Kronik

8.000 mænd og drenge blev myrdet i Srebrenica for 25 år siden. Men konflikten lever videre

25 år efter folkemordet i den bosniske by Srebrenica lever drømmen om et etnisk rent Storserbien stadig i bedste velgående. Og nu hvor EU har lukket døren for Balkanlandene, er grænserne og freden skrøbelig, skriver Anders Stubkjær og Meho Selman i dette debatindlæg
En muslimsk bosnisk kvinde leder efter pårørende i byen Potocari nær Srebrenica. Den dag i dag er der stadig åbne grave, der venter på kister. Processen med at identificere ofrene har været meget langtrukken, og flere mener, at der stadig er uopdagede massegrave.

En muslimsk bosnisk kvinde leder efter pårørende i byen Potocari nær Srebrenica. Den dag i dag er der stadig åbne grave, der venter på kister. Processen med at identificere ofrene har været meget langtrukken, og flere mener, at der stadig er uopdagede massegrave.

Dado Ruvic

11. juli 2020

Den 11. juli 2020 er det 25 år siden, at der fandt et folkemord sted i den bosniske by Srebrenica, hvor mere end 8.000 muslimske mænd og drenge blev skudt.

Få dage tidligere havde serbiske styrker indtaget Srebrenica. Det leder til, at tusinder af bosniske muslimer flygter fra byen til den lille naboflække, Potocari. Her ligger basen for de hollandske fredsbevarende FN-styrker på den ene side af vejen. Og her håber de flygtende at være i sikkerhed. Men de fredsbevarende styrker beskytter dem ikke. Der er ikke politisk opbakning til det. De serbiske styrker når kort tid efter frem til basen. På vejen og marken foran basens bygninger skiller serberne de bosnisk muslimske mænd og unge drenge fra deres familier. Kvinder og børn bliver sat på busser og kørt til Tuzla. Mænd og drenge bliver transporteret til skoler, lagerbygninger, fodboldbaner og kulturhuse i området. Her bliver de mishandlet og skudt.

På den anden side af vejen i Potocari, over for FN-basen, spreder kridhvide, firkantede, slanke sten på lidt over en halv meter sig i dag som et hav af hvidt ud over dalen og op ad en af bakkerne. Det er her, de dræbte mænd og drenge ligger begravet.

Den dag i dag er der stadig åbne grave, der venter på kister. Efter henrettelserne i 1995 blev ligene smidt i massegrave. For at skjule ligene bedre blev de gravet op igen med mekaniske graveredskaber og placeret i massegrave på andre lokaliteter i området. Det er grunden til, at retsmedicinere ofte identificerer dele af det samme lig i flere forskellige massegrave, og at processen er så langtrukken. Flere mener, at der stadig er uopdagede massegrave. Efter 25 år er de menneskelige sår med andre ord ikke helet.

Drømmen om Storserbien

De ’officielle’ sår efter folkemordet er ved at blive lukket. Radovan Karadzic blev af den internationale krigsforbryderdomstol i Haag idømt 40 års fængsel i 2018 for hans rolle som medansvarlig for blandt andet folkemordet i Srebrenica. Han appellerede. Den 20. marts 2019 blev den oprindelige dom på 40 års fængsel forlænget til livsvarigt fængsel. Ratko Mladic blev ligeledes dømt for blandt andet folkemordet i Srebrenica og appellerede ligeledes.

Spørgsmålet er, om folk bliver ved med at kunne huske, hvad der skete i Srebrenica i 1995? De fleste har hørt om jødeforfølgelser og Holocaust. Færre har hørt om Srebrenica. Man kunne frygte, at bevidstheden om folkemordet, og hvad der ledte til det, begynder at forsvinde, når de sidste overlevende dør. Måske bliver den 11. juli 2020 en af de sidste gange, verdenspressen vil møde op for at markere årsdagen for folkemordet?

