I en leder 11. juni problematiserer Information Black Lives Matter Danmarks retorik og det synspunkt, at sorte mennesker bør have plads forrest i kampen mod racisme. Information skriver, at et problem med synspunktet er, at man underkender solidaritetens kraft, idet »man kan sympatisere med en smerte, man ikke selv har oplevet, og forstå problemer, man ikke personligt har erfaret«.
Til det er der mange ting at sige. Først og fremmest at solidaritetskampe er vigtige, og at det fælles sigte lige nu er at få gjort op med de undertrykkende strukturer, der fastholder uretfærdige magthierarkier.
Dog kan man indvende, at solidaritet aldrig må blive en undskyldning for at tage ordet eller rummet fra dem, der egentlig bør have det, altså den gruppe, der er genstand for solidariteten. Særligt når repræsentanter for den pågældende gruppe aktivt beder om selv at få ordet.
Ligeledes må jeg udfordre, hvorvidt det er rigtigt, at man kan »forstå problemer, man ikke personligt har erfaret«.
To skridt baglæns
Personligt bilder jeg mig ikke ind, at jeg til fulde forstår, hvad det indebærer at være et racialiseret menneske. Tværtimod er jeg overbevist om, at der er en forskel på, om man har levede erfaringer med diskrimination og undertrykkelse eller blot indlever sig heri. Dermed ikke sagt, at det ikke er netop dette, jeg prøver på i denne tid.
Jeg spørger også mig selv, hvordan det påvirker et menneske at leve i en racistisk verden. Hvordan påvirker det ens krop? Selvopfattelse? Og muligheder? Og jeg har sympati med disse erfaringer, hver og en, men jeg tror ikke, at jeg kan sætte mig ind i omfanget af, hvordan de påvirker et menneskes liv.
Derfor er der desværre også en risiko for, at Informations påstand kommer til at stå i vejen for, at vi som hvide standser op og gør det, der er svært men vigtigt: træder to skridt baglæns og lytter. Privilegerede hvide mænd og kvinder hverken kan eller skal tale på alle minoriteters vegne.
Det bør dog ikke efterlade os, der er hvide, hverken handlingslammede eller stumme. Vi skal tværtimod blive endnu bedre til at snakke om de her emner, også når det føles ubehageligt. Og vi må igen og igen spørge os selv og hinanden, hvad vi kan gøre for at bidrage til kampen mod racisme.
Viktoria Uhrskov er bachelor i statskundskab.
Jeg er så enig! Blev skuffet over Informations artikel. Derfor glæder det mig, at i bringer dette svar.
Solidaritet!
Ak ja, denne forbrødrende tanke: Uanset hvor vi står, uanset hvilken position i ethvert givent hierarki vi måtte besidde; uanset hvilket udseende vi har; hvilket køn vi har; uanset hvilken evne vi fremviser for at realisere vores fulde potentiale; uanset hvordan vi bor, hvad vi foretager os, hvordan vi foretager os det..Solidaritet frem for alt! Vi er alle ét og det samme, ikke sandt? Det er den verden, vi lever i..
Ikke sandt?
Hvad betyder begrebet 'Solidaritet'?
Ordnet.dk - Den Danske Ordbog - beskæftiger sig ikke med direkte med begrebet, men henviser til en mere handlingspræget bøjning: Solidarisk.
At vise sig solidarisk med nogen. Som det retteligt står skrevet:
"[den solidarisk sindede] føler eller udviser tilknytning, loyalitet og ansvar i forhold til nogen eller noget; [et menneske] som står last og brast med nogen [eller noget]."
Men selvfølgelig kan begrebet bøjes yderligere. Det er i sandhed [sic] berigende således at blive belært af en bachelor udi faget 'statskundskab', når hun uden videre tankevirksomhed synes betrygget i påstanden om, at solidariteten skam har en genstand, der ikke inkluderer os alle sammen:
Nej, solidaritet er ikke et spørgsmål om egentlig samhørighed. Ikke ifølge vor halvbagte Statskundskabs-studerende..Der eksisterer skam et 'dem' og et 'os', og nu må 'vi' da snart også tage 'os' sammen, og udvise lidt solidaritet med 'dem', ikke sandt? Det er så rart med et isoleret genstandsfelt. Ikke mindst hvis det alene kan kendes på farven..(så behøver vi ikke at snakke om økonomi!)
