . De kan jo ikke gøre for at de er sorte. Og vi ville nok heller ikke klare os så godt, hvis vi skulle klare os i junglen eller bygge en negerhytte. Jeg svarede - Mor det er racistisk. De er som os, bare med anden hudfarve. Hvad hun svarede husker jeg ikke 100 %, men jeg mener at hun, efter at have set stram ud i betrækket. Mumlede hun -Du har ret. Jeg vil påstå at de fleste som bruger ordet "neger" er tolerante på samme måde som min mor var.

Niels Jakobs, Torbjørn Methmann og Irene Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Jens Flø
I den artikel du omtaler, tales der om Nashville og konteksten er hvide amerikanere og sorte amerikanere. I en amerikansk kontekst, er "sorte" og "hvide" ikke bare hudfarve. Det er grupper med deres egne subkulturer og egne, særlige kulturhistorie. Hip Hop før 00'erne var f.eks. ofte homofobisk og reducerede kvinder til at være ikke være meget bedre end stumme prostituerede.

Man kan ikke tillægge bestemte holdninger til hudfarve universelt set. Men det ville være at ignorere virkeligheden ikke at anerkende at der findes "sort kultur" i USA, f.eks. også selvom et sådan koncept ikke giver den fjerneste mening i 99,9% af resten af verden. Nøjagtig samme gør sig gældende med "hvid kultur". Det findes der naturligvis intet af i Europa, ligesom der ikke findes "sort kultur" i Afrika, men i et samfund hvor ingen hvide amerikanere længere aner noget om deres europæiske forfædre andet end et land de ikke ved noget om, det navn de har, og det sprog de ikke længere taler, så giver det mere mening at kalde sig "hvid"... og også ens kultur og værdier for "hvide".

jens peter hansen

Engang for omkring 35 år siden var der noget der hed Århushistorier. Det var en slags moderne molbohistorier. Det viste sig selvfølgelig at der var sådanne overalt i verden. I Tyskland var det vist østfrisere. De var ret sjove men de var jo dybt diskriminerende. I radioen gjorde man også tykt grin med forskellige menneskers dialekt, sociolekt og andre sproglige besynderligheder, der ikke passede til den almindelige DR-sprognorm. Og vi grinede ad Kurt Brauer, der var sporvognsborgmester i København og som haje ujpræjet Ojjersprog og derfor sagde joj istedet for det bløde d som i bløde. Den går vist ikke i dag, hvor det må anses for at være dybt krænkende fx at gøre grin med indvandreres særlige prosodi, (dog ikke prins Henriks). Med hensyn til Århusvittighederne bad medlem af radiorådet Eva Hemmer Hansen om man ikke kunne undlade disse sårende vittigheder i DR. Det kunne man ikke og hun blev i den grad til grin...

Marianne Ljungberg

Altså, det er ikke Mark Twain der bruger ordet "nigger", det er hovedpersonen Huckleberry - Finn der bruger det i en af de mest bevægende scener i den udødelige roman. Twain karakteriserede sin hovedperson ved at bruge hans sprog...ikke usædvanligt for en forfatter. Det er ikke Twain der fortæller, det er Finn. Det er en jeg-fortæller. Finn er ikke lig med Twain. Det lærte jeg i folkeskolen. Kan vi blive enige om det?

Henrik Ljungberg

Mette Poulsen, Flemming Berger og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Folk elsker bare at kalde hinanden navne, og det er også rigtig dejligt at kunne positionere sig overfor de andre, lavereståndende og dummere. Du sagde neger, så du er racist og jeg påpeger det, så jeg er en ægte antiracist. MIn moral er meget bedre end din, Så du skal kravle ned under den sten du kom fra og jeg skal gå frit på vandet badet i retfærdighedens lys, så alle kan beundre mig at jeg som en anden helt forsvarende den stakkels neger... høm sorte mand, eller var det afrikaner, nej vent lidt afroamerikaner. Nej, det er også forkert, afroeuropæer, ja det må være det, eller hmm lyder afrodansker pænere, så igen det er måske lidt for sort, nydansker! Der var den. Så ved vi alle have vi taler om.