Da det af forskellige grunde stod klart i slutningen af 1980’erne, at Titos Jugoslavien ikke kunne reddes, genoplevede den serbiske politiske og kulturelle elite centreret omkring den serbiske kirke og intellektuelle kredse det gamle ønske om at forene alle serbere i en fælles serbisk stat under en overskrift: Storserbien.

For at realisere projektet krævede det, at den serbiske befolkning i alle jugoslaviske republikker skulle aktiveres – uanset om serbere uden for selve Serbien var i mindretal eller ej. Opfattelsen, der blev italesat, var, at alle ikkeserbere stod i vejen for dette storserbiske projekt.

Ambitionen var at dele Bosnien mellem Serbien og Kroatien, og at alle ikkeserbere enten skulle tilintetgøres eller fordrives, fordi de med deres fysiske tilstedeværelse var en trussel mod drømmen om et Storserbien. Krigen brød ud i 1992, og i de efterfølgende tre år oplevede det multietniske Bosnien etnisk udrensning, kz-lejre, millioner af flygtninge, massive ødelæggelser og, som sagt, folkemordet i Srebrenica for 25 år siden. Krigen blev afsluttet ved underskrivelsen af Dayton-aftalen i 1995.

Risiko for nye væbnede konflikter

Efterfølgende har flere givet udtryk for en opfattelse af, at de bosniske serbere i realiteten aldrig har anerkendt Bosnien-Hercegovina som stat. Rationalet er, at folkeafstemningen om bosnisk uafhængighed i 1992 blev boykottet af de bosniske serbere. Den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic støttede boykotten og søgte under krigen at inddrage den del af Bosnien-Hercegovina, der i dag er Republika Srpska, i et Storserbien.

I dag er det alment kendt, at serbiske nationalister i Bosnien ofte truer med selvstændighed og integration med Serbien. Radovan Karadzic og Ratko Mladics projekt om et etnisk opdelt Bosnien, der kunne blive en del af et Storserbien, lever med andre ord i bedste velgående i dag – og trækker historiske tråde til Slobodan Milosevics politiske ambition om et Storserbien.

Udsigten til serbisk EU-medlemskab har indtil for nylig fået Serbien til at lægge låg på de nationalistiske tendenser. Men i 2019 signalerede EU, at der indtil videre ikke vil blive optaget flere Balkanlande i unionen. Regeringscheferne kunne nemlig ikke engang blive enige om at begynde optagelsesforhandlingerne med Albanien og Nordmakedonien. Man kan argumentere for, at EU på den måde kører sig selv ud på et sidespor som aktør på Balkan, og at den nationalistiske stopklods bliver fjernet.

USA har i en længere periode forsøgt at orkestrere en aftale mellem Serbien og Kosovo, der kunne stabilisere relationerne mellem de to stater. I dag er der en udtalt bosnisk bekymring for, at Serbien vil forlange en form for betaling for at anerkende Kosovo og afgive mulige landområder. Prisen, mener nogle, kunne være den serbiske del af Bosnien, hvor blandt andet Srebrenica ligger.

Storserbien-projektet kan ikke realiseres, uden at grænserne på Balkan bliver ændret. Sker det, vil der være risiko for væbnede konflikter, fordrivelse og nye flygtningestrømme. Dette vil have betyde menneskelige omkostninger.

En ændring af grænserne på Balkan i Storserbiens navn vil også kunne opmuntre nationalistiske drømme andre steder i Europa, hvor man nemt kan aktivere diverse etniske mindretal for at ændre på landkortene. Det har Europa ikke råd til.

En løsning vil være at optage Bosnien i internationale organisationer, som for eksempel EU eller NATO, blandt andet fordi det vil konsolidere de nuværende grænsedragninger i Bosnien. Sådan en optagelse vil være et mere end klart signal til serbiske nationalister om, at de nuværende grænser er urørlige, og at drømmen om et Storserbien drømmes forgæves. Vi må ikke opleve endnu et Srebrenica.

