Kronik

De 1.000 kroner til os udsatte understreger, hvor lidt vi åbenbart er værd

Mens lønmodtagerne ser frem til en klækkelig udbetaling, bliver os på overførselsindkomst spist af med 1.000 kroner, selv om krisen har givet mig ekstraudgifter på 5.000. Jeg blev ikke overrasket, for det er blot en gentagelse af det, der er sket i årtier, skriver brøkførtidspensionist Lillian Murray i dette debatindlæg
Tilbage i 1970’erne troede vi bredt på, at vi endelig havde fået gjort op med klassesamfundet. Hvor var vi naive, skriver dagens kronikør.

Tilbage i 1970’erne troede vi bredt på, at vi endelig havde fået gjort op med klassesamfundet. Hvor var vi naive, skriver dagens kronikør.

Anders Rye Skjoldjensen

3. juli 2020

For at være taknemmelig skal man have modtaget noget, der forbedrer de forhold, man lever under. Og jeg skal åbenbart føle mig som et utaknemmeligt skarn over at være utilfreds med de 1.000 kroner, jeg får ud af den sommerpakke, de fleste partier i Folketinget en sen nattetime den 15. juni forhandlede sig frem til.

Her kan lønmodtagerne i det mindste se frem til en klækkelig udbetaling, og omend det er deres egne feriepenge, de får udbetalt, ønsker jeg dem alligevel tillykke med det.

Som brøkførtidspensionist, der får udbetalt en begrænset førtidspension, og som repræsentant for Underdanmark blev jeg ikke forundret over udfaldet for os, der er på overførselsindkomst. Det er blot en gentagelse af det, der er sket gang på gang gennem de seneste 20 år.

Jeg blev end ikke forundret over en politikers udtalelse om, at 1.000 kroner skulle være »et kæmpe beløb« for os på bunden af samfundet. Men jeg blev både chokeret og skuffet over, hvem det var, der kom med udtalelsen: Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

Det kan godt være, at det var det bedste resultat, Enhedslisten kunne opnå, men Skippers udtalelse var elitært nedladende, uværdig og malplaceret. 1.000 kroner er nu engang 1.000 kroner, uanset hvem man er, og de bliver ikke mere værd af, at man i forvejen er dårligt stillet.

De 1.000 kroner, som vi nu så nådigt er blevet tildelt, er en påmindelse om, hvor lidt vi betyder. Hvor lidt samfundet værdsætter den indsats, vi også har gjort under coronakrisen. Hvor ildesete vi er. At vi ikke er en del af fællesskabet.

Tilbage i 1970’erne troede vi bredt på, at vi endelig havde fået gjort op med klassesamfundet. Hvor var vi naive.

Siden da er klassesamfundet ikke blevet mindsket, men forstærket. Bare i de seneste 15 år er uligheden i Danmark blevet fordoblet. Bunden af samfundet er sakket endnu længere bagud – ikke bare i forhold til det rigeste decil, men i forhold til samtlige lønmodtagere og middelklassen.

Nedrig misundelse

I 1990 blev satspuljen introduceret, og siden da er de danske overførselsindkomster stille og roligt blevet udhulet. Overførselsindkomsterne er blevet mindre værd. Folkepensionisterne får eksempelvis 8.000 kroner mindre om året end det, de ville have fået, hvis der ikke havde været nogen satspulje.

Politikerne ville tilfredsstille middelklassen og overklassens misundelse på underklassen, der har mindre end dem selv. Den allermest nedrige og sygelige form for misundelse.

Vælgerne skulle stilles tilfredse, så de kunne stemme på de rette partier, og det gjorde man ved at træde underklassen endnu mere under fode. Og kigger man rundt i forskellige debatspor, er denne misundelse evident.

Selv om folkepensionisterne i 2019 blev fritaget for satspuljen, så fortsætter udhulingen for alle andre på overførselsindkomst.

Både førtidspensionen, kontanthjælpen og de andre overførselsindkomster udhules fortsat. År for år. En evig fattiggørelse af samfundets bund, hjulpet godt på vej af stigmatiserende udtalelser fra diverse politikere. Stigmatiseringer, der skal gøre det spiseligt at behandle Underdanmark stadig mere nedrigt, og politikere, der med disse udtalelser vil høste misundelsens stemmer.

Mange af Danmarks udsatte har sat deres lid til Enhedslisten, som så at sige var det eneste parti, der gav os en smule håb. Vi stolede på dem. Vi stemte på dem, mange af os i en naiv tro på at de i det mindste stod på vores side.