Niels Jakobs, Frank Hansen, Flemming Berger, Klaus Lundahl Engelholt, Irene Sørensen, Jens Flø, Therese Hagen og John Poulsen anbefalede denne kommentar
John Poulsen

Hvorfor er det ikke ligeså racistisk (og i øvrigt fordummende at tro at nåe ja, så støder det ikke, bare fordi man laver en forkortelse) at skrive eller sige "N-ordet" ?
N-ordet står for nigger, ikke neger, og det er da ligegyldigt om man siger det helt eller som en forkortelse...måske endda værre, for det er jo netop ment som nigger og det der ligger i det ord.
Hvorfor skal det af de regressive lefties og smagsdommeriet altid tolkes negativt ?

Thomas Østergaard

@Jens Peter Hansen
Ja, og så var baggrunden for Århushistorierne jo efter sigende endda ren og skær brødnid (nedskæringer på DR samtidig med oprettelsen af provinsafdelingerne). Vel lidt som det var tilfældet for de folk der i min ungdom gik rundt og snakkede om "de sorte" og bestilte "sorte svin" nede på Gendarmen, og typisk arbejdede i samme stillinger som de gæstearbejdere der var kommet til landet i løbet af 1970'erne.
Men nu er tiderne jo nogle andre, og det kunne dog være et vanvittigt interessant sociologisk eksperiment om man kunne udnytte det og de allerede gravede grøfter til at lave en neger på københavnerne. Som samlet befolkningsgruppe er de jo en udpræget minoritet, og man bør derfor tage de jyske tilstande jeg talte om i mit forrige indlæg uhyre alvorligt.
Faktisk er den eneste måde at komme den diskriminerende og nedsættende praksis til livs at omdøbe hovedstaden til "Margrethestad" og udråbe de folk der af vane eller stædighed bliver ved med at tale om København, til at være nogen der synes at alle Magrethianere er nogle opblæste pralrøve. Det er et dobbelt interessant eksperiment fordi jeg har på fornemmelsen af at min egen indstilling til fænomenet vil ændre sig når jeg selv har været med til at finde på det, og være en af de første til at skose dem der ikke er omstillingsparate nok.

René A. Christoffersen

Enig, man er ikke (nødvendigvis) racist fordi man kommer til at sige n-ordet en eller et par gange. Men hvis man gør det og ikke straks indser at det er en fejl og undskylder, så har man ikke fulgt med i den offentlige debat de sidste mange, mange år. Og det er mildt sagt en skam. Hvis man oven i købet spiller alderskortet - 'i min generation betød det...' - og ikke kan eller vil forstå at sproget ændrer sig. Hele tiden. Så bør man være voksen nok til at tage ansvaret for at man er blevet stående i det forrige århundrede...

Mads Greve Haaning, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man kan 'komme til' at tabe noget på gulvet, der går i stykker.
Det er et uheld.
Og så prøver man at være mere forsigtig i fremtiden, så uheldet ikke gentager sig.

Men hvis man fortsætter med at 'tabe' ting på gulvet, griner smørret, og forsvarer sig med at man bare er blevet for gammel og klodset til at gide bekymre sig om tingenes skrøbelighed, begynder det at ligne overlæg.

Så nej, man kan ikke gentagne gange 'komme til' at sige n-ordet, (både i den ene eller anden betydning)
- Medmindre man da mener, det er ligegyldigt, eller alderdommen har gjort én dement..

PS. Spørg folk, hvordan de selv vil betegnes.
For mange er det alt rigeligt at blive kaldt 'dansker'.
Eller muligvis afrodansker.
Vi behøver ikke at blande farve ind i det.

Thomas Østergaard

@Henrik Ljungberg
Vi kan vel blive enige om at Mark Twains formål med at bruge n-ordet næppe var at nedgøre sorte mennesker. Mark Twain bruger ordet 215 gange i løbet af bogen, så knapt nok kun "en af de mest bevægende scener", og man er vel stadig ansvarlig for de karakterer man selv har opfundet, selvom man "bruger deres sprog".

@Hans Hüttel
Det er ikke så påfaldende hvis man tænker sig lidt om. Hella Joof typerne der er født og opvokset som sorte i Danmark udgør en forsvindende lille minoritet både i forhold til hvide danskere og ifht det antal sorte der er kommet til landet de sidste 20-30 år og dårligt nok endnu har lært at klare sig uden tolkebistand. De fleste af Hella Joof typen har givetvis prøvet at møde folk der brugte udtrykket neger som andet end en neutral beskrivelse, men de fleste er nok tilstrækkeligt intelligente til at indse at det ikke ville have været et hak bedre med 'haha, du er sort', end med neger.

Carsten Hansen

Samerne bryder sig ikke om at blive kaldt "lapper", så det husker de fleste og undlader dette.
Det samme med "neger".