Anders Stubkjær er gymnasielærer i engelsk og samfundsfag ved Sønderborg Statsskole

Meho Selman er regionsrådsmedlem (S) i Region Syddanmark og tidligere kz-fange fra krigen i Bosnien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alana Frederiksson

Serbien er en problematisk konstellation jeg ikke tror er forenelig med det EU gerne vil være.

Holger Nielsen, Steffen Gliese, Marie-Louise Jørgensen og Eric Philipp anbefalede denne kommentar

Hvad vil EU mon gerne være; en neoliberal konkurrencestat? Det er påfaldende, som ansvaret for den jugoslaviske opløsningskrig, herunder massemordene i Srbrenica, ensidigt landes på serberne, når langt de fleste, som dengang var til stede på landjorden, vurderede at alle parter gik for langt, at nationalismen var antændt allevegne og at alle de involverede parter havde lod og del i den katastrofale krig. Dertil skal lægges at både EU og USA havde et betydeligt ansvar for at krigen udviklede sig; man så på og pustede til de nationalistiske og etnocentriske gløder.

Her er Chomsky om udviklingen af krigen:
https://www.youtube.com/watch?v=uD7pRA8DjBw

Her er Parenti om samme:
https://www.youtube.com/watch?v=GEzOgpMWnVs&t=67s

Her er tidligere fransk brigadegeneral, Pierre Marie Gallois, om de vestlige magters rolle, herunder de ulovlige bombardementer af Serbien:
https://www.youtube.com/watch?v=GzMKgeESSu4

Per Torbensen, Trond Meiring, Holger Nielsen, Brian Nocis Jensen og Marie-Louise Jørgensen anbefalede denne kommentar

Christina Axboe Nielsens udlægning af krigens forløb er desværre behæftet med en række problemer, herunder at Milosevic ikke var skyldig i de mange anklager om at have beordret etniske udrensninger - og at omfanget af massemordene i Srbrenica formentligt ikke havde en karakter, som gør det retvisende at tale om et folkedrab. Til gengæld får han foldet de mange partsansvar grundigt ud, selvom han, så vidt jeg husker, negligerer den amerikansk støttede, kroatiske udrensning af serbiske mindretal i Krajina-provinsen (den største enkeltstående udrensning, som fandt sted under krigen) en anelse.

Stig Nielsen

Hanne Utoft. Hvorfor er det et problem, at Christian Axboe Nielsen konstaterer at Milosevic ikke var skyldig. Det internationale krigsforbrydertribunal (ICTY) i Haag er nået til den samme konklusion. Ti år efter Milosevic’ død slog ICTY fast, at Milosevic ikke var ansvarlig for krigsforbrydelser, som fandt sted i den bosniske krig fra 1992 til 1995.

Dommerne konkluderede enstemmigt, at Slobodan Milosevic ikke tog del i en ”fælles kriminel aktivitet for at forfølge muslimer og kroater under Bosnienkrigen.”

ICTY’s konklusion vedr. Milosevic er indeholdt retskendelsen mod Radovan Karadizic.

Stig Nielsen, jeg fik formuleret mig lidt knudret, kan jeg konstatere - jeg mente netop at det er et problem at Christian (nu korrekt stavet) Axboe Nielsen ikke fremhæver at anklagerne mod Milosevic for det første var stærkt anløbne/partiske og for det andet viste sig ikke at stå for nærmere efterprøvelse.

