Læserbrev

Riv racistiske statuer ned. Historiens skyggesider kan vi lære af gennem historiebøgerne

De statuer, som amerikanske demonstranter og andre ønsker at rive ned, er et evigt symbol på hvides magt over for sorte. Ja, vi skal lære af historien, men vi erindrer jo ikke Anden Verdenskrig ved at have statuer af nazister i bybilledet. Riv dem ned, skriver historiker i dette debatindlæg
18. juni 2020

Forargelsen over ødelagte eller vandaliserede statuer af tidligere koloniherrer og slaveejere viser, at den strukturelle racisme står langt stærkere, end vi er klar over.

Hvad der tilsyneladende går hen over hovedet på folk, er, at disse statuer og monumenter er selve manifestationen på den undertrykkelse, den sorte befolkning har levet i igennem et halvt årtusind.

Statuerne er et evigt symbol på hvides magt og overlegenhed over for den sorte befolkning. Til spot og spe må sorte mennesker altså acceptere ikke blot nutidens racisme, men også fortidens ekstreme undertrykkelse på daglig basis.

En statue symboliserer, at nationen er stolt af den/det pågældende – det er trods alt derfor, den står til åben skue. Ønsker vi, som det ’civiliserede’samfund vi er, virkelig at stå inde for det?

Modargumentet, som jeg oftest har set, er i grove træk dette: ’Skal pyramiderne, der blev bygget af slaver, også fjernes? Skal al historie fjernes? Nej, vi skal lære af historien’.

Ja, vi skal lære af den. Som uddannet historiker er jeg helt med på den jargon. Men der er flere ting i vejen med det ræsonnement.

For det første kan oldtidens monumenter ikke sammenlignes med statuer af slaveejere. Konteksten er anderledes. At pyramiderne blev bygget af slaver har ingen indflydelse på samfundet i dag. Slaveriet af den sorte befolkning trækker derimod ekstremt dybe spor ind i nutiden, og mange strukturer og samfundsforhold er dybt påvirket af de sidste århundreders historie.

For det andet skal al historie naturligvis ikke fjernes. Det kan den heller ikke – desværre, fristes man måske til at sige. Men der er forskellige måder at lære historie på og huske den. Vi erindrer jo ikke Anden Verdenskrig ved at have statuer af nazister. Historiens skyggesider kan vi fint lære af gennem bøger og almen dannelse.

Det er i sig selv forunderligt, at folk kan modsætte sig fjernelsen af modbydelige mennesker i det offentlige rum.

Er forargelsen måske så stor, fordi opstanden overvejende kommer fra den sorte befolkning? Tanken har da strejfet mig.

Mads Schäfer Bak er historiker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Markus Lund
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Henning Kjær
  • Steffen Gliese
  • Nike Forsander Lorentsen
  • Troels Ken Pedersen
Markus Lund, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, Steffen Gliese, Nike Forsander Lorentsen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Makholm

Ideen med at gøre pakhuset til Dansk slaveri-historisk-center, er glimrende,- så derind med de statuer, som indirekte håner/fornedrer alle de stakkels mennesker, som har lidt under slaveri. Så kan folk, der går op i den historie, passende glo på dem der. Den danske periode, med at tjene penge på slaver, har med et "slag på tasken" - omfattet, et par hundrede år. (Det er slemt nok.)
Det ser noget anderledes ud, med det, som den Senegalesiske antroprolog: Tidiane N'Diaye, beskriver i Kristelig Dagblad, https:www.kristelig-dagblad.dk/kronik/muslimsk-slavehandel-har-nu-var... Her fortsætter "forretningen" stadig, den dag i dag, i Dafur regionen, og det har nu varet i samfulde 1400 år. Men som danskere:"så har vi også haft en rem af huden". Selv om vi, modsat muslimerne, - for det meste, endelig har fået slaveriet lagt bag os. Tilbage til slavehandler-statuerne, - så er der ingen grund til længere, at have dem stående, til offentlig beskuelse, (det har de allerede været alt,- alt, for længe.)

Steffen Gliese og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Niels Makholm hvorfor skal muslimer fremhæves her?

Slaveri og udnyttelse af andre mennesker findes desværre alle steder og til alle tider. Er det ikke det "vi" i fællesskab BØR udrydde?

