Læserbrev

Vi skal skabe en bæredygtig grundskole. Vi har ikke noget valg!

Verden er i klimakrise. Der er brug for forandring. NU. En del af løsningen er at uddanne grundskolens lærere i grøn dannelse, så fremtidens medborgere kan være med til at skabe en bæredygtig verden, så vi igen kan passe på kloden, skriver lærerstuderende Amalie Stærke i dette debatindlæg
19. juni 2020

»Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.« Den etiske fordring er kloge ord, som skal tillægges en ny betydning i en tid, hvor skolen og samfundet kræver, at der ændres praksis for at opretholde menneskets og naturens liv.

Vores jord er i krise, og i alt for mange år har vi taget den for givet i stedet for at holde den i vore hænder. Den adfærd skal ændres, hvorfor det er på høje tid, at grøn dannelse indgår som en naturlig del i skolens virke og kultur, så vi igen kan tage jorden i hånden.

Når det kommer til at skabe fremtidens medborgere, er uddannelsesinstitutionerne det vigtigste, vi har. Men de strukturer, som grundskolen er underlagt, er fuldstændig ude at trit med, hvad fremtidens samfund kalder på.

Strukturerne fordrer kvantitet over kvalitet og teaching to the test eller platformsundervisning snarere end dybdegående og tværfaglig læring præget af lyst, intuition og motivation. Altså strukturer, der ikke fordrer den almene dannelse, som skal sikre, at vi i skolen får skabt hele mennesker, der kan indgå i forpligtende fællesskaber med henholdsvis medmennesker og naturen, og dermed holde deres og dens liv i hænderne.

For at fremtidens lærere bliver i stand til at facilitere grøn dannelse hos kommende medborgere, kræver det investeringer i:

1. Forskning inden for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

2. Kommunale skolehaver

3. Praksisnære valgfag, hvor natur, genbrug og genanvendelse skal inkorporeres.

4. Grønne uddannelses- og skoleinstitutioner, der fungerer eksemplarisk

5. Opkvalificering og generel frisættelse af lærerne

Det er netop bæredygtigt, hvilket afspejler sig i coronakrisens nødundervisning, og den glæde man kan dokumentere hos både lærere og elever.

Spørgsmålet er: Hvad venter vi på?

Vi står midt i en biodiversitets- og klimakrise og med et konstant pres på naturens økosystemer. Derfor er det på høje tid, at der bliver investeret i en bæredygtig skolestruktur, så fremtidens medborgere bliver grønne medborgere, der er i stand til at tage jorden i hånden. Vi skal skabe en bæredygtig grundskole. Vi har simpelthen ikke noget valg!

Amalie Stærke er lærerstuderende og aktiv i Teachers for Future

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Myrthu-Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
Lars Myrthu-Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Myrthu-Nielsen

Det fuldstændig præcist hvad der fremhæves her i debatindlægget. Der dog ikke foreløbig har ført til debat, her på Information. Måske fordi der er lidt tale om The Missing Link i Den Grønne Omstilling! At få alle uddannelser op i gear, i forhold til det FN tilbage i 1992 døbte Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU). Vi kommer ikke i mål med omstillingen, hvis vi ikke får uddannelserne med. Det har der været arbejdet på globalt og nationalt - dog stadig i Danmark uden et reelt gennembrud - og det er heller ikke højt på vores såkaldte nye grønne regerings dagsorden. Men det skal det selvfølgelig komme!
De 5 punkter der stilles op er gode. Og ses de sammen med de fem punkter fra den internationale afslutning af tiåret for UBU, der sluttede tilbage i 2014, så er der nok at gribe fat i og handle på - de fem punkter i det såkaldte Globale Aktionsprogram for UBU er følgende:
1) fremme af politik for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling;
2) integrering af bæredygtighedspraksis i uddannelsesmiljøer (hel-institutions tilgang);
3) at øge kapaciteten af pædagoger og undervisere inden for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling;
4) styrkelse og mobilisering af unge i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling;
5) opfordring til lokalsamfund og kommunale myndigheder om at udvikle lokalt baserede programmer for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.