Massemordet i Srbrenica er nok en mere retvisende betegnelse end folkedrab, og det er vigtigt at være opmærksom på at FN forgæves havde bedt medlemsstaterne om at bidrage med mere udstyr og bemanding til de sikre zoner i Bosnien, hvoraf Srbrenica var én af dem. Det skal også med at man ikke sikrede våbenkontrol og afvæbning af militære enheder i de sikre zoner - og i Srbrenica regerede en milits på flere tusinde muslimske bosniere, som ikke blot satte sig på store dele af nødhjælpen og tjente sortbørspriser på denne, men også hærgede de omkringliggende, bosnisk-serbiske landsbyer i en grad, så flere af de FN-folk, som var i Srbrenica på det pågældende tidspunkt, siden udtalte at der allerede var myrdet lige så mange civile bosniske serbere i området, som der siden gik til under massemordet i selve Srbrenica (som altså siden blev udråbt som folkedrab).

Tankevækkende er det i øvrigt at udfordreren til Donald Trumps præsidentembede, Joe Biden, i 1990'erne var særdeles aktiv i kampagnen mod Milosevic, som han, Clinton, Allbright, Holbrooke og andre fremtrædende amerikanske politikere og embedsmænd, kaldte for Hitler og defamerede i uhyrlig grad - påstande, som altså siden viste sig at være uden grundlag. Påstande, som europæiske, politiske ledere sang med på - og som medførte at man indførte sanktioner og embargoer, som fik alvorlige konsekvenser for civilbefolkningerne.

Kuriøst, når vi i vores umiddelbare samtid kan bevidne at der i læ af diverse dubiøse anklager mod Rusland, Iran, Syrien, Venezuela, Nicaragua og andre føres tilsvarende embargo- og sanktionspolitikker, som notorisk rammer civilbefolkningerne og sjældent magthaverne i landet. Tværtom udnyttes de mangeltilstande, som embargoerne og sanktionerne medfører i civilbefolkningerne af organiserede kriminelle, som driver sortbørshandel og i øvrigt profiterer af de retsløse tilstande, som ofte følger mangeltilstandene. Også dette sås i bl.a. Serbien, og især Kosovo-provinsen, hvor den organiserede kriminalitet eksploderede under krigen og fortsat florerer.

Jeg syntes, at mange af disse kommentarer bærer præg af manglende viden om baggrunden til massakren, og manglende visen om, hvad der egentlig foregik.

Dette er historie, men det er en historie der ikke ligefrem pynter på de vestlige landes omdømme, med markant ulyst til at involvere sig. F.eks. da Danmark blev bedt om at sende kampvogne, sendte man dem til godsbanestationen i Beograd, hvor serberne selvfølgelig nægtede at udlevere dem.

Men nutidens Bosna i Hercegovina lider faktisk under den vestlige verdens manglende interesser. Således har man accepteret, at den såkaldte bosnisk-serbiske befolkning kan regerer indenfor det område, man selv har etnisk renset, og kalder Republika Srbska. Det betyder, at denne befolkning, der også er en del af den Bosnisk-Hercegovinske føderation, modarbejder og blokerer for landets fremtidige udvikling. Og egentlig går det godt i Republika Srbska, for de finansieres langt hen af vejen af det fattige Serbien.

Og så har man den anden blokerende gruppe. For de såkaldte bosniske kroater, forsøgte også at skabe eget territorium, som de ville lægge sammen med Stor-Kroatien. Også disse lever, her 25 år efter krigen, i egne enklaver med egne skole og institutioner, der finansieres af EU-landet Kroatien.
Så længe den vestlige verden - og først og fremmest Nato og EU.ikke lægger pres på både Serbien, Kroatien, Republika Srbska samt den såkaldte kroatiske gruppe i BiH, sker der faktisk ingen ting.

"Jeg syntes, at mange af disse kommentarer bærer præg af manglende viden om baggrunden til massakren, og manglende visen om, hvad der egentlig foregik."

