Klumme

Er sommerhuset et fængsel eller danskerens buddhistiske tempel?

Sommeren 2020 blev ferien, hvor sommerhuset på alle parametre blev den mest eftertragtede handelsvare, ja, den mest prestigefyldte accessory med adgang til den nyopdagede elskede natur. Men hvad er det egentlig for et sted, vi længes sådan efter?
At det at bevæge sig fra helårsboligen til sommerhuset bare er at skifte den ene rutineprægede celle ud med den anden, spørger teateranmelder Nanna Goul.

At det at bevæge sig fra helårsboligen til sommerhuset bare er at skifte den ene rutineprægede celle ud med den anden, spørger teateranmelder Nanna Goul.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

4. juni 2020

Hvis man skal stille det groft op, okay, meget groft, så er der to slags mennesker i verden. Der er de handlekraftige, dem, der får ting gjort, og så er der dem, der ikke får ting gjort.

Min kæreste, for eksempel, han får ikke særligt meget gjort. Hver gang fremtidsudsigter trækker op til handling, så er han ligesom forsvundet. På toilettet, for eksempel – mit indtryk er, at rigtig mange mænd i småbørnsfamilier kan findes her – i soveværelset med en ny guitar, skulle vi noget?

Jeg er selv bedre, det er klart, men ikke voldsomt meget bedre. Jeg vil gerne falde i staver hen over avisen, over én, to, mange bøger, og hvis der ikke var børn, der afkrævede handling i tide og utide, så ville vi nok ikke få gjort så meget.

Jeg har altid tænkt, at sommerhuse kun var skabt til de mennesker, der fik ting gjort. Og som vel at mærke kunne lide at få ting gjort. Et sommerhus kræver trods alt noget maling og vedligeholdelse, og det er så svært for sådan nogle som os. Min kæreste er tålmodig og god til det, men bliver så vrissen af det – det er surt arbejde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

Vi skal et par sætninger ned i teksten, og så kommer den: "Min kæreste, for eksempel, han får ikke særligt meget gjort."

Så kan han lissom få den, så fik du den gjort. Journalistens passiv-aggressive, priviligerede måde at fortælle kæresten, at han altså ikke er tilstrækkelig. Fordi alle ved jo godt, at det er lidt for sjov. Alle ved godt, at journalisten gør, hvad den skal gøre, og bruger den platform, den har. Det er rent arbejde, det er lidt for sjov og lidt almengyldigt. En art metafor.

Men når alt kommer til alt, ved den skarpsindige læser også, at det stikker dybere. Det er ikke kun metafor. Det var utilfredshed med kæresten, der blev luftet i den offentlighed, der er blevet journalistens baghave.

Evald Mehlsen

Sommerhuset som lykkepille. Kvartårshuset som den uopnåelige søgen, hvis illusoriske genstand gøres permanent over hypotekslånet.

Forvilder man sig som bybo derud en vinterdag, mødes man af disse tavse huse, hvis mørke, udslukte vinduesflader stirrer tilbage som døde fiskeøjne.

Kysten er nærmest det eneste af menneskehånd uberørte natur vi har tilbage. Naturen kan du eje. Blot Ikke dens væsen. Træd varsomt og støt op om kystzonen. Den har vi kun, hvis den er sin egen.

Henning Kjær

Der er eje-sommerhuset og leje-sommerhuset. I leje-sommerhuset er det andre der maler, klipper hæk og græs, reparerer og ser til huset om vinteren.
Jeg nød i mange år at leje sommerhuse, hovedsageligt i Sverige altid ved vand, og sjældent det samme sted mere end én gang. På den måde kunne jeg slappe af i leje-sommerhuset og har besøgt mange forskellige dele af Sverige syd for de store søer.

Søren Riber

For fire år siden købte vi et gammelt hus på Sejerø. Pragtfuld udsigt over til Odden. 170 meter til stranden. Vi bruger det som fritidshus.
160 kvm der skal renoveres. Jeg elsker det. Det er der ikke noget fængsel over.
Når jeg engang dør, har jeg ikke sat dybe aftryk for kommende generationer; men jeg har holdt et 125 år gammelt hus i live...det har jeg det egentlig godt med. Budhistisk tempel eller ej.