Man kan undres over, hvordan nogen i dag kan tænke på tusinde kroner som »et kæmpe beløb« – uanset hvem der er tale om. 1.000 kroner er 1.000 kroner, hverken mere eller mindre. Det er ikke nok til, at mennesker på overførselsindkomst kan få noget reelt for pengene.

Det er ikke nok til at kunne udskifte en gammel og slidt vaskemaskine eller mobiltelefon, der synger på sidste vers. Så mens middelklassen planlægger lækre ferier og nye køkkener, så trækker vi andre på skuldrene.

5.000 kroners ekstraudgifter

De svageste skal være de stærkeste. For flertallet af dem, der er hårdest ramt af coronakrisen, skal nok findes på bunden af samfundet. Det er nemlig også på bunden af samfundet, at man finder de mest sårbare. Dem, som ikke bare regeringen, men også formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har bedt om at gå i isolation. Ikke bare i et par måneder, hvilket er slemt nok, men indtil der kommer en vaccine eller en effektiv behandling mod corona. Måske taler vi om endnu et år.

Det er også på bunden af samfundet, at man finder de fleste ensomme. At være i isolation, ofte helt uden samkvem eller kontakt med familie eller venner, er ikke anderledes end at være sendt i husarrest. Den eneste forskel er, at vi ikke har nogen fodlænke på.

Vi er ikke dømt for en forbrydelse. Vi er sendt i isolation, ikke bare for vores egen skyld, men i allerhøjeste grad for samfundets skyld. For at vi ikke skal ende med at overbebyrde sundhedsvæsenet.

Jeg har været i isolation siden slutningen af februar og er det stadig. Det er usandsynligt hårdt, især hvis man i forvejen, som jeg, har et sårbart sind. Men ikke nok med det – siden jeg gik i isolation, har jeg haft ekstraudgifter for 5.000 kroner til medicin og levering af den såvel som levering af dagligvarer, og disse udgifter fortsætter.

Hold kæft-bolsje

Det er en direkte konsekvens af coronakrisen og den medfølgende isolation. De 5.000 kroner skulle egentlig have været brugt til at betale en del af den 45.000 kroner store tandlægeregning, som jeg står over for, efter at have fået mine tænder ødelagt af en tandlæge i april 2018, og som jeg siden da har været i gang med at spare op til.

De 5.000 kroner kunne også have været brugt til at købe den lænestol, der kunne give min endog meget dårlige ryg den fornødne støtte, den har så hårdt brug for.

Begge dele er nu udskudt til et ukendt tidspunkt ude i fremtiden. Ekstraudgifterne er jeg med sikkerhed ikke den eneste, der har haft. De udgifter er der ikke nogen hjælpepakker eller kompensationer, der dækker.

De 1.000 kroner, jeg kommer til at modtage, vil ikke blive brugt på hverken tøj, sko, restauranter eller udflugter. De kommer til at blive lagt til min nødvendige opsparing, der her under coronakrisen er blevet udhulet.

De 1.000 kroner til mennesker på overførselsindkomst er ikke en gave, det er blot en ganske lille brøkdel af de penge, der er blevet os frataget gennem de seneste tre årtier.

Det minder mest af alt om et hold kæft-bolsje. Tak for det.

Liliane Murray er brøkførtidspensionist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Bjørn Pedersen
  • Jakob Silberbrandt
  • Carsten Munk
  • Gert Romme
  • Jørgen Mathiasen
  • Birgitte Johansen
  • Peter Wulff
  • Flemming Berger
  • Steen K Petersen
  • Torben Lindegaard
  • Carsten Svendsen
  • Ebbe Overbye
  • Chris Ru Brix
  • Marianne Borgvardt
  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Heidi Larsen
  • Solveig Simonsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Tommy Clausen
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Didde Bernberg
  • Uffe Gammelby
Carsten Mortensen, Bjørn Pedersen, Jakob Silberbrandt, Carsten Munk, Gert Romme, Jørgen Mathiasen, Birgitte Johansen, Peter Wulff, Flemming Berger, Steen K Petersen, Torben Lindegaard, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye, Chris Ru Brix, Marianne Borgvardt, David Zennaro, Thomas Tanghus, Heidi Larsen, Solveig Simonsen, Lise Lotte Rahbek, Tommy Clausen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Didde Bernberg og Uffe Gammelby anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Godt sagt, Lilliane Murray !!