Så begrav dog ordet, også selvom det som bekendt bare betyder sort.

Jesper Pedersen

@Henning Kjær:

Hvad kalder man så en person fra Mols, hvis ikke Molbo? Molboit? Molsianer? Molser?
Skal vi også finde et andet ord for Århusinnere pga Århushistorier?

Og ja, det er fint at omtale folk ved deres navn. Men det kræver at alle i samtalen kender vedkommendes navn. Ellers må man jo bruge andre bemærkelsesværdige egenskaber.
For nyligt var jeg til et møde hvor det pga Covid-19 afstande var lidt svært at følge med i det hele og jeg kendte kun få.
Bagefter snakkede jeg med en anden deltager om det. "Men ham der øøh, der var var hvordan siger man det, lidt mørkere i huden havde en god pointe, men kvinden der var øhhh måske en anelse til den kraftige side var uenig". Og jeg var stadig ikke sikker på om vi var kommet til at sige noget frygteligt. Hvis bare de havde haft hhv grønt og en skotskternet skjorte eller sådan noget.

Jeppe Lindholm

I Thailand bruger de F... ordet om hvide, Farang. Det er vel også racistisk. Jeg tænker racisme mod hvide mennesker vil blive mere udbredt for fremtiden. Måske endog inden for vores eget geografiske område.

Klaus Lundahl Engelholt

I Zambia og Zimbabwe — og flere lande syd for Sahara med dem — er udtrykket for en hvid person “muzungu”, uden at der lægges mere i det end man gjorde med ordet “neger” i Danmark inden ordet blev politisk ukorrekt.

Wikipedia skriver dog: »Mzungu can be used in an affectionate or insulting way. It is used in Kenya, Tanzania, Uganda, Rwanda, Malawi Zimbabwe and Burundi. It is often called out by children to get the attention of a passerby. For example, in Malawi, it is common for people to use the casual greeting Azungu boh! to individuals or groups of foreigners.«

https://en.wikipedia.org/wiki/Mzungu

En sort person i Zambia vil betegne sig selv som “muntu” (flertal “abantu”): menneske. Det kan man godt tænke lidt over.

Mads Kjærgård

Ufatteligt mange nedladende bemærkninger her, som hver og især vel er racistiske! Man bruger fx. ikke ordet "dum" mere. Det er lige som racistisk som at skrive n ordet. Jeg har lavet et større opgave om NAACP og i litteraturlisten optræder bl.a. en bog, der hedder "Den Amerikanske Neger og forfatningen." Den er en god bog, og som det antydes, er det ikke overhovedet racistisk tværtom. Men det var i orden dengang, at bruge ordet neger. Forfatteren til artiklen har ret, det er folks manglende evne til at forstå de enkelte ords konnotationer og denotationer, der er problemet. Samme som, at mange ikke forstår lignelsen om "Bjørnen" og "Bjørnetjenester." Men det hele er lige ud af 1984! Reduktion af sproget, så man kun kan videreformidle "Big Brother's" mening. Og så bruger sorte selv n- ordet hyppigt. Skal de så også angribes med hadefuld tale, såfremt de prøver, at komme med et indspark til debatten. N-ordet er forøvrigt alm. i Norge og en Lille Per video blev forbudt på YouTube ad den grund. Men de politisk korrekte og de krænkede er ved at grave vor fælles grav, dels fordi de har en Maoistisk tilgang til debatten og dels fordi de er ved at lave en histore revisionisme som i sidste end kun kan gavne Neoliberalismen. Men midlet er åbenbart ,at skamme folk ud, og den belæste vil naturligivs med det samme sige "kulturrevolution/Kina" Men alt i alt, så er det ikke nogen måde, at argumentere på. Jürgen Habermas må græmme sig, for nu at bruge et udtryk fra Radiserne, som er en racistisk tegneserie fra 70erne, der optræder nemlig en sort karakter! Men skammeligt, det klæder ikke Information! Men tak for artiklen og indlægget, det er modtaget og jeg tænker over det. Måske giver det mening i konteksten! :-)

Mads Kjærgård

Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at brugen af ordet "dum" vel meget sigende fortæller os, at racisme i hvert fald ikke ombefatter handicappede. Det er et ufatteligt nedladende ord at bruge, og dybt fornærmende. Det bærer mindelser om en forældet forsorg, og nazisternes og danskernes racehygiejne programmer i 30'erne. For Danmarks vedkommende også helt op i 50'erne. Føj siger jeg bare!