Kunne du så ikke gengive hvad der, så vidt du ved, i grove træk skete, Gert Romme?
Ud over at flere FN-folk beklager at man ikke styrkede FN-enheden i Srbrenica, kritiserer især hollandske myndigheder og militærfolk at de lovede luftangreb fra NATO på mystisk vis udeblev, uden at hollandsk militær var orienteret herom. Den forventede advarsel til de bosnisk-serbiske militærenheder udeblev også - og hollandsk tv har dokumenteret at Clinton-administration, lige inden Srbrenica faldt, traf en generel beslutning om i stilhed midlertidigt at ophøre med bombardementer af de bosnisk-serbisk militær. Den hollandske dokumentar kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=azYx06NdO5c

Norsk tv har dokumenteret at den bosnisk-muslimske ledelse v. Izetbegovic overvejede at lade Srbrenica falde mod at de serbiske bosniere afgav vigtige territorier nær Sarajevo - og at en sådan byttehandel kan forklare hvorfor ledelsen og hovedparten af de bosnisk-muslimske militser rømmede Sarajevo kørt før de serbiske bosniere uden modstand entrede byen. Den norske dokumentar, som bl.a. baserer sig på primærvidner og tillige skildrer forholdene i og omkring Srbrenica op til massakrerne/massedrabene på de bosniske muslimer, er her:
https://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/2011/MDUP11000711/avspiller

Enkelte af de medvirkende i den norske dokumentar fremsætter en teori om at Clinton og Izetbegovic var nået til enighed om at Srbrenicas fald, givet den store hævntørst fra de serbiske bosniere, som i årene op til havde bevidnet utallige massakrer mod civile serbiske bosniere i området, ville kunne levere en massakre, som i det internationale samfund kunne ophøjes til et folkedrab, hvilket ville danne præcedens for NATO-luftangreb i en større skala. En slags prætekst for mere krig - hvilket også viste sig at blive tilfældet; NATO gennemførte i august/september 1995 Operation Deliberate Force, som hverken var FN-sanktioneret eller baseret på pålidelige undersøgelser af de begivenheder som Clinton-administrationen/NATO (Srbrenica- og Markale-massakrerne) begrundede den med.

Der er også historikere og journalister, tidligere efterretnings- og militærfolk samt opinionsdannere/aktivister, som hævder at USA decideret trænede og ekviperede bosnisk-muslimske hærenheder - foruden at øve en betydelig indflydelse på de politiske beslutningstagere i den bosnisk-muslimske regering ... og at USA/NATO denne vej rundt bidrog til militariseringen og konfliktudviklingen. Målet var en opløsning af Jugoslavien til et tæppe af markedsliberale bananstater som dels kunne eksproprieres af vestlige kapitalinteresser og dels bidrage til ekspansion af NATO- og EU-institutionerne. Samtlige landes statsgæld steg da også betragteligt i årene efter krigenes afslutning; for enkeltes vedkommende skyhøjt, i takt med at offentligt ejede institutioner, virksomheder/produktioner, infrastruktur o.a. blev privatiseret og/eller solgt for en slik.

Måske skal Srbrenica både huskes for de vanvittige massakrer OG for en magtidiosynkratisk kynisme, som udfoldedes af stærke kræfter i kulisserne, mens almindelige mennesker blev fordret med forestillinger om at jugoslaviske etniciteter pludselig gik amok i blodig nationalisme og racisme, alene pga. nogle kulturhistoriske forskelle - og at Vesten/FN svigtede ved sin passivitet/ubeslutsomhed.

Rettelse; og at en sådan byttehandel kan forklare hvorfor ledelsen og hovedparten af de bosnisk-muslimske militser rømmede Srbrenica kort før de serbiske bosniere uden modstand entrede byen, skulle der naturligvis stå.

@ Hanne Utoft,

Først. - Jeg har haft et nært forhold til hele Balkan gennem mange år. Jeg kender områdets historie ganske godt. Og endelig - så bor jeg faktisk i området, og har nære venner blandt alle parter.

