Kommentar

Regeringen vil tvangsprivatisere affaldssektoren. Det er en vanvittig dårlig idé

Hvorfor går socialdemokraterne tilbage til en privatiseringsfuser? Har de intet lært af deres mange dårlige erfaringer med markedsgørelse af vores vitale infrastruktur, spørger klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Debat
11. juni 2020
Klimaminister Dan Jørgensen (S) har listet en omfattende privatisering og markedsgørelse af vores affaldssektor ind i den første forhandlingsrunde om klimahandlingsplanerne. De kommunale affaldsselskaber skal ifølge forslaget forvandles til A/S’er, der skal operere kommercielt. Og affaldsbehandlingen skal i tvangsudbud på det åbne marked. Det er en vanvittig dårlig idé, skriver Pelle Dragsted. 

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har listet en omfattende privatisering og markedsgørelse af vores affaldssektor ind i den første forhandlingsrunde om klimahandlingsplanerne. De kommunale affaldsselskaber skal ifølge forslaget forvandles til A/S’er, der skal operere kommercielt. Og affaldsbehandlingen skal i tvangsudbud på det åbne marked. Det er en vanvittig dårlig idé, skriver Pelle Dragsted. 

Lars Bahl/Rizau Scanpix

Tre ting kendetegner mange af de privatiseringer, som Danmark har været igennem i de seneste årtier – fra Teledanmark over Københavns Lufthavn til Dong og statens vaccineproduktion.

For det første er de endt som større eller mindre skandaler, hvor borgerne ofte er blevet de økonomiske tabere, mens private interesser grinede hele vejen til banken.

For det andet blev de gennemført af socialdemokratiske regeringer. Og for de tredje har socialdemokraterne siden erkendt, at de var problematiske og forkerte for kort efter at tage fat på næste privatiseringsskandale.

Jeg havde egentlig et håb om, at denne bizarre tradition havde fundet sin afslutning. Da Løkkes regering i 2018 ville sælge elselskabet Radius til udenlandske kapitalfonde, satte S-formand Mette Frederiksen i sidste øjeblik foden ned og forhindrede salget.

Og nogle måneder efter stemte socialdemokraterne for en vedtagelse i finansudvalget, som opfordrede regeringen til at »arbejde for, at dansk kritisk infrastruktur enten har det offentlige eller et forbrugerejet andelsselskab som majoritetsejer«.

Men nu ser det ud til, at socialdemokraterne er på vej mod en ny privatiseringsfadæse. For som indeværende dagblad i sidste uge kunne fortælle, så har klimaminister Dan Jørgensen (S) listet en omfattende privatisering og markedsgørelse af vores affaldssektor ind i den første forhandlingsrunde om klimahandlingsplanerne.

De kommunale affaldsselskaber skal ifølge forslaget forvandles til A/S’er, der skal operere kommercielt. Og affaldsbehandlingen skal i tvangsudbud på det åbne marked.

Det er en vanvittig dårlig idé. De kommunale affaldsselskaber, der nu står for behandling af affaldet i deres kommuner, er drevet efter hvile i sig selv-princippet. Det vil sige, at borgerne betaler præcis for den service, de får, og ikke skal finansiere en merudgift i form af profitter til en ejerkreds.

Det store spørgsmål er: hvorfor?

Dan Jørgensen har forsøgt at få privatiseringen til at glide ned ved at pakke den ind i pyntegrønt. Privatiseringen skal ifølge ministeren sætte en stopper for, at kommunerne brænder for meget affald af og ovenikøbet importerer affald fra udlandet.

Problemet er bare, at en markedsgørelse af området formentlig vil have den stik modsatte effekt. Det bliver nemlig med en liberalisering helt frit for affaldssektoren at importere og eksportere alt det affald, de vil, hvis der er penge i det. Vi risikerer, at endnu mere affald bliver transporteret i lastbiler på tværs af Europa.

Desuden vil en hård priskonkurrence om affaldet formentlig føre til et ræs mod bunden, hvor selskaberne kun lige overholder grænseværdierne for klima- og miljøpåvirkning og afholder sig fra at investere i ny miljøteknologi, der kunne gøre dem endnu bedre.