Eller citeret fra bachelorens tekst, i en direkte påkaldelse af et 'retfærdigt' diktatur - antitesen til enhver form for egentlig solidaritet:
"Dog kan man indvende, at solidaritet aldrig må blive en undskyldning for at tage ordet eller rummet fra dem, der egentlig bør have det, altså den gruppe, der er genstand for solidariteten. Særligt når repræsentanter for den pågældende gruppe aktivt beder om selv at få ordet."
"Dem, der egentlig bør have ordet...den retfærdige 'genstand'"..
Mon ikke samme form for tanke kan genfindes i Hitlers 'Mein Kampf?' Sagt sådan halvt i spøg, naturligvis...
Solidaritet?
Måske kan vi vitterligt indkredse det begreb, uforstyrret af bachelores 'uafviselige' visdom? ;)
Hvad vil det sige at være solidarisk? At vise sig solidarisk? At "stå last og brast med nogen?
Well, går en luksusliner under i en storm, og når kun to mennesker levende i land på en øde ø.. Hvad vil det så sige at være solidarisk? Vil mon ikke den ene vise sig at være bedre i stand til at sikre ly mod elementerne end den anden? Vil den ene ikke vise sig bedre i stand til at vride halsen om på junglesvin og andet kravl, bedre i stand til overleve under de gældende omstændigheder, end den anden?
Og vil dette menneske, i en erkendelse af sin overlegenhed, så lade det andet menneske hensmægte og sulte, måske dø..?
Ja, måske..Tendenser i tiden taget i betragtning, er det såmænd ikke en umulig tanke..Men dog er vi mennesker, sociale pattedyr, og mon ikke dette overlegne menneske i de fleste tilfælde uden videre ville lægge sig i selen, alene for at sikre begges overlevelse, frem for blot sin egen? Mon ikke dette menneske ville dele selv den sidste bid, den sidste dråbe vand, i håbet om morgendagen, det frelsende skib i horisonten..Et skib, som måske aldrig kommer..
Det er solidaritet, hinsides ordbogens definition: Villigheden til at påtage sig en ekstra byrde for et andet menneskes skyld, uden videre håb om senere tilbagebetaling..
Nemme tanker på en øde ø.. De fleste af os vil så gerne være 'helten', ham eller hende eller den eller det, som vedbliver med at gøre 'det rette'..Helten, Som vedblivende forholder sig 'solidarisk' til den anden lille 'køter', deler selv det sidste måltid..
Men vi finder før eller siden land, og pludselig er der kun kaos og larm. Alt for mange mennesker, og vi kan ikke længere få øje på den lille stakkel, der på stranden..Det er som om, at en sky er gledet for solen, og en for stærk vind har taget fat i alle sejl på én gang. og så afsted...Mod drømmenes horisonter..
Tabt bagage..
Det er svært at føle sig solidarisk med tabt bagage. Selv mens den rådner op på stranden. 'Et skridt frem og to tilbage, og sådan er det ofte med kø'r'. Så man må skynde sig, træde ekstra hurtigt og vakst. Finde en fornuftig grundform, måske en uddannelse at klynge sig til. Et næsten godt menneske at forplante sig med, og så ellers ikke se tilbage..Aldrig se tilbage. Aldrig se for langt frem..
Snuden i rillen, intet før, intet efter..
'Solidariteten' manifesteres i billedet af en druknet to-årig dreng, efterladt der på stranden. Helt og aldeles alene..
Resten er ord..
#BLM, yeah, Right!!