1.1. Det er korrekt, at de hollandske styrker, der skulle forsvare borgerne i de sikre områder ikke fik luftstøtte. Anmodningen kom alt for sent, men var den kommet i tid, var den formentlig alligevel blevet afslået.
1.2. Det er også korrekt, at de op til begivenheden dyrkede social omgang med de bosnisk-serbiske
soldater (officerer). Der var blevet opbygget et tillidsforhold, og det var en del af systemfejlen..
1.3. Det er ligeledes korrekt, at hollænderne i nogen omfang hjalp serberne med at skille kvinder og børn fra drenge og mænd. På dette tidspunk trorede hollænderne stadig på modparten.
1.4. Da det endelig stod klart for hollænderne, hvad der var gang i, greb de ikke ind mod overmagten.
1.5. Og endelig er det korrekt, at en gruppe bosniske mødre har kørt en retssag mod soldaterne for svigt. Dette skete i Niederlandene, og de vandt faktisk sagen.
1.6. I øvrigt var sagen så pinlig for niederlands regering, der ikke havde givet sine soldater det rette udstyr, at den valgte at gå af efter massakren.

2.1. Alija Izetbegović sad i hovedstaden, Sarajevo. Sarajevo var også et "sikkert område", ligesom Srebrenica og Gorazde. Og var byen var. ligesom Gorazde, totalt forsejlet af bosniske serbere, så ingen kom ind og ingen kom ud.
2.2. Som du ved, eller burde vide, var visdommen hos FN´s sikkerhedsråd dengang, at man skulle forhindre Bosnien i at få våben - altså en reel våbenblokade og brændstofblokade, der virkede. Til gengæld havde bosniske serbere og bosniske kroater forsat god adgang til våben. I det omfang, at bosnier kunne skaffe betalingsmidler, var der en begrænset våben og brændstof-smugling ind over den store men lavvandede Skodersø.
2.3. Der var en "muslimsk hærenhed", men uden egentlige våben, var den ganske uden betydning.
2.4. Det var altså ikke muligt for nogen, at forlade Sarajevo, før bosnisk-serbiske tropper kom ind, og de kom i øvrigt heller aldrig ind i byen.

3. Jeg har selvfølgelig hørt om denne og en række andre teorier om, hvad der kunne have været aftalt. Men sagen er, at der aldrig er ført sandsynlighed for nogle af teorierne. Og de fleste passer slet ikke ind i virkeligheden.

4. Også dette, at USA har træner bosniske hærenheder, har jeg hørt. men der var ingen Bosnisk statsdannelse på dette tidspunk, og der var ingen bosnisk hærenhed - kun nogle enkeltstående militsgrupper, der mere eller mindre var underlagt Alija Izetbegović og hans "regering".

5.1. Til dit sidste afsnit kan jeg kun tilføje, at præsidenterne for Serbien og Kroatien havde, på et personligt møde, aftalt at dele Bosnien og Hercegovina imellem sig. Grænsen skulle være Cetina-floden, der også var den vedtagne grænse mellem ortodoks- og katolsk religionsdyrkelse.
5.2. Den kroatiske præsiden blev dog efter temmelig lang tid snakket fra dette - i hvert fald officielt.
5.3. Som det er nu i efterkrigstiden, har ikke meget ændret sig. Bosnien og Hercegovina er reelt opdelt i 3 grupper.
5.4. Vesten accepterede oprettelsen af Republika Srbska, hvor bosniske serbere huserer i de områder, som de fik renset etnisk..og disse forsøger at sabotere alle tiltag, der er til gavn for hele landet. Alle deres institutioner finansieres af Serbien.
5.5. Uofficielt har man desuden store grupper af bosniske kroater, der på den ene side er med i den fælles føderation, der har parlament i Sarajevo, men på den anden side samtidig "kører deres eget løb", med egne skoler og institutioner, der finansieres af den kroatiske stat. Og på lokalt hold er også disse ganske uforsonlige overfor andre grupper.
5.6. Altså står Serbien og Kroatien fortsat og venter på, at noget kan ske, så de kan få deres stor-riger.Begge lande har lige haft valg, og her så man tydeligt Kroatiens regeringschef inde i et andet land,(Bosnien) for at fiske stemmer. Og disse bosniske kroater havde 2 dage til at stemme i, for at få så mange vælgere som muligt.