Og ja, det er på høje tid at Enhedslisten kommer sig over deres benovelse ved at være med som støtteparti i det famøse Forståelsespapir.

Det virker ærlig talt også som et hold-kæft bolche.

Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Munk, Gert Romme, Birgitte Johansen, Steen K Petersen, Ole Svendsen, Christian Mondrup, Torben Lindegaard, Arne Lund, Werner Gass, David Zennaro, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Allan Stampe Kristiansen, David Breuer og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke se det fra en anden vinkel. EL havde forslået et beløb på op til 10.000 kr, - men de fik kun 1000 kr. Men hvis de ikke havde presset på så havde der været 0 kr. til overførselsindkomsterne.

Flere borgerlige partier mente,at penge til overførselsindkomsterne betyder at flere ikke gider tage et arbejde . Det er da mere tåbeligt end at glæde sig over de 1000 kr, som EL måtte nøjes med at kunne give til overførselsindkomsterne.

Benta Victoria Gunnlögsson, Gert Romme, Susanne Kaspersen, Ete Forchhammer , Steen K Petersen, Palle Jensen, Hans Larsen, Werner Gass, P.G. Olsen, Chris Ru Brix, Thomas Tanghus, Heidi Larsen, Allan Stampe Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Efter min mening er EL handlings lammet , der er ikke nogle nosser i partiet!
Men stor tak for indlægget , godt skrevet!

Carsten Mortensen, Birgitte Johansen, Flemming Berger, Arne Lund og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, det var nok også lidt unuanceret, det jeg skrev.
Uden Enhedslisten havde ingen fået noget, det er rigtigt.

Det jeg hentydede til, var mere Pernille Skippers tilsyneladende begejstring for det lille beløb, som hun kaldte 'kæmpe', især set i lyset af hvad partiet i starten foreslog.

Uden Enhedslisten havde det sandsynligvis set meget værre ud. De er ret ene om at kæmpe for de svageste, (dem, statsministeren beder om at være de stærkeste, uden at tilbyde noget til gengæld)..

Men jeg håber virkelig, at Enhedslisten sætter Socialdemokratiet stolen for døren, når Ydelseskommissionen kommer med sine anbefalinger.
(Dem, der ikke er afsat ekstra penge til)

Benta Victoria Gunnlögsson, Gert Romme, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Hans Larsen, Ole Svendsen, Dorte Sørensen, Werner Gass, Ebbe Overbye, Chris Ru Brix, Thomas Tanghus, Uffe Gammelby, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

De 1000 kr skal i opsparingen... det giver mening!
Som nederst i samfundet vil mange forsøge at polstre sig så godt muligt imod de pludselige ulykker, der altid venter om hjørnet.

Det er temmelig nedladende at tro, at alle mennesker under svære kår vil gå ud og bruge pengene til is, fornøjelser eller ting. De ved om nogen, at når ulykkerne rammer, er der ingen hjælp at hente hos myndighederne og egen bufferkapital er afgørende nødvendig.

Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Ete Forchhammer , Steen K Petersen, Hans Larsen, Ole Svendsen, Marie E. Rasmussen, Hans H Ockelmann, Werner Gass, P.G. Olsen, Ebbe Overbye, Allan Stampe Kristiansen, Ib Christensen, David Zennaro, Uffe Gammelby, Eva Schwanenflügel og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Den ene sko, som 1000kr ifølge Lars Løkke rækker til passer lige til den, der trykker...
Og det er nok også meningen.
Hilsen en anden "offentlig afsat"...

Benta Victoria Gunnlögsson, Susanne Kaspersen, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar

Tak til Lilliane for at ramme lige på sømmet. Hvis du stadig mangler en lænestol til din plagede ryg, så har jeg én du kan evt. bruge. sms til 2797 3846

Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

@Lillian Murray, tak for at du har kæmpet vores sag i alle årene, vi savner dig i kommentarfeltet. Vi har alle en berettiget vrede over at være tvunget til at leve under de ydmygende sociale love, som vi ikke har nogen demokratisk indflydelse på. Men derefter deler vi os i højre- eller venstreorienterede partier. Denne opdeling gør at vi taber politisk indflydelse. Vi er nødt til at kæmpe på alle fronter og stå sammen, ellers bliver vi splittede, og de rige, som er tildelt alle fordelene, og som får alle forbedringerne, vinder.