"Personligt bilder jeg mig ikke ind, at jeg til fulde forstår, hvad det indebærer at være et racialiseret menneske"
Du har jo netop racialiseret dig selv ved at italesætte det som om at du er et helt andet menneske end ikke-hvide, og at du - i kraft af din hvidhed - ikke kan forstå eller sætte dig ind i deres liv. Det er en racialisering. Når du italesætter og tænker dig selv som anderledes end "dem", har du racialiseret "dem" og dermed også dig selv. Så du har ret i at du ikke forstår hvad det vil sige at være racialiseret, men det er kun fordi du ikke har tænkt særligt grundigt over hvad det vil sige at racialisere.
Ydermere går du vist ud fra, at fordi at man er sort, så skal andre lade som om at vedkommende har ret. Det skal man naturligvis ikke. Bwalya Sørensen er f.eks. ikke "de sorte", hun er ikke et flertal, ikke en talsperson for alle med mørk hud, og hun er ikke en sort hjernecelle i en verdensomspændende sort telepatisk massebevidsthed, ligesom du og jeg taler for os selv, som individer, og ikke er hvide hjerneceller i den store hvide verdenshjerne.
Racisme er ikke kun had til dem der ser mørke ud, Viktoria Uhrskov, det er også at have lavere forventninger til at mørkhudede mennesker. At de ikke kan eller ikke er villige til at have samme grad af personligt ansvar, at de ikke kan forstå, eller at de ikke kan argumentere på samme niveau som dig selv. Alle har en individualitet. Det betyder også at man godt kan kritisere og argumentere imod folk der er sorte, hvis disse sorte individer har lavet en fejl, eller argumenteret dårligt for deres sag.
At tale med, at debattere med, at være uenig i metoder, er ikke "at tale på minoriteters vegne".
Derudover er "vi" i øvrigt heller ikke "hvide". Du er velkommen til kulturelt at appropriere en så ulækker og forældet identitet, hvis du af bizarre personlige grunde ønsker den, men bland ikke andre danskere ind i den slags racistiske svineri. Jeg er dansker. Hvis jeg har nogle "privilegier" så er de danske, ikke "hvide". Hvide amerikanere er ikke mit "folk", pga. deres hudfarve, ligesom en sort amerikaner ikke bliver til en mandé, en kongoleser, en masai eller somalier pga. de deler hudfarve.
Det er godt at du er villig til offentligt at tage til genmæle med noget du er uenig i. Du tager fejl, men jeg håber og satser ikke på at du føler at det at der er folk der er ligeså offentligt uenig med dig, er ensbetydende med at du føler at jeg - eller andre - forsøger at "tale på dine vegne". Respekt er en antagelse om lighed.
Det bliver nok svært at samle folk til en demonstration i Danmark, hvis det er et krav, at de alle har været udsat for politibrutalitet i USA. For hvis de ikke har, så kan de åbenbart ikke sætte sig ind i, hvordan det må være.
@Randi Seeberg, jeg tror ikke, det har været et krav. Men når det er sagt, så kan man naturligvis ikke sætte sig ind i politibrutalitet, hvis ikke man har været udsat for det.
Spiller hudfarven en rolle så? For mange sorte I DK har ikke været udsat for politibrutalitet i USA, det er klart.
Og ja, naturligvis gør den det. Mange sorte har været udsat for en diskrimination, der bunder alene i deres hudfarve eller navn, der maner en hudfarve frem på nethinden. Selv i Danmark.
Derfor er det åbenlyst vigtigt, at demonstrationer omhandlende politibrutalitet rettet mod sorte, diskrimination af samme og så videre kalder ofrene helt frem til scenekanten og for en gangs skyld lader dem komme til orde eller syne.
At man finder dette utilstedeligt og benytter den først mulige undskyldning til at beklage sig med den samme gamle tirade "OMVENDT RACISME!!" gør det kun endnu mere meningsfyldt at sende hvide demonstranter ned på de bagerste rækker - hvor de selvfølgelig ikke vil eller skal holde kæft, men hvor de i det mindste symbolsk bør lade andre tage deres plads i et par minutter uden at tude. Alt for meget.
Ja demonstrationen lærte os, hvordan rascisme føles- også når den er sort, og det kan man selvfølgelig mene også er meningsfyldt!.