Endelig er der jo blot at tilføje, at Bosnien, Serbien og Kroatien selv har overtaget pligten til at domfælle krigsforbrydere. Og i den østlige del af Bosnien (Republika Srbska) er dette endnu ikke gået igang her 25 år efter. Og flere af disse krigsforbrydere kan man møde på gaden, hvor de anses som nationale folkehelte.

Gert Romme, det undrer mig at anmodningen om luftstøtte skulle være givet for sent - både hollandske og amerikanske militær- og efterretningsvidner fra de to dokumentarer, jeg henviste dig til, siger det modsatte. Men under alle omstændigheder er det jo et kæmpe problem, og en hændelse som bør forklares, at hollænderne ikke fik den lovede luftstøtte. Luftstøtten kunne have hindret massakrerne.

I øvrigt så er bl.a. NSA's daværende, balkan-ansvarlige chefanalytiker uenig i at den bosnisk-muslimske hærenhed i Srbrenica var uden våben af betydning; ifølge ham (og en række andre kilder) blev der fløjet våben ind til hærenheden, som i øvrigt udførte militære angreb fra den sikre zone efter ordre fra Izetbegovic. Ifølge mange kilder befandt der sig flere tusinde bosnisk-muslimske militsfolk under våben og Naser Oric' kommando - og Oric var, som flere andre bosnisk-muslimske militsledere, underlagt Izetbegovic' bosnisk-muslimske 'regering'.

"Det var altså ikke muligt for nogen, at forlade Sarajevo, før bosnisk-serbiske tropper kom ind, og de kom i øvrigt heller aldrig ind i byen."
Jeg går ud fra at du her mener Srbrenica? Påstanden undrer mig, da det er vel bekræftet at bl.a. kommandant Oric og flere andre ledende militsfolk forlod Srbrenica før det serbisk-bosniske militær ankom. Der foreligger desuden masser af billeddokumentation af Mladic' og det serbisk-bosniske militærs ankomst til byen og dets færdsel i den. Jeg kan ikke tro at du har set den norske dokumentar, jeg henviste dig til - eller den hollandske; der er i disse righoldigt materiale og vidner, som du ikke har hæftet dig ved.

@ Hanne Utoft,

"Norsk tv har dokumenteret at den bosnisk-muslimske ledelse v. Izetbegovic overvejede at lade Srbrenica falde mod at de serbiske bosniere afgav vigtige territorier nær Sarajevo - og at en sådan byttehandel kan forklare hvorfor ledelsen og hovedparten af de bosnisk-muslimske militser rømmede Sarajevo kørt før de serbiske bosniere uden modstand entrede byen."

Nu var det faktisk dig selv, der fremførte det med Sarajevo. Og jeg kommenterede blot omkring forholdene i og nær det sikre område, Sarajevo.

Jeg kender ikke den norske udsendelse, men der er udarbejdet en hel del tv-dokumentarer omkring denne krig og herunder også Srebrenica massakren. Men der er altså også udarbejdet en række delrapporter omkring visse hændelser. Og jeg kan kun henstille til, at du læser dem. For stort set hele konflikten er faktisk ganske godt beskrevet.

Og som jeg skrev, blev anmodning om luftstøtte først givet, da de hollandske tropper blev klar over, at de var blevet snydt af de bosniske serbiske tropper, og da var det, som 2 retssager også viser, alt for sent til at dette kunne efterkommes. Men formentlig havde man heller ikke efterkommet anmodningen, hvis den var kommet i tide, for der var en hel del sær-indteresser*, indenfor Nato, der blev plejet. Og desuden var både FN og Nato ganske uvillige til at gøre noget.

