Læserbrev

Børnelæge: Vægtmåling i folkeskolen giver ikke unge et forvrænget kropsideal - tværtimod

Når elever i folkeskolen skal vejes, åbner det op for en snak om kropsidealer, om hvad man spiser og alle andre emner, der roder i deres hoveder. Derfor nytter det ikke at stoppe vægtmålingen og håbe på, at problemerne med over- og undervægt forsvinder af sig selv, skriver børnelæge Jannie Hjerpe i dette debatindlæg
Debat
16. juli 2020

Som børne- og ungelæge ser jeg hvert år cirka 840 unge i 9. klasse som led i udskolingsundersøgelsen. Foruden samtale og undersøgelsen hos mig udfylder den unge et elektronisk spørgeskema. Et af spørgsmålene lyder: »Hvordan synes du, at din krop er?«

For udskolingsundersøgelsen 2019/20 svarede 58 procent ’passende’, 14 procent ’lidt for tynd’, én procent ’meget for tynd’, 24 procent ’lidt for tyk’ og én procent ’meget for tyk’.

De faktiske tal, når jeg måler og vejer dem, viser, at én procent er svært overvægtige med en BMI over 30, 11,4 procent er overvægtige med en BMI over 25, og én procent er undervægtige.

Flere af de unge synes, at de enten er for tykke eller for tynde, selv om vækstkurven viser, at de er normalvægtige.

Når de bliver målt og vejet, sætter jeg tallene ind i den kurve, som har fulgt dem fra børnehaveklassen, og viser dem kurven. Mange bliver gladeligt overraskede:

»Ej, siger du, at jeg ligger, lige hvor jeg skal på kurven? Jeg er altså ikke for tyk?«

Nogle løfter op i blusen og får fat på 2 cm hud mellem fingrene: »Er det her ikke at være for tyk?«

Nu er der åbnet op for at få en snak om kropsidealer, om hvad man spiser, om træning og kosttilskud og alle de andre emner, som ligger og roder i deres hoveder.

Og de snakker og spørger – de vil så gerne vide mere. De fortæller om, hvordan de sammenligner sig med vennerne, og hvordan de påvirkes af sociale medier, som viser det perfekte liv i form af alt for tynde kroppe.

Som at stikke hovedet i busken

Højde- og vægtmåling handler ikke kun om alle de normalvægtige børn og unge. Det handler i lige så høj grad om at fange de børn, som er over- eller undervægtige.

Langt de fleste af svært overvægtige børn, jeg ser, har været det en årrække. De er allerede i et forløb sammen med deres familie, hvor sundhedsplejen forsøger at guide med kost og motion.

Jeg fanger en del med let overvægt, som er meget motiveret for hjælp til kostomlægning og motion. Dem kan jeg henvise til kommunens tilbud.

Jeg fanger også enkelte undervægtige – nogle måske på vej ind i en egentlig spiseforstyrrelse. Og jeg bliver hver gang overrasket. Jeg opdager ofte først, hvor undervægtig den unge er, når han/hun står på vægten. Mange er gode til at skjule deres for tynde krop.

Til forældre, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og læger: Det nytter ikke at stoppe med at veje børn og unge hos sundhedsplejersken/lægen. Det er som at stikke hovedet i busken og håbe på, at problemet forsvinder af sig selv.

Tag snakken med dem om kropsidealer, der hvor det passer ind. De vil gerne. Det er den bedste måde, vi kan styrke vores børn og unges selvtillid og øge deres tilfredshed med egne kroppe.

Jannie Hjerpe er børne- og ungelæge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Zennaro

Suk, jeg husker glimrende den årlige "samtale" med skolelægen. Det var fandme ikke for børn. Bortset fra, at det var jeg. Jeg oplevede aldrig, at det skulle være en hjælp til mig, men nærmere en cementering af, hvad jeg godt vidste i forvejen, nemlig at jeg vejede for meget efter deres målestok.

Eva Schwanenflügel

"Årtiers kamp for at få tykke til at tabe sig har ikke gjort folk sundere, men ført til spiseforstyrrelser, mislykkede slankekure, flere kilo og socialt stigma. Det er tid til et paradigmeskifte, mener forskere."

"Væk med vægten"
https://www.weekendavisen.dk/2020-6/ideer/vaek-med-vaegten

"Hvis du spiser for meget og bevæger dig for lidt, ryger vægten i vejret, lyder den almindelige logik. Men er det nu så simpelt, spørger professor Thorkild Sørensen, der har forsket i fedme i 50 år."

"Myte på afveje : Hvad kommer fedme af?"
https://videnskab.dk/krop-sundhed/myte-paa-afveje-hvad-kommer-fedme-af

"Fedmeforsker giver i en ny teori sit bud på, hvorfor fedme opstår. Idéen er, at kroppen ubevidst forsøger at gardere sig imod en mulig mangel på mad."

"Fedme rammer samfundets svageste : Har den sociale skævhed rødder i evolutionen?"
https://videnskab.dk/krop-sundhed/fedme-rammer-samfundets-svageste-har-d...

I rest my case..