Privatiseringsplanen har da også ført til omfattende kritik og protester fra kommuner, eksperter, miljøorganisationer og fagbevægelsen, der frygter, at privatiseringen vil føre til ringere arbejdsvilkår

Det store spørgsmål er: hvorfor? Hvorfor indleder klimaministeren de afgørende klimaforhandlinger med en privatiseringsdagsorden, der fører til dyb konflikt med kommuner, fagbevægelse og regeringens eget parlamentariske grundlag, der også rasler med sablerne

Er det embedsmændene i Finansministeriet, der har listet privatiseringsplanerne op af skuffen og ind i klimaplanerne, efter at de ikke havde held med at få gennemført samme forslag under Løkkes regering? Er det de private erhvervsinteresser, der er lykkedes med at få besnakket ministeren med løfter om store ’effektiviseringsgevinster’? Har ministeren ikke forstået konsekvenserne?

Fejlslagne privatiseringer

Det er ikke til at sige. Det skræmmende er dog først og fremmest, at sagen vidner om, at socialdemokraterne, på trods af forsikringer om det modsatte, reelt ikke har begrebet det grundlæggende problem ved at markedsgøre og privatisere vital infrastruktur.

At hver eneste privatisering betyder et tab af demokratisk handlekraft. At når konkurrencen og profitmotivet flytter ind, så flytter muligheden for at tage ikke-kommercielle hensyn til klima, miljø og forsyningssikkerhed ud. Det er særligt katastrofalt i en tid, hvor klimaomstillingen netop kalder på stærkere demokratisk styring.

Andre steder i Europa erkender de folkevalgte i stigende grad problemerne med privatisering. En nylig rapport fra NGO’en Transnational Institute dokumenterer en omfattende bølge af rekommunaliseringer af forsyningsvirksomheder og infrastruktur efter negative erfaringer med at lade profitten bestemme retningen. 

Hvor mange fejlslagne, dyre og klimaskadelige privatiseringer skal vi igennem, før det danske socialdemokrati kommer til samme erkendelse?

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

En mindretalsregering kan væltes eller Hr. Jørgensen kan stilles overfor et mistillidsvotum - det er kun der kan Jesus der kan gå på vandet og Mette F. er ikke engang hans mor.
Og Pelle - de radikale neo-liberalister var så vidt jeg véd medlemmer af den regering der kom efter kongemordet på Svend Auken - på de radikales foranledning.

Claus Bødtcher-Hansen

10/jun/2020

At privatisere kritisk, dansk in-
frastruktur er, efter min mening,
tæt på økonomisk "landsforræderi",
intet mindre :-( ...

Med bekymret hilsen
Claus

Randi Christiansen, Marianne Stockmarr, Kim Andersen og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Hvis ham Dan Jørgensen fortsætter i samme spor, og Statsministeren ikke stopper ham, så stop dog den regering !
det kan vel ikke blive værre !

Randi Christiansen, Marianne Stockmarr og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Hvor mange fejlslagne, dyre og klimaskadelige privatiseringer skal vi igennem, før det danske socialdemokrati kommer til samme erkendelse?"

Har det da ingen ende med socialdemokraternes enten snotdumme og eller korrupte politik?

Selv efter at nyrup og lykketoft gik bodsgang og indrømmede tidligere frasalgsfadæser af offentlig infrastruktur, vil altså nu opkomlingen dan jørgensen/mette frederiksen fortsætte i dette forræderiske spor. Er de dummme og eller korrupte? Og er mettemors omsorg kun spil for galleriet? Det ser i den grad sådan ud - men mette, det er altså ikke nok at stikke godhavnsdrengene en gratis undskyldning og så ellers fortsætte i bankstersporet.

Vor Herre bevare os vel, vi bliver berøvet ved højlys dag - og socialdemokraterne er ved gud de værste med deres elendige forsøg på at pakke tyveriet ind i social omsorg. Som feks. deres seneste stunt med pensionsreformen der, som pelle dragsted i dagens avis påpeger - læs selv, sagtens kan finansieres, hvis foregående regerings asociale skattelettelser tilbagerulles, genopretning af skat foretages og andet, der kunne finansiere en anstændig pensionsalder på niveau med f.eks. italienernes, som er 67 år.

Alt peger desværre på, at dansk forvaltning og dansk økonomisk suverænitet er i lommen på the banksters. Hvordan ellers forklare, at økonomisk politik i det væsentlige er den samme, hvem der end sidder med nøglerne til statsministeriet?

Kunne en vaks graverjournalist venligst afdække disse forhold? Og gerne begynde med den skandaløse sammenlægning af de små elselskaber, som forgyldte en mindre ejerkreds.