* F.eks. havde Frankrig et gammelt venskab med Serbien, og gav i de første år skjulte efterretningsmeddelelser og Nato-beslutninger til Serberne.

Nu drejer sagen sig om Srebrenica-massakren, der fyldte 25 år i går. men denne konflikt rummer meget mere interessant information. F.eks. var det planlagt, at denne massakre skulle have fundet sted i et andet sikret område - Gorazde, hvor et meget stort antal bosnier, var totalt indespærret i næsten 2 år. Serberne havde taget hele Drina-området fra Visegrad til Foca og manglede kun Gorazde i at kunne flytte de serbiske grænser mod vest. Men Først da Nato bombede de 3 militærposter, der beskød Gorazde, flyttede tropperne til Srebrenica, som man da forsøgte at lægge til Serbien fra nord-siden.

"Nu var det faktisk dig selv, der fremførte det med Sarajevo. Og jeg kommenterede blot omkring forholdene i og nær det sikre område, Sarajevo."

Gert Romme, jeg korrigerede Sarajevo til Srbrenica umiddelbart efter fejlskrivningen - det ville jo slet ikke give mening at skrive som jeg gjorde, om Sarajevo.

Mht. anmodningen om luftstøtte, så har den daværende hollandske chef for FN-tropperne, Thom Karremans, ved ICTY vidneforklaret at han, umiddelbart efter at Mladic' tropper har entret enklaven og taget 30 hollandske FN-soldater som gidsler - altså 5 dage før Mladic indtager Srbrenica, anmoder om luftstøtte fra FN. Den daværende hollandske forsvarsminister, Joris Voorhoeve, har oplyst at han, umiddelbart efter anmodningen fra Karremans, bliver ringet op af FN-kommandoen i Tuzla, som vil sikre sig at den hollandske regering er indforstået med Karremans anmodning, givet at FN-bombardementer vil risikoudsætte de 30 hollandske gidsler. Voorhoeve erklærer at luftstøtten er helt nødvendig og at han er helt indforstået med anmodningen. Alligevel sker der intet de kommende dage, trods Karremans gentagne anmodninger, hvoraf den sidste finder sted aftenen før massakrerne begynder. Er du ubekendt med disse vidneforklaringer, siden du fastholder at anmodningen kom for sent? For mange af de daværende aktører er det en gåde at luftstøtten ikke blev leveret, især for de hollandske tropper i Srbrenica, som forventede at aftalegrundlaget (luftstøtte indenfor 2 timer) for hele FN-missionen i Srbrenica ville blive overholdt. Som jeg har omtalt i en kommentar ovenfor, skyldtes udeblivelsen af luftstøtte imidlertid en beslutning om i en periode at ophøre med luftangreb på den serbisk-bosniske hær, taget af Clinton-administrationen i samråd med UK og Frankrig. En beslutning, man eksplicit (det fremgår både af mødereferatet og efterretningsrapporter) ønskede holdt i diskretion. Holland blev ikke informeret, og var dette sket, ville den hollandske regering givet have protesteret, fordi landet kun nødtvungent havde taget missionen i Srbrenica på sig efter at have fået garanti for luftstøtte såfremt den sikre zone blev krænket.

"F.eks. var det planlagt, at denne massakre skulle have fundet sted i et andet sikret område - Gorazde, hvor et meget stort antal bosnier, var totalt indespærret i næsten 2 år."

Jeg er bekendt med at der findes en del vidner til Mladic' udtalelser om at han ville myrde alle bosniske muslimer i Srbrenica, Zepa og Gorazde (dog ikke kvinder og børn) - men jeg er endnu ikke stødt på dokumentation for at der forelå konkrete planer om at foretage sådanne massakrer i Gorazde eller i Srbrenica ... og jeg har naturligvis ledt efter noget sådant. Kan du evt. henvise til relevante kilder?