Forfatteren til indlægget skriver:"Dog kan man indvende, at solidaritet aldrig må blive en undskyldning for at tage ordet eller rummet fra dem, der egentlig bør have det, altså den gruppe, der er genstand for solidariteten. Særligt når repræsentanter for den pågældende gruppe aktivt beder om selv at få ordet." Men der er jo ingen der har frataget BLM ordet! Så jeg forstår ikke rigtigt, hvad der menes. Men når jeg hører talskvinden skælde Amnesty International ud og beskylde dem for t være racister - den samme organisation der både globalt og i DK har stået i forreste linje i solidaritetslkampen for de fængslede apartheidmodstandere, ja så bliver jeg da vred over så megen historieløshed og uforstand.
"Privilegerede hvide mænd og kvinder hverken kan eller skal tale på vegne af alle minoriteter. "
Håret rejser sig på mit hoved ved denne helt misforståede generalisering. Hvis "priviligerede hvide mænd og kvinder" skal opføre sig anderledes end andre "racer" i kampen mod raceadskillelse, så bliver det noget af en catch-22: I kampen mod raceadskillelse fastholder man raceadskillelse!
Pointen er jo netop at vi er lige, og at vi kæmper for det samme - sammen.
Jeg vil også stille spørgsmålstegn ved den uhyrlige generalisering, at priviligerede mænd og kvinder ikke ved, hvad det vil sige at blive behandlet som undermennesker. Jeg vil vove den påstand, at enhver, der på en eller anden måde er blevet mobbet, udmærket ved, hvordan det er at blive behandlet som undermenneske. Personligt har jeg skullet kæmpe mig til en god plads i en mandsdomineret branche, hvilket har givet - og stadig gør - anledning til meget nedværdigende behandling med store konsekvenser for mit privatelig også; jeg kender udmærket omkostningerne.
Jeg synes egentlig også, der er noget nedladende i, at en speciel "race" skal give plads til en anden; så længe vi behandler hinanden med gensidig respekt, burde der være lige ret for alle - og det er jo i virkeligheden dét, kampen bør handle om.
Alternativt risikerer situationen også at havne i samme tilstand som kønskampen; det er kvinders kamp om rettigheder og ikke en fælles kamp for mænd og kvinder om rettigheder til mor, kone, søster, datter, veninde. Helt forfejlet.
@Rikke Nielsen, den uhyrlige påstand er din. At du er blevet mobbet, kan på ingen måde sidestilles med det, sorte udsættes for eller er blevet udsat for. Det er i den grad udtryk for OVERHOVEDET ikke at fatte noget, at man lever i en forestilling af, at de sortes historie ikke skulle give dem ret til faktisk at føle en samhørighed baseret på hudfarve.
Det er så evindeligt trivielt at høre den dominerende race snakke om, at race ikke findes, fordi hey, vi er vel alle lige. Du skal bare ikke som sort formaste dig til at bevæge dig foran i køen, når jeg demonstrerer for dine rettigheder.
Det burde være rimelig banalt at man ikke hjælper folk ved at tale henover og i stedet for dem. Desværre lader det til at være en svær pointe.
https://www.youtube.com/watch?v=wVzbSvWaMkc
Men har der i praksis været et problem med at hvide skubber sorte til side for at tale på deres vegne. Men ved en demonstration bør sorte og hvide netop gå i samlet folk - netop for at vise at det er de menneskelige relationer, og ikke racetilhørsforhold, der er det afgørende.
"Ligeledes må jeg udfordre, hvorvidt det er rigtigt, at man kan »forstå problemer, man ikke personligt har erfaret«." - Empati - evnen til at genkende og forstå andres følelser. Det beskrives ofte som evnen til at sætte sig i andres sted (ikke at forveksle med sympati, som er evnen til at dele en følelse med en person, dvs. at man selv oplever samme følelse som personen). I empatien føler man sig ind i den anden, i sympatien føler man med den anden. (klip fra Wikipedia, men den er go nok) og... fra skibentes tekst kan man tydeligt se, at empati er noget man skal øve sig på.