Naturligvis skal vi kritisere de venstreorienterede partier som fejler, det gør vi alle, men vi står på en meget skrøbelig grund mht. repræsentativ indflydelse. Det lykkedes at sænke Alternativet gennem vedvarende kampagner i medierne, selv om partiet kæmpede mod klimaforandringerne, 30 timers arbejdsuge, kvinders mulighed for at arbejde på deltid m.m.

Arbejderklassen, kvinder og minoriteter, alle taber fordi vi ikke samler os imod fattigdomsskabelsen. Og nej, naturligvis kan vi på venstrefløjen ikke tabe vores sjæl, sælge ud, og blive yderliggående som Socialdemokraterne, DF eller Nye Borgerlige, den mulighed findes ikke. Men kampen mod fattigdomsskabelsen skal føres både i Folketinget og udenfor. Jeg sætter min lid til de sociale bevægelser, som har fået politisk indflydelse på andre punkter som f.eks. klimaforandringerne. På et eller andet tidspunkt kommer vores tid, vi har ventet længe nok. Fattigdommen skal fjernes.

Et flertal af borgere kan blive enige om, at der ikke behøver at være fattige i Danmark. Vi behøver slet ikke at spørge politikerne, overklassen eller ejerne af virksomhederne; vi er flertallet, det er os som bestemmer. Lad os sammen sørge for at fjerne den fattigdom som politikerne har skabt. Lad os sammen genskabe demokratiet. Fattigdom - ikke i vores land - ikke i Danmark.

Det år som er gået skulle have været vores tid. Men Socialdemokraterne og Venstre har effektivt blokeret for sociale fremskridt. De Radikale fiskede efter stemmer hos de fattige under Folketingsvalget, men nu er de gået over til blå blok, som derfor har flertal, slut med sociale fremskridt. De partier har alle tilsammen sat en effektiv stopper for ethvert socialt fremskridt. På en eller anden måde, af en eller anden grund, har et flertal i Folketinget tabt empatien med de fattige børn her i landet. Børn helt ned til halvandet år føler empati og vil i en given situation hjælpe andre, men ikke politikerne. Hvordan er det kommet dertil? De handicappede skal ofres, de syge uproduktive jagtes, jobcentrene ligner den Spanske Inkvisition, kommunerne svindler i halvdelen af alle sociale sager uden at nogen lægger sag an.

Fattigdom har mange årsager, det kan vi ikke komme uden om, men hvis vi fokuserer på den del, som politikerne har skabt de sidste tyve år, bliver det klart, at meget kan fjernes. Det ville afstedkomme at stressen ville mindskes, at købe medicin ville ikke være et problem, livslængden ville stige osv. Fattigdom skaber sygdom, fattigdom dræber.

Lad os sige at vi om-arrangerede økonomien her i Danmark, og fjernede fattigdommen ved at flytte alle op til middelklassen. Vi skaber en ny økonomisk model, der flytter dele af de nedarvede formuer, hvilket de fleste er, og omfordeler fra toppen til bunden. Endvidere henter vi skattelyformuerne hjem, beskatter techfirmaerne, og fjerner hullerne i Skat, således at alle firmaer igen bidrager til det samfund, hvor de tjener deres penge. Skat og moms inddrives i tilstrækkelig grad til at formindske uligheden til et niveau, som vi kan leve med.

Til sidst formindskes lønforskellene indtil det punkt, hvor det igen kan betale sig at arbejde, hvis man sidder ved kassen i supermarkedet. Spekulation på boliger begrænses til et rimeligt niveau, der ikke medfører nedrivning af billige lejeboliger. Omkostningerne ved at leve her i landet er de højeste i hele EU, dette skaber også fattigdom, overklassen lever i beskidt luksus fordi vi afleverer pengene i deres supermarkeder og internetshops. Alle betaler vi en høj pris, fordi politikerne er blevet en del af overklassen.

Alle disse tiltag ville forbedre livet for både arbejderklassen, som udgør de 40 % af befolkningen, samt for underklassen, der udgør 15 %. Tilsammen udgør vi flertallet, hvorfor det burde lade sig gøre at gennemføre de fleste politiske tiltag. Vi ville få et samfund optimeret til mennesket, i stedet for som nu top-trimmet til finansvæsenet og erhvervslivet.

