Klumme

Rune Lykkeberg: Er Trump ved at tabe? De progressive protester har hvert fald vundet en vidunderlig sejr

Den forbindelse mellem afsløringer af et skandaløst overgreb og folkelige protester, som historisk har skabt fremskridt i frihed og lighed, er de seneste uger blevet genskabt i USA
»Der er endelig sket noget i den amerikanske virkelighed, som har bevæget den offentlige opinion,« skriver Rune Lykkeberg i denne klumme.

»Der er endelig sket noget i den amerikanske virkelighed, som har bevæget den offentlige opinion,« skriver Rune Lykkeberg i denne klumme.

Debat
13. juni 2020

Det, som Donald Trump afslørede, da han for et par uger siden sammen med sin kone og søn Baron lod sig eskortere ned i en bunker, mens aktivister demonstrerede fredeligt foran Det Hvide Hus var, at han er bange for sit eget folk.

Og det lød som en tilståelse, da han bagefter sagde til Fox News, at han kun var dernede »et lillebitte stykke tid«, og det var bare »en inspektion«.

Episoden bruges af Trumps modstandere til at udstille ham som det, han ikke vil være: skræmt og svag. Og den bliver fremhævet som tegn på, at han er ved at tabe.

»Trump er i de største problemer, han har været i som præsident,« sagde historikeren Gary Gerstle torsdag. Spørgsmålet er, hvad der adskiller den akuelle situation fra alle de andre gange, vi andre mener, han har diskvalificeret sig selv, men som ikke har bevæget hans vælgere.

Det ene svar er, at han bliver undsagt af kendte republikanere som Colin Powell, Mitt Romney og John Boehner.

Den forhenværende præsident George W. Bush har erklæret, at han ikke vil stemme på Trump til november. Det forekommer spektakulært, fordi Bush for venstrefløjen i 00’erne var det ultimative fjendebillede. Men Bush stemte heller ikke på Trump i 2016. Og det er ikke nyt, at partiets gamle elite foragter Trump. Det var dem, han detroniserede, da han vandt primærvalget i 2016, og deres parti han har erobret og forandret.

Det andet svar er, at han er blevet modsagt af sin egen forsvarsminister og undsagt af velanskrevne generaler i det militær, han ellers har overhældt med nye milliarder. Det er symbolsk interessant, men tvivlsomt om militære autoriteter flytter stemmer.

Det tredje svar er, at den amerikanske økonomi, han selv har udråbt til den stærkeste i verdenshistorien, er smadret af coronakrisen. Og som analytikeren Mark Shields har sagt: Trumps problem er, at når man tager æren for solskinnet, får man også skylden for tørken. Men de seneste tal fra USA tyder på, at krisens dybde kan være overdrevet, beskæftigelsen er steget lidt igen, og det er ikke umuligt, at der efterhånden som staterne åbner igen, kan komme gang i amerikansk økonomi.

Det fjerde svar er, at Bidens føring over Trump i de nationale målinger er steget til otte procentpoint. Det er den største føring, Biden har haft, men der er fem måneder til valget, og selv et par måneder inden valget i 2016 havde Hillary Clinton ifølge FiveThirtyEight tilsvarende føringer.

Værre for Trump er, at han er bagud i næsten alle de afgørende svingstater, og selv i Texas har han kun en beskeden føring. Men hvem tør efter 2016 tro på tendenser i målinger?

Sejrende fredelige protester

Det femte svar er efter min opfattelse det mest overbevisende: Der er endelig sket noget i den amerikanske virkelighed, som har bevæget den offentlige opinion.

En undersøgelse fra Monmouth University viste for et par dage siden, at tre fjerdedele af amerikanere nu mener, at »diskrimination af sorte og minoriteter er et stort problem i USA«. Det samme tal var omtrent 50 procent i 2015. Og cirka halvdelen af de hvide mener nu, at sorte er særligt udsatte for overdreven brug af magt fra politiet, hvilket er en fordobling på fem år.

Black Lives Matter, der for fire år siden blev regnet for en farlig bevægelse, er nærmest blevet en demokratisk folkebevægelse, og selv den mondæne mangemillionær Nancy Pelosi har i denne uge gjort det, som for ikke længe siden var en kontroversiel gestus, der kostede den afroamerikanske fodboldspiller Colin Kaepernick hans karriere: Hun har knælet i protest mod racisme i USA.

Det er selvfølgelig ikke sikkert, at Trump er ved at tabe. Men det er helt sikkert, at den forbindelse mellem offentlige afsløringer af racistisk vold og folkelige protester, som historisk har ført til fremskridt i frihed og lighed i USA, de seneste uger har skabt en uventet vidunderlig sejr.

Og de globale reaktioner viser, at den amerikanske frihedskamp pludselig er blevet en progressiv inspiration for de undertrykte i andre lande igen.

Trump tog ikke helt fejl, men han misforstod faren, da han i »et lillebitte øjeblik« krøb ned i bunkeren. Det er ikke voldelige radikale, men noget i virkeligheden langt farligere, han er truet af:

Sejrende fredelige protester. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

At Trump er en kujon, er ligegyldigt for hans kernevælgere.

Karsten Lundsby, Ole Frank, Janus Agerbo og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

Nu ser det nærmest ud til at Black Lives Matter sparker en åben dør ind. Der er uendelig langt fra "President Barack Obama wants Colin Kaepernick to think about the pain he's causing military families the next time he takes a knee" til at "selv den mondæne mangemillionær Nancy Pelosi" knæler for George Floyd - hun måtte endda have hjælp til at komme op igen.

