Læserbrev

Tag tre sabbatår. Tag fire. I skal nok nå det

Tag den tid, du har brug for for at finde ud af, hvad du skal være. For nogen betyder det at tage nul sabbatår, for andre tre, måske fire. Vi skal nok nå det, selv om det betyder, man måske er 44 år, når man ved, at man (måske) har valgt rigtigt, skriver Mikael Rømer i dette debatindlæg
26. juni 2020

For ikke længe siden spurgte min 12-årige søn Halfdan mig, hvad jeg gerne ville have, at han og hans storebror blev, når de bliver store. »Glade,« svarede jeg af et ærligt hjerte.

Elisa Maria Lund Hviid er i gang med sit tredje sabbatår, skrev hun den 4. juni i Information, en anelse brødebetynget, fornemmede man. Det er ellers en virkelig god start, hvis nu jeg skulle pynte lidt på svaret til min søn: »Tag tre sabbatår. Tag fire. Eller nul. Folk er som bekendt forskellige.«

Selv vidste jeg allerede, hvad jeg ville være, da jeg gik i femte klasse. Jeg ville være forsker, formentlig zoolog. I gymnasiet ændrede jeg planen til biokemiker, men begyndte efter studentereksamen på kemistudiet og var i to-tre år meget optaget af organisk syntese. Ved siden af naturvidenskaben havde jeg i årevis skriblet små historier til skuffen og var samtidig grebet af international politik. Efter tre uafsluttede studier samt en rygsækrejse til Sydamerika fik jeg efter en tid som freelancer fast arbejde som journalist. For halvandet års tid siden skiftede jeg spor igen, og jeg er langtfra sikker på, hvad jeg laver, når jeg om fire år runder de 50.

Studievejledere, nationaløkonomer og forældre i hobetal vil slå syv kors for sig over min ujævne dannelsesrejse. Indrømmet, den kan næppe med held kopieres af mange andre. Men jeg lærte en masse undervejs og prøver stadig at finde hoved og hale i det hele. Ligesom alle andre i øvrigt. Og det er sådan set pointen.

Elisa, Halfdan og alle jer andre unge på vej ud i den underlige, rodede og omskiftelige voksentilværelse, der venter derude: Find jeres egne snørklede veje og vildveje, og tag jer den tid, I synes, der skal til. Lyt – som til alt andet – men tag det med et gran salt, når folk omkring jer taler alvorsfuldt om CV, kompetencer, karrierer og livsindkomst. Lyt i det hele taget til de folk, I møder på jeres vej, på togperroner, til køkkenfester, til foredrag, på arbejdspladser og i baren, og saml sammen af gode råd og nyttig viden undervejs. Men få ikke mavesår over ikke at have fundet jeres hylde eller have påbegyndt en pensionsopsparing som 23-årige.

I skal nok nå det.

Mikael Rømer er journalist og forfatter.

(ARKIV) Elisa Maria Lund Hviid gik ud af gymnasiet for tre år siden og har siden arbejdet og rejst.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annette Munch

det er helt forældet at tale om hvad man vil "være" - resten af (arbejds)livet som en slags "skomager bliv ved din læst"; nærmest en tankegang fra industrisamfundets tid med fortjentmedaljer efter lang tro tjeneste. Samfundsudviklingen og arbejdsmarkedet orienterer sig i langt højere grad om at orientere sig mod hvad man vil arbejde med - i tværfaglige områder, hvor mange slags viden, færdigheder og kompetencer skal i spil. Mono(pol)faglighedens dage er tilstrækkelige, når komplekse problemer skal håndteres