Nyracisterne kan slet ikke få hold på sig selv. De har åbenbart først nu erkendt, at vi mennesker er forskellige og har travlt med at dele os op i nye sorte, brune, hvide og gule æsker igen med hver sin specielle rettighed, krav, fortid, samvittighed, skam og skyld.

Ideen med at opdele mennesker ud fra race, farve eller fortid forkastede majoriteten allerede midt i det forrige århundrede, og udviklingen siden da har kun reduceret relevansen i den opdeling, helt indtil nu.

Nyracismen er et tilbageskridt, når den relancerer opdelingen og dermed den gamle konflikt mellem dem og os. En destruktiv, irrelevant konflikt som denne gang initieres med baggrund i en helt ny identitetsforvirret politisk agenda fra SoMe parlamentet.

Niels Jakobs, Frank Hansen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

@Mads Kjærgaard

Næh, racisme indbefatter ikke handicappede (er det iøvrigt ikke også et fy-ord? Hedder det ikke "funktionshæmmet" eller var det for 10 år siden). Det er en definitionssag. Hvis du deler race med den handicappede du er nedladende overfor, er der per definition ikke tale om racisme, men vistnok det der på engelsk hedder ableism. Hvad der naturligvis på ingen måde forhindrer at man er et dumt svin.

Carsten Hansen

Alle debattører her kan, hvis de kigger bagud i historien, givet konstatere at senest deres bedsteforældre men måske også deres forældre er/var racister i i dagens forstand.
De delte tankegang med stort set alle dengang i 50érne og 60érne, hvor fremmede var noget man læste eller hørte om.
Det er tilladt at blive klogere og jeg er sikker på at ikke mange her vil fordømme deres forældre/bedsteforældre.

Og arvesynd er heller ikke noget vi skal gå så meget op i.
Helt fint hvis en regering undskylder for fortidens synder, det er en fin officiel handling; Men hverken I eller jeg kan tage del i skylden.
Reelle racister tror jeg ikke der findes synderlig mange af i Danmark. Og heller ikke mange der bruger ordet "neger".

Mette Poulsen

John Poulsen - enig, der er ikke forskel på at sige eller skrive nigger eller n-ordet, da det jo betyder det samme. At nogen forsøger kaste ordet neger ind under samme betegnelse, ændrer ikke ved, at man siger det samme.

Thomas Østergaard

Mette Poulsen - aldeles uenig, det betyder ikke det samme mere end "kælling" og "kvinde" gør. Det ene har altid været brugt nedsættende, det andet som hovelregel neutralt beskrivende om voksne personer af hunkøn. Hvis det skulle lykkes at lempe de to ord ind i samme kategori (i den gode kamp mod patriarkiets tjeneste naturligvis), så den eneste politisk korrekte term er "person af hunkøn", ville det nok også falde mange i vores generation svært at holde op med at bruge ordet "kvinde", og at anse den nuværende litteratur for håbløst gammeldags og patriarkalsk, bare fordi nogen har fundet det formålstjenesteligt at opfinde en diskurs om at de to ord essentielt betyder det samme.

Thomas Østergaard

Mette Poulsen - Ups, jeg tror at jeg misfortolkede dit indlæg til at du mente at neger og n-ordet var det samme, beklager. Dog vil jeg at sige, at der kan være en vis nyttig signalværdi i at bruge eufemismer for decideret holdningsladede ord, derved at man viser en afstandtagen fra de grundholdninger der ligger bag ordet.
Det jo så samtidig begrundelsen for hvorfor folk tager afstand fra brugen af "neger", substansen i diskussionen går på hvorvidt ordet bør regnes for at være holdningsladet eller ej.

Mette Poulsen

Thomas Østergaard - nej nej, nigger og neger er ikke det samme. N-ordet = nigger. OG når man siger eller skriver n-ordet, så siger eller skriver man nigger. Det er helt skørt, hvis man ellers mener, at det ord ikke har gang på jord. Så lader man jo være med at bruge det.

Niels Jakobs

Hvad med " solbrændte" fremover , eller behøver vi adobtere USA race konflikter til DK, for at kunne føle os helt opdaterede og oppe på beatet? Vi har rigeligt i vores verden:
For hedder det tyrker eller anatolier eller østmeditteranier? Tyrkertro og tyrker due konnoterer da ikke godt for ordet, og var jeg tyrk, ville jeg nok føle krænkelsen - oplagt sag for det danske akademi eller sprogparnasset. Rart med lidt opbakning, tak.