Klumme

Hvis man tror, repræsentation er løsningen på racismen, bør man studere Malcolm X

Malcolm X kæmpede i begyndelsen for sort separatisme: At USA skulle deles op mellem racer. Men senere forstod han vigtigheden af samarbejde mellem racerne og begyndte at tale om klasse og kapitalisme, skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg
I sine sidste år opgav Malcolm X sin tro på den separatisme, som placerede hele identiteten i race. Han nærmede sig borgerrettighedsbevægelsen, men hævede samtidig blikket ved at tale om klasse. Han koblede langt om længe racismen med kapitalismen, men havde ikke nået at finde sin ideologiske formel, før han blev myrdet i 1965, skriver Åsa Linderborg i dette debatindlæg.

I sine sidste år opgav Malcolm X sin tro på den separatisme, som placerede hele identiteten i race. Han nærmede sig borgerrettighedsbevægelsen, men hævede samtidig blikket ved at tale om klasse. Han koblede langt om længe racismen med kapitalismen, men havde ikke nået at finde sin ideologiske formel, før han blev myrdet i 1965, skriver Åsa Linderborg i dette debatindlæg.

Timothy A. Clary

1. juli 2020

Med Black Lives Matter bliver det identitetspolitiske spørgsmål påtrængende: Hvordan skal kampen mod racisme føres? Er det en farbar vej at gøre som i København: De, der er hvide i huden, placeres længst bagude i demonstrationsoptoget? Skal de overhovedet have lov at være med?

Når separatismen som strategi genopstår, er det en god anledning til at læse historikeren Manning Marables hovedværk Malcolm X fra 2012.

Malcolm X fortalte i en tale gladeligt om, at han var lysere i huden end sine søskende, og at forældrene derfor behandlede ham med lidt større respekt. Konklusion: Den hvide mands autoritet er nedarvet, og fordommene findes overalt. Hvem har lært dig at foragte dig selv, spurgte han. Hvem har lært dig at hade din hudfarve, dit hårs struktur, din næses form og dine læber?

Det er en åndeløst genial tale, som indfanger credoet i Malcolm X’ agitation: Stoltheden over at være sort og den hvide mands skyld. I dette spørgsmål gik han aldrig på kompromis, men i alle andre aspekter gik han faktisk undersøgende til værks, om end det er liberal historieforfalskning at påstå, at han blev afradikaliseret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Hans Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • Olaf Tehrani
  • Magnus Bravo
  • Markus Lund
  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • Brian Nocis Jensen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
Trond Meiring, Hans Jensen, Bjørn Pedersen, Olaf Tehrani, Magnus Bravo, Markus Lund, Alvin Jensen, David Zennaro, Brian Nocis Jensen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Malcolm X var sexistisk patriark, men derudover havde han nogle skarpe ideer og var en glimrende og levende taler. En skam hans politiske islam endte med at koste ham livet. Flere frygtløse agitatorer som ham. De er en kæmpe inspiration for gadens krigere.

Hvordan skal kampen mod racisme kæmpes? Hvorfor er det et identitetspolitisk spørgsmål? Det er vel bare et ganske almindeligt spørgsmål, som ikke forudsætter en bestemt identitet.

Når man først indser, at racisme historisk set er en falsk forklaringsmodel, der skal retfærdiggøre en gruppes udnyttelse, undertrykkelse og sågar udryddelse af en anden gruppe for at opnå en form for økonomisk gevinst, så kan man se, at det ikke handler om hudfarve. Man kan eliminere den falske forklaringsmodel men man fjerner ikke udnyttelsen, undertrykkelsen eller udryddelsen. Det er her klassekampen kommer ind i billedet.