Et er dog det samme. Efter Kaepernick startede sin demonstration påstod Kamala Harris, der skulle løbe sin præsidentkampagne i gang, at det selvfølgelig var russerne der orkestrerede det hele. Havde det ikke været for russiske bots havde ingen kendt til Kaepernicks navn iflg. Bidens måske næste vicepræsidentkandidat Kamala harris.

Samme sang for vi nu fra tidl. sikkerhedsrådgiver for Obama Susan Rice. Det er russerne der skaber splid i den amerikanske harmoni. Ikke at hun kunne eller ville underbygge det. Det behøvede hun ikke på CNN.

Kunne vi ikke snart slippe for det?

Pia Nielsen, Lars Løfgren, uffe hellum, Hans Aagaard, Arne Albatros Olsen, Lene Krathmann Pedersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Spørgsmålet er jo så, hvor mange af Trumps vælgere, der er progessive og deltager i de demonstrationer, som foregår i USA lige nu? Jeg tror ikke der er særlig mange. Hillary Clinton fik omkring 3.000.000 flere stemmer end Trump i november 2016. Og tabte. Så Trump kan såmen sagtens vinde igen. Men forhåbentlig ikke.

Rikke Nielsen, Karsten Lundsby og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

"Nu ser det nærmest ud til at Black Lives Matter sparker en åben dør ind. Der er uendelig langt fra "President Barack Obama wants Colin Kaepernick to think about the pain he’s causing military families the next time he takes a knee" til at "selv den mondæne mangemillionær Nancy Pelosi" knæler for George Floyd"

Black Lives Matter opstod mens Demokraterne havde præsidentposten, så der er al mulig grund til at iagttage den nuværende knæleradfærd som betænkeligt opportunistisk. Samtidig er det også væsentligt at være opmærksom på hvor relativt nemt BLM-diskursen kan adapteres i Demokraternes identitetspolitikker, hvormed de strukturelle årsager til uligheden, diskriminationen, undertrykkelsen og volden undslipper det politiske fokus.

Som præsidentkandidat har Demokraterne tilmed en personage, som - formentligt uden helt at begribe implikationerne heraf - for ej så længe siden udtalte at 'poor kids can be just as bright as white kids'.

Pia Nielsen, Hans Aagaard, Jeppe Bundgaard, Tina Peirano, Flemming Haagensen, Randi Christiansen, Daniel Joelsen, Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Flemming Berger, Jan Jensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Det tredje svar er, at den amerikanske økonomi, han selv har udråbt til den stærkeste i verdenshistorien, er smadret af coronakrisen. Og som analytikeren Mark Shields har sagt: Trumps problem er, at når man tager æren for solskinnet, får man også skylden for tørken. Men de seneste tal fra USA tyder på, at krisens dybde kan være overdrevet, beskæftigelsen er steget lidt igen, og det er ikke umuligt, at der efterhånden som staterne åbner igen, kan komme gang i amerikansk økonomi."

Det lader nu ikke til at være tilfældet.

Genåbningen, prematurt indført før anbefalet af sundhedmyndighederne, har medført en bekymrende smittestigning i mange stater, fx i Florida og Arizona.
Her befinder mange MAGA-supportere sig.
De og deres familier bliver også ramt af smitten.
(Arbejdsløshed, intet sikkerhedsnet, ingen sygeforsikring)

Desuden er selve indførelsen af paramilitære og/eller regulære militære styrker i bekæmpelsen af (mere eller mindre) fredelige demonstrationer noget højrefløjen længe har haft konspirationsteorier omkring.

Det er IKKE en god sag for "Agent Orange".

Arne Albatros Olsen, Hanne Utoft, Tina Peirano, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Daniel Joelsen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Jesper Pedersen

Trump kan stadig nå at udnytte BLM.
Splittelse er hans spil.
Vandaliseringen kan være vand på hans mølle.

Arne Albatros Olsen

Og hvorfor er det lige at Trump får mig til at tænke på Freddie Mercury version af :

https://www.youtube.com/watch?v=MuEjOgv61nI&list=PL7GKs3tl2nqpjro-F8znCi...

"... har hvert fald vundet en..."

Altså, der mangler et "i" i overskriften. Det hedder da "i hvert fald", på dansk. Én ting er, at vi udtaler sproget sløset, men hvis dette sløseri bliver overført til skriftsproget, er vi helt på spanden. Værn venligst om vores sprog for kulturens skyld - ikke for nationalismens skyld.

Lars Løfgren, Hans Aagaard og Poul Genefke-Thye anbefalede denne kommentar

Bidens fremgang skal nok også ses i lyset af at en del af de vælgere som helst ville blive hjemme efter Sanders trak sig er kommet til den konklusion at det er bedre at få Biden ind end risikere mere af Trump.
I modsætning til tiden under Obama, som desværre nok splittede mere end samlede græsrodsbevægelserne, så er det under Trump lykkedes at samle de progressive bevægelser og flere tilslutter sig den overbevisning at Biden er lettere at presse indrømmelser ud af end Trump.

Men realiteten er nok at amerikansk politik drejer sig mere om magtkampe mellem forskellige fraktioner indenfor eliten end om den amerikanske befolknings ve og vel. Det lader til at politik er ligeså afsporet fra dets oprindelige grundlag som økonomien. Men man har da lov at håbe.

Jeppe Lindholm

Den økonomiske magt elite i USA har lige så meget kontrol over udviklingen i USA, som magt fulde narkokarteller i mellem- og sy Amerika har det på deres landes statsapparat .