Når man taler om højere skatter, er der ofte en del fra middelklassen som råber: Men betaler vi ikke allerede en højere skat? Jo det gør I, men det er fordi dem højere oppe har skubbet byrden over på jeres skuldre for selv at slippe. Det handler således slet ikke om højere skat for jer, det handler om dem længere oppe. Det handler i særdeleshed om dem længere nede. Om at fjerne fattigdommen i landet og især børnefattigdommen. Hundrede tusinder voksne har slet ingen penge eller indtægter overhovedet pga. 62 sociale nedskæringer/reformer, det er ikke et rigt land værdigt.

En pæn del af den ulighed som i dag findes i USA, blev skabt imellem sorte og hvide, den blev bevidst skabt, da man gav storintreprenører opgaven med at opføre forstæderne. Det var direkte nedskrevet i lovene at de sorte ikke måtte flytte ind, ej hellere var det tilladt at sælge husene videre til sorte. Et lignende system ser vi her i DK med at de fattige, indvandrere m.m. som ikke har adgang til lån, bliver smidt ud af boligerne som skal rives ned. Boligpolitik skærer lige ind i sjælen

Hvor mange penge er der i samfundet og hvordan bliver de fordelt. Hvem fordeler dem? Bankerne fordeler velstand gennem kreditselskaberne. Det er vigtige spørgsmål der former følelser af retfærdighed og værdighed. Det skal ikke undre at følelser spiller ind, det er derfra vi skal hente styrken til at kæmpe for forandringerne. Boligministeren taler om at bygge billige almennyttige boliger som er til at betale? For hvem? Der bygges kun boliger til middelklassen og op, 8.000 til 24.000 kr pr. måned i husleje? Hallo, er der nogen der oppe, som ser hvad der foregår nede på gadeplan?

Benta Victoria Gunnlögsson, David Adam, Egon Stich, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Chris Ru Brix anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Trods beløbet lille størrelse, at I da de eneste, der per definition har fået noget. Og formålet med pengene er, at de skal bruges ude i butikkerne for at øge forbruget, intet andet. Så det er ikke for at være flinke eller give jer en kompensation for den krise hele samfundet har været igennem, en krise, der har ramt mange - inklusive dem, der har mistet livet eller er blevet skadet.

Ib Christoffersen

EL, SF og Socialdemokratiet lever jo af klasseforskellene. Uden klasseforskelle var der jo ingen der stemte på dem. Men nyd nu de 1000 kr. Kassen er jo blevet betragteligt mindre de sidste 4 måneder.

Eva Schwanenflügel

@ Rikke Nielsen

Overførselsindkomsterne er siden 1990 blevet nedregulerede for at skabe Satspuljen, der har suget milliarder af kroner til sig for igen at støtte socialt udsatte, voldsramte kvinder, ofre for incest, stiknarkomaner, og andre trængende.

Det vil populært sagt sige, at hunden er blevet fodret med sin egen hale, og at ydelserne slet ikke er fulgt med den almindelige løn- og prisudvikling, hvilket i sig selv har udhulet købekraften for de svageste i EU's dyreste land.

Derudover er der lavet mere end 60 stramninger, hvoraf mange i tilgift er gået ud over beløbets størrelse.

Politikerne har lige siden - indtil Britta Nielsen - hvert år haft en fest med at uddele midler fra Satspuljen til deres lokale darlings i populismens navn.

Det cirkus stoppede som bekendt da Britta igennem mange år også mente, hun og familien også havde lod og del i midlerne.

Men nu skal beskæringen af ydelserne alligevel fortsætte, nu med tvangsopsparing til pension - der skal modregnes i folkepensionen.
Absurditeten fortsætter.

Rune Lund fra Enhedslisten skriver :

"Alle dem, der nu pålægges tvungen pensionsopsparing, for eksempel folk på sygedagpenge, dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, vil stadig i det daglige opleve, at ens månedlige budget udhules ved ikke at følge med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet. Samtidig vil deres tvungne pensionsopsparing betyde, at de til sin tid, når de når folkepensionsalderen, vil blive modregnet i folkepensionen på grund af deres (tvungne) pensionsopsparing. Helt konkret står der i aftalen, at vi vil komme til at se ”aftrapning af offentlige pensionsydelser i stigende omfang”. Så det kan godt være, at folk får (tvungen) pensionsopsparing. Men de bliver også bare modregnet i den anden ende i folkepensionen. Hvor meget og hvordan er nogle af de mange ting, vi skal have undersøgt til bunds her inden tredjebehandlingen af finansloven."

"Satspuljen afskaffes, men..."
https://socialpolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/satspuljen-afskaffes-men/

Så stop nu med at påstå, at de svageste "har fået noget".
Det eneste de har 'fået', er en lille brøkdel af det, de er blevet frataget igennem de sidste 30 år.