Thomas Tanghus, Niels Makholm, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og David Joelsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Jeg mener diskussionen her har flere lag i sig:
1. En statue eller et mindesmærke er vel altid spundet ind i den samtid, der tager beslutningen om at få rejst mindesmærket. Det gælder både en statue af en slavehandler, en konge hvis økonomi har været knyttet til slavehandel og det mindesmærke der rejses for de sejre som vi kan notere, i kampen for at forbedre befolkningens levevilkår. Vi kan finde begge typer, inden for kongerigets grænser. På den ene side har vi de konger der regerede, medens det danske rige bestod af oversøiske kolonier, på den anden den frihedsstøtte der blev rejst efter stavnsbåndets ophævelse og landboreformerne i 1700-tallet. Begge dele er, så smerteligt det end måtte være, en del af vores fælles historiske arv. På samme måde er mindesmærkerne også en del af den fælles historiske arv. Det er en arv, vi må tage på os. Det er en arv, vi må formidle og snakke om. Det mener jeg er et argument for at lade de forskellige mindesmærker stå, hvor de nu står.
2. Betyder det så, at vi samtidigt accepterer det menneskesyn der ligger bag den tid statuen blev rejst i? Nej - det mener jeg ikke det gør! For netop statuen og den historie der ligger bag den, kan være en påmindelse om den historiske arv. Det vigtige i forbindelse med denne arv er, hvordan vi i en nutidig sammenhæng forvalter og bruger denne arv. Et kernespørgsmål er nemlig: forsvinder de gjorte gerninger i fortiden, hvis vi nu fjerner statuen af slavehandleren fra det offentlige rum? Det logiske svar er jo et nej. Arkiverne, malerierne og de nedskrevne erindringer vil jo til stadighed være der - som en del af vores historie og fælles fortid. En fortid som det stadig er vigtigt at huske, for at minde os selv om slaveriets eksistens og nødvendigheden af at bekæmpe det.
Det principielle er nemlig: hvis vi fjerner statuen foretager vi også en fortolkning af den måde, vore forgængere har forvaltet deres historiske arv på. Derved begynder vi også at fjerne de kapitler af vores fælles fortid, vi nu ikke bryder os om. Spørgsmålet er så: kan vi det? Igen - nej det kan vi selvsagt ikke. Men: vi kan gå tilbage til fortiden med nye spørgsmål, i et forsøg på at forstå den, reflektere over vores egen samtid og dermed også overveje hvilken fælles fremtid vi gerne vil have.
mvh. poul.

Ole Falstoft

Mads mener vi skal lære af historien. Ja naturligvis skal vi det. Selv synes han ikke at have lært særlig meget. Ved at rense ud i vores fortid afskærer vi os fra at lære af den. Problemet er at historien er meget mere kompleks og 'mudret' når man dykker ned i den. Det er ikke altid så enkelt at sige hvem der var helte, og hvem der var skurke.
Hvad skal vi f.eks. kalde de afrikanere der varetog indfangningen af andre afrikanere og solgte dem til de hvide slavehandlere? Slaveri var kendt og udbredt i Afrika før den hvide mands ankomst. Med etableringen af de hvides slaveforter og trekantshandlen fik slavehandlen en voldsom opblomstring og med tragiske konsekvenser for det afrikanske kontinent - de hvide slavehandlere bærer en stor del af ansvaret for dette, men det skete altså i samarbejde med afrikanere.
Mads nævner 'racistiske staturer'. Jeg savner eksempler på sådan nogle. De statuer der er rejst her i landet og i andre lande er ikke sat for at hædre de pågældende personer fordi de var slaveejere og racister, men for andre 'velgerninger'. Ernst Schimmelmann var plantage- og slaveejer, men det var også ham der udsendte forordningen om ophævelse af 'negerhandelen' i 1792. Det kan man vel godt hædre ham for ved at opkalde en gade efter ham?
Nogle hævder at Churchill var racist. Måske nok efter vore dages standard, men han var også den der frem for nogen var med til at redde Europa fra nazismen - det fortjener vel også at ihukommes?
Endelig må jeg rette en misforståelse af historikeren Mads: Det var ikke slaver der byggede pyramiderne men højt værdsatte arbejdere og håndværkere

Steffen Gliese

Apatien raser: selvfølgelig skal vi forholde os til og fortolke, hvad vi mener om fortiden gerninger og ugerninger. Det har vi historikere til at muliggøre.
Hvad vi mener, må afspejle sig i det, vi vælger at præsentere i vores tid, for at vise frem, er at hylde.
Der er imidlertid andre forhold at tage stilling til: i nogle tilfælde er værket væsentligere end de dumme svin, de fremstiller. Det gælder monumenter med en selvstændig kunstnerisk værdi; men i mange tilfælde er det mindre ånder, der har udført et bestillingsarbejde i propagandaøjemed: at pege på en ny klasses opkomst som herskere i form af et pengearistokrati.

Niels Makholm

Dorte Sørensen, hvis du har set det som Tidiane N'Diaye skriver i Kristelig Dagblad.? Han skriver ikke til fordel for nogen som helst, -(heller ikke muslimer.) Jeg er enig med dig, i, at vi allesammen, SKAL bekæmpe slaveriet, (det burde være en selvfølgelighed.) Det er også derfor at, jeg har anbefalet din kommentar.

Endelig nogen der taler med klar stemme! Statuer er magtfulde mænds nutidige potensforlænger. De er ikke demokratisk vedtagne, men udtryk for enevældige politikere og kongers begær efter at udtrykke pompøsitet og dominans på bekostning af menneskers ve og vel. Det er ren politisk propaganda, så selvfølgelig skal de rives ned! Chr. IV var ikke en stor mand - han var en tyran. Enhver kritik af og aktion imod magtens væsen er legitim, hvad enten den er lavet af bronze og sten eller papyrus og pergament.

Statuetilhængernes argumenter blegner ved spørgsmålet om, hvorfor vi så ikke har en statue af Hitler, hvis det er så vigtigt ikke at feje historien ind under gulvtæppet. I bund og grund så hylder vi jo massemordere med de monumenter. Vi kunne lige så godt have en statue af Peter Lundins for at mindes hans grusomhed mod hans ofre, hvis deres argumenter var valide, men bliver jo ikke glemt uden en statue, så længe han er nævnt i værker om dansk kriminalhistorie. Det samme med Hitler og andre diktatorer. Vi behøver ikke at blive konfronteret med deres uvæsen i det offentlige rum for at huske deres hærgen. Det har vi museerne til, at genopfriske vores hukommelse.