PS. Og hvis vi taler om, at folk har fået deres egne penge tilbage i form af feriepengene, så påtænk også lige, at modtagere af sociale ydelser slet ikke har
1) Ret til ferie
2) Råd til ferie
3) Mange (som Lilliane Murray) er i ufrivillig isolation pga coronavirus.
4) Med mindre de tvinges til at deltage i ulønnet virksomhedspraktik eller nyttejob - selvom de har sygdomme, der gør at de befinder sig i risikogruppen.
5) Det sker, fordi mange, mange syge ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, eller ikke kan få førtidspension, efter den såkaldte reform af førtidspension og fleksjob.

Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Mortensen, David Adam, Birgitte Johansen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Rikke Nielsen

Overførselsindkomsterne er siden 1990 blevet nedregulerede for at skabe Satspuljen, der har suget milliarder af kroner til sig for igen at støtte socialt udsatte, voldsramte kvinder, ofre for incest, stiknarkomaner, og andre trængende.

Det vil populært sagt sige, at hunden er blevet fodret med sin egen hale, og at ydelserne slet ikke er fulgt med den almindelige løn- og prisudvikling, hvilket i sig selv har udhulet købekraften for de svageste i EU's dyreste land.

Derudover er der lavet mere end 60 stramninger, hvoraf mange i tilgift er gået ud over beløbets størrelse.

Politikerne har lige siden - indtil Britta Nielsen - hvert år haft en fest med at uddele midler fra Satspuljen til deres lokale darlings i populismens navn.

Det cirkus stoppede som bekendt da Britta igennem mange år også mente, hun og familien også havde lod og del i midlerne.

Men nu skal beskæringen af ydelserne alligevel fortsætte, nu med tvangsopsparing til pension - der skal modregnes i folkepensionen.
Absurditeten fortsætter.

Rune Lund fra Enhedslisten skriver :

"Alle dem, der nu pålægges tvungen pensionsopsparing, for eksempel folk på sygedagpenge, dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, vil stadig i det daglige opleve, at ens månedlige budget udhules ved ikke at følge med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet. Samtidig vil deres tvungne pensionsopsparing betyde, at de til sin tid, når de når folkepensionsalderen, vil blive modregnet i folkepensionen på grund af deres (tvungne) pensionsopsparing. Helt konkret står der i aftalen, at vi vil komme til at se ”aftrapning af offentlige pensionsydelser i stigende omfang”. Så det kan godt være, at folk får (tvungen) pensionsopsparing. Men de bliver også bare modregnet i den anden ende i folkepensionen. Hvor meget og hvordan er nogle af de mange ting, vi skal have undersøgt til bunds her inden tredjebehandlingen af finansloven."

"Satspuljen afskaffes, men..."
https://socialpolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/satspuljen-afskaffes-men/

Så stop nu med at påstå, at de svageste "har fået noget".
Det eneste de har 'fået', er en lille brøkdel af det, de er blevet frataget igennem de sidste 30 år.

PS. Og hvis vi taler om, at folk har fået deres egne penge tilbage i form af feriepengene, så påtænk også lige, at modtagere af sociale ydelser slet ikke har
1) Ret til ferie
2) Råd til ferie
3) Mange (som Lilliane Murray) er i ufrivillig isolation pga coronavirus.
4) Med mindre de tvinges til at deltage i ulønnet virksomhedspraktik eller nyttejob - selvom de har sygdomme, der gør at de befinder sig i risikogruppen.
5) Det sker, fordi mange, mange syge ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, eller ikke kan få førtidspension, efter den såkaldte reform af førtidspension og fleksjob.

Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

@Eva
Så præcis hammer man de blå floskler langt ned i jorden . . . tak

Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Mange er blevet arbejdsløse under corona-krisen. Og flere forventes at blive det fremover, når eksportmarkederne får svært ved at betale for køb, fordi deres borgere også er ramt af manglende indkomst under krisen. Det er omkring 3-4 måneders indkomst, der mangler i hele den vestlige verden..

Det, som ikke blot regeringen i Danmark forsøger at skabe - men også andre landes regeringer, det er et forbrug af varer og tjenester (i Danmark danske produkter), der kan øge beskæftigelsen i disse tider, hvor flere jobs er rykket til lande, der kan og vil producere (billigt) - også under corona-krisen.

Når lønmodtagerne i Danmark får deres egne feriepenge, så er det meningen, at de skal bruges til at stimulere forbruget. Men når personer på overførselsindkomst får penge, så er målet det samme, men forskellen er, at pengene ikke er deres egne, men penge som alle skatteydere bidrager til.

Og i denne forbindelse er det korrekt, at inddrage satspuljemidlerne, som folketingets politikere pr. definition faktisk hvert år stjæler fra landets svage, og giver, til dem, der er endnu dårligere stillet. Dette er en ganske uanstændig "politik" der får lov til at køre år efter år, men med den forskel at man ind imellem forhøjer tyveriet fra de svage. Hvorfor tager disse fornemme politikere ikke pengene fra husejerne eller andre mere velstillede borgere?

Men det viser i hvert fald meget tydeligt, at klassekampen ikke er forbi i Danmark.

Og hvad koster det egentlig for samfundet at forære 1.000 DKK til de pensionister, som man først stjal 8.000 DKK fra? - Formentlig ganske lidt og det første år mindre end 300 DKK. Sagen er jo, at når man give økonomisk svage borgere lidt penge, så har de altid underskud af visse ting, og går derfor ud og bruger pengene. Og umiddelbart går de 250 DKK omgående tilbage i statskassen som moms. Dertil kommer forskellige former for afgifter, der også går i statskassen. Og så er der altså de penge man usubsidiært køber for, de giver indkomst til andre, der betaler skat af dem, og betale moms og afgifter under deres forbrug. Og på denne måde sætter disse penge gang i beskæftigelsen, samtidig med at det største beløb vender tilbage til statskassen igen inden for få måneder.

Chris Ru Brix, Carsten Mortensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

at afskaffe ledigheden er så nemt at man kun kan konkludere at man ønsker at beholde den,
som begrænsende faktor på lønniveauet (af hensyn til konkurrenceevnen) ,
for hvis man reducerede arbejdsugen til det antal timer som er nødvendige hvis alle fik et job, og dermed delte det arbejde som der er brug for at få udført, ville ingen behøve at være ledige,
man kunne endda give rigtig mange mennesker et langt bedre liv hvis man lavede en 2 dages arbejdsuge feks 2 X 10 timer, så ville ægtepar kunne arbejde i alt 4 dage og dermed have tid til deres børn og undgå behov for pasning,
og alligevel stadig have 3 dage/uge hvor begge har fri,
en sådan ordning ville måske kræve en højere timeløn på lavtlønsområdet, men hvis vi havde en mere flad lønstruktur ville dette jo ikke være et problem i sig selv,
men jeg kan godt se at de mest privilegerede grupper skulle være mindre grådige,
og acceptere et mere rimeligt lønniveau, hvilket vel heller ikke burde være et problem,
og så ville sammenhængskraften i samfundet jo blive forbedret markant, når folk kunne se en mere retfærdig fordeling,
og måske ville der alligevel være en restgruppe som enten ikke ønsker et job eller mangler kvalifikationer,
dem kunne man give dagpenge uden krav om jobsøgning eller tilgængelighed, det ville indebære den klare fordel at de ledige der evt er tilbage, ikke vil føle sig udstødt eller mindreværdige og derfor godt kan trives med deres ledighed,
og dem som mangler kvalifikation kan man selvfølgelig tilbyde opkvalificering hvis dette er muligt, eller om ønsket førtidspension.
og skulle en sådan samfundsmodel give mindre vækst så vil klimaet jo også blive mindre skadet
da klimaskaden jo er en direkte følge af for stor aktivitet og for stort forbrug ,
vi har haft alt for megen vækst alt for længe i den rige del af verden.

Steen K Petersen, Hanne Utoft, David Adam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Gert Romme :
"Men når personer på overførselsindkomst får penge, så er målet det samme, men forskellen er, at pengene ikke er deres egne, men penge som alle skatteydere bidrager til."

Hm.. Det er altså en misforståelse, at folk på overførselsindkomst som fx kontanthjælp og i ressourceforløb ikke betaler skat, for det gør de ligesom alle andre.

De får bare ikke løn, feriepenge, beskæftigelsesfradrag og boligstøtte over et vist, lavt beløb (efter kontanthjælpsloftet) eller opsparer dagpenge, (for de står udenfor A-kassen) selvom det kræves at de arbejder i løntilskud, virksomhedspraktik, eller nyttejob, deltager i alskens pipfuglekurser, hvor de selv skal betale transport, møder op til samtaler i Jobcentret, skriver mindst to ansøgninger pr uge, er på jobnet regelmæssigt, og i det hele taget passer på ikke at misse én eneste aftale med nogen, for så bliver de sanktionerede på deres magre indkomst.

Mange udvikler stress, depression og angst efter en tid i systemet, men har ikke råd til psykolog eller terapi, de har knap nok råd til medicin, hvis de ikke vil undvære mad.

Tog- eller busbillet skal der være råd til, hvis ikke falder hammeren, når de ikke møder op til deres tvangsarbejde eller kurser i hvordan man giver hånd.
(Nå nej, det var før corona, gad vide hvordan de skal trænes i at hilse nu?)

De skal stå til rådighed hele året rundt, og de ved aldrig om der kommer en mail fra det offentlige sent fredag aften, hvor de skal gå hele weekenden og gruble og få ondt i maven over eventuelle forkerte afgørelser eller lignende.

For alt det møje og besvær, skal de alligevel ikke regne med at deres indsats regnes for noget.

De får bare alting 'gratis' af andre skatteydere..

PS. Glem heller ej, at mange har et arbejdsliv bag sig, hvor også de har betalt skat af deres lønindtægt, og at de er med til at holde hjulene i beskæftigelsesindustrien igang med socialrådgivere, sagsbehandlere, konsulenter, anden aktører og jeg skal komme efter dig.

Hele dette cirkus hamsterhjul koster 15 milliarder årligt, der muligvis kunne være brugt til noget bedre end at skaffe supermarkederne gratis arbejdskraft, og presse lønningerne for de ufaglærte.

Chris Ru Brix, David Adam, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Herdis Weins, Carsten Munk, Hanne Utoft, Ebbe Overbye og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Eva Schwanenflügel

"Hm.. Det er altså en misforståelse, at folk på overførselsindkomst som fx kontanthjælp og i ressourceforløb ikke betaler skat, for det gør de ligesom alle andre."

Hm, det tror jeg godt, du kan se er forkert, jeg får i hvert fald ikke et statstilskud til at betale min skat ;-)

Rikke Nielsen

Eva Schwanenflügel

"Overførselsindkomsterne er siden 1990 blevet nedregulerede for at skabe Satspuljen, der har suget milliarder af kroner til sig for igen at støtte socialt udsatte, voldsramte kvinder, ofre for incest, stiknarkomaner, og andre trængende."

Jeg har bare lidt svært ved at se, hvad det har med de 1000 kr at gøre...

@ Eva Schwanenflügel,

Tak for din interesse. Men måske er jeg for svagt fungerende, men jeg kan faktisk ikke indse, at dit indlæg ændrer noget ved det, jeg skrev.

Det kan da godt være, at nogen syntes jeg har mit på det tørre med 2 betalte huse - et i hver ende af Europa, og ingen økonomiske problemer. Men mit budskab er faktisk stadig det samme: - Altså at satspuljen er en politisk svinestreg, der tager penge fra samfundets svage borgere, og giver dem til andre, som politikerne stort set har frataget eksistensberettigelsen, og dermed gjort til endnu svagere borgere.

Desuden gav jeg udtryk for, at man i stedet kunne tage disse penge f.eks. fra boligejerne, der modtager rigeligt med subsidier fra samfundet. For de fleste af dem vil det jo kun være småpenge.

Eva Schwanenflügel, Chris Ru Brix og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

En "skaldet" tusse til ekstra forbrug, - skal man sig enoget godt i den anledning må det være, - "godt vi ikke fik den som en rekvisition"!

Louise Lamberth

Hej kære dig, der selv erkender af være en af "os udsatte!
Lad mig starte med at sige, at jeg nemt forstår, hvor svær din situation er.
Men når det er sagt:
DU HAR SLET IKKE RET!
Den økonomiske prioritering viser, at du er rigtig meget værd ...
For det er jo først og fremmest for DIN skyld, at samfundet har fyret milliarder efter virksomhedsnedlukninger og værnemidler.
Det er ikke for skolebørnenes skyld, at de ikke må gå i skole. Det er ikke for diskoteksgæsternes skyld, at de ikke må gå på diskotek. Det er ikke for gymnasieelevernes skyld, at de skal blive hjemme ...
Det er for din skyld.
For at DU ikke skal blive ramt af corona og blive alvorligt syg - eller måske dø.
For at DU skal kunne få behandling, hvis det alligevel sker.
